31992R2408

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Faellesskabet

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 84, stk. 2.

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1) ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg(3) , og

og ud fra foelgende betragtninger:

Det er vigtigt at fastlaegge en luftfartspolitik for det indre marked i loebet af perioden indtil den 31. december 1992, jf. Traktatens artikel 8 A;

det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

Raadets beslutning 87/602/EOEF af 14. december 1987 om deling af passagerkapaciteten mellem luftfartsselskaber ved ruteflyvning mellem medlemsstaterne samt om luftfartsselskabers adgang til at deltage i ruteflyvning mellem medlemsstaterne(4) og Raadets forordning (EOEF) nr. 2343/90 af 24. juli 1990 om luftfartsselskabers adgang til at deltage i ruteflyvning inden for Faellesskabet samt om deling af passagerkapaciteten mellem luftfartsselskaber ved ruteflyvning mellem medlemsstaterne(5) udgoer de foerste skridt med henblik paa gennemfoerelsen af det indre marked hvad angaar luftfartsselskabers adgang til at deltage i ruteflyvning inden for Faellesskabet;

ifoelge forordning (EOEF) nr. 2343/90 skal Raadet traeffe afgoerelse om revision af denne forordning senest den 30. juni 1992;

Raadet besluttede ved forordning (EOEF) nr. 2343/90 at vedtage regler om ruteflyvningstilladelser til ivaerksaettelse senest den 1. juli 1992;

Raadet besluttede ved forordning (EOEF) nr. 2343/90 at ophaeve kapacitetsbegraensninger mellem medlemsstaterne senest den 1. januar 1993;

i Raadets forordning (EOEF) nr. 2343/90 bekraeftedes det, at cabotagetrafikrettigheder er en integrerende del af det indre marked;

en ordning vedroerende udvidet samarbejde om anvendelsen af lufthavnen i Gibraltar blev vedtaget i London den 2. december 1987 af Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige i form af en faelles erklaering fra de to landes udenrigsministre; denne ordning er endnu ikke ivaerksat;

lufttrafiksystemet paa de graeske oeer og paa de Atlanterhavsoeer, der udgoer den autonome region Acorerne, er paa nuvaerende tidspunkt ikke tilstraekkeligt udviklet, og lufthavnene paa disse oeer boer derfor midlertidigt undtages fra forordningens anvendelsesomraade;

det er noedvendigt at afskaffe restriktionerne med hensyn til udpegning af flere luftfartsselskaber og til femte frihedsrettighed og gradvis at indfoere cabotagerettigheder for at stimulere udviklingen af Faellesskabets luftfartssektor og forbedre servicen for brugerne;

det er noedvendigt at indfoere saerlige bestemmelser, som skal gaelde under visse omstaendigheder, for forpligtelse til offentlig tjeneste, som er noedvendig for at opretholde passende trafikflyvning til nationale omraader;

det er noedvendigt at indfoere saerlige bestemmelser for ny trafikflyvning mellem regionale lufthavne;

af hensyn til planlaegningen af luftfarten er det noedvendigt at give medlemsstaterne ret til at fastsaette ikke-diskriminerende regler om fordeling af lufttrafikken mellem lufthavne inden for samme lufthavnssystem;

udoevelsen af trafikrettigheder skal ske uden forskelsbehandling og i overensstemmelse med operationelle regler om sikkerhed, miljoebeskyttelse og betingelserne for adgang til lufthavne;

i betragtning af overbelastnings- og miljoeproblemer er det noedvendigt at give mulighed for at indfoere visse begraensninger i udoevelsen af trafikrettigheder;

i betragtning af konkurrencesituationen paa markedet boer de er traeffes foranstaltninger for at forhindre urimelige oekonomiske virkninger for luftfartsselskaberne;

det er noedvendigt at specificere medlemsstaternes og luftfartsselskabernes pligter med hensyn til at tilvejebringe de noedvendige oplysninger;

det er hensigtmaessigt at sikre en identisk vurdering og evaluering af adgangen til markedet for samme type trafikflyvning;

det er hensigtmaessigt, at alle spoergsmaal vedroerende markedsadgang behandles i samme forordning;

denne forordning traeder delvis i stedet for forordning (EOEF) nr. 2343/90 og Raadets forordning (EOEF) nr. 294/91 af 4. februar 1991 om fragtflyvning mellem medlemsstaterne(6) -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Denne forordning omhandler adgang til ruter inden for Faellesskabet, baade for ruteflyvning og for charterflyvning.

