11.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/6

(1)

I henhold til artikel 136, stk. 1, litra a), i TEUF kan der vedtages specifikke foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta, med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin.

(2)

Artikel 126 i TEUF fastsætter, at medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud, og fastlægger med henblik herpå proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Stabilitets- og vækstpagten, som i sin korrigerende del foreskriver gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, udgør den ramme, der kan benyttes som støtte for offentlige politikker med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde budgetstillinger under hensyntagen til den økonomiske situation.

(3)

Den 27. april 2009 besluttede Rådet efter artikel 104, stk. 6, i i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland, og rettede henstillinger med henblik på korrektion af det underskud senest i 2010 i medfør af artikel 104, stk. 7, i TEF og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1). Rådet fastsatte ligeledes, at Grækenland skulle træffes virkningsfulde foranstaltninger senest den 27. oktober 2009. Den 30. november 2009 fastlagde Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF, at Grækenland ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger; følgelig pålagde Rådet den 16. februar 2010 i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF Grækenland at træffe foranstaltninger med henblik på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012 (i det følgende benævnt »Rådets afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 9«). Rådet fastsatte ligeledes, at der skulle træffes virkningsfulde foranstaltninger senest den 15. maj 2010.

(4)

I artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 fastsættes det, at hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af pålægget, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage et revideret pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF.

(5)

Ifølge Kommissionen tjenestegrenes prognoser fra efteråret 2009, som dannede grundlag for det oprindelige pålæg, der blev rettet til Grækenland, forventedes BNP at falde med ¼ % i 2010 og stige igen fra 2011, hvor der var forudset en økonomisk vækst på 0,7 %. Der forventes nu et kraftigt fald i det reale BNP i 2010, efterfulgt af en yderligere nedgang i 2011. Derefter forventes der en gradvis tilbagevenden til vækst. Denne markante forværring af den økonomiske situation medfører en tilsvarende forringelse af udsigterne for de offentlige finanser i en situation med uændret politik. Hertil kommer opjusteringen af det offentlige underskud for 2009 (fra et forventet 12,7 % af BNP på tidspunktet for Rådets afgørelse efter artikel 126, stk. 9, til 13,6 % af BNP ifølge den finanspolitiske indberetning, som Grækenland fremsendte den 1. april 2010) med risiko for en yderligere opjustering (i størrelsesordenen 0,3 til 0,5 % af BNP) efter afslutningen af de undersøgelser, Eurostat er i færd med at gennemføre sammen med de græske statistiske myndigheder (2). Endelig har bekymringerne på markederne med hensyn til udsigterne for de offentlige finanser givet sig udslag i en kraftig stigning i risikopræmierne på offentlig gæld, hvilket har gjort det endnu vanskeligere at kontrollere udviklingen i det offentlige underskud og den offentlige gæld. Ifølge den foreløbige vurdering, Kommissionen foretog i marts 2010, gennemførte Grækenland som ønsket de finanspolitiske foranstaltninger, der skulle sikre, at man nåede det planlagte underskudsmål for 2010. Imidlertid betyder den bratte ændring i den økonomiske situation, at disse planer ikke længere kan betragtes som gyldige, og det kræver endnu mere drastiske foranstaltninger i løbet af indeværende år. Samtidig indebærer den alvorlige økonomiske nedgang, som nu kan forventes, at det ikke vil være muligt at opnå den oprindeligt planlagte nedbringelse af underskuddet. Det kan anses, at uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser har gjort sig gældende i Grækenland, og det er derfor berettiget at fremsætte reviderede henstillinger efter artikel 136 og artikel 126, stk. 9, i TEUF.

(6)

På baggrund af ovenstående fremgår det, at den frist, der var fastsat i Rådets afgørelse i henhold til artikel 126. stk. 9, for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i Grækenland, må forlænges med to år til 2014.

(7)

Den offentlige bruttogæld var ved udgangen af 2009 på 115,1 % af BNP. Dette er blandt de højeste gældskvoter i EU og er langt højere end traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Desuden er der risiko for, at dette tal vil blive yderligere opjusteret (med 5-7 procentpoints) som følge af de igangværende statistiske undersøgelser. Hvis man skal opnå den nedbringelse af underskuddet, som skønnes nødvendig og som i betragtning af omstændighederne er mulig, vil gældsstigningen skulle vende fra 2014. Foruden de konstant høje offentlige underskud har en række ikke-balanceførte transaktioner i høj grad bidraget til at øge gælden. Dette har medvirket til at undergrave markedets tillid til den græske regerings evne til fremover at betjene gælden. Der er et ekstremt hastende behov for, at Grækenland træffer afgørende foranstaltninger i et hidtil uset omfang vedrørende sit underskud og de øvrige faktorer, der medvirker til at øge gælden, således at stigningen i gældskvoten vendes, og gælden igen hurtigst muligt kan markedsfinansieres.

