7

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

…

Noter: Indeholder oplysninger ud over dem, der præsenteres i opgørelsen af finansiel stilling, resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst …

10

Et fuldstændigt årsregnskab indeholder:

… en resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst for regnskabsåret;

…

En virksomhed kan anvende andre betegnelser for posterne end de i denne standard anvendte. Eksempelvis kan en virksomhed anvende betegnelsen "opgørelse af totalindkomst" i stedet for "resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst".

10A

En virksomhed kan præsentere en enkelt resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst, hvorved resultatet og anden totalindkomst præsenteres i to afsnit. Afsnittene skal præsenteres sammen, idet resultatafsnittet præsenteres først direkte efterfulgt af afsnittet indeholdende anden totalindkomst. En virksomhed kan præsentere resultatafsnittet i form af en særskilt resultatopgørelse. Hvis der gøres brug af denne mulighed, skal den særskilte resultatopgørelse komme umiddelbart før opgørelsen af totalindkomst, der skal begynde med resultatet.

81A

Resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst (opgørelse af totalindkomst) skal foruden resultatafsnittet og afsnittet indeholdende anden totalindkomst præsentere følgende:

Hvis en virksomhed præsenterer en særskilt resultatopgørelse, skal den ikke præsentere resultatafsnittet i opgørelsen af totalindkomst.

81B

Foruden resultatafsnittet og afsnittet indeholdende anden totalindkomst skal en virksomhed præsentere følgende poster som en allokering af resultatet og anden totalindkomst for perioden:

Hvis en virksomhed præsenterer resultatet i en særskilt opgørelse, skal (a) fremgå af denne opgørelse.

82

Foruden de poster, der kræves i henhold til andre IFRS-standarder, skal resultatafsnittet eller resultatopgørelsen indeholde regnskabsposter, der præsenterer følgende beløb for regnskabsåret:

82A

Afsnittet indeholdende øvrig totalindkomst skal præsentere regnskabsposter for beløb af anden totalindkomst i regnskabsåret klassificeret efter art (inkl. andel af anden totalindkomst i associerede virksomheder og joint ventures, som regnskabsmæssigt er behandlet efter den indre værdis metode) og grupperet i regnskabsposter, der i henhold til andre IFRS-standarder:

85

En virksomhed skal præsentere yderligere regnskabsposter, overskrifter og subtotaler i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst, hvis dette er relevant for forståelsen af virksomhedens indtjening.

86

Eftersom virkningerne af en virksomheds forskellige aktiviteter, transaktioner og andre begivenheder varierer med hensyn til hyppighed, mulighed for gevinst eller tab og forudsigelighed, er oplysninger om elementer af indtjening en hjælp til forståelsen af den opnåede indtjening og opstilling af prognoser for fremtidige resultater. En virksomhed kan indregne yderligere poster i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst og ændre beskrivelserne og posternes rækkefølge, når dette er nødvendigt for at forklare indtjeningselementerne. …

87

En virksomhed skal ikke præsentere nogen indkomst- eller omkostningsposter som ekstraordinære poster, hverken i resultatopgørelsen eller i opgørelsen af anden totalindkomst eller i noterne.

90

En virksomhed skal enten i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst eller i noterne oplyse de skattebeløb, der vedrører hver enkelt af posterne indregnet i anden totalindkomst, herunder omklassifikationsreguleringer.

91

En virksomhed kan præsentere posterne indregnet i anden totalindkomst enten:

Hvis en virksomhed vælger alternativ (b), skal den fordele skatten mellem de poster, der efterfølgende måske omklassificeres til resultatafsnittet, og dem, der ikke efterfølgende vil blive omklassificeret til resultatafsnittet.

94

En virksomhed kan præsentere omklassifikationsreguleringer i resultatopgørelsen og totalindkomstopgørelsen eller i noterne. En virksomhed, der præsenterer omklassifikationsreguleringer i noterne, skal præsentere posterne indregnet i anden totalindkomst efter eventuelle tilknyttede omklassifikationsreguleringer.

100

Virksomheder tilskyndes til at præsentere analysen i afsnit 99 i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.

115

I visse tilfælde kan det være nødvendigt eller ønskeligt at ændre på rækkefølgen af visse poster i noterne. Eksempelvis kan en virksomhed kombinere oplysninger om ændringer i dagsværdi, der er indregnet i resultatet, med oplysninger om udløbstidspunkter for finansielle instrumenter, selv om førstnævnte oplysning vedrører resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst, og sidstnævnte oplysning vedrører opgørelsen af finansiel stilling. Virksomheden skal dog tilstræbe en systematisk opstilling af noterne.

