16.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 369/5

(1)

Det Europæiske Råd i Sevilla den 21. og 22. juni 2002 opfordrede til at styrke samarbejdet om at bekæmpe ulovlig indvandring og opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre en ensartet kontrol og overvågning af de ydre grænser.

(2)

Bestemmelserne i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (2) og i Den Fælles Håndbog (3) vedrørende passage af de ydre grænser er ikke tilstrækkelig klare og præcise, hvad angår forpligtelsen til at påføre tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter ind- og udrejsestempel ved passage af de ydre grænser. Det medfører forskellig praksis i medlemsstaterne og gør det vanskeligt at kontrollere, om reglerne for varigheden af tredjelandsstatsborgeres kortvarige ophold på medlemsstaternes område er overholdt, dvs. højst tre måneder i enhver seksmåneders periode.

(3)

Rådet støttede på samlingen den 27. og 28. februar 2003 Kommissionens ønske om at præcisere de eksisterende regler på dette område, navnlig via et forslag til en rådsforordning, der forpligter medlemsstaterne til systematisk at påføre tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter ind- og udrejsestempel ved passage af de ydre grænser.

(4)

Rådet anmodede i sine konklusioner af 8. maj 2003 om klart markerede separate kontrolbaner efter nationalitet. Særlige fællesskabsregler for mindre grænsetrafik bør gøre det nemmere for de ansvarlige myndigheder at forvalte de ydre grænser, så det bliver lettere at løse eventuelle praktiske vanskeligheder i forbindelse med forpligtelsen til systematisk at stemple tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter. Disse foranstaltninger vil også være medvirkende til at sikre, at der kun i ganske særlige tilfælde indføres lempelser af personkontrollen ved de ydre grænser.

(5)

Medlemsstaternes forpligtelse til systematisk at stemple tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter ved indrejse på medlemsstaternes område kan sammen med begrænsningen af de tilfælde, hvor der vil kunne indføres lempelser af personkontrollen ved de ydre grænser, rejse formodning om, at manglende stempling af rejsedokumenter er ensbetydende med, at indehaveren ikke, eller ikke længere, opfylder reglerne for varighed af kortvarige ophold.

(6)

Den pågældende tredjelandsstatsborger bør dog have mulighed for at tilbagevise denne formodning ved at forelægge relevante og troværdige bevismidler. I sådanne tilfælde skal den kompetente nationale myndighed attestere, hvor og hvornår grænsepassagen har fundet sted, og dermed give tredjelandsstatsborgeren bevis for, at reglerne for opholdets varighed er overholdt.

(7)

Stempling af rejsedokumenter gør det muligt med sikkerhed at fastslå, hvor og hvornår grænsepassagen har fundet sted, men ikke om rejsedokumenterne i alle tilfælde er blevet underkastet de påkrævede kontrolforanstaltninger.

(8)

Denne forordning bør også definere de personkategorier, som ikke systematisk skal have deres dokumenter stemplet ved passage af medlemsstaternes ydre grænser. Det understreges i denne forbindelse, at der er ved at blive udarbejdet fællesskabsbestemmelser om mindre grænsetrafik, herunder regler om stempling af rejsedokumenter tilhørende indbyggere i grænseområder. Indtil der er vedtaget fællesskabsbestemmelser om mindre grænsetrafik, opretholdes muligheden for at fritage rejsedokumenter tilhørende indbyggere i grænseområder for den obligatoriske stempling i overensstemmelse med gældende bilaterale aftaler om mindre grænsetrafik.

(9)

Bestemmelserne i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og Den Fælles Håndbog bør ændres tilsvarende.

(10)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden 6 måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(11)

Hvad angår Island og Norge udgør denne forordning en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (4), som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF (5) om visse gennemførelsesbestemmelser til den pågældende aftale.

(12)

Hvad angår Schweiz udgør denne forordning en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab har indgået med Det Schweiziske Forbund om denne stats associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (6), som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse af 25. oktober 2004 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og på Det Europæiske Fællesskabs vegne af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i den pågældende aftale (7).

(13)

Denne forordning udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (8). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(14)

Denne forordning udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (9). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland —

—

at stadfæste den forpligtelse, som medlemsstaternes kompetente myndigheder har til systematisk at stemple tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter ved passage af medlemsstaternes ydre grænser

—

at fastsætte betingelserne for, at manglende indrejsestempling af tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter kan udgøre en formodning om, at den tilladte varighed af tredjelandsstatsborgeres kortvarige ophold på medlemsstaternes område er overskredet.

1)

Artikel 6, stk. 2, litra e), affattes således:

2)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 6a

Tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter ifølge artikel 5, stk. 1, litra a), skal systematisk påføres ind- og udrejsestempel.

Artikel 6b

1.   Hvis en tredjelandsstatsborgers rejsedokument ikke er forsynet med indrejsestempel, kan de kompetente nationale myndigheder have en formodning om, at indehaveren ikke eller ikke længere opfylder de regler for varighed af ophold, der gælder i den pågældende medlemsstat.

2.   Denne formodning kan tilbagevises, hvis tredjelandsstatsborgeren kan fremlægge et hvilket som helst troværdigt bevismiddel, f.eks. rejsedokumenter eller bevis for tilstedeværelse uden for medlemsstaternes område, som viser, at han/hun har overholdt reglerne for varigheden af et kortvarigt ophold.

I sådanne tilfælde:

3.   Hvis formodningen i stk. 1 ikke tilbagevises, kan de kompetente myndigheder udvise tredjelandsstatsborgeren fra den pågældende medlemsstats område.«

1)

Punkt 1.3.5 affattes således:

2)

Der indsættes følgende punkt:

3)

I punkt 2.1.1 foretages følgende ændringer:

4)

Følgende led tilføjes i punkt 2.1.5:

5)

I punkt 3.4.2.3 indsættes følgende stykke:

»Selv om kontrollen er lempet, skal de lokalt ansvarlige overholde fremgangsmåden i punkt 1.3.5.4.«