25.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 230/22

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (2) (i det følgende benævnt »forordningen«) er der fastsat særlige bestemmelser for plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Den indfører navnlig en EU-liste over stoffer, der kan anvendes ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande i kontakt med fødevarer.

(2)

Siden forordningen blev vedtaget, har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) offentliggjort flere rapporter om bestemte stoffer, der kan anvendes til materialer i kontakt med fødevarer, samt om tilladt anvendelse af stoffer, som tidligere er blevet godkendt. Desuden er der blevet konstateret visse redaktionelle fejl og tvetydigheder. For at sikre, at forordningen afspejler autoritetens seneste konklusioner og fjerne enhver tvivl for så vidt angår dens korrekte anvendelse, bør forordningen ændres og berigtiges.

(3)

Definitionen af »ikke fedtholdige fødevarer« i forordningens artikel 3, nr. 16), indeholder en henvisning til de fødevaresimulatorer, der er fastsat i et bilag til forordningen. Da det var hensigten, at definitionen skulle henvise til de fødevaresimulatorer, der er opført i tabel 2 i bilag III, bør henvisningen derfor rettes i overensstemmelse hermed.

(4)

I forordning (EU) nr. 10/2011 anvendes udtrykket »varmpåfyldning (hotfill)« i forbindelse med fastsættelsen af de restriktioner for anvendelsen af visse tilladte monomerer i materialer og genstande, der er bestemt til at fungere som beholder til varm mad. For at præcisere restriktionernes anvendelsesområde er det hensigtsmæssigt at fastsætte en definition af dette begreb med angivelse af, ved hvilke temperaturer restriktionerne gælder.

(5)

Artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 10/2011 indeholder en dispensation vedrørende brug af salte af bestemte metaller afledt af godkendte syrer, phenoler eller alkoholer, selv om disse salte er ikke optaget på EU-listen over godkendte stoffer. Eftersom autoritetens konklusion, som dispensationen er baseret på, ikke specifikt omhandler bestemte kategorier af salte (3), er udspecificeringen i artikel 6, stk. 3, litra a), om, at dispensationen omfatter »dobbeltsalte og sure salte«, overflødig. Da denne udspecificering kan tolkes som opbakning til en modsatrettet fortolkning om, at der eventuelt kan findes kategorier af salte, som definitionen ikke omfatter, bør det præciseres, at dispensationen gælder for alle salte af metallerne opført på listen, og udspecificeringen bør udgå.

(6)

I forordningens artikel 11, stk. 2, fastsættes der en fælles specifik migrationsgrænse for alle stoffer, for hvilke der ikke er fastsat en specifik migrationsgrænse. Fraværet af en specifik grænse for bestemte stoffer afspejler det synspunkt, at en sådan specificering ikke var nødvendig med henblik på at sikre overensstemmelse med de sikkerhedskriterier, der er fastsat i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1935/2004. Da migrationsniveauerne for alle stofferne i forvejen skal overholde en samlet migrationsgrænse, er tilstedeværelsen af en sideløbende fælles specifik grænse unødvendig, og den fører til dobbeltarbejde med hensyn til migrationsundersøgelser og udvikling af testmetoder. For at undgå, at der bliver pålagt unødvendigt byrdefulde undersøgelsesforpligtelser, bør bestemmelsen om fælles specifikke migrationsgrænser udgå.

(7)

I henhold til forordningens artikel 13, stk. 3, samt bilag I og bilag II er der visse stoffer, for hvilke der ikke må kunne påvises nogen migration, uanset niveau. Forbuddet er begrundet med, at al migration fra disse stoffer, uanset niveau, kan udgøre en sundhedsrisiko. Da tilstedeværelsen af et bestemt stof kun kan fastslås, hvis stoffet når op på en påviselig tærskelværdi, kan fraværet af stoffet ligeledes kun fastslås ved henvisning til denne tærskelværdi. Da reglerne for fastsættelse og angivelse af tærskelværdier for detektering gentages igennem hele forordningen, er det hensigtsmæssigt at forenkle forordningen ved at fjerne gentagelser af disse regler og samle reglerne i én enkelt bestemmelse i forordningen.