139J

Præsentation af posterne indregnet i anden totalindkomst (ændringer til IAS1), der blev udsendt i juni 2011, medførte ændring af afsnit 7, 10, 82, 85–87, 90, 91, 94, 100 og 115, tilføjelse af afsnit 10A, 81A, 81B og 82A og ophævelse af afsnit 12, 81, 83 og 84. Virksomheden skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. juli 2012 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom.

21

For at overholde IAS 1 skal en virksomheds første IFRS-årsregnskab indeholde mindst tre opgørelser af finansiel stilling, to resultatopgørelser og totalindkomstopgørelser, to separate resultatopgørelser (hvis sådanne præsenteres), to opgørelser af pengestrømme og to egenkapitalopgørelser med tilhørende noter, herunder sammenligningstal.

39K

Præsentation af posterne indregnet i anden totalindkomst (ændringer til IAS 1), der blev udsendt i juni 2011, medførte ændring af afsnit 21. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IAS 1 som ændret i juni 2011.

33A

Hvis en virksomhed præsenterer posterne indregnet i resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 10A i IAS 1 (ændret 2011), skal der præsenteres et afsnit, der er markeret som vedrørende ophørte aktiviteter, i denne opgørelse.

44I

Præsentation af posterne indregnet i anden totalindkomst (ændringer til IAS 1), der blev udsendt i juni 2011, medførte ændring af afsnit 33A. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IAS 1 som ændret i juni 2011.

27B

For dagsværdireguleringer, der indregnes i opgørelsen af finansiel stilling, skal virksomheden for hver kategori af finansielle instrumenter give oplysning om:

…

…

44Q

Præsentation af posterne indregnet i anden totalindkomst (ændringer til IAS 1), der blev udsendt i juni 2011, medførte ændring af afsnit 27B. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IAS 1 som ændret i juni 2011.

77

Skatteomkostningen (skatteindtægten), der hidrører fra resultatet af ordinær drift, skal præsenteres som en del af resultatet i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.

98B

Præsentation af posterne indregnet i anden totalindkomst (ændringer til IAS 1), der blev udsendt i juni 2011, medførte ændring af afsnit 77 og ophævelse af afsnit 77A. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IAS 1 som ændret i juni 2011.

29

Tilskud tilknyttet indkomst præsenteres som en del af resultatet, enten separat eller under en generel overskrift som eksempelvis "Anden indtægt". Alternativt kan tilskuddene fratrækkes ved indregning af de dertil knyttede omkostninger.

46

Præsentation af posterne indregnet i anden totalindkomst (ændringer til IAS 1), der blev udsendt i juni 2011, medførte ændring af afsnit 29 og ophævelse af afsnit 29A. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IAS 1 som ændret i juni 2011.

39

Resultaterne og den finansielle stilling for en virksomhed, hvis funktionelle valuta ikke er en hyperinflationsøkonomis valuta, skal omregnes til en anden præsentationsvaluta ved anvendelse af følgende procedurer:

…

60H

Præsentation af posterne indregnet i anden totalindkomst (ændringer til IAS 1), der blev udsendt i juni 2011, medførte ændring af afsnit 39. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IAS 1 som ændret i juni 2011.

40

Udbytte, som er klassificeret som en omkostning, kan præsenteres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst enten sammen med renter på andre forpligtelser eller som en separat post. Foruden kravene i denne standard finder kravene i IAS 1 og IFRS 7 anvendelse ved oplysning af rente og udbytte. I nogle tilfælde er det, på grund af forskellene mellem renter og udbytter med hensyn til eksempelvis skattefradrag, ønskeligt at give separat oplysning om disse i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst. Oplysning om den skattemæssige virkning skal foretages i overensstemmelse med IAS 12.

97K

Præsentation af posterne indregnet i anden totalindkomst (ændringer til IAS 1), der blev udsendt i juni 2011, medførte ændring af afsnit 40. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IAS 1 som ændret i juni 2011.

4A

Hvis en virksomhed præsenterer resultatposterne i en separat opgørelse som angivet i afsnit 10A i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (som ændret i 2011), skal indtjening pr. aktie udelukkende præsenteres i denne separate opgørelse.

67A

Hvis en virksomhed præsenterer resultatposterne i en separat opgørelse som angivet i afsnit 10A i IAS 1 (som ændret i 2011), skal den præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie, som krævet i afsnit 66 og 67, i denne separate opgørelse.

