15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/1

(1)

I medfør af artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (3) skal hver medlemsstat sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alle former for transport i 2020 mindst svarer til 10 % af det endelige energiforbrug på transportområdet i medlemsstaten. Iblanding af biobrændstoffer er en af de metoder, medlemsstaterne kan bruge til at nå dette mål, og det forventes, at denne metode vil bidrage mest til at nå målet. I direktiv 2009/28/EF fremhæves også behovet for energieffektivitet i transportsektoren, som er uomgængelig, fordi det sandsynligvis vil blive stadig vanskeligere at nå et bindende procentmål for energi fra vedvarende energikilder på en bæredygtig måde, hvis den samlede efterspørgsel efter energi til transport forsætter med at stige. Derfor, og fordi energieffektivitet også er vigtig for reduktion af drivhusgasemissionerne, tilskyndes medlemsstaterne og Kommissionen til at medtage flere detaljerede oplysninger om energieffektivitetsforanstaltninger inden for transportsektoren i de rapporter, som de skal indsende i henhold til bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (4) og anden EU-lovgivning af relevans for fremme af energieffektivitet i transportsektoren.

(2)

På baggrund af Unionens mål om en yderligere reduktion af drivhusgasemissionerne og det forhold, at brændstoffer til vejtransport bidrager væsentligt til disse emissioner, skal medlemsstaterne i medfør af artikel 7a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF (5) kræve, at leverandører af brændstof eller energi reducerer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed med mindst 6 % senest den 31. december 2020 for brændstoffer, der i Unionen anvendes af vejgående køretøjer, mobile ikke-vejgående maskiner og landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs. Iblanding af biobrændstoffer er en af de metoder, som leverandører af fossile brændstoffer kan anvende til at reducere drivhusgasintensiteten for det fossile brændstof, der leveres.

(3)

I direktiv 2009/28/EF fastlægges de bæredygtighedskriterier, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal opfylde for at blive medregnet i opfyldelsen af nævnte direktivs mål og få del i de offentlige støtteordninger. Kriterierne omfatter krav om de minimumsbesparelser i drivhusgasemissionen, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal opnå i forhold til fossile brændstoffer. Der er fastlagt tilsvarende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer i direktiv 98/70/EF.

(4)

Hvis græsarealer eller landbrugsjord, som tidligere var bestemt for fødevare- og fodermarkeder, omlægges til produktion af biobrændstoffer, vil efterspørgslen efter andre produkter end brændstoffer stadig skulle imødekommes, enten gennem intensivering af den nuværende produktion eller ved at bringe ikkelandbrugsjord i produktion andre steder. Sidstnævnte tilfælde udgør en indirekte ændring i arealanvendelsen, og når den indebærer omlægning af arealer med store kulstoflagre, kan det resultere i betydelige drivhusgasemissioner. Direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF bør derfor ændres således, at de omfatter bestemmelser om virkningerne af indirekte ændringer i arealanvendelsen, da de nuværende biobrændstoffer hovedsagelig fremstilles af afgrøder på eksisterende landbrugsarealer. Disse bestemmelser bør tage behørigt hensyn til behovet for at beskytte investeringer, der allerede er foretaget.

(5)

På grundlag af prognoserne for efterspørgsel efter biobrændstof, som indberettes af medlemsstaterne, samt skønnene over emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen for forskellige råprodukter til biobrændstof er det sandsynligt, at drivhusgasemissionerne i forbindelse med indirekte ændringer i arealanvendelsen er betydelige og vil kunne modvirke alle eller nogle af de besparelser i drivhusgasemissionerne, der opnås med individuelle biobrændstoffer. Dette skyldes, at næsten hele produktionen af biobrændstoffer i 2020 forventes at komme fra afgrøder, der dyrkes på arealer, som kan anvendes til forsyning af fødevare- og fodermarkederne. For at reducere sådanne emissioner bør der skelnes mellem afgrødegrupper som f.eks. olieholdige afgrøder, sukker og korn og andre stivelsesrige afgrøder. Endvidere er det nødvendigt at tilskynde til forskning i og udvikling af nye avancerede biobrændstoffer, som ikke konkurrerer med fødevareafgrøderne, og at foretage yderligere undersøgelser af forskellige afgrødegruppers virkninger på både direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen.