(8)

På baggrund af den meget alvorlige forringelse af den græske offentlige finansielle situation har medlemsstaterne i euroområdet besluttet at yde stabilitetsstøtte til Grækenland for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed, sammen med den multilaterale bistand, der ydes af Den Internationale Valutafond. Støtten ydet af medlemsstaterne i euroområdet antager form af en samling bilaterale lån, som koordineres af Kommissionen. Långiverne har besluttet, at deres støtte vil være betinget af, at Grækenland respekterer denne afgørelse. Grækenland forventes navnlig at gennemføre de foranstaltninger, der er specificeret i denne afgørelse i overensstemmelse med den heri angivne tidsplan —

a)

en lov om indførelse af en progressiv beskatningsskala for alle indtægtskilder og en horisontalt ensrettet behandling af indtægter fra arbejds- og kapitalaktiver

b)

en lov om ophævelse af alle fravigelser og selvstændige beskatningsbestemmelser i skattesystemet, herunder indtægter fra særlige tillæg til offentlige tjenestemænd

c)

ophævelse af budgetbevillingerne i reserven til uforudsete udgifter med henblik på at spare 700 mio. EUR

d)

ophævelse af størsteparten af budgetbevillingen til solidaritetsydelser (undtagen en del til fattigdomslempelse) med henblik på at spare 400 mio. EUR

e)

reduktion af de højeste pensioner med henblik på at spare 500 mio. EUR på helårsbasis (350 mio. EUR i 2010)

f)

reduktion af påske-, sommer- og julebonusser og tillæg til offentlige tjenestemænd med henblik på at spare 1 500 mio. EUR på helårsbasis (1 100 mio. EUR i 2010)

g)

ophævelse af påske-, sommer- og julebonusser til pensionister, dog med beskyttelse af pensionister med de laveste pensioner, med henblik på at spare 1 900 mio. EUR på helårsbasis (1 500 mio. EUR i 2010)

h)

forhøjelse af momssatsen, således at der opnås et udbytte på mindst 1 800 mio. EUR på helårsbasis (800 mio. EUR i 2010)

i)

forhøjelse af afgifterne på brændstof, tobak og alkohol, således at der opnås et udbytte på mindst 1 050 mio. EUR på helårsbasis (450 mio. EUR i 2010)

j)

lovgivning til gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet (3)

k)

en lov om reform og forenkling af den offentlige forvaltning på lokalt niveau med henblik på at mindske driftsomkostningerne

l)

oprettelse af en task force, der skal forbedre udnyttelsen af struktur- og samhørighedsfonde

m)

en lov med henblik på at forenkle opstart af nye virksomheder

n)

en reduktion af de offentlige investeringer på 500 mio. EUR i forhold til planerne

o)

overførsel af budgetbevillingerne til samfinansiering af struktur- og samhørighedsfonde til en særlig central konto, som ikke kan anvendes til andre formål

p)

oprettelse af en uafhængig fond for finansiel stabilitet, som skal tage sig af eventuelle kapitalunderskud og opretholde soliditeten i den finansielle sektor ved at tilvejebringe kapitaltilførsel til banker, alt efter behov

q)

forstærket overvågning af banker med mere personale, hyppigere rapportering og kvartalsvise stresstest.