68A

Hvis en virksomhed præsenterer resultatposterne i en separat opgørelse som angivet i afsnit 10A i IAS 1 (som ændret i ajourført 2011), skal den præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie for den ophørte aktivitet, som krævet i afsnit 68, i denne separate opgørelse eller i noterne.

73A

Afsnit 73 finder også anvendelse på virksomheder, der ud over indtjening og udvandet indtjening pr. aktie giver oplysning om beløb pr. aktie ved anvendelse af et andet præsenteret element i resultatopgørelsen end et i denne standard krævet.

74D

Præsentation af posterne indregnet i anden totalindkomst (ændringer til IAS 1), der blev udsendt i juni 2011, medførte ændring af afsnit 4A, 67A, 68A og 73A. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IAS 1 som ændret i juni 2011.

8

Et delårsregnskab skal som minimum omfatte følgende bestanddele:

…

8A

Hvis en virksomhed præsenterer resultatposter i en separat opgørelse som angivet i afsnit 10A i IAS 1 (som ændret i 2011), skal den præsentere sammendragne delårstal fra denne opgørelse.

11A

Hvis en virksomhed præsenterer resultatposter i en separat opgørelse som angivet i afsnit 10A i IAS 1 (som ændret i 2011), skal den præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie i denne opgørelse.

20

Delårsrapporter (sammendragne eller fuldstændige) skal indeholde delårsregnskaber for følgende perioder:

…

51

Præsentation af posterne indregnet i anden totalindkomst (ændringer til IAS 1), der blev udsendt i juni 2011, medførte ændring af afsnit 8, 8A, 11A, og 20. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IAS 1 som ændret i juni 2011.

1

Formålet med denne standard er at foreskrive den regnskabsmæssige behandling af og oplysning om personaleydelser. Denne standard kræver, at virksomheden indregner:

2

Denne standard skal anvendes af arbejdsgiver ved den regnskabsmæssige behandling af alle personaleydelser, som ikke er omfattet af IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse.

3

Denne standard omhandler ikke præsentation af pensionsordninger (jf. IAS 26 Regnskabsmæssig behandling og præsentation af fratrædelsesordninger).

4

De personaleydelser, som denne standard finder anvendelse på, omfatter personaleydelser:

5

Personaleydelser omfatter:

6

Personaleydelser omfatter ydelser til enten ansatte eller deres pårørende og kan betales (eller erlægges i form af varer eller tjenesteydelser) enten direkte til de ansatte, deres samlevere, børn eller andre pårørende eller til andre, eksempelvis forsikringsselskaber.

7

En ansat kan levere en arbejdsydelse til virksomheden på fuld tid, deltid eller på et fast, løst eller midlertidigt grundlag. I denne standard omfatter ansatte medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre i ledelsen.

8

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

9

Kortsigtede personaleydelser, såsom følgende, hvis de forventes at skulle betales fuldt ud inden tolv måneder efter det regnskabsår, hvor de ansatte har udført de tilknyttede tjenesteydelser:

10

En virksomhed skal ikke omklassificere en kortsigtet personaleydelse, hvis virksomhedens forventninger om tidspunktet for indfrielse ændres midlertidigt. Hvis egenskaberne af ydelsen ændres (f.eks. en ændring fra en ikke-akkumuleret ydelse til en akkumuleret ydelse), eller hvis en ændring af forventningerne om tidsplanen for indfrielse ikke er midlertidig, skal virksomheden vurdere, hvorvidt ydelsen stadig opfylder definitionen af kortsigtede personaleydelser.

11

Når en ansat har udført en arbejdsydelse for virksomheden i løbet af et regnskabsår, skal virksomheden indregne det udiskonterede beløb af kortsigtede personaleydelser, som forventes betalt til gengæld for denne ydelse:

12

Afsnit 13, 16 og 19 forklarer, hvordan virksomheden skal anvende afsnit 11 på kortsigtede personaleydelser i form af betalt fravær, overskudsdelings- og bonusordninger.

13

Virksomheden skal indregne de forventede omkostninger til kortsigtede personaleydelser i form af betalt fravær i henhold til afsnit 11 som følger:

14

Virksomheden kan betale forskellige former for fravær, herunder ferie, sygdom, kortvarigt tab af arbejdsevne, barselsorlov, indkaldelse som nævning og aftjening af værnepligt. Ret til betalt fravær kan inddeles i to kategorier:

15

Akkumuleret ret til betalt fravær er betalt fravær, som overføres og kan bruges i fremtidige regnskabsår, hvis det aktuelle regnskabsårs ret til betalt fravær ikke er fuldt udnyttet. Akkumuleret ret til betalt fravær kan være enten sikret (med andre ord, ansatte er sikret ret til en udbetaling for en uudnyttet ret, når virksomheden forlades) eller ikke-sikret (hvor ansatte ikke er sikret ret til en kontant betaling for en uudnyttet ret, når virksomheden forlades). En forpligtelse opstår i takt med at ansatte udfører en arbejdsydelse, som øger deres ret til fremtidigt betalt fravær. En forpligtelse foreligger og indregnes, selv når betalt fravær ikke er sikret, selv om muligheden for, at ansatte forlader virksomheden, før de benytter en akkumuleret ikke-sikret ret, påvirker målingen af denne forpligtelse.