2. Anvendelsen af denne forordning paa Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forende Kongeriges retlige holdning til den bestaaende uoverensstemmelse med hensyn til suveraeniteten over det omraade, lufthavnen er beliggende paa.

3. Anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning paa Gibraltar lufthavn suspenderes, indtil den ordning, der er fastlagt i den faelles erklaering af 2. december 1987 fra udenrigsministrene for Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige, er ivaerksat, Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges regeringer underretter Raadet herom paa denne dato.

4. Lufthavnene paa de graeske oeer og paa de Atlanterhavsoeer, som udgoer den autonome region Acorerne, undtages indtil den 30. juni 1993 fra forordningens anvendelsesomraade. Medmindre Raadet paa forslag af Kommissionen traeffer anden afgoerelse, gaelder denne undtagelse i en yderligere periode paa fem aar og kan herefter forlaenges i endnu fem aar.

Artikel 2

I denne forordning forstaas ved:

a) »luftfartsselskab«, et lufttrafikforetagende med en gyldig licens

b) »EF-luftfartsselskab«, et luftfartsselskab med en gyldig licens udstedt af en medlemsstat i overensstemmelse med Raadets forordning (EOEF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber(7)

c) »trafikflyvning«, en flyvning eller en raekke flyvninger med transport af passagerer, fragt og/eller post mod vederlag og/eller lejeafgift

d) »ruteflyvning«, en raekke flyvninger, der har samtlige foelgende kendetegn:

i) de gennemfoeres med luftfartoejer til transport af passagerer, fragt og/eller post mod vederlag, saaledes at der for hver flyvning udbydes pladser til salg paa individuel basis til offentligheden (enten direkte hos luftfartsselskabet eller hos dets autoriserede bureauer)

ii) de gennemfoeres mellem de samme to eller flere lufthavne:

1) enten i henhold til en offentliggjort fartplan, eller

2) med en saadan regelmaessighed eller hyppighed, at der tydeligt er tale om en systematisk raekke flyvninger

e) »flyvning«, en afgang fra en naermere angivet lufthavn til en naermere angivet betemmelseslufthavn

f) »trafikrettighed«, et luftfartsselskabs ret til at transportere passagerer, fragt og/eller post i trafikflyvning mellem to EF-lufthavne

g) »seat only-salg«, et luftfartsselskabs eller dets autoriserede bureauers eller en chartrers salg direkte til offentligheden af pladser, uden anden form for tjenesteydelse, saasom indkvartering, inkluderet

h) »beroert(e) medlemsstat(er)«, de(n) medlemsstat(er), mellem hvilke eller inden for hvilken der drives trafikflyvning

i) »involveret medlemstat/involverede medlemsstater«, den (de) beroerte medlemsstat(er) og den (de) medlemsstat(er), hvori det (de) luftfartsselskab(er), der driver trafikflyvning, har licens

j) »registreringsstat«, den medlemsstat, hvor den i litra b) naevnte licens er udstedt

k) »lufthavn«, et omraade inden for en medlemsstat, der er aaben for erhvervsmaessig lufttransport

l) »regional lufthavn«, enhver anden lufthavn end dem, der er opfoert i bilag I som kategori 1-lufthavne

m) »lufthavnssystem«, to eller flere lufthavne, der udgoer en enhed, som trafikmaessigt daekker samme by eller bygruppe, jf. bilag II

n) »kapacitet«, det antal saeder, der udbydes til publikum paa en ruteflyvning i et givet tidsrum

o) »forpligtelse til offentlig tjeneste«, et luftfartsselskabs forpligtelse til paa enhver rute, hvortil det har faaet udstedt licens af en medlemsstat, at traeffe alle noedvendige foranstaltninger for at sikre driften i overensstemmelse med saadanne fastsatte krav med hensyn til kontinuitet, regelmaessighed, kapacitet og prisfastsaettelse, som selskabet ikke ville have paataget sig, hvis det alene skulle tilgodese sine kommercielle interesser.