(8)

Da specifikke migrationsgrænser udtrykkes i mg stof pr. kg fødevare, bør samme måleenhed også anvendes til overensstemmelseskontrollen med kapsler og lukninger, så man med en konsekvent fremgangsmåde undgår eventuelle modstridende resultater. Muligheden for at udtrykke migration fra kapsler eller lukninger i mg/dm2 bør derfor udgå.

(9)

I henhold til forordningens artikel 18, stk. 4, skal der udføres kontrol med overholdelse af reglerne for materialer og genstande, der endnu ikke har været i kontakt med fødevarer, i overensstemmelse med de detaljerede regler, der er fastsat i bilag V, kapitel 3, punkt 3.1. Da bestemmelserne i punkt 3.2, 3.3 og 3.4 i samme kapitel også kan være relevante for overensstemmelseskontrollen, bør artikel 18, stk. 4, ændres, således at der henvises til kapitel 3 som helhed.

(10)

Tabel 1 i forordningens bilag I indeholder EU-listen over tilladte stoffer, som omfatter en henvisning til simulator D. Da der i forordningen skelnes mellem fødevaresimulator D1 og D2, bør henvisningerne til fødevaresimulator D erstattes af mere specifikke henvisninger til fødevaresimulator D1 og D2 for alle stoffer.

(11)

Stoffet siliciumdioxid, silyleret, (MKF-stof nr. 87) (MKF = materiale i kontakt med fødevarer) er i dag godkendt til anvendelse som additiv i alle typer plast. MKF-stof nr. 87 omfatter også en underkategori af dette stof, syntetisk amorft siliciumdioxid, silyleret, som fremstilles ved hjælp af primære partikler i nanoform. I henhold til forordningens artikel 9, stk. 2, må stoffer i nanoform kun anvendes, hvis de udtrykkeligt er godkendt og nævnt i specifikationerne i bilag I. På baggrund af de tilgængelige videnskabelige oplysninger og fraværet af migration af primære nanopartikler i denne syntetiske form har autoriteten konkluderet, at syntetisk amorft siliciumdioxid, silyleret, fremstillet af primære partikler i nanoform ikke giver anledning til nogen sikkerhedsmæssige betænkeligheder, når der kun findes aggregater, der er større end 100 nm, og større agglomerater i det færdige materiale (4). EU-listen bør derfor ændres for at tilføje en specifikation af MKF-stof nr. 87 for så vidt angår den form, hvori det kan anvendes i det færdige materiale.

(12)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse om udvidelsen af anvendelsen af perfluormethyl-perfluorvinylether (methylvinylether) (MKF-stof nr. 391) (5). Det fremgår af denne udtalelse, at stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis det anvendes som monomer til fluorpolymerer og perfluorpolymerer beregnet til gentagen anvendelse, hvor kontaktforholdet er 1 dm2 overfladeareal i kontakt med ikke under 150 kg fødevarer som f.eks. i forseglings- og tætningsmaterialer. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilføje denne anvendelse til specifikationerne i forbindelse med MKF-stof nr. 391.

(13)

Godkendelsen af stoffet »blanding af (35-45 % w/w) 1,6- diamino-2,2,4-trimethylhexan og (55-65 % w/w) 1,6-diamino- 2,4,4-trimethylhexan« (MKF-stof nr. 641) i kolonne 11 henviser til fodnote 10 i tabel 3 i bilag I til forordningen. Overensstemmelseskontrollen udføres derfor på grundlag af restindhold pr. overfladeareal i kontakt med fødevaren (QMA) i tilfælde af en reaktion med fødevarer eller simulator. Overensstemmelseskontrol på grundlag af QMA er kun hensigtsmæssig, hvis en testmetode for migrationsundersøgelser er utilgængelig eller upraktisk. Da der findes passende testmetoder for migrationsundersøgelser og der er fastsat en specifik migrationsgrænse, bør muligheden for at kontrollere overholdelsen af restindhold udgå af rækken vedrørende dette stof i forordningen.

(14)

Godkendelsen af stoffet bis(methylbenzyliden)sorbitol (MKF-stof nr. 752) i kolonne 3 henviser til fire CAS-numre. I den trykte udgave er disse CAS-numre er blevet forkert adskilt. Godkendelse af dette stof derfor bør rettes ved, at CAS-numrene adskilles korrekt.