16

Virksomheden skal måle de forventede omkostninger for akkumuleret ret til betalt fravær som det yderligere beløb, virksomheden forventer at skulle betale som følge af den akkumulerede uudnyttede ret ved regnskabsårets afslutning.

17

Ved den i det foregående afsnit specificerede metode måles forpligtelsen til den beløbsmæssige størrelse af yderligere betalinger, som forventes at ville opstå udelukkende fra akkumuleringen af ydelserne. I mange tilfælde er det ikke nødvendigt for virksomheden at foretage detaljerede beregninger for at kunne skønne, at der ikke foreligger en væsentlig forpligtelse til uudnyttet betalt fravær. Eksempelvis vil betalt sygefravær sandsynligvis udelukkende være væsentlig, hvis der foreligger en formel eller uformel aftale om, at uudnyttet sygefravær kan anvendes som betalt ferie.

Eksempel til illustration af afsnit 16 og 17

Virksomheden har 100 ansatte, som alle er berettiget til 5 dages betalt sygefravær pr. år. Uudnyttet sygefravær kan overføres et kalenderår frem i tiden. Sygefravær fratrækkes først i det aktuelle års ret til betalt fravær og derefter i eventuelt uudnyttet fravær overført fra det foregående år (på et LIFO grundlag). Pr. 31. december 20X1 er den gennemsnitlige uudnyttede ret til betalt fravær 2 dage pr. ansat. Virksomheden forventer på basis af tidligere erfaringer, som forventes stadig at gælde, at 92 ansatte ikke vil have mere end 5 dages betalt sygefravær i 20X2, og at de resterende 8 ansatte i gennemsnit vil have 6,5 dage hver.

Virksomheden forventer at skulle betale yderligere 12 dages betalt sygefravær grundet akkumuleret uudnyttet ret til betalt fravær pr. 31. december 20X1 (1,5 dage for hver af de 8 ansatte). Derfor indregner virksomheden en forpligtelse, som svarer til betaling af 12 dages betalt sygefravær.

18

Ikke-akkumuleret ret til betalt fravær overføres ikke: den udløber, hvis en ret i det aktuelle regnskabsår ikke anvendes fuldt ud, og berettiger ikke ansatte til en kontant udbetaling af uudnyttet ret, når virksomheden forlades. Dette er ofte tilfældet for betalt sygefravær (i det omfang uudnyttet tidligere ret ikke medfører en forøgelse af den fremtidige ret), barselsorlov og betalt fravær i forbindelse med indkaldelse som nævning eller aftjening af værnepligt. Virksomheden indregner ingen forpligtelse eller omkostning før fraværet finder sted, idet den ansattes arbejdsydelse ikke øger ydelsen.

19

Virksomheden skal udelukkende indregne den forventede omkostning til overskudsdeling og bonusbetaling i henhold til afsnit 11, når, og kun når:

En aktuel forpligtelse foreligger udelukkende, hvis virksomheden ikke har andet realistisk alternativ end at foretage betalingerne.

20

I henhold til nogle overskudsdelingsordninger, modtager ansatte udelukkende en del af overskuddet, hvis de bliver i virksomheden i en specificeret periode. Sådanne pensionsordninger medfører en faktisk forpligtelse, i takt med at de ansatte udfører en arbejdsydelse, som øger det beløb, der skal betales, hvis de fortsat er ansat ved udløbet af den specificerede periode. Målingen af sådanne faktiske forpligtelser afspejler muligheden for, at nogle ansatte vil forlade virksomheden uden modtagelse af overskudsdeling.

Eksempel til illustration af afsnit 20

I henhold til en overskudsdelingsordning skal virksomheden betale en konkret del af årets resultat til de ansatte, der udfører en arbejdsydelse i løbet af året. Hvis ingen ansatte forlader virksomheden i løbet af året, vil den samlede udbetaling af overskud være 3 % af nettooverskuddet. Virksomheden skønner, at personaleudskiftningen vil reducere betalingerne til 2,5 % af overskuddet.