Artikel 3

1. Medmindre andet foelger af denne forordning, tillader den (de) beroerte medlemsstat(er) EF-luftfartsselskaber at udoeve trafikrettigheder paa ruter inden for Faellesskabet.

2. Uanset stk. 1 har en medlemsstat indtil 1. april 1997 ikke pligt til at give EF-luftfartsselskaber, der har faaet udstedt licens af en anden medlemsstat, cabotagetrafikrettigheder paa sit omraade, medmindre:

i) trafikrettighederne udoeves paa en forbindelse, der udgoer og indgaar i fartplanen som en forlaengelse af en forbindelse fra eller som en foerste delstraekning af en forbindelse til luftfartsselskabets registreringsstat

ii) luftfartsselskabet paa cabotageforbindelsen hoejst anvender 50 % af sin saesonbestemte kapacitet paa den forbindelse, som cabotageforbindelsen er en forlaengelse eller foerste delstraekning af.

3. Et luftfartsselskab, der driver cabotageflyvning i overensstemmelse med stk. 2, skal efter anmodning give den (de) involverede medlemsstat(er) alle noedvendige oplysninger til gennemfoerelse af naevnte stykke.

4. Uanset stk. 1 kan en medlemsstat uden forskelsbehandling paa grundlag af ejerskabets nationalitet og luftfartsselskabets identitet, hvad enten luftfartsselskabet er indehaver af eller ansoeger om licens paa de paagaeldende ruter, indtil 1. april 1997 regulere adgangen til enkelte ruter paa sit omraade for luftfartsselskaber, den har godkendt i overensstemmelse med forordning (EOEF) nr. 2407/92, naar den ikke i oevrigt tilsidesaetter faellesskabsretten, herunder navnlig konkurrencereglerne.

Artikel 4

1. a) En medlemsstat kan efter konsultationer med de oevrige beroerte medlemsstater og efter at have orienteret Kommissionen og de luftfartsselskaber, der beflyver ruten, indfoere forpligtelse til offentlig tjeneste for saa vidt angaar ruteflyvning til en lufthavn i et yderomraade eller et udviklingsomraade paa dens omraade eller paa en rute med ringe trafik til en regional lufthavn paa dens omraade, hvis ruten betragtes som vital for den oekonomiske udvikling i det omraade, hvor lufthavnen er beliggende, i det omfang det er noedvendigt for at sikre passende ruteflyvning paa ruten i overensstemmelse med fastsatte krav med hensyn til kontinuitet, regelmaessighed, kapacitet og prifsfastsaettelse, som luftfartsselskaberne ikke ville have paataget sig, hvis de alene skulle tilgodese deres kommercielle interesser. Kommissionen offentliggoer i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, hvor der foreligger forpligtelse til saadan offentlig tjeneste.

b) Om ruteflyvningen paa en rute er passende, vurderes af medlemsstaterne paa grundlag af:

i) almene hensyn

ii) muligheden for at anvende andre transportformer, navnlig hvor det drejer sig om oe-omraader, og disse transportformers evne til at opfylde det paagaeldende transportbehof

iii) de flybilletpriser og vilkaar, der kan tilbydes brugerne

iv) den samlede virkning af indsatsen fra alle luftfartsselskaber, der beflyver eller agter at beflyve ruten.

c) I tilfaelde, hvor der ikke med andre transportformer kan sikres passende, regelmaessig forbindelse, kan de beroerte medlemsstater lade forpligtelsen til offentlig tjeneste omfatte et krav om, at et luftfartsselskab, der agter at beflyve ruten, stiller garanti for, at det vil goere dette i en bestemt, naermere fastsat periode i overensstemmelse med de oevrige vilkaar for forpligtelsen til offentlig tjeneste.

d) Hvis intet luftfartsselskab har paabegyndt eller staar for at paabegynde ruteflyvning paa en rute i overensstemmelse med den forpligtelse til offentlig tjeneste, der gaelder for ruten, kan medlemsstaten begraense adgangen til denne rute til blot ét luftfartsselskab i en periode paa indtil tre aar, hvorefter situationen vurderes paa ny. Retten til at drive saadan flyvning skal udbydes i offentligt udbud, enten for en rute eller for et rutenet, til alle EF-luftfartsselskaber, som er berettiget til at drive saadan trafikflyvning.