(6)

Med henblik på at undgå at tilskynde til en bevidst øget produktion af restprodukter fra forarbejdning på bekostning af hovedproduktet bør definitionen af restprodukter fra forarbejdning udelukke restprodukter, som er resultatet af en produktionsproces, som er blevet bevidst ændret i dette øjemed.

(7)

Det forventes, at transportsektoren vil få brug for flydende brændstoffer fra vedvarende energikilder for at reducere sine drivhusgasemissioner. Avancerede biobrændstoffer som f.eks. dem, der fremstilles af affald og alger, giver store besparelser i drivhusgasemissionerne med lav risiko for at forårsage indirekte ændringer i arealanvendelsen, og de konkurrerer ikke direkte om landbrugsarealer til fødevare- og fodermarkederne. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilskynde til mere forskning i og udvikling og større produktion af disse avancerede biobrændstoffer, da de i øjeblikket ikke er kommercielt tilgængelige i store mængder, hvilket delvis skyldes, at de konkurrerer om offentlig støtte med de etablerede biobrændstofteknologier baseret på fødevareafgrøder.

(8)

Det er ønskværdigt allerede i 2020 at nå op på et, i sammenligning med de nuværende forløb, betydeligt højere niveau for avancerede biobrændstoffer i Unionen. Hver medlemsstat bør fremme forbruget af sådanne avancerede biobrændstoffer og søge at nå et minimumsniveau for forbrug på dens område af avancerede biobrændstoffer ved at fastlægge et nationalt mål, som ikke er juridisk bindende, og som den bestræber sig på at nå som led i pligten til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alle former for transport i 2020 mindst svarer til 10 % af det endelige energiforbrug på transportområdet i den pågældende medlemsstat. Såfremt medlemsstaterne har udarbejdet planer for opnåelse af deres nationale mål, bør de offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden for markedet.

(9)

Det er også hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om niveauet for forbruget på deres område af avancerede biobrændstoffer, når de nationale mål fastlægges, og om deres resultater hen imod sådanne nationale mål i 2020, idet der bør offentliggøres en sammenfattende rapport af disse, med henblik på at vurdere effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv for at mindske risikoen for drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen gennem fremme af avancerede biobrændstoffer. Avancerede biobrændstoffer, for hvilke virkningerne som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen er beskedne, og besparelserne i de samlede drivhusgasemissioner er betydelige, og fremme heraf forventes fortsat at spille en vigtig rolle i forbindelse med dekarboniseringen i transportsektoren og udviklingen af transportteknologier med lave CO2-udledninger efter 2020.

(10)

I sine konklusioner fra den 23. og 24. oktober 2014 understregede Det Europæiske Råd, at det er vigtigt at reducere drivhusgasemissionerne og risiciene i forbindelse med afhængigheden af fossile brændstoffer i transportsektoren inden for 2030-rammen for klima- og energipolitik, og opfordrede Kommissionen til at foretage yderligere undersøgelser af instrumenter og foranstaltninger til en omfattende og teknologineutral tilgang til fremme af emissionsreduktion og energieffektivitet på transportområdet, til elektrisk transport og til vedvarende energikilder på transportområdet også efter 2020.

(11)

Det er også vigtigt, at køreplanen for vedvarende energi for perioden efter 2020, som Kommissionen skal fremlægge i 2018 i overensstemmelse med artikel 23, stk. 9, i direktiv 2009/28/EF, også for transportsektoren, bliver udarbejdet som led i den bredere EU-strategi for energi- og klimarelateret teknologi og innovation, som skal udarbejdes i henhold til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. marts 2015. Derfor er det hensigtsmæssigt at evaluere effektiviteten af incitamenterne til at udvikle og anvende avancerede biobrændstofteknologier på et så tidligt tidspunkt, at det sikres, at konklusionerne på denne evaluering fuldt ud bliver taget i betragtning ved udviklingen af køreplanen for perioden efter 2020.