Virksomheden indregner en forpligtelse og en omkostning på 2,5 % af overskuddet.

21

Virksomheder har ingen retlig forpligtelse til at betale bonus. Men i nogle tilfælde kan en virksomhed have en praksis for at betale bonus. I sådanne tilfælde har virksomheden en faktisk forpligtelse, idet den ikke har andet realistisk alternativ end at betale bonussen. Målingen af den faktiske forpligtelse afspejler muligheden for, at nogle ansatte vil forlade virksomheden uden modtagelse af bonus.

22

Virksomheden kan udelukkende foretage et pålideligt skøn over sin retlige eller faktiske forpligtelse i henhold til en overskudsdelings- eller bonusordning, når:

23

En forpligtelse i henhold til en overskudsdelings- eller bonusordning opstår i forbindelse med arbejdsydelser og ikke af en transaktion med virksomhedens ejere. Derfor indregner virksomheden ikke omkostninger til overskudsdelings- og bonusordninger som udlodning af overskud, men som en omkostning.

24

Hvis overskudsdeling og bonusbetaling ikke forventes at skulle betales fuldt ud inden tolv måneder efter det regnskabsår, hvor de ansatte har udført den tilknyttede arbejdsydelse, udgør disse betalinger andre langsigtede personaleydelser (jf. afsnit 153-158).

25

Selv om denne standard ikke kræver specifikke oplysninger om kortsigtede personaleydelser, kan andre IFRS-standarder kræve sådanne oplysninger. Eksempelvis kræver IAS 24 oplysning om personaleydelser til nøglepersoner i ledelsen. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber kræver oplysning om omkostninger til personaleydelser.

26

Pensionsydelser omfatter eksempelvis:

Ordninger, hvor virksomheden betaler pensionsydelser, er pensionsordninger. Virksomheden anvender denne standard på alle sådanne ordninger, uanset om de involverer etablering af en separat enhed, som modtager bidrag eller betaler ydelser.

27

Pensionsordninger klassificeres enten som bidragsbaserede eller ydelsesbaserede pensionsordninger, afhængig af ordningens økonomiske indhold i henhold til dens hovedvilkår.

28

I bidragsbaserede pensionsordninger begrænses virksomhedens retlige eller faktiske forpligtelse til det beløb, den har aftalt at indskyde i fonden. Derfor bestemmes den beløbsmæssige størrelse af pensionsydelser, som den ansatte modtager, af den beløbsmæssige størrelse af bidragene fra virksomheden (og eventuelt også fra den ansatte) til en pensionsordning eller et forsikringsselskab, med tillæg af investeringsafkastet fra bidragene. Derfor bærer den ansatte den aktuarmæssige risiko (for at ydelserne vil blive mindre end forventet) og investeringsrisikoen (for at aktiverne vil være utilstrækkelige til, at de forventede ydelser kan opnås).

29

Eksempler på tilfælde, hvor virksomhedens forpligtelse ikke er begrænset til det beløb, den har aftalt at bidrage til en fond, er, hvor virksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse på grund af:

30

I henhold til ydelsesbaserede pensionsordninger:

31

Afsnit 32-49 forklarer sondringen mellem bidragsbaserede og ydelsesbaserede pensionsordninger i forbindelse med pensionsordninger med flere virksomheder, ydelsesbaserede pensionsordninger, som deler risici mellem forskellige virksomheder under samme bestemmende indflydelse, lovpligtige offentlige pensionsordninger og forsikrede ydelser.

32

Virksomheden skal klassificere en pensionsordning med flere virksomheder som en bidragsbaseret eller en ydelsesbaseret pensionsordning i henhold til pensionsordningens vilkår (herunder faktiske forpligtelser, som ligger uden for de formelle vilkår).

33

Hvis en virksomhed deltager i en ydelsesbaseret pensionsordning med flere virksomheder, medmindre afsnit 34 finder anvendelse, skal den:

34

Når der ikke er tilstrækkelige oplysninger til rådighed til regnskabsmæssigt at behandle en ydelsesbaseret pensionsordning med flere virksomheder, skal virksomheden:

35

Et eksempel på en ydelsesbaseret pensionsordning med flere virksomheder er tilfælde, hvor:

36

Når der er tilstrækkelig information til rådighed om en pensionsordning med flere virksomheder, som er en ydelsesbaseret pensionsordning, skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle sin forholdsmæssige andel af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, ordningens aktiver og omkostninger til pensionsydelser på samme måde som for alle andre ydelsesbaserede pensionsordninger. I nogle tilfælde er virksomheden dog ikke i stand til at identificere sin andel af pensionsordningens underliggende finansielle stilling og indtjening tilstrækkelig pålideligt. Dette kan forekomme, hvis:

I disse tilfælde behandler virksomheden regnskabsmæssigt pensionsordningen, som om den var en bidragsbaseret pensionsordning, og giver de i afsnit 148 krævede supplerende oplysninger.

