11.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/48

(1)

Ved skrivelse af 9. september 2002 underrettede Nederlandene Kommissionen om støtten. Kommissionen modtog supplerende oplysninger ved breve af henholdsvis 30. januar 2003, 16. maj 2003, 16. juli 2003 og 16. september 2003.

(2)

Ved skrivelse af 11. november 2003 meddelte Kommissionen Nederlandene sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til denne støtte. Nederlandene svarede ved breve af henholdsvis 28. november 2003 og 12. december 2003.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte støtte.

(4)

Kommissionen modtog bemærkninger vedrørende sagen fra interesserede parter. Kommissionen sendte disse bemærkninger videre til Nederlandene med henblik på en reaktion, der blev modtaget ved brev af 23. marts 2004.

(5)

Anmeldelserne vedrører et forslag om en foranstaltning i form af subsidier til et beløb af i alt 21,6 mio. EUR i støtte til seks kontrakter på skibsbyggeri udført af fire nederlandske skibsværfter: Bodewes Scheepswerven BV, Bodewes Scheepswerven Volharding Foxhol, Scheepswerf Visser, og Scheepswerf de Merwede. Støtten blev tilbudt skibsværfterne med forbehold for Kommissionens godkendelse.

(6)

Den anmeldte støtte har til formål at »matche« den støtte, som Nederlandene påstår, at Spanien tilbød visse private spanske skibsværfter, der konkurrerede om ovennævnte kontrakter. Ifølge Nederlandene skulle den formodede spanske støtte have medført en prisnedsættelse på mellem 9 og 13 %. De nederlandske skibsværfter fik alle de pågældende ordrer, og skibene er enten under opførelse eller allerede leveret. Detaljer vedrørende den anmeldte nederlandske støtte findes i tabel 1 nedenfor.

TABEL 1

Anmeldt støtte, skibe og begunstigede skibsværfter

(7)

Ifølge Nederlandene kan den planlagte støtte ydes efter de såkaldte tunge matching-bestemmelser (»Matchingfonds zwaar«) i Besluit Subsidies Exportfinancieringsarrangementen (herefter benævnt »BSE«), som Kommissionen første gang godkendte ved skrivelse af 24. juni 1992 (SG(92) D/8272 — støtte N 134/92) (4). BSE er blevet ændret flere gange, og den vigtigste ændring blev godkendt af Kommissionen ved skrivelse af 12. december 1997 med nummer SG(97) D/10395 (støtte N 337/97) (5). Herved blev ordningen godkendt for perioden 1997 til udgangen af 2002.

(8)

Proceduren blev indledt på grund af tvivl om følgende forhold:

(9)

Der er modtaget bemærkninger fra de begunstigede og fra en tredjepart, som har anmodet om hemmeligholdelse af identiteten. Alle parter anfører, at støtten bør godkendes, og det understreges blandt andet, at Kommissionen havde godkendt match-ordningen, at det fremlagte bevis på den formodede spanske støtte var fyldestgørende, og at Spaniens afvisning af, at støtten skulle være stillet til rådighed, ikke var tilstrækkeligt eksplicit.

(10)

Endvidere argumenterede repræsentanten for de begunstigede med, at intet i Kommissionens beslutninger om godkendelse af ordningen, eller i ordningens ordlyd, viser, at matching kun er tilladt, når det drejer sig om en konkurrent fra et tredjeland (uden for EU). Endvidere anføres det, at den planlagte støtte er baseret på en godkendt ordning og derfor udgør eksisterende støtte, hvorfor den ikke kan vurderes på grundlag af skibsbygningsforordningen.

(11)

Nederlandene hævder at have handlet i henhold til de tunge matching-bestemmelser (BSE-ordningen), som er godkendt af Kommissionen og er i overensstemmelse med de relevante OECD-procedurer. Nederlandene hævder, at BSE-ordningen ikke udelukker matching i forhold til formodet støtte ydet af en anden EU-medlemsstat, og at det med tilstrækkelig sikkerhed har vist sig af procedurerne, at der rent faktisk var tale om spansk støtte. Derfor vurderer Nederlandene, at det er berettiget at anvende matching, og at de begunstigede har berettigede forventninger om at modtage støtten.