(12)

Forskelle i skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen opstår på baggrund af forskelle vedrørende datainput og de vigtigste antagelser vedrørende landbrugets udvikling, som f.eks. tendenser i landbrugets udbytte og produktivitet, allokering til biprodukter og konstaterede globale ændringer i arealanvendelsen samt afskovningsgrad, som ikke er under biobrændstofproducenters kontrol. Mens de fleste råprodukter til biobrændstoffer fremstilles i Unionen, forventes de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen for det meste at finde sted uden for Unionen, i områder hvor produktionsforøgelsen sandsynligvis vil blive gennemført med de laveste omkostninger. Navnlig har antagelser vedrørende omdannelse af tropiske skove og dræning af tørvebundsarealer uden for Unionen stor indflydelse på de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af biodiesel fra olieholdige afgrøder, og det er derfor vigtigt at sikre, at sådanne data og antagelser gennemgås i overensstemmelse med de seneste tilgængelige oplysninger om arealomlægning og afskovning, herunder ved at inddrage de forbedringer, der sker på disse områder gennem de igangværende internationale programmer. Kommissionen bør derfor forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation vurderer effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, med hensyn til at begrænse drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og vurderer mulighederne for at indføre faktorer for de justerede skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i de relevante bæredygtighedskriterier.

(13)

For at sikre langsigtet konkurrencedygtighed i de biobaserede industrisektorer og i tråd med Kommissionens meddelelse af 13. februar 2012 med titlen »Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa« og Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen »Køreplan til et ressourceeffektivt Europa«, der fremmer integrerede og diversificerede bioraffinaderier i hele Europa, bør de udbyggede incitamenter i henhold til direktiv 2009/28/EF fastsættes på en sådan måde, at anvendelsen af biomasseråprodukter, som ikke har en stor økonomisk værdi for andre anvendelser end biobrændstoffer, prioriteres.

(14)

Med større brug af elektricitet fra vedvarende energikilder kan mange af udfordringerne i transportsektoren og i andre energisektorer tackles. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der gives yderligere incitamenter for at stimulere brugen af elektricitet fra vedvarende energikilder i transportsektoren, og for at øge multiplikationsfaktorerne for beregningen af bidraget fra elektricitet fra vedvarende energikilder, der forbruges af elektrificeret jernbanetransport og elektriske vejkøretøjer, så deres udbredelse og markedspenetration øges. Endvidere er det hensigtsmæssigt at overveje yderliggere foranstaltninger til at tilskynde til energieffektivitet og energibesparelser i transportsektoren.

(15)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (6) er med til at bringe Unionen tættere på at blive et »genanvendelsessamfund«, idet det tilstræbes dels at undgå affaldsproduktion, dels at anvende affald som en ressource. Affaldshierarkiet fastlægger generelt en prioritetsorden for, hvad der samlet udgør den bedste miljømæssige valgmulighed inden for affaldslovgivningen og -politikken. Medlemsstaterne bør støtte brugen af genanvendelige materialer i overensstemmelse med affaldshierarkiet og med henblik på at blive et genanvendelsessamfund og, når det er muligt, undlade at støtte lossepladsdeponering eller forbrænding af sådanne genanvendelige materialer. Nogle af de råprodukter, der udgør en lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, kan betragtes som affald. De kan dog stadig bruges til andre formål, som ville udgøre en højere prioritet end energiudnyttelse i det affaldshierarki, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne lægger behørig vægt på affaldshierarkiprincippet i forbindelse med eventuelle tilskyndelsesforanstaltninger til fremme af biobrændstoffer med en lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen eller eventuelle foranstaltninger til at mindske incitamenterne til svig i forbindelse med produktionen af sådanne biobrændstoffer, så incitamenter til at anvende sådanne råprodukter til biobrændstof ikke modvirker indsatsen for at begrænse affald eller øge genanvendelse og en effektiv og bæredygtig anvendelse af de disponible ressourcer. Medlemsstaterne kan medtage de foranstaltninger, som de træffer i denne henseende, i deres rapportering i henhold til direktiv 2009/28/EF.

(16)

De minimumstærskler for besparelser i drivhusgasemissioner, der gælder for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres i nye anlæg, bør forhøjes for at forbedre deres samlede drivhusgasbalance og modvirke yderligere investeringer i anlæg med lav præstation for så vidt angår besparelser i drivhusgasemissioner. Med en sådan forhøjelse beskyttes investeringer i produktionskapacitet for biobrændstoffer og flydende biobrændsler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 2009/28/EF.

(17)

For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede virkninger af indirekte ændringer i arealanvendelsen er det hensigtsmæssigt at begrænse den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, der kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF, uden at den overordnede anvendelse af sådanne biobrændstoffer og flydende biobrændsler begrænses. I overensstemmelse med artikel 193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) berører det, at der fastlægges en grænse på EU-plan, ikke medlemsstaternes mulighed for at fastlægge lavere grænser for den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, der kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF.