37

Der kan være indgået en kontrakt mellem pensionsordningen med flere virksomheder og dens deltagere, som afgør, hvordan overdækning af pensionsordningen skal udloddes til deltagerne (eller underdækning skal finansieres). En deltager i en pensionsordning med flere virksomheder med en sådan kontrakt, som regnskabsmæssigt behandler ordningen som en bidragsbaseret pensionsordning i overensstemmelse med afsnit 34, skal indregne det aktiv eller den forpligtelse, der hidrører fra kontrakten og den deraf følgende indtægt eller omkostning i resultatet.

Eksempel til illustration af afsnit 37  (2)

En virksomhed deltager i en ydelsesbaseret pensionsordning med flere virksomheder, som ikke udarbejder værdiansættelser af ordningen på baggrund af IAS 19. Den behandler således regnskabsmæssigt ordningen som en bidragsbaseret pensionsordning. Den behandler således regnskabsmæssigt ordningen som en bidragsbaseret pensionsordning. Ordningen har i henhold til en kontrakt aftalt en plan for bidrag med de arbejdsgivere, der deltager i ordningen, som vil eliminere underdækningen i løbet af de næste fem år. Virksomhedens samlede bidrag i henhold til kontrakten er 8 mio. CU.

Virksomheden indregner en forpligtelse vedrørende bidragene reguleret for den tidsmæssige værdi af penge og en tilsvarende omkostning i resultatet.

38

Pensionsordninger med flere virksomheder kan klart adskilles fra fællesadministrerede pensionsordninger. En fællesadministreret pensionsordning er udelukkende en sammenlægning af flere arbejdsgiveres pensionsordninger, så disses investeringsaktiver samles for at reducere omkostningerne til kapitalforvaltning og administration, men de forskellige arbejdsgiveres fordringer holdes adskilt og kan udelukkende anvendes til fyldestgørelse af den enkelte arbejdsgivers ansatte. Fællesadministrerede pensionsordninger medfører ingen særlige regnskabsmæssige problemer, idet oplysninger er let tilgængelige, så de kan behandles på samme måde som andre enkeltstående arbejdsgiveres pensionsordninger, og idet sådanne pensionsordninger ikke udsætter de deltagende virksomheder for aktuarmæssige risici vedrørende andre virksomheders nuværende og tidligere ansatte. I henhold til definitionerne i denne standard skal virksomheden klassificere en fællesadministreret pensionsordning som en bidragsbaseret pensionsordning eller en ydelsesbaseret pensionsordning i henhold til pensionsordningens vilkår (herunder faktiske forpligtelser, som ligger uden for de formelle vilkår).

39

Ved fastsættelsen af, hvornår man skal indregne, og hvordan man skal måle en forpligtelse vedrørende afvikling af en ydelsesbaseret pensionsordning med flere virksomheder, eller virksomhedens tilbagetrækning fra en ydelsesbaseret pensionsordning med flere virksomheder, skal virksomheden anvende IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver.

40

Ydelsesbaserede pensionsordninger, som deler risici mellem forskellige virksomheder, som er under samme bestemmende indflydelse, eksempelvis en modervirksomhed og dens dattervirksomheder, er ikke pensionsordninger med flere virksomheder.

41

En virksomhed, som deltager i en sådan ordning, skal indhente oplysninger om ordningen som helhed målt i overensstemmelse med denne standard på baggrund af forudsætninger, som gælder for ordningen som helhed. Hvis der foreligger en kontrakt eller en konkret politik, ifølge hvilken enkelte virksomheder inden for koncernen pålægges den ydelsesbaserede nettopensionsomkostning for ordningen som helhed målt i overensstemmelse med denne standard, skal virksomheden i det enkelte eller separate årsregnskab indregne den således pålagte ydelsesbaserede nettopensionsomkostning. Hvis der ikke foreligger en sådan kontrakt eller politik, skal den ydelsesbaserede nettopensionsomkostning indregnes i det enkelte eller separate årsregnskab for den koncernvirksomhed, som juridisk set er ordningens finansierende arbejdsgiver. De øvrige koncernvirksomheder skal i deres enkelte eller separate årsregnskaber indregne en omkostning svarende til deres forfaldne bidrag i regnskabsåret.