(15)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse vedrørende MKF-stof nr. 779 i 2007 (6). Autoriteten bemærkede i sin udtalelse, at analysemetoder til kontrol af overholdelse af migrationsgrænserne er tilgængelige og udførligt beskrevet. Men den nuværende godkendelse af dette stof indeholder en henvisning til fodnote 1 i tabel 3 i bilag I til forordningen, hvori det hedder, at overensstemmelseskontrol skal udføres på grundlag af restindhold pr. overfladeareal i kontakt med fødevaren (QMA) i afventning af, at der foreligger en analysemetode. Overensstemmelseskontrol på grundlag af QMA er kun hensigtsmæssig, hvis en testmetode for migrationsundersøgelser er utilgængelig eller upraktisk. Da autoriteten finder, at der findes analysemetoder til rådighed, som er udførligt beskrevet, bør henvisningen til note 1 udgå. Endvidere bemærker autoriteten i sin udtalelse, at der en risiko for, at migrationsniveauerne i fedtholdige fødevarer kan overskride den gældende migrationsgrænse, som ikke er nævnt i den nuværende tilladelse. Der bør derfor indsættes en henvisning til fodnote 2 i tabel 3 i bilag I til forordningen, således at denne risiko betragtes som led i overensstemmelseskontrollen.

(16)

På nuværende tidspunkt er stoffet med MKF-stof nr. 974 opført på EU-listen og kan anvendes, forudsat at migrationen fra dets hydrolyseprodukt 2,4-di-tert-amylphenol (CAS-nr. 120-95-6) ikke overstiger 0,05 mg/kg. Migrationen fra MKF-stof nr. 974 er udtrykt som summen af stoffets phosphit- og phosphatform og hydrolyseproduktet 4-t-amylphenol. Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse, ifølge hvilken migrationsgrænsen for dette hydrolyseprodukt kan udvides til 1 mg/kg fødevare, uden at dette giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, forudsat at migrationen fra produktet lægges oven i summen af stoffets phosphit- og phosphatform og hydrolyseproduktet 4-t-amylphenol, samt at summen af disse fire stoffer er underlagt den nuværende specifikke migrationsgrænse for MKF-stof nr. 974 på 5 mg/kg. Specifikationerne for MKF-stof nr. 974 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(17)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse (7) om anvendelsen af additivet dodecansyre, 12-amino-, polymer med ethen, 2,5-furandion, α-hydro-ω-hydroxypoly(oxy-1,2-ethandiyl) og 1-propen (MKF-stof nr. 871). Når dette stof anvendes som additiv i polyolefiner i koncentrationer på op til 20 vægtprocent ved stuetemperatur eller herunder i kontakt med tørre fødevarer, som repræsenteret ved fødevaresimulator E, og når migrationen af oligomerfraktionen med lav molekylvægt på under 1 000 Da ikke tilsammen overstiger 50 μg/kg fødevare, bringer anvendelsen af dette additiv ikke menneskers sundhed i fare. Det er derfor hensigtsmæssigt at optage dette additiv på EU-listen og godkende anvendelse af stoffet i overensstemmelse med disse specifikationer.

(18)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse (8) om anvendelsen af udgangsstoffet furan-2,5-dicarboxylsyre (MKF-stof nr. 1031). Når dette stof anvendes som monomer ved fremstilling af polyethylenfuranoat-polymer (PEF-polymer), giver det ikke anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder for forbrugeren, når migrationen af selve stoffet ikke overstiger 5 mg/kg fødevare, og når migrationen af oligomerer under 1 000 Da ikke overstiger 50 μg/kg fødevare. Det er derfor hensigtsmæssigt at optage dette udgangsstof på EU-listen og godkende anvendelse af stoffet i overensstemmelse med de fastsatte migrationsgrænser.

(19)

Autoriteten har bemærket, at PEF, der indholder et stof med MKF-stof nr. 1031, uden risiko kan anvendes i kontakt med ikke-alkoholholdige fødevarer i overensstemmelse med de fastsatte migrationsgrænser. Men når der udføres overensstemmelseskontrol af en sådan plast med fødevaresimulator D1 i overensstemmelse med anvisningerne af fødevaresimulatorer i tabel 2 i bilag III, er der risiko for interaktion mellem denne fødevaresimulator og plasten. Eftersom denne interaktion ikke ville opstå i kontakt med ikke-alkoholholdige fødevarer, for hvilke denne fødevaresimulator anvises, ville anvendelse af fødevaresimulator D1 til overensstemmelseskontrol i sådanne tilfælde give urealistiske resultater. Ved undersøgelse af, om anvendelsen af dette stof er i overensstemmelse med forordningen, bør der ifølge autoriteten derfor anvendes fødevaresimulator C til ikke-alkoholholdige fødevarer, til hvilke der i tabel 2 i bilag III er anvist fødevaresimulator D1. Der bør derfor tilføjes en bemærkning om overensstemmelseskontrol af stoffer med MKF-stof nr. 1031, som indikerer, at fødevaresimulator D1 bør erstattes med fødevaresimulator C ved testning.

(20)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse (9) om anvendelsen af udgangsstoffet 1,7-octadien (MKF-stof nr. 1034). Når dette stof anvendes som tværbundet comonomer til fremstilling af polyolefiner til kontakt med alle typer fødevarer til langtidsopbevaring ved stuetemperatur, herunder varmpåfyldningsbetingelser, og migrationen af stoffet ikke overstiger 0,05 mg/kg fødevare, bringer brugen af dette stof ikke menneskers sundhed i fare. Det er derfor hensigtsmæssigt at optage dette additiv på EU-listen og godkende anvendelse af stoffet i overensstemmelse med disse specifikationer.

(21)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse (10) om anvendelsen af polymerisationshjælpestoffet perfluor-{eddikesyre, 2- [(5-methoxy-1,3-dioxolan-4-yl)oxy]}, ammoniumsalt (MKF-stof nr. 1045). Når dette stof anvendes som polymerisationshjælpestof ved fremstilling af fluorholdige polymerer, som er fremstillet under høje temperaturer på mindst 370 °C, bringer brugen af dette stof ikke menneskers sundhed i fare. Stoffet bør derfor optages på EU-listen, og dets anvendelse bør godkendes i overensstemmelse med disse specifikationer.

(22)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse (11) om anvendelsen af additivet ethylenglycoldipalmitat (MKF-stof nr. 1048). Autoriteten konkluderede, at når dette stof fremstilles ved hjælp af en fedtsyreforløber, som normalt udvindes af spiselige fedtstoffer eller olier, og når migration af ethylenglycol begrænses ved at lade den indgå i SMG(T)-gruppen for ethylenglycol, bringer brugen af dette additiv ikke menneskers sundhed i fare. Dette additiv bør derfor optages på EU-listen, forudsat at det er i overensstemmelse med disse specifikationer. Det bør navnlig indgå i den gruppe, som SMG(T) gælder for, og række 2 i tabel 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(23)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse (12) om anvendelsen af additivet zinkoxid, nanopartikler, ikke overtrukket (MKF-stof nr. 1050) og zinkoxid, nanopartikler, overtrukket med [3-(methacryloxy)propyl]-trimethoxysilan (MKF-stof nr. 1046). Autoriteten konkluderede, at disse additiver ikke migrerer i nanoform fra polyolefiner. I en supplerende udtalelse udvidede autoriteten denne konklusion til også at omfatte migration af nanopartikler af zinkoxid til ikke-blødgjorte polymerer (13). Autoriteten har således udtalt, at dens sikkerhedsevaluering fokuserede på migration af opløselig ionisk zink, som burde overholde den specifikke migrationsgrænse for zink, der er angivet i bilag II til forordningen. For zinkoxid, nanopartikler, belagt, bør migrationsniveauet af [3-(methacryloxy)propyl]-trimethoxysilan forblive inden for de nuværende specifikke migrationsgrænser for dette stof, dvs. 0,05 mg/kg. Disse to additiver bør derfor ikke figurere på EU-listen.

(24)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse (14) om anvendelsen af additivet N,N′-bis(2,2,6,6-tetramethyl-4-piperidinyl)isophthalamid (MKF-stof nr. 1051). Autoriteten konkluderede, at når migrationen ikke overstiger 5 mg/kg fødevare, bringer brugen af dette additiv ikke menneskers sundhed i fare. Det bør derfor optages på EU-listen med en migrationsgrænse på 5 mg/kg fødevare.