(18)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge at anvende denne grænse på den mængde af biobrændstoffer fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, og som kan medregnes i opfyldelsen af målet i artikel 7a i direktiv 98/70/EF.

(19)

I overensstemmelse med behovet for at begrænse mængden af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, bør medlemsstaterne tilstræbe at udfase støtte til forbrug af sådanne biobrændstoffer og flydende biobrændsler på niveauer, der overskrider denne grænse.

(20)

Begrænsningen af den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, og som kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF, berører ikke medlemsstaternes frihed til at fastlægge deres eget forløb med hensyn til at overholde den fastsatte andel af konventionelle biobrændstoffer inden for det overordnede mål på 10 %. Derfor vil der fortsat være fuldstændig åben adgang til markedet for biobrændstoffer, der produceres af anlæg, som er i drift før udgangen af 2013. Nærværende direktiv berører således ikke de berettigede forventninger hos driftslederne på sådanne anlæg.

(21)

De foreløbige gennemsnitsværdier for skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen bør indgå i brændstofleverandørernes og Kommissionens rapportering af drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer i henhold til direktiv 98/70/EF såvel som i Kommissionens rapportering af drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler i henhold til direktiv 2009/28/EF. Biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, som ikke fører til yderligere efterspørgsel efter jordarealer, f.eks. råprodukter fra affald, bør tildeles en nulemissionsfaktor.

(22)

Der kan forekomme risici for indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvis dedikerede nonfood-afgrøder, der primært dyrkes til energiformål, bliver dyrket på eksisterende landbrugsarealer, der anvendes til produktion af fødevarer og foder. Sammenlignet med fødevare- og foderafgrøder kan sådanne dedikerede afgrøder, der primært dyrkes til energiformål, dog give højere udbytte og have potentiale til at bidrage til genopretning af arealer, der er stærkt nedbrudte eller stærkt forurenede. På trods af dette er der kun begrænsede oplysninger om fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fra sådanne dedikerede energiafgrøder og om deres faktiske indvirkning på ændringerne i arealanvendelsen. Derfor bør Kommissionen også overvåge og regelmæssigt rapportere om situationen for fremstilling og forbrug i Unionen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af sådanne dedikerede afgrøder og overvåge og rapportere om de dermed forbundne virkninger. De eksisterende projekter i Unionen bør identificeres og anvendes til at forbedre informationsgrundlaget for en mere dybdegående analyse af både risici og fordele med hensyn til miljømæssig bæredygtighed.

(23)

Udbytteforøgelser i landbrugssektorer ved hjælp af intensiveret forskning, teknologisk udvikling og vidensoverførsel ud over de niveauer, der ville have været gældende, hvis der ikke havde været produktivitetsfremmende ordninger for biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder, og dyrkning af endnu en årlig afgrøde på arealer, hvor der tidligere kun blev dyrket én årlig afgrøde, kan bidrage til at modvirke indirekte ændringer i arealanvendelsen. I det omfang modvirkningen af indirekte ændringer i arealanvendelsen på nationalt plan eller projektplan som følge heraf kan kvantificeres, vil foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, kunne afspejle sådanne produktivitetsforbedringer både i form af lavere anslåede emissionsværdier i forbindelse med indirekte ændringer i arealanvendelsen og i form af bidraget fra biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder til den andel af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren, der skal nås i 2020.

(24)

Frivillige ordninger spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskravene fastsat i direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt at give Kommissionen mandat til at kræve, at frivillige ordninger, herunder dem, som Kommissionen allerede har anerkendt i henhold til artikel 7c, stk. 6, i direktiv 98/70/EF og artikel 18, stk. 6, i direktiv 2009/28/EF, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter. Sådanne rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen den fornødne information til at rapportere om de frivillige ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.

(25)

For at bidrage til et velfungerende indre marked bør det afklares, på hvilke betingelser princippet om gensidig anerkendelse finder anvendelse mellem alle ordninger for kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler i overensstemmelse med direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF.