42

Deltagelse i en sådan ordning er en transaktion mellem nærtstående parter for den enkelte koncernvirksomhed. Virksomhederne skal derfor i deres enkelte eller separate årsregnskaber give de oplysninger, der kræves i afsnit 149.

43

Virksomheden skal regnskabsmæssigt behandle en lovpligtig offentlig pensionsordning på samme måde som en pensionsordning med flere virksomheder (jf. afsnit 32-39).

44

Lovpligtige offentlige pensionsordninger fastsættes ved lov til dækning af alle virksomheder (eller alle virksomheder inden for en bestemt kategori, eksempelvis en bestemt branche) og drives af offentlige eller lokale myndigheder eller et andet organ (eksempelvis en uafhængig myndighed oprettet til formålet), som ikke er underlagt den regnskabsaflæggende virksomheds bestemmende indflydelse eller indflydelse i øvrigt. Nogle virksomhedspensionsordninger omfatter både tvungne ydelser, som udgør ydelser, der ellers ville blive betalt ved en lovpligtig offentlig pensionsordning, samt yderligere frivillige ydelser. Sådanne pensionsordninger er ikke lovpligtige offentlige pensionsordninger.

45

Lovpligtige offentlige pensionsordninger karakteriseres som bidragsbaserede eller ydelsesbaserede afhængigt af virksomhedens forpligtelser i henhold til pensionsordningen. Mange lovpligtige offentlige pensionsordninger finansieres på et løbende grundlag: Mange lovpligtige offentlige pensionsordninger afdækkes løbende, således at bidragene fastsættes på et niveau, som forventes at være tilstrækkeligt til at betale de krævede ydelser, som forfalder i det samme regnskabsår, og fremtidige ydelser optjent i det aktuelle regnskabsår vil blive betalt af fremtidige bidrag. Dog har virksomheder i de fleste lovpligtige offentlige pensionsordninger ingen retlig eller faktisk forpligtelse til at betale disse fremtidige ydelser. Virksomhedens eneste forpligtelse er at betale bidragene, i takt med at de forfalder, og hvis den ophører med at ansætte deltagere af en lovpligtig offentlig pensionsordning, vil virksomheden ikke have nogen forpligtelse til at udbetale ydelser optjent af dens egne ansatte i tidligere år. Af denne grund er lovpligtige offentlige pensionsordninger normalt bidragsbaserede. Når en lovpligtig offentlig pensionsordning er ydelsesbaseret anvender en virksomhed afsnit 32-39.

46

Virksomheden kan betale forsikringspræmier til afdækning af en pensionsordning. Virksomheden skal behandle en sådan pensionsordning som en bidragsbaseret pensionsordning, medmindre virksomheden (enten direkte eller indirekte gennem pensionsordningen) har en retlig eller faktisk forpligtelse til:

Hvis virksomheden har en sådan retlig eller faktisk forpligtelse, skal virksomheden behandle pensionsordningen som en ydelsesbaseret pensionsordning.

47

Ydelser forsikret gennem en forsikringskontrakt behøver ikke at have en direkte eller automatisk forbindelse med virksomhedens forpligtelse vedrørende personaleydelser. Pensionsordninger, hvori indgår forsikringskontrakter, er underlagt de samme principper for regnskabsmæssig behandling og afdækning som andre afdækkede pensionsordninger.

48

Når virksomheden afdækker en pensionsforpligtelse ved at bidrage til en forsikringspolice, i henhold til hvilken virksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse (enten direkte eller indirekte gennem pensionsordningen, gennem metoden til fastsættelse af fremtidige præmier eller gennem et nærtstående forhold til forsikringsgiveren), udgør betalingen af præmier ikke en bidragsbaseret ordning. Heraf følger, at virksomheden:

49

Når en forsikringspolice er udstedt i navnet af en bestemt deltager eller en gruppe af deltagere i en pensionsordning, og virksomheden ikke har nogen retlig eller faktisk forpligtelse til at dække eventuelle tab på forsikringspolicen, har virksomheden ingen forpligtelse til at betale ydelser til ansatte, og forsikringsgiveren alene er ansvarlig for betaling af ydelserne. Betaling af faste præmier i henhold til sådanne aftaler er i realiteten en indfrielse af forpligtelser vedrørende personaleydelser frem for en investering til indfrielse af forpligtelsen. Således har virksomheden ikke længere et aktiv eller en forpligtelse. Derfor behandler virksomheden sådanne betalinger som bidrag til en bidragsbaseret pensionsordning.