(25)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse (15) om anvendelsen af udgangsstoffet 2,4,8,10-tetraoxaspir[5.5]undecan-3,9-diethanol,β3,β3,β9,β9-tetramethyl (SPG) (MKF-stof nr. 1052). Autoriteten konkluderede, at når dette stof anvendes som monomer til fremstilling af polyestere, når dets migration ikke overstiger 5 mg/kg fødevare, og når migrationen af oligomerer af under 1 000 Da ikke overstiger 50 μg/kg fødevare (udtrykt som SPG), bringer brugen af dette additiv ikke menneskers sundhed i fare. Stoffet bør derfor optages på EU-listen, og dets anvendelse bør godkendes i overensstemmelse med disse specifikationer.

(26)

Den godkendelse af stoffer med MKF-stof nr. 871, 1031 og 1052, som er fastsat i forordningen, forudsætter, at migrationen af oligomerfraktionen med lav molekylvægt på under 1 000 Da tilsammen ikke overstiger en migrationsgrænse på 50 μg/kg fødevare. De analytiske metoder til bestemmelse af migrationen af oligomerfraktionen er komplekse. En beskrivelse af disse metoder er ikke nødvendigvis til rådighed for de kompetente myndigheder. Uden nogen beskrivelse er det ikke muligt for de kompetente myndigheder at kontrollere, at migrationen af oligomerer af materialet eller genstanden overholder migrationsgrænserne for disse oligomerer. Derfor bør der kræves, at fødevarevirksomhedsledere, der markedsfører det færdige produkt eller materiale, der indeholder dette stof, forelægger en beskrivelse af metoden og en kalibreringsprøve, såfremt metoden kræver det.

(27)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse (16) om anvendelsen af additivet fedtsyrer, C16-18-mættede, hexaestere med dipentaerythritol (MKF-stof nr. 1053). Eftersom ethvert indhold af lavere estere (f.eks. penta-, tetra-) ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, konkluderede autoriteten, at anvendelsen af fedtsyrer, C16-18-mættede, estere med dipentaerythritol, ikke bringer menneskers sundhed i fare, forudsat at stoffet er fremstillet ved hjælp af en fedtsyreforløber, som er udvundet af spiselige fedtstoffer eller olier Derfor bør additivet fedtsyrer, C16-18-mættede, estere med dipentaerythritol, optages på EU-listen uden begrænsning til hexaestere, forudsat at dens fedtsyreforløber er udvundet af spiselige fedtstoffer og olier.

(28)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse (17) om sikkerheden for aluminium ved indtag via kosten, som fastlægger en tolerabel ugentlig indtagelse på 1 mg aluminium pr. kg legemsvægt pr. uge. Med udgangspunkt i den konventionelle antagelse om eksponering for materialer i kontakt med fødevarer vil migrationsgrænsen skulle fastsættes til 8,6 mg/kg fødevarer. I udtalelsen bemærkes det imidlertid, at den nuværende eksponering via kosten hos en betydelig del af Unionens befolkning sandsynligvis overstiger dette niveau. Det er derfor hensigtsmæssigt at begrænse bidraget fra eksponeringen fra materialer i kontakt med fødevarer til den samlede eksponering ved anvendelse af en tildelingskoefficient på 10 % for den konventionelt beregnede migrationsgrænse. En migrationsgrænse for aluminium på 1 mg/kg fødevare anses derfor som passende for materialer i kontakt med fødevarer.

(29)

Autoriteten har vedtaget en videnskabelig udtalelse om kostanbefalinger for zink (18). Heri bekræftes udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) i 2002 (19), som fastsætter den øvre tolerancegrænse for zink for voksne til 25 mg pr. dag. I bilag II til forordning (EU) nr. 10/2011 er migrationsgrænsen for zink fastsat til 25 mg/kg fødevarer. Eksponering via kosten fra andre kilder, som i væsentlig grad bidrager til den samlede eksponering, og ifølge autoriteten kan den øvre grænse overskrides i kombination med den nuværende migrationsgrænse. For at mindske bidraget fra materialer i kontakt med fødevarer til den samlede eksponering for zink, og set i lyset af, at den samlede daglige eksponering for zink ligger tæt på den øvre grænse, men som regel under, er det derfor hensigtsmæssigt at anvende en tildelingskoefficient på 20 % for eksponeringen fra materialer i kontakt med fødevarer. Det er derfor hensigtsmæssigt at ændre den migrationsgrænse, der er fastsat i bilag II til forordningen, til 5 mg/kg fødevarer.