(26)

En tilgang baseret på god forvaltningsskik og rettigheder, under overholdelse af samtlige menneskerettigheder, til indsatsen omkring fødevare- og ernæringssikkerhed på alle niveauer er af afgørende betydning, og der bør tilstræbes sammenhæng mellem forskellige politikker i tilfælde af negative indvirkninger på fødevare- og ernæringssikkerheden. I denne sammenhæng er forvaltning og sikring af ejendomsret og brugsret til jord af særlig stor betydning. Derfor bør medlemsstaterne respektere principperne om ansvarlig investering i landbrug og fødevaresystemer som godkendt af Levnedsmiddel- og Landsbrugsorganisationens Komité for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS) i oktober 2014. Medlemsstaterne opfordres også til at støtte gennemførelsen af de vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed som vedtaget af CFS i oktober 2013.

(27)

Biobrændstoffer fremstillet af fødevare- og foderafgrøder er generelt forbundet med risici for indirekte ændringer i arealanvendelsen, men der er også undtagelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme udviklingen og brugen af ordninger, der pålideligt kan dokumentere, at en given mængde råprodukter til biobrændstof, der er fremstillet i et givet projekt, ikke har ført til forskydning af produktion til andre formål. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis biobrændstofproduktionen svarer til den ekstra produktionsmængde, der er opnået ved at investere i bedre produktivitet ud over de niveauer, der ellers ville være nået uden sådanne produktivitetsfremmende ordninger, eller hvis biobrændstofproduktionen sker på jord, hvor der er sket en direkte ændring i arealanvendelsen uden væsentlige negative følger for de økosystemtjenester, som denne jord leverede i forvejen, herunder beskyttelse af kulstoflagre og biodiversitet. Medlemsstaterne og Kommissionen bør udforske muligheden for at fastsætte kriterier for identificering og certificering af sådanne ordninger, der pålideligt kan dokumentere, at en given mængde råprodukter til biobrændstof, som er fremstillet i et givet projekt, ikke har ført til forskydning af produktion til andre formål end at fremstille biobrændstoffer, og at sådanne råprodukter til biobrændstof blev fremstillet i overensstemmelse med Unionens bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer. Kun den mængde råprodukter, der svarer til den faktiske begrænsning af forskydningen, der opnås gennem ordningen, kan tages i betragtning.

(28)

Det er hensigtsmæssigt at tilpasse reglerne for anvendelsen af standardværdier for at sikre ligebehandling for producenter, uanset hvor produktionen finder sted. Mens tredjelande kan anvende standardværdier, skal EU-producenterne anvende faktiske værdier, hvis disse overstiger standardværdierne, eller medlemsstaten ikke har forelagt en rapport, hvilket øger deres administrative byrde. Derfor bør de nuværende regler forenkles, så anvendelsen af standardværdier ikke er begrænset til de områder i Unionen, der er optaget på de lister, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF og artikel 7d, stk. 2, i direktiv 98/70/EF.

(29)

Som følge af TEUF's ikrafttræden bør de beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold til direktiv 2009/28/EF og 98/70/EF, tilpasses til artikel 290 og 291 i TEUF.

(30)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7).

(31)

For at muliggøre tilpasningen af direktiv 98/70/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår tilføjelsen af de skønnede typiske værdier og standardværdier for produktionsveje for biobrændstoffer og tilpasningen af de tilladte analysemetoder for brændstofspecifikationer og af den tilladte damptryksafvigelse for benzin, der indeholder bioethanol, såvel som fastlæggelsen af standardværdier for drivhusgasemissioner for så vidt angår vedvarende flydende eller gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og kulstofopsamling og -anvendelse til transportformål.

(32)

For at muliggøre tilpasningen af direktiv 2009/28/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår eventuelle tilføjelser til listen over de råprodukter til biobrændstoffer og brændstoffer, hvis bidrag til målet i artikel 3, stk. 4, i nævnte direktiv bør anses for at være det dobbelte af deres energiindhold, og tillige for så vidt angår tilføjelsen af de skønnede typiske værdier og standardværdier for produktionsveje for biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt for så vidt angår tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer som anført i bilag III til direktiv 2009/28/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling.

(33)

Det er særlig vigtigt, at Kommissionen ved anvendelsen af 98/70/EF og 2009/28/EF gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(34)

Kommissionen bør på grundlag af den bedste og seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation revurdere effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, med hensyn til at begrænse indvirkningerne af drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, og overveje måder, hvorpå disse indvirkninger kan mindskes yderligere.