Udbuddet offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, og fristen for afgivelse af bud maa tidligst ligge en maaned efter offentliggoerelsesdatoen. Bud fra luftfartsselskaber skal straks meddeles de andre beroerte stater og Kommissionen.

e) Offentligt udbud og en senere kontrakt skal bl.a. omfatte foelgende punkter:

i) de krav, der er knyttet til forpligtelsen til offentlig tjeneste

ii) regler vedroerende aendring af kontrakten og dennes ophoer, navnlig for at tage hensyn til uforudsete aendringer

iii) kontraktens gyldighedsperiode

iv) sanktioner ved manglende opfyldelse af kontrakten.

f) Udvaelgelsen blandt buddene skal finde sted snarest muligt under hensyn til, om ydelsen er passende, herunder de priser og betingelser, der kan tilbydes brugerne, og udgifterne til en eventuel kompensation fra de(n) beroerte medlemsstat(er).

g) Uanset litra f) skal der forloebe en periode paa to maaneder efter datoen for afgivelse af bud, foer der foretages nogen udvaelgelse, for at give den (de) oevrige medlemsstat(er) mulighed for at fremsaette bemaerkninger.

h) En medlemsstat kan yde et luftfartsselskab, som er blevet udvalgt i henhold til litra f), godtgoerelse for udgifterne til dets opfyldelse af de krav, der er knyttet til forpligtelse til offentlig tjeneste i henhold til dette stykke; der tages ved godtgoerelsen hensyn til udgifter og indtaegter i forbindelse med ydelsen.

i) Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at afgoerelser, der traeffes i medfoer af denne artikel, effektivt og navnlig snarest muligt kan tages op til fornyet behandling i tilfaelde af, at saadanne afgoerelser har kraenket faellesskabsretten eller nationale regler til gennemfoerelse heraf.

j) Naar der gaelder forpligtelse til offentlig tjeneste i overensstemmelse med litra a) og c), maa luftfartsselskaberne kun tilbyde seat only-salg, hvis den paagaeldende trafikflyvning opfylder alle krav i forbindelse med forpligtelsen til offentlig tjeneste. Er det tilfaeldet, betragtes flyvningen som ruteflyvning.

k) Litra d) finder ikke anvendelse, hvis en anden beroert medlemsstat foreslaar en tilfredsstillende alternativ maade at opfylde denne forpligtelse til offentlig tjenest paa.

2. Stk. 1, litra d), gaelder ikke for ruter, hvor andre transportformer giver mulighed for at sikre en passende, regelmaessig forbindelse med en tilbudt kapacitet paa mere end 30 000 saeder pr. aar.

3. Komissionen foretager paa anmodning af en medlemsstat, som mener, at udviklingen paa en rute begraenses i urimelig grad af bestemmelserne i stk. 1, eller paa eget initiativ en undersoegelse og traeffer inden to maaneder efter modtagelsen af anmodningen paa grundlag af alle relevante faktorer beslutning om, hvorvidt stk. 1 fortsat skal gaelde for den paagaeldende rute.

4. Kommissionen meddeler Raadet og medlemsstaterne sin beslutning. Enhver medlemsstat kan forelaegge Kommissionens beslutning for Raadet inden for en maaned. Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe anden afgoerelse inden for en maaned.

Artikel 5

Paa indenrigsruter, for hvilke der paa tidspunktet for forordningens ikrafttraeden gaelder enekoncession i henhold til lov eller kontrakt, og hvor passende, regelmaessig forbindelse ikke kan sikres med nogen anden transportform, kan denne koncession viderefoeres indtil udloebsdatoen eller i tre aar, alt efter hvilket tidspunkt der kommer foerst.

Artikel 6

1. Uanset artikel 3 kan en medlemsstat, hvis et af de luftfartsselskaber, som den har udstedt licens til, har paabegyndt ruteflyvning med passagerer med luftfartoejer med en kapacitet paa hoejst 80 saeder paa en ny rute mellem regionale lufthavne, hvor kapaciteten ikke ligger over 30 000 saeder pr. aar, naegte et andet luftfartsselskab at drive ruteflyvning paa denne rute i en periode paa to aar, medmindre ruten beflyves med luftfartoejer med en kapacitet paa hoejst 80 saeder, eller den beflyves paa en saadan maade, at der hoejst er 80 saeder til salg mellem de to paagaeldende lufthavne paa hver flyvning.