(30)

Det er tilstrækkeligt med en fælles specifikation for mængden af forsæbeligt materiale i vegetabilsk olie, der anvendes til fødevaresimulator D2, for at angive denne fødevaresimulator. Derfor er yderligere specifikationer unødvendige, og fodnoten under tabel 1 i bilag III til forordningen bør udgå.

(31)

I forordningen fastsættes der ikke nogen særlige bestemmelser for migrationsundersøgelser af friske frugter og grøntsager med skræl, da der ikke er angivet nogen fødevaresimulator for disse produkter. Eventuelle sundhedsrisici for forbrugerne forårsaget af migrerende stoffer (herunder stoffer, der ikke bør være til stede i, uanset mængde) kan derfor ikke altid påvises. Der bør derfor anvises en fødevaresimulator for disse produkter i tabel 2 i bilag III til forordning (EU) nr. 10/2011. De pågældende frugter og grøntsager varierer betydeligt i egenskaber, men er tørre. Fødevaresimulator E er egnet til tørre fødevarer, men kan overvurdere overfladeareal i kontakt med fødevaren afhængigt af størrelse og form på frugter og grøntsager. Desuden kan frugter og grøntsager skrælles inden indtagelse, hvorved de migrerende stoffer delvis fjernes. Overvurderingen bør imødegås med en korrektionsfaktor, og korrektionsproceduren bør fastsættes i punkt 3 i bilag III til forordningen.

(32)

Kun fødevaresimulator A er anvist for friske grøntsager, der er skrællede og/eller udskårne. Da grønsager kan være syreholdige, er det hensigtsmæssigt, at også fødevaresimulator B angives for skrællede og/eller udskårne grøntsager. Denne kategori bør derfor opføres i tabel 2 i bilag III til forordningen.

(33)

Testning i flere forskellige fødevaresimulatorer har ingen merværdi, hvis det er videnskabeligt indlysende, at én bestemt fødevaresimulator altid giver det højeste resultat for migration af et bestemt stof eller materiale, og den pågældende fødevaresimulator derfor kan betragtes som den strengeste for et sådant stof eller materiale. Der bør derfor indsættes en generel dispensation for anvisning af fødevaresimulatorer i bilag III til forordningen, således at der kun udføres testning med én bestemt fødevaresimulator, hvis de relevante videnskabelige belæg påviser, at den pågældende fødevaresimulator er den strengeste.

(34)

I henhold til punkt 5 i bilag IV til forordningen kræves der en skriftlig bekræftelse af, at betingelserne i forordning (EF) nr. 1935/2004 er opfyldt. Men de fleste af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1935/2004 finder ikke direkte anvendelse på plastmaterialer eller -genstande eller stoffer, der anvendes til fremstilling af sådanne materialer og genstande. Henvisningen til forordning (EF) nr. 1935/2004 bør derfor præciseres, ved at der tilføjes henvisninger til de bestemmelser i forordningen, for hvilke der kræves bekræftelse af overholdelse.

(35)

Stoffer, der findes i fødevarer, som allerede er i kontakt med et materiale eller en genstand, som er ved at blive undersøgt for overholdelse, stammer ikke nødvendigvis fra det pågældende materiale eller den pågældende genstand, men kan stamme fra andre kilder, herunder andre materialer eller genstande i kontakt med fødevarer, som fødevaren tidligere har været i kontakt med. Den mængde af et stof, der er til stede i fødevaren, som ikke stammer fra det testede materiale eller den testede genstand, bør derfor ikke tages i betragtning for at vurdere overholdelsen af forordningen. Denne korrektion bør ligeledes gælde for alle stoffer, for hvilke der i forordningen fastsættes en specifik migrationsgrænse, eller for hvilke ingen migration er tilladt. Selv om punkt 1.4 i kapitel 1 i bilag V til forordningen allerede indeholder et krav om, at kontaminering fra andre kilder tages i betragtning, bør det af hensyn til retssikkerheden præciseres, at testresultatet bør korrigeres, således at kontaminering fra andre kilder tages i betragtning, inden testresultaterne for de gældende specifikke grænseværdier sammenholdes.

(36)

Testbetingelserne for migrationsundersøgelser bør altid være mindst lige så strenge som de normale anvendelsesbetingelser. Derfor bør kapitel 2, punkt 2.1.3, andet afsnit, i bilag V til forordningen ændres for at præcisere, at testbetingelserne ikke kan tilpasses til betingelser, der er mindre strenge end de normale anvendelsesbetingelser.

(37)

Virksomhedslederne anvender fødevareforarbejdningsudstyr, der er i stand til at styre de nøjagtige tids- og temperaturbetingelser, hvorved fødevarerne og udstyret (eller, hvis de pågældende fødevarer allerede er pakket, emballagen) kommer i kontakt med hinanden, som f.eks. under pasteurisering eller sterilisering af fødevaren. Sådant udstyr skal altid betjenes i overensstemmelse med god fremstillingspraksis. Når der anvendes de værst tænkelige forudsigelige forarbejdningsbetingelser for sådant udstyr som testbetingelser for migrationsundersøgelser, bliver denne testning derfor repræsentativ for den faktiske migration og vil udelukke mulige skadelige virkninger på menneskers sundhed. De standardtestbetingelser, der er fastsat i tabel 1 og 2 i bilag V, indeholder en betydelig overvurdering af migration og medfører derfor en urimelig byrde for virksomhedslederne. Forordningen bør derfor ændres, således at det bliver muligt at anvende de faktiske forarbejdningsbetingelser for sådant udstyr som testbetingelser for migrationsundersøgelser.

(38)

I praksis kan der opstå visse værst forudsigelige anvendelsesbetingelser, under hvilke det ikke er teknisk muligt at anvende fødevaresimulator D2 til testning. Der bør angives passende alternative fødevaresimulatorer og regler for overensstemmelseskontrol for sådanne betingelser.

(39)

Titel og overskrift på kolonnerne i tabel 1 og 2 i kapitel 2, punkt 2.1.3, i bilag V til forordningen foreskriver ikke klart, at den temperatur, der er angivet for testning, er temperaturen på den fødevaresimulator, der anvendes under testningen. Disse tabeller bør derfor ændres for at sikre en korrekt anvendelse af de angivne testbetingelser.

(40)

Den temperatur, der er fastsat for testning ved over 175 °C, er ikke repræsentativ for alle forudsigelige betingelser, som materialer i kontakt med fødevarer kan blive udsat for. Der bør derfor indsættes passende regler for testning ved over 175 °C i tabel 2 i kapitel 2, punkt 2.1.3, i bilag V til forordningen.

(41)

I punkt 2.1.4 i bilag V til forordningen er der fastsat betingelser vedrørende kontakttid på over 30 dage. Disse betingelser omfatter krav om en formel og indeholder specifikke betingelser, og begge dele kan anvendes til at bestemme en testtemperatur til testning under accelererede betingelser. Det fremgår imidlertid ikke tydeligt, at formlen kun bør anvendes, når standardtestbetingelserne ikke finder anvendelse. I dette punkt er der heller ikke nogen tydelig angivelse af testbetingelser for opbevaring ved nedfrysning, eller når en genstand eller et materiale oprindeligt er blevet fyldt under varmpåfyldningsbetingelser. Dette punkt bør derfor ændres med henblik på at sikre, at formlen kun finder anvendelse ved betingelser, der ikke er fastsat i standardbetingelserne, og at præcisere testbetingelserne for varmpåfyldning og nedfrysning.

(42)

I punkt 2.1.6 i bilag V til forordning (EU) nr. 10/2011 er det fastsat, at migrationsgrænsen ved testning af genanvendte materialer bør overholdes allerede i den første migrationsundersøgelse ved testning af migration af stoffer, for hvilke forordningen fastsætter, at den specifikke migrationsgrænse er fastsat til »ikke påviselig«. Dette bør imidlertid omfatte alle stoffer, for hvilke dette er tilfældet, og bør dermed også omfatte de stoffer, der er angivet i bilag II til forordningen. Det er derfor hensigtsmæssigt at lade den specifikke henvisning udgå fra forordningen og at præcisere, at denne regel gælder for alle stoffer, for hvilke migration bør være »ikke påviselig«.