(35)

Det er vigtigt, at Kommissionen hurtigst muligt fremlægger et omfattende forslag til en omkostningseffektiv og teknologineutral politik for perioden efter 2020 for at skabe et langsigtet perspektiv for investeringer i bæredygtige biobrændstoffer med lav risiko for at forårsage indirekte ændringer i arealanvendelsen og i andre midler til dekarbonisering af transportsektoren.

(36)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (8) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(37)

Målene for dette direktiv, nemlig at sikre et indre marked for brændstof til vejtransport og mobile ikke-vejgående maskiner og sikre overholdelse af visse mindstekrav til miljøbeskyttelsen ved brug af dette brændstof, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(38)

Direktiv 98/70/EØF og 2009/28/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

»10)   »vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse«: flydende eller gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges inden for transport

11)   »stivelsesrige afgrøder«: afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det kun er kornene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams) samt stængelknolde (såsom taro og tannia)

12)   »biobrændstoffer med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen«: biobrændstoffer, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer fastsat i artikel 7b

13)   »restprodukt fra forarbejdning«: et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det

14)   »restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning.«.

2)

Artikel 7a ændres således:

3)

Artikel 7b ændres således:

4)

Artikel 7c ændres således:

5)

Artikel 7d ændres således:

6)

I artikel 7e, affattes stk. 2 således:

»2.   De rapporter fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, der er omhandlet i dette direktivs artikel 7b, stk. 7, artikel 7c, stk. 2, artikel 7c, stk. 9, artikel 7d, stk. 4 og 5, samt de rapporter og den information, der fremsendes i henhold til dette direktivs artikel 7c, stk. 3, første og femte afsnit, samt artikel 7d, stk. 2, skal udarbejdes og fremsendes med henblik på såvel direktiv 2009/28/EF som nærværende direktiv.«.

7)

Artikel 8 ændres således:

8)

Artikel 8a, stk. 3, affattes således:

»3.   I lyset af den vurdering, der gennemføres ved anvendelse af den i stk. 1 nævnte prøvningsmetodologi, kan Europa-Parlamentet og Rådet revidere grænsen for indholdet af MMT i brændstoffer, jf. stk. 2, på grundlag af et lovgivningsforslag fra Kommissionen.«.

9)

I artikel 9, stk. 1, tilføjes følgende litra:

10)

Artikel 10 ændres som følger:

11)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7a, stk. 6, artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 5. oktober 2015.

3.   Den i artikel 7a, stk. 6, artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7a, stk. 6, artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«.

12)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Udvalgsprocedure

1.   Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af Udvalget om Brændstofkvalitet. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9).

2.   I spørgsmål vedrørende biobrændstoffers bæredygtighed, jf. artikel 7b, 7c og 7d, bistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed som omhandlet i artikel 25, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalgene ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

13)

Bilag IV ændres, og bilag V tilføjes i overensstemmelse med bilag I til dette direktiv.

1)

I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litra:

»p)   »affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (10). Stoffer, der er blevet bevidst ændret eller er forurenet med henblik på at opfylde denne definition, er ikke omfattet af denne definition

q)   »stivelsesrige afgrøder«: afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det kun er kornene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams) samt stængelknolde (såsom taro og tannia)

r)   »lignocellulosisk materiale«: materiale bestående af lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse fra skove, træede energiafgrøder og skovbaserede industrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt affald

s)   »celluloseholdigt nonfood-materiale«: råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrøder), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald

t)   »restprodukt fra forarbejdning«: et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det

u)   »vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse«: flydende eller gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges inden for transport

v)   »restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning

w)   »biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen«: biobrændstoffer og flydende biobrændsler, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fastsat i artikel 17.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).«."

2)

Artikel 3 ændres således:

3)

Artikel 5, stk. 5, affattes således:

»5.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer, der er angivet i bilag III, til den videnskabelige og tekniske udvikling.«.

4)

Artikel 6, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne kan aftale og indføre ordninger med henblik på statistisk overførsel af en nærmere angivet mængde energi fra vedvarende energikilder fra en medlemsstat til en anden medlemsstat. Den overførte mængde skal:

2.   Ordningerne i denne artikels stk. 1 kan for så vidt angår artikel 3, stk. 1, 2 og 4, have en varighed af et eller flere år. De meddeles Kommissionen senest tre måneder efter udgangen af hvert enkelt af de år, hvori de er gyldige. De oplysninger, der sendes til Kommissionen, skal omfatte mængde og pris for den energi, det drejer sig om.«.