2. Artikel 4, stk. 3 og 4, anvendes i forbindelse med stk. 1 i naervaerende artikel.

Artikel 7

Ved trafikflyvning skal de(n) beroerte medlemsstat(er) give de enkelte EF-luftfartsselskaber tilladelse til at kombinere flyvninger og anvende det samme rutenummer.

Artikel 8

1. Denne forordning beroerer ikke en medlemsstats ret til at fastlaegge fordelingen af trafikken paa de enkelte lufthavne inden for et lufthavnssystem, naar det sker uden forskelsbehandling paa grundlag af luftfartsselskabets nationalitet eller identitet.

2. Udoevelse af trafikrettigheder er underkastet offentliggjorte faellesskabsbestemmelser samt nationale, regionale eller lokale bestemmelser om drift i henseende til sikkerhed og miljoebeskyttelse samt tildeling af afgangs- og ankomsttidspunkter.

3. Efter anmodning fra en medlemsstat eller paa eget initiativ undersoeger Kommissionen anvendelsen af stk. 1 og 2 og traeffer inden en maaned efter modtagelsen af anmodningen efter hoering af det i artikel 11 omhandlede udvalg beslutning om, hvorvidt medlemsstaten kan fortsaette med at anvende de foranstaltninger, der er truffet. Kommissionen meddeler Raadet og medlemsstaterne sin beslutning.

4. Enhver medlemsstat kan forelaegge Kommissionens beslutning for Raadet inden for en maaned. Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe anden afgoerelse inden for en maaned, naar ekstraordinaere forhold goer sig gaeldende.

5. Naar en medlemsstat beslutter at oprette et nyt lufthavnssystem eller at aendre et eksisterende system, underretter den de andre medlemsstater og Kommissionen herom. Efter at have kontrolleret, at lufthavnene udgoer en enhed, der trafikmaessigt daekker samme by eller bygruppe, offentliggoer Kommissionen et revideret bilag II i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 9

1. Naar der er tale om alvorlige overbelastnings- og/eller miljoeproblemer, kan den ansvarlige medlemsstat under overholdelse af denne artikel indfoere betingelser for, begraense eller naegte udoevelsen af trafikrettigheder, navnlig naar et tilfredsstillende serviceniveau kan naas med andre transportformer.

2. Foranstaltninger, som en medlemsstat traeffer i overensstemmelse med stk. 1:

- maa ikke foere til forskelsbehandling paa grundlag af luftfartsselskabets nationalitet eller identitet

- skal have en begraenset gyldighedsperiode, der ikke maa overstige tre aar, hvorefter de skal tages op til fornyet overvejelse

- maa ikke paa urimelig maade beroere denne forordnings maalsaetninger

- maa ikke foere til urimelig konkurrenceforvridning mellem luftfartsselskaberne

- maa ikke vaere mere restriktive, end hvad der er noedvendigt til loesning af problemerne.

3. Naar en medlemsstat finder, at en foranstaltning som omhandlet i stk. 1 er noedvendig, skal den mindst tre maaneder inden foranstaltningens ikrafttraeden underrette de andre medlemsstater og Kommissionen samt give passende begrundelse for den. Foranstaltningen kan ivaerksaettes, medmindre den inden en maaned efter modtagelsen af underretningen anfaegtes af en beroert medlemsstat, eller Kommissionen tager den op til yderligere undersoegelse i henhold til stk. 4.

4. Paa anmodning af en medlemsstat eller paa eget initiativ undersoeger Kommissionen de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger. Hvis Kommissionen en maaned efter modtagelse af underretning i henhold til stk. 3 tager foranstaltningen op til undersoegelse, skal den samtidig meddele, om foranstaltningen, helt eller delvis, kan ivaerksaettes i undersoegelsesperioden, idet der herved isaer skal ses paa muligheden for uoprettelige virkninger. Efter hoering af det i artikel 10 omhandlede udvalg tager Kommissionen en maaned efter modtagelsen af alle noedvendige oplysninger stilling til, om foranstaltningen er relevant og i overensstemmelse med denne forordning og ikke strider mod faelleskabsretten i oevrigt. Kommissionen meddeler Raadet og medlemsstaterne sin beslutning. Indtil denne foreligger, kan Kommissionen indfoere midlertidige forholdsregler herunder hel eller delvis suspension af foranstaltningen, hvorved der isaer skal ses paa muligheden for uoprettelige virkninger.