(12)

Nederlandene mener også, at det her drejer sig om eksisterende støtte, eftersom den er baseret på en godkendt ordning, og at når de nederlandske myndigheder ikke desto mindre besluttede at anmelde disse sager, var det resultatet af en brevveksling mellem den nederlandske minister for økonomiske anliggender og kommissæren med ansvar for konkurrence. De nederlandske myndigheder mener, at Kommissionen i dette tilfælde burde have fremsendt en anbefaling af passende foranstaltninger til Nederlandene, før den indledte en formel undersøgelsesprocedure. Endelig er Nederlandene af den mening, at Kommissionens tvivl, der er baseret på artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1540/98 (skibsbygningsforordningen) om retten til at yde subsidier til skibsværfter i stedet for kreditfaciliteter til redere, er ubegrundet, eftersom retsgrundlaget skal udgøres af Rådets beslutninger, baseret på OECD-bestemmelserne vedrørende eksportkreditter.

(13)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Ifølge Domstolens og Førsteinstansrettens retspraksis er kriteriet »påvirkning af samhandelen« opfyldt, når den begunstigede virksomhed udfører en økonomisk aktivitet, hvorved der foregår handel mellem medlemsstaterne.

(14)

Kommissionen gør opmærksom på, at Nederlandene agter at yde subsidier til fire skibsværfter med henblik på bygning af skibe, som beskrevet ovenfor. Kommissionen konstaterer også, at de begunstigede udfører en økonomisk aktivitet, hvorved der er tale om samhandel mellem medlemsstater. Foranstaltningernes formodede eksistensberettigelse er trods alt (unfair) konkurrence fra skibsværfter i en anden medlemsstat. Kommissionen er af den mening, at den anmeldte støtte falder ind under anvendelsen af EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(15)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), kan støtte til fremme af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, betragtes som forenelige med fællesmarkedet. På grundlag af denne artikel blev i 1992 den oprindelige BSE-ordning og i 1997 den ændrede ordning godkendt. Den generelle bestemmelse i ordningen sagde imidlertid, at anmodninger om subsidier ville blive afvist, hvis de var i strid med EF-traktaten.

(16)

Desuden har Kommissionen tydeliggjort sin fortolkning af bestemmelserne om statsstøtte til skibsbyggeri i rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbyggeri, som finder anvendelse fra 1. januar 2004 til 31. december 2006. Tidligere blev statsstøtte til skibsbyggeri reguleret ved skibsbygningsforordningen.

(17)

EF-Domstolen har klart fastlagt det princip, at en medlemsstat ikke bør gribe til selvtægt for at modvirke ulovlig støtte fra en anden medlemsstat. Domstolen har især fastslået, at støtte ikke kan begrundes med, at andre medlemsstater har ydet ulovlig støtte. (7) Kommissionen bemærker, at den anmeldte støtte har til formål at matche formodet uretmæssig støtte fra en anden EU-medlemsstat. Den anmeldte støtte er uforenelig med EF-traktaten og kan derfor ikke godkendes.

(18)

Eftersom Nederlandene anfører, at støtten er forenelig med BSE-ordningen og derfor også skulle være forenelig med EF-traktaten, blev dette spørgsmål også vurderet af Kommissionen. Kommissionen kan konkludere, at den anmeldte støtte af to grunde ikke kan godkendes på grundlag af denne ordning.

(19)

For det første gjaldt Kommissionens godkendelse af BSE-ordningen kun til udgangen af 2002. Eftersom Kommissionen må basere sine beslutninger angående anmeldt statsstøtte på den lovgivning, der er i kraft på tidspunktet for beslutningen, kan den ikke godkende støtte på grundlag af en støtteordning, hvortil godkendelsen ikke længere gælder.

(20)

For det andet mener Kommissionen, at det, selv hvis støtteordningen ikke var udløbet, ikke i kraft af den pågældende støtteordning var tilladt at yde støtte for at matche formodet støtte fra en anden medlemsstat.

(21)

Af visse elementer i Kommissionens beslutninger fremgår det faktisk, at matching inden for EU i henhold til de beslutninger ikke længere var tilladt:

(22)

De nederlandske myndigheder har anført, at Kommissionen ikke burde have indledt den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til støtte, der er ydet på grundlag af en godkendt ordning. Kommissionen burde have fremsendt en anbefaling af passende foranstaltninger til Nederlandene.