50

Regnskabsmæssig behandling af bidragsbaserede pensionsordninger er ligetil, idet den regnskabsaflæggende virksomheds forpligtelse i hvert regnskabsår bestemmes af de beløb, der skal bidrages for det regnskabsår. Derfor kræves der ingen aktuarmæssige forudsætninger for at måle forpligtelsen eller omkostningen, og der er ingen mulighed for aktuarmæssige gevinster eller tab. Endvidere måles forpligtelserne på et udiskonteret grundlag, bortset fra tilfælde, hvor de ikke forfalder fuldt ud inden tolv måneder efter det regnskabsår, hvor de ansatte har udført den tilknyttede arbejdsydelse.

51

Når en ansat har udført en arbejdsydelse for virksomheden i løbet af et regnskabsår, skal virksomheden indregne det forfaldne bidrag til en bidragsbaseret pensionsordning til gengæld for denne ydelse:

52

Når bidrag til en bidragsbaseret pensionsordning ikke forventes at blive løst fuldt ud inden tolv måneder efter det regnskabsår, hvor de ansatte har udført den tilknyttede arbejdsydelse, skal de diskonteres ved anvendelse af den diskonteringssats, der er anført i afsnit 83.

53

Virksomheden skal oplyse det beløb, der er indregnet som omkostning for bidragsbaserede pensionsordninger.

54

Når det kræves af IAS 24, skal virksomheden give oplysninger om bidrag til bidragsbaserede pensionsordninger for nøglepersoner i ledelsen.

55

Regnskabsmæssig behandling af ydelsesbaserede pensionsordninger er kompliceret, idet der kræves aktuarmæssige forudsætninger for at måle forpligtelsen og omkostningen, og der er en mulighed for aktuarmæssige gevinster eller tab. Endvidere måles forpligtelserne på et diskonteret grundlag, idet de kan indfries mange år efter, at de ansatte udfører de tilknyttede arbejdsydelser.

56

Ydelsesbaserede pensionsordninger kan være uafdækkede eller helt eller delvis afdækket ved bidrag betalt af virksomheden samt i nogle tilfælde dens ansatte til en enhed, eller fond, som er juridisk adskilt fra den regnskabsaflæggende virksomhed, og hvorfra personaleydelserne udbetales. Betalingen af afdækkede ydelser, når de forfalder, afhænger ikke kun af fondens finansielle stilling eller investeringsmæssige indtjening, men også af virksomhedens evne (og vilje) til at finansiere underdækning i fondens aktiver. Derfor yder virksomheden i realiteten garanti for de aktuarmæssige og investeringsmæssige risici tilknyttet pensionsordningen. Derfor er den indregnede omkostning for en ydelsesbaseret pensionsordning ikke nødvendigvis lig den beløbsmæssige størrelse af forfaldne bidrag for regnskabsåret.

57

Virksomhedens regnskabsmæssige behandling af ydelsesbaserede pensionsordninger sker efter følgende procedurer:

Når virksomheden har mere end én ydelsesbaseret pensionsordning, skal den anvende disse procedurer separat for hver pensionsordning.

58

Virksomheden skal opgøre den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv) med tilstrækkelig regelmæssighed til, at de i årsregnskabet indregnede beløb ikke afviger væsentligt fra de beløb, som vil blive opgjort ved regnskabsårets afslutning.

59

Denne standard tilskynder til, men kræver ikke, at virksomheden anvender en kvalificeret aktuar til målingen af alle væsentlige pensionsforpligtelser. Af praktiske årsager kan virksomheden anmode en kvalificeret aktuar om at foretage en detaljeret værdiansættelse af forpligtelsen før regnskabsårets afslutning. Dog ajourføres resultatet af denne værdiansættelse, hvis der opstår væsentlige transaktioner og andre væsentlige ændringer i forholdene (herunder ændringer i markedsværdi og rentesatser) indtil afslutningen af regnskabsåret.

60

I nogle tilfælde kan skøn, gennemsnit og forenklede beregninger give en pålidelig tilnærmelse af de detaljerede beregninger illustreret i denne standard.

61

Virksomheden skal ikke kun indregne sin retlige forpligtelse i henhold til de formelle vilkår i en ydelsesbaseret pensionsordning, men også faktiske forpligtelser hidrørende fra virksomhedens uformelle praksis. Uformel praksis medfører en faktisk forpligtelse, hvor virksomheden ikke har andet realistisk alternativ end at betale personaleydelserne. Eksempelvis foreligger der en faktisk forpligtelse, hvor en ændring i virksomhedens uformelle praksis vil medføre uacceptabel skade på