a)

inkludering i budgetforslaget for 2011 af finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, der beløber sig til mindst 3 % af BNP (4,1 % af BNP, hvis fremførsler fra foranstaltninger, der er gennemført i 2010, tages i betragtning). Budgettet skal navnlig omfatte følgende foranstaltninger (eller under exceptionelle omstændigheder foranstaltninger, der frembringer tilsvarende besparelser): en reduktion af den samlede offentlige sektors mellemliggende forbrug på mindst 300 mio. EUR i forhold til 2010-niveauet (ud over besparelserne fra den i dette stykke nævnte reform af den offentlige forvaltning og de lokale forvaltninger), fastfrysning af indeksreguleringen af pensioner (med henblik på at spare 100 mio. EUR), en midlertidig kriseafgift på særdeles rentable virksomheder (der giver yderligere indtægter på mindst 600 mio. EUR pr. år i 2011, 2012 og 2013), skønsmæssig skatteansættelse (presumptive taxation) af selvstændige (med et provenu på mindst 400 mio. EUR i 2011 og endnu mere i 2012 og 2013), udvidelse af momsgrundlaget til at omfatte visse tjenesteydelser, som i øjeblikket er fritaget, og flytte 30 % af varer og tjenesteydelser fra den nedsatte sats til den generelle sats (med et provenu på 1 mia. EUR), gradvis indførelse af en grøn afgift på CO2-emissioner (med et provenu på mindst 300 mio. EUR i 2011), den græske regerings gennemførelse af den lovgivningsmæssige reform af den offentlige forvaltning og reorganisering af de lokale forvaltninger (med henblik på at mindske omkostningerne med mindst 500 mio. EUR i 2011 og yderligere 500 mio. EUR i både 2012 og 2013), en reduktion af indenlandsk finansierede investeringer (på mindst 1 mia. EUR) ved at prioritere investeringsprojekter, som finansieres via EU's strukturfonde, incitamenter til at berigtige overtrædelser af bestemmelserne om arealanvendelse (med et provenu på mindst 1 500 mio. EUR fra 2011 til 2013, heraf mindst 500 mio. EUR i 2011), opkrævning af indtægter fra spillelicenser (mindst 500 mio. EUR fra salg af licenser og 200 mio. EUR i form af licensafgifter), udvidelse af grundlaget for beskatning af fast ejendom ved at opdatere værdien af aktiver (med henblik på at opnå yderligere indtægter på mindst 500 mio. EUR), højere beskatning af løn i naturalier, herunder beskatning af billeasingydelser (med mindst 150 mio. EUR), højere beskatning af luksusvarer (på mindst 100 mio. EUR), en særafgift på uautoriserede etablissementer (med henblik på et provenu på 800 mio. EUR pr. år) og erstatning af kun 20 % af det personale i den offentlige sektor, der går på pension (centralforvaltningen, kommunerne, offentlige selskaber, lokale forvaltninger, statsagenturer og andre offentlige institutioner)

b)

en lov om reform af pensionssystemet med henblik på at sikre dets bæredygtighed på mellemlang og lang sigt. Loven bør især indføre en ensartet lovpligtig pensionsalder på 65 år (også for kvinder), en fusion af de eksisterende pensionsfonde i tre fonde og et ensartet nyt pensionssystem for alle nuværende og fremtidige ansatte (med virkning fra den 1. januar 2013), nedsættelse af den øvre pensionsgrænse, gradvis forhøjelse af minimumsperioden for pensionsbidrag med henblik på fuld pension fra 37 til 40 år (i 2015), fastsættelse af minimumspensionsalderen til 60 år pr. 1. januar 2011 (også for arbejdstagere i hårde og vanskelige erhverv og personer, der har betalt pensionsbidrag i 40 år), afskaffelse af de særlige regler, der gælder for personer, der er forsikret før 1993 (med opretholdelse af erhvervede rettigheder), en betydelig indskrænkning af listen over hårde og vanskelige erhverv, nedsættelse af pensionsydelserne (med 6 % pr. år) for personer, der pensioneres i alderen 60-65 år med en pensionsbidragsperiode på under 40 år, oprettelse af en automatisk justeringsmekanisme, som sammenkæder pensionsalder med øget forventet levetid (fra 2020), indførelse af en behovsvurderet garanteret minimumsindkomst for ældre over den lovpligtige pensionsalder, indførelse at strengere betingelser og regelmæssig nyvurdering af kriterierne for adgang til invalidepensioner, ændring af pensionstildelingsmodellen i den bidragsbaserede ordning for at skabe bedre sammenhæng mellem betalte bidrag og modtagne ydelser (med en periodiseringssats på gennemsnitligt højst 1,2 % om året) og en udvidelse af beregningen af pensionsberettiget indkomst til at omfatte indkomst i hele livet (med opretholdelse af erhvervede rettigheder). Gennemførelsen af denne lov skulle kunne nedbringe den forventede stigning i pensionsudgifterne til en BNP-kvote, der ligger under gennemsnittet i euroområdet, i løbet af de næste årtier og skulle kunne begrænse stigningen i den offentlige sektors pensionsudgifter over perioden 2010-2060 til mindre end 2,5 % af BNP