(23)

På dette punkt bemærker Kommissionen, at det var Nederlandene, der anmeldte støtteordningen. Selv hvis der fandtes en støtteordning på det tidspunkt, som Nederlandene påpeger, var det derfor Nederlandenes anmeldelse, der fik Kommissionen til at behandle denne sag som en »ad hoc«-sag og ikke som en individuel anvendelse af en ordning. Desuden skulle støtten, eftersom den ikke faldt ind under en af Kommissionen godkendt ordning, anmeldes individuelt, og det var Kommissionens pligt at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, hvis den nærede tvivl om dens forenelighed med fællesmarkedet.

(24)

Endvidere er Kommissionen af den mening, at man i denne sag ikke har opfyldt alle BSE-ordningens betingelser; navnlig blev der leveret utilstrækkeligt bevis på eksistensen af uretmæssig spansk støtte. I denne forbindelse ændrer bemærkningerne fra Nederlandene og de potentielt begunstigede intet ved den tvivl, der blev givet udtryk for i beslutningen om at indlede proceduren. Kommissionen mener, at de spanske myndigheder klart har afvist, at støtten nogen sinde har været ydet. I statsstøtteprocedurer må Kommissionen trods alt stole på de erklæringer, der fremsættes af den medlemsstat, som yder eller har ydet den påståede støtte.

(25)

Eftersom OECD-ordningen for skibe indeholder en matching-bestemmelse, undersøgte Kommissionen ved indledning af proceduren ligeledes muligheden af at godkende støtten direkte på grundlag af skibsbygningsforordningens artikel 3, stk. 4, der nu er erstattet af punkt 3.3.4 i rammebestemmelserne for skibsbygning, hvori det hedder: »Støtte i form af statsstøttede kreditfaciliteter, der ydes til nationale og ikke-nationale rederier eller til tredjemand til bygning eller ombygning af skibe, kan  (9) betragtes som forenelig med fællesmarkedet og omfattes ikke af maksimumsgrænsen [for produktionsstøtte], hvis den er i overensstemmelse med … OECD-ordningen vedrørende eksportkreditter til skibe …«.

(26)

I denne forbindelse bemærker Kommissionen for det første, at den ikke godkender matching af påstået støtte fra en anden medlemsstat; derfor finder bestemmelsen ikke anvendelse på denne sag. Kommissionen er af den mening, at brugen af »kan« giver den beføjelser til ikke at anvende denne bestemmelse på matching af formodet støtte fra en anden medlemsstat. For det andet minder Kommissionen om, at den ikke har fået nye oplysninger, som kan fjerne dens tvivl om den påstand, at der var tilstrækkeligt bevis for den påståede spanske støtte (se betragtning 24 ovenfor). For det tredje bekræfter Kommissionen, som den har anført i sin beslutning om indledning af proceduren, at det i den bestemmelse drejer sig om kreditter til redere (eller tredjeparter), mens den aktuelle støtte vedrører subsidier til skibsværfter. Endelig er Kommissionen ikke enig med Nederlandene i, at støtten udelukkende skal vurderes på grundlag af Rådets beslutninger, som er baseret på OECD-bestemmelser vedrørende eksportkreditter. Statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1, til skibsbygning skal nødvendigvis vurderes på grundlag af de bestemmelser, som Kommissionen selv har pålagt (rammebestemmelserne for skibsbygning), hvis de i traktaten omhandlede undtagelser med hensyn til statsstøttes uforenelighed skal anvendes.

(27)

Kommissionen er endvidere af den mening, at der ikke findes noget andet retsgrundlag, som kan lægges til grund for en godkendelse af den anmeldte statsstøtte. Desuden har de nederlandske myndigheder ikke påberåbt sig nogen anden undtagelsesbestemmelse i traktaten.

(28)

Som allerede anført fandt BSE-ordningen ikke anvendelse, og man kan derfor ikke acceptere nogen berettigede forventninger hos de begunstigede. I hvert fald kan de begunstigede ikke påberåbe sig berettigede forventninger, eftersom Nederlandene ydede støtten på betingelse af, at Kommissionen godkendte den.