5. Uanset stk. 3 og 4 kan en medlemsstat traeffe de noedvendige foranstaltninger for at loese et pludseligt opstaaet kortvarigt problem, forudsat at foranstaltningerne er i overensstemmelse med stk. 2. Kommissionen og medlemsstaten/medlemsstaterne underrettes straks om saadanne foranstaltninger med passende begrundelse. Hvis de problemer, der noedvendiggoer foranstaltningerne, fortsat goer sig gaeldende i mere end 14 dage, skal medlemsstaten underrette Kommissionen og de oevrige medlemsstater herom og kan efter aftale med Kommissionen forlaenge foranstaltningerne i flere perioder paa indtil 14 dage hver. Paa anmodning af de(n) involverede medlemsstat(er) eller paa eget initiativ kan Kommissionen suspendere foranstaltningerne, hvis de ikke opfylder kravene i stk. 1 og 2, eller hvis de paa anden maade er i modstrid med faellesskabsretten.

6. Enhver medlemsstat kan forelaegge Kommissionens beslutning i henhold til stk. 4 og 5 for Raadet inden for en maaned. Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe anden afgoerelse inden for en maaned, naar ekstraordinaere forhold goer sig gaeldende.

7. Naar en afgoerelse truffet af en medlemsstat i overensstemmelse med denne artikel begraenser et EF-luftfartsselskabs virksomhed paa en rute inden for Faellesskabet, skal samme betingelser eller begraensninger gaelde for alle EF-luftfartsselskaber paa samme rute. Naar afgoerelsen medfoerer afslag paa ny eller supplerende trafikflyvning, skal alle anmodninger fra EF-luftfartsselskaber om ny eller supplerende trafikflyvning paa ruten behandles paa samme maade.

8. Med forbehold af artikel 8, stk. 1, og medmindre den anden involverede medlemsstat/de andre involverede medlemsstater er indforstaaet hermed, kan en medlemsstat ikke give et luftfartsselskab tilladelse til:

a) at etablere ny trafikflyvning, eller

b) at oege hyppigheden af eksisterende trafikflyvning

mellem en bestemt lufthavn paa sit omraade og en anden medlemsstat, saa laenge et luftfartsselskab, der har faaet udstedt licens af denne anden medlemsstat, paa grundlag af bestemmelserne om tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i henhold til artikel 8, stk. 2, ikke har faaet tilladelse til at etablere ny trafikflyvning eller til at oege hyppigheden af eksisterende trafikflyvning til den paagaeldende lufthavn, indtil Raadet har vedtaget en forordning om en adfaerdskodeks for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter med udgangspunkt i det generelle princip om ikke-forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, og indtil en saadan forordning er traadt i kraft.

Artikel 10

1. Kapacitetsbegraensninger finder ikke anvendelse i trafikflyvning, der er omfattet af forordningen, jf. dog artikel 8 og 9 og bestemmelserne i naervaerende artikel.

2. Naar bestemmelserne i stk. 1 har paafoert luftfartsselskab(er), som har faaet udstedt licens af en medlemsstat, alvorlig oekonomisk skade, tager Kommissionen paa anmodning af denne medlemsstat situationen op til vurdering og traeffer paa grundlag af alle relevante faktorer, herunder markedsforholdene, navnlig om der foreligger en situation, hvor medlemsstatens luftfartsselskaber ikke har rimelige muligheder for at konkurrere effektivt paa markedet, samt de(t) paagaeldende luftfartsselskab(ers) oekonomiske situation og den faktiske kapacitetsudnyttelse, beslutning om, hvorvidt kapaciteten for ruteflyvning til og fra denne stat boer stabiliseres i en begraenset periode.