c)

styrkelse af revisionsmyndigheden (general accounting office) og sikring mod eventuel politisk indblanding i datafremskrivning og regnskab

d)

udkast til en reform af lønlovgivningen i den offentlige sektor, herunder især oprettelsen af en enkelt betalingsmyndighed til betaling af lønninger, indførelse af ensartede principper og en tidsplan med henblik på at etablere en rationaliseret og ensartet lønramme for den offentlige sektor, der gælder for både den statslige sektor, de lokale myndigheder og andre agenturer

e)

lovgivning, der øger effektiviteten i skatteforvaltningen og -kontollerne

f)

lancering af en uafhængig gennemgang af den offentlige forvaltning og af eksisterende sociale programmer

g)

offentliggørelse af månedlige statistikker (på kassebasis) over indtægter, udgifter, finansiering og udgiftsrestancer, som foreligger for den »tilgængelige offentlige forvaltning« og dens underordnede enheder

h)

en handlingsplan for at forbedre indsamlingen og behandlingen af offentlige data, særligt ved at styrke kontrolmekanismerne hos de statistiske myndigheder og hos revisionsmyndigheden (general accounting office) og ved at sikre effektivt personligt ansvar i tilfælde af fejlmeldinger, således at det sikres, at der sker en hurtig levering af offentlige data af høj kvalitet som krævet i forordning (EF) nr. 2223/96 (4), (EF) nr. 264/2000 (5), (EF) nr. 1221/2002 (6), (EF) nr. 501/2004 (7), (EF) nr. 1222/2004 (8), (EF) nr. 1161/2005 (9), (EF) nr. 223/2009 (10) og (EF) nr. 479/2009 (11)

i)

regelmæssig offentliggørelse af informationer om den finansielle situation i offentlige virksomheder og andre offentlige enheder, som ikke er klassificeret som en del af den offentlige forvaltning (herunder detaljerede indkomstopgørelser, balancer og data vedrørende beskæftigelse og lønudgifter).

a)

endelig indførelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og d)

b)

udarbejdelse af et udkast til lovgivning til styrkelse af de finanspolitiske rammer. Dette bør navnlig omfatte etablering af en mellemsigtet finanspolitisk ramme, oprettelse af en obligatorisk reserve til uforudsete udgifter i budgettet svarende til 10 % af de samlede bevillinger, etablering af bedre mekanismer for udgiftskontrol og etablering af et uafhængigt finanspolitisk agentur, der yder rådgivning og ekspertise vedrørende finanspolitiske spørgsmål

c)

en lov med henblik på at reformere lønforhandlingssystemet i den private sektor, hvorunder betalingssatserne for overtidsarbejde bør nedskæres, forvaltningen af arbejdstid bør gøres mere fleksibel, og det i henhold til lokale aftaler bør være muligt at fastsætte en lønvækst, der er lavere end i de sektorspecifikke aftaler

d)

en lov om mindsteløn for at indføre aflønning under mindstelønnen for risikogrupper som f.eks. unge og langtidsledige og træffe foranstaltninger for at sikre, at den nuværende mindsteløn fastholdes i nominelle termer i tre år

e)

reform af lovgivningen om jobbeskyttelse med henblik på at forlænge prøvetiden for nye job til ét år, generelt nedskære fratrædelsesgodtgørelserne og sikre, at der gælder de samme betingelser for fratrædelsesgodtgørelse for arbejdere og funktionærer, hæve minimumstærsklen for at reglerne om kollektive afskedigelser finder anvendelse, navnlig i større selskaber, og fremme en mere udstrakt brug af midlertidige kontrakter

f)

betydelig forøgelse af udnyttelsen af struktur- og samhørighedsfonde

g)

indførelse af et nyt system til forvaltning af lægemidler, som fremmer anvendelsen af generiske lægemidler

h)

etablering af et ensartet system for offentlige indkøb med en central indkøbsmyndighed, således at der navnlig sikres solide udbudsprocedurer samt forudgående og efterfølgende kontrol

i)

lovgivning til at forenkle og fremskynde proceduren for udstedelse af licenser til virksomheder, industrielle aktiviteter og erhverv

j)

