Sag C-514/17

Marin-Simion Sut

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af cour d’appel de Liège)

»Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i straffesager – rammeafgørelse 2002/584/RIA – europæisk arrestordre – artikel 4, nr. 6) – fakultativ grund til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre – den lovovertrædelse, der ligger til grund for afsigelse af en straffedom i udstedelsesmedlemsstaten, straffes kun med en bødestraf i den fuldbyrdende medlemsstat«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 13. december 2018

1. Retligt samarbejde i straffesager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre – europæisk arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning – den eftersøgte opholder sig eller er bosat i den fuldbyrdende medlemsstat som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 4, nr. 6) – betingelser for at afslå fuldbyrdelse af arrestordren – begreberne at være bosat og at opholde sig – forpligtelse for den fuldbyrdende medlemsstat til at fuldbyrde straffen – legitim interesse, som begrunder straffens fuldbyrdelse i den fuldbyrdende medlemsstat

   [Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, art. 4, nr. 6)]

2. Retligt samarbejde i straffesager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre – europæisk arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning – eftersøgt bosat i den fuldbyrdende medlemsstat idømt en straf for en lovovertrædelse, som i denne stat kun straffes med en bøde – manglende fuldbyrdelse af arrestordren – lovlighed – betingelse – fuldbyrdelse af straffen idømt i den fuldbyrdende medlemsstat

   [Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, art. 4, nr. 6), og rammeafgørelse 2008/909, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, art. 25]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 32-37)

2.  Artikel 4, nr. 6), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at når, som i hovedsagen, den person, der er omfattet af en europæisk arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom, er bosat i den fuldbyrdende medlemsstat og har en familiemæssig, social og erhvervsmæssig tilknytning til denne stat, kan den fuldbyrdende judicielle myndighed af hensyn til den nævnte persons rehabilitering afslå at fuldbyrde denne arrestordre, selv om den lovovertrædelse, der ligger til grund for den nævnte arrestordre, i henhold til den fuldbyrdende medlemsstats lovgivning kun straffes med en bøde, når denne omstændighed i henhold til samme nationale lovgivning ikke er til hinder for, at den straffedom, som den eftersøgte person er blevet idømt, reelt fuldbyrdes i denne medlemsstat, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

   Det skal herved for det første bemærkes, at artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584 ikke indeholder noget element, der gør det muligt at fortolke betingelsen i denne bestemmelse som værende automatisk til hinder for, at den judicielle myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten kan afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre, fordi denne medlemsstats lovgivning kun foreskriver en bødestraf for den lovovertrædelse, der ligger til grund for den nævnte arrestordre.

   Det skal for det andet bemærkes, at medlemsstaterne, når de vælger at gennemføre artikel 4 i rammeafgørelse 2002/584 i national ret, ved gennemførelsen af denne bestemmelse og navnlig af nr. 6) heri nødvendigvis råder over en vis skønsmargen (jf. i denne retning dom af 6.10.2009, Wolzenburg,C-123/08, EU:C:2009:616, præmis 61).

   Det skal for det tredje bemærkes, at selv om EU-lovgiver ved udfærdigelsen af artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584 har ønsket at gøre det muligt for medlemsstaterne med henblik på at lette den eftersøgte persons sociale rehabilitering at afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre, har denne lovgiver imidlertid sørget for, i samme bestemmelse, at fastsætte betingelserne for anvendelse af denne grund til afslag, herunder bl.a. den betingelse, at den fuldbyrdende stat forpligter sig til reelt at fuldbyrde den straffedom, som den eftersøgte person er blevet idømt, med henblik på at sikre fuldbyrdelse af den idømte straf og således at undgå, at denne person går fri for straf.

   Det skal endelig, som generaladvokaten har gjort det i punkt 82 og 83 i forslaget til afgørelse, præciseres, at der ikke findes nogen bestemmelse i rammeafgørelse 2008/909, der kan påvirke rækkevidden af eller fremgangsmåden for gennemførelse af den fakultative grund til at afslå fuldbyrdelse, der er fastsat i artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584. Selv om bestemmelserne i rammeafgørelse 2008/909 i medfør af denne afgørelses artikel 25 finder anvendelse mutatis mutandis på fuldbyrdelse af sanktioner i tilfælde, hvor en medlemsstat påtager sig at fuldbyrde sanktionen i overensstemmelse med artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584, har EU-logiver udtrykkeligt foreskrevet, at disse bestemmelser kun finder anvendelse, i det omfang de er forenelige med bestemmelserne i sidstnævnte rammeafgørelse.

   (jf. præmis 41, 42, 47, 48 og 50 samt domskonkl.)