3. Kommissionen meddeler Raadet og medlemsstaterne sin beslutning. Enhver medlemsstat kan forelaegge Kommissionens beslutning for Raadet inden for en maaned. Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe anden afgoerelse inden for en maaned, naar ekstraordinaere forhold goer sig gaeldende.

Artikel 11

1. Kommissionen bistaas af et raadgivende udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

2. Udvalget raadgiver Kommissionen om gennemfoerelsen af artikel 9 og 10.

3. Desuden kan Kommissionen hoere udvalget om alle andre spoergsmaal vedroerende forordningens gennemfoerelse.

4. Udvalget fastlaegger selv sin forretningsorden.

Artikel 12

1. For at loese sine opgaver i medfoer af denne forordning kan Kommissionen indhente alle noedvendige oplysninger fra de beroerte medlemsstater, som ogsaa skal soerge for at tilvejebringe oplysninger fra de luftfartsselskaber, som de har udstedt licens til.

2. Hvis de oenskede oplysninger ikke forelaegges inden for den tidsfrist, der er fastsat af Kommissionen, eller hvis de er ufuldstaendige, fremsaetter Kommissionen ved beslutning rettet til den beroerte medlemsstat krav om, at oplysningerne skal forelaegges. I beslutningen praeciseres det, hvilke oplysninger der kraeves, og der fastsaettes en passende tidsfrist, inden for hvilken de skal forelaegges.

Artikel 13

Kommissionen offentliggoer en rapport om anvendelsen af denne forordning inden den 1. april 1994 og derefter med regelmaessige mellemrum.

Artikel 14

1. Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om gennemfoerelsen af denne forordning.

2. Fortrolige oplysninger, der modtages i medfoer af denne forordning, er undergivet tavshedspligt.

Artikel 15

Forordning (EOEF) nr. 2343/90 og forordning (EOEF) nr. 294/91 ophaeves herved, bortset fra artikel 2, litra e), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 2343/90 og dennes bilag I, som fortolket i bilag III til naervaerende forordning, og bortset fra artikel 2, litra b), i og bilaget til forordning (EOEF) nr. 294/91.

Artikel 16

Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1993.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. juli 1992.

Paa Raadets vegne J. COPE Formand

(1) EFT nr. C 258 af 4. 10. 1991, s. 10.

(2) EFT nr. C 125 af 18. 5. 1992, s. 146.

(3) EFT nr. C 169 af 6. 7. 1992, s. 15.

(4) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 19.

(5) EFT nr. L 217 af 11. 8. 1990, s. 8.

(6) EFT nr. L 36 af 8. 2. 1991, s. 1.

(7) Se side 1 i denne Tidende.

BILAG I

Fortegnelse over kategori 1-lufthavne BELGIEN:Bruxelles-Zaventem

DANMARK:Koebenhavns lufthavnssystem

TYSKLAND:Frankfurt-Rhein/Main

Duesseldorf-Lohausen

Muenchen

Berlins lufthavnssystem

SPANIEN:Palma-Mallorca

Madrid-Barajas

Malaga

Las Palmas

GRAEKENLAND:Athen-Hellinikon

Thessaloniki-Macedonia

FRANKRIG:Paris' lufthavnssystem

IRLAND:Dublin

ITALIEN:Roms lufthavnssystem

Milanos lufthavnssystem

NEDERLANDENE:Amsterdam-Schiphol

PORTUGAL:Lissabon

Faro

DET FORENEDE KONGERIGE:Londons lufthavnssystem

Luton

BILAG II

Liste over lufthavnssystemer DANMARK:Koebenhavn-Kastrup/Roskilde

TYSKLAND:Berlin-Tegel/Schoenefeld/Tempelhof

FRANKRIG:Paris-Charles de Gaulle/Orly/Le Bourget

Lyon-Bron/Satolas

ITALIEN:Roma-Fiumicino/Ciampino

Milano-Linate/Malpensa/Bergamo (Orio al Serio)

Venezia-Tessera/Treviso

DET FORENEDE KONGERIGE:London-Heathrow/Gatwick/Stansted

BILAG III

Fortolkning ad artikel 15 Paa de i bilag I til forordning (EOEF) nr. 2343/90 angivne betingelser skal luftfartsselskabet Scanair, der er opbygget og organiseret noejagtigt som Scandinavian Airlines System, betragtes paa samme maade som dette.