ændring af de institutionelle rammer hos den græske konkurrencemyndighed for at øge dens uafhængighed, fastsætte rimelige frister for undersøgelser og beslutningstagning og give den beføjelse til at afvise klager

k)

bedre forvaltning af offentlige aktiver med henblik på at rejse mindst 1 mia. EUR pr. år i perioden 2011-2013

l)

foranstaltninger med sigte på at fjerne de nuværende restriktioner for fri udveksling af tjenesteydelser.

a)

endelig indførelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, litra b).

a)

en rationaliseret og ensartet lønramme for den offentlige sektor, der gælder for både den statslige sektor, de lokale myndigheder og andre agenturer, og hvor aflønningen afspejler produktivitet og opgaver

b)

foranstaltninger til gennemførelse af konklusionerne fra eksterne og uafhængige undersøgelser af de offentlige forvaltningers funktion

c)

styrkelse af arbejdstilsynet, som skal forsynes fuldt ud med kvalificeret personale og have kvantitative mål for det antal af kontroller, der skal udføres.

a)

inkludering i budgetforslaget for 2012 af finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger svarende til mindst 2,2 % af BNP. Budgettet skal navnlig omfatte følgende foranstaltninger (eller under exceptionelle omstændigheder foranstaltninger, der frembringer tilsvarende besparelser): yderligere udvidelse af momsgrundlaget ved at flytte varer og tjenesteydelser fra en nedsat sats til en normal sats (med henblik på at opkræve yderligere mindst 300 mio. EUR), yderligere mindskelse af antallet af offentligt ansatte ud over reglen om en nyansættelse for hver fem. pensionering i den offentlige sektor (med henblik på at spare mindst 600 mio. EUR), indførelse af punktafgifter på alkoholfrie drikkevarer (for i alt mindst 300 mio. EUR), udvidelse af beskatning af fast ejendom ved at opdatere værdien af aktiver (med henblik på at skabe ekstraindtægter på mindst 500 mio. EUR), reorganisering af underordnede forvaltninger (med henblik på at spare mindst 500 mio. EUR), reduktion af den samlede offentlige sektors mellemliggende forbrug (på mindst 300 mio. EUR i forhold til 2011-niveauet), nominel fastfrysning af pensioner, forøgelse af effektiviteten i den skønsmæssige skatteansættelse (presumptive taxation) af selvstændige (med sigte på at opkræve mindst 100 mio. EUR), mindskelse af overførsler til offentlige virksomheder (på mindst 800 mio. EUR) efter deres omstrukturering, behovsvurdering i forbindelse med arbejdsløshedsunderstøttelse (med henblik på at spare 500 mio. EUR), opkrævning af yderligere indtægter fra spillelicenser (mindst 225 mio. EUR fra salg af licenser og 400 mio. EUR fra licensafgifter)

b)

mindskelse af skattemæssige hindringer for fusioner og overtagelser

c)

forenkling af toldklareringsproceduren for eksport og import

d)

yderligere forøgelse af udnyttelsen af struktur- og samhørighedsfonde

e)

fuld gennemførelse af dagsordenen for bedre regulering med henblik på at mindske den administrative byrde med 20 % (i forhold til 2008).

a)

endelig indførelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 6, litra a)

b)

styrkelse af ledelseskapaciteten hos alle forvaltningsmyndigheder og mellemliggende organer for operationelle programmer som led i referencerammen for den nationale strategi 2007-2013 og deres ISO-certificering 9001:2008 (kvalitetsstyring).

a)

de konkrete foranstaltninger, der inden forelæggelsen af rapporten er gennemført for at efterkomme denne afgørelse, herunder foranstaltningernes kvantificerede budgetmæssige konsekvenser

b)

de konkrete foranstaltninger, der efter forelæggelsen af rapporten er planer om at gennemføre for at efterkomme denne afgørelse, samt tidsplanen for gennemførelsen heraf og et skøn over foranstaltningernes budgetmæssige konsekvenser

c)

den månedlige gennemførelse af statsbudgettet

d)

socialsikringens og de lokale myndigheders budgetgennemførelse og anvendelsen af midler uden for budgettet vedrørende kortere perioder end et år

e)

regeringens udstedelse af gældspapirer og tilbagebetaling

f)

udviklingen i den permanente og midlertidige beskæftigelse i den offentlige sektor

g)

ikke-afholdte offentlige udgifter (kumulerede restancer)

h)

den finansielle situation i offentlige virksomheder og andre offentlige enheder.