5)

Artikel 17 ændres således:

6)

Artikel 18 ændres således:

7)

Artikel 19 ændres således:

8)

Artikel 21 udgår.

9)

Artikel 22, stk. 1, andet afsnit, ændres således:

10)

Artikel 23 ændres således:

11)

Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

Udvalgsprocedure

1.   Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af Udvalget for Vedvarende Energikilder. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

2.   I spørgsmål vedrørende bæredygtigheden af biobrændstoffer og flydende biobrændsler bistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalgene ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

12)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 25a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, artikel 5, stk. 5, og artikel 19, stk. 7, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 5. oktober 2015.

3.   Den i artikel 3, stk. 5, artikel 5, stk. 5, og artikel 19, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 5, artikel 5, stk. 5, og artikel 19, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«.

13)

Bilag V ændres, og bilag VIII og IX tilføjes i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv.

a)

vurderer effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, med hensyn til at begrænse drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler. I den forbindelse skal rapporten også indeholde de senest tilgængelige oplysninger med hensyn til de vigtigste antagelser, der har indflydelse på resultaterne af modelleringen af drivhusgasemissionerne som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, herunder de målte tendenser i forbindelse med landbrugets udbytte og produktivitet, allokering til biprodukter og konstaterede globale ændringer i arealanvendelsen samt afskovningsgrad og de mulige virkninger af EU-politikker, f.eks. miljø-, klima- og landbrugspolitikker, idet interessenterne inddrages i denne gennemgang.

b)

vurderer effektiviteten af incitamenterne for biobrændstoffer af råprodukter, hvortil der ikke anvendes jordarealer, og fra nonfoodafgrøder i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF, herunder hvorvidt Unionen som helhed forventes at forbruge et energiindhold på 0,5 procentpoint for andelen af energi fra vedvarende kilder inden for alle former for transport i 2020, der kommer fra biobrændstoffer fremstillet af råprodukter, og fra andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A

c)

vurderer indvirkningen af en øget efterspørgsel efter biomasse på de sektorer, der anvender biomasse

d)

vurderer muligheden for at fastsætte kriterier for identificering og certificering af biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, der produceres i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne som fastsat i direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF, med henblik på ajourføring af bilag V til direktiv 98/70/EF og bilag VIII til direktiv 2009/28/EF, hvis det er relevant

e)

vurderer mulige økonomiske og miljømæssige fordele og risici ved øget produktion og brug af dedikerede nonfoodafgrøder, der primært dyrkes til energiformål, idet den også bruger data i forbindelse med eksisterende projekter

f)

vurderer den relative andel af bioethanol og biodiesel på EU-markedet og andelen af energi fra vedvarende kilder i benzin. Kommissionen vurderer også de drivkræfter, der påvirker andelen af energi fra vedvarende kilder, der bruges i benzin, såvel som eventuelle hindringer for ibrugtagningen. Vurderingen skal omfatte omkostninger, brændstofstandarder, infrastruktur og klimaforhold. Hvis det er relevant, kan Kommissionen fremsætte henstillinger om, hvordan eventuelle hindringer kan afhjælpes, og

g)

fastlægger hvilke medlemsstater, der har valgt at anvende grænsen for den mængde biobrændstoffer fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, der medregnes i opfyldelsen af målet i artikel 7a i direktiv 98/70/EF, og hvorvidt der er opstået problemer med at gennemføre eller nå målet i artikel 7a i direktiv 98/70/EF. Kommissionen vurderer også, i hvilket omfang biobrændstoffer fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, bliver leveret for at nå målet i artikel 7a i direktiv 98/70/EF ud over de niveauer, som kan bidrage til opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF. Vurderingen skal omfatte en evaluering af virkningerne af de indirekte ændringer i arealanvendelsen og af omkostningseffektiviteten af medlemsstaternes tilgang.

a)

at indføre faktorer for de justerede skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i de relevante bæredygtighedskriterier fastsat i direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF

b)

at træffe yderligere foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, herunder yderligere foranstaltninger, der skal træffes på EU-plan

c)

at fremme bæredygtige biobrændstoffer efter 2020 på en teknologineutral måde i forbindelse med 2030-rammen for klima- og energipolitik.