(43)

Hvis et materiales eller en genstands migrationsadfærd er veldokumenteret, kan én enkelt test være tilstrækkelig til at foretage screeningskontrol af overholdelse med forordningen. Forudsat at en begrundelse for en sådan substitution på grundlag af materialets kendte adfærd er dokumenteret, kan en række prøver, der er repræsentative for forskellige kombinationer af tid og temperatur, som normalt anvendes i den reelle brug af et materiale eller en genstand, erstattes af én enkelt prøve. En sådan substitution kan mindske byrden ved testning, uden at dette forringer det høje beskyttelsesniveau for menneskers sundhed, som denne forordning søger at etablere. Det er derfor hensigtsmæssigt at give mulighed for under passende omstændigheder at anvende én enkelt screeningtest.

(44)

Det fremgår af den hidtidige tabel 3 i kapitel 3 i bilag V til forordningen, at standardtestbetingelse OM6 svarer til de værst tænkelige betingelser for fødevaresimulatorerne A, B og C. OM6 svarer imidlertid også til de værst tænkelige betingelser for fødevaresimulator D1, og denne fødevaresimulator kan også anvendes i testen. Forordningen bør derfor rettes, således at fødevaresimulator D1 medtages i denne sammenhæng.

(45)

Ifølge den tekst, der er angivet nedenfor i tabel 3 i afsnit 3.1 i bilag V til forordningen, repræsenterer standardtestbetingelse OM7 de værst tænkelige betingelser for fedtholdige fødevaresimulatorer. OM7 repræsenterer imidlertid kun de værst tænkelige betingelser for fødevaresimulator D2, og forordningen bør derfor tydeliggøres i overensstemmelse hermed.

(46)

Det er ikke altid teknisk muligt at teste den samlede migration med fødevaresimulator D2. I punkt 3.2 i bilag V til forordningen er der kun fastsat en test til erstatning for standardtestbetingelse OM7. Der bør imidlertid også fastsættes test til erstatning for standardtestbetingelse OM1-OM6 for at muliggøre testning af samlet migration, når fødevaresimulator D2 ikke kan anvendes under disse standardtestbetingelser. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage passende erstatningstest i dette punkt.

(47)

Det er ikke altid teknisk muligt at teste den samlede migration af genanvendte genstande i olie ved hjælp af samme prøve tre gange. Der bør derfor fastsættes en alternativ fremgangsmåde for testning.

(48)

I forordning (EU) nr. 10/2011 er der ikke fastsat nogen metode til kontrol af overholdelsen af den samlede migrationsgrænse, som er fastsat i artikel 12 i forordningen. Nøjagtigheden af bestemmelsen af, hvorvidt materialer eller genstande overholder den fastsatte grænse, er imidlertid afhængig af, at der findes en passende verifikationsmetode. Der bør derfor indsættes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (20), hvori der er fastsat regler for udvælgelse af egnede metoder til verifikation af overholdelse.

(49)

Det fremgår ikke tydeligt i forordningen, at anvendelsen af fedtforbrugsreduktionsfaktoren (FRF) ikke bør tillade, at den specifikke migration af et enkelt stof overstiger den samlede migrationsgrænse. Et sådant forbud bør derfor medtages i kapitel 4, punkt 4.1, i bilag V til forordningen.

(50)

Forordning (EU) nr. 10/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(51)

For at begrænse den administrative byrde og give virksomhedslederne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres praksis for at opfylde kravene i denne forordning, bør der vedtages overgangsforanstaltninger.

(52)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

Artikel 3 ændres som følger:

2)

Artikel 6, stk. 3, litra a), affattes således:

3)

Artikel 11 ændres som følger:

4)

Artikel 13, stk. 3, affattes således:

»3.   Stoffer omhandlet i stk. 2, litra b), må ikke migrere til fødevarer eller fødevaresimulatorer, jf. artikel 11, stk. 4. Den detektionsgrænse, der er fastsat i artikel 11, stk. 4, andet afsnit, finder anvendelse på grupper af stoffer, hvis de ligger strukturelt eller toksikologisk tæt, f.eks. isomerer eller stoffer med samme relevante funktionelle gruppe, eller for de enkelte stoffer, der ikke er beslægtede, og den omfatter også eventuel afsmitning.«

5)

Artikel 17, stk. 3, litra a), affattes således:

6)

Artikel 18 ændres som følger:

7)

Bilag I, II, III, IV og V ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.