—

Rettens dom af 5. maj 2021 i sag T-561/18 ophæves i det omfang, at appellanternes anbringender om, at Kommissionen stødte på alvorlige vanskeligheder ved konklusionen om, at kompensationen for opfyldelse af befordringspligten udgør statsstøtte, der er forenelig med det indre marked, blev forkastet, at Kommissionen stod over for alvorlige vanskeligheder, da den fastslog, at den offentlige statsgaranti var eksisterende støtte, og at Kommissionen ligeledes stod over for alvorlige vanskeligheder med hensyn til sin bedømmelse af den urigtige fordeling af omkostningerne.

—

Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale appellanternes omkostninger.

1.

For det første begik Retten en retlig fejl og gengav de faktiske omstændigheder urigtigt, da den fastslog, at Kommissionen ikke stod over for alvorlige vanskeligheder med hensyn til, at de immaterielle fordele (der bestod i omdømme og tilstedeværelse), som Post Danmark fik gavn af som følge af befordringspligten, blev udelukket fra NAC.

2.

For det andet begik Retten en retlig fejl, da den fastslog, at Kommissionen ikke stod over for alvorlige vanskeligheder, da den fandt, at støtten var forenelig med det indre marked på grundlag af rammebestemmelserne for tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, idet støtten blev ydet for opfyldelse af befordringspligten, men derefter godkendte støtte til omkostninger i forbindelse med afskedigelse af ansatte som led i omdannelsen/omstruktureringen af Post Danmark.

3.

For det tredje foreligger der en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 2, TEUF, idet Retten begik en retlig fejl, da den konkluderede, at Kommissionen ikke oplevede alvorlige vanskeligheder, da den fastslog, at den omstændighed, at Post Danmark havde henført en for stor del af de fælles omkostninger til befordringspligten, ikke udgør statsstøtte.

Appellanterne har anført, at Rettens fejlagtige konklusion er basseret på to retlige fejl, som gøres gældende i to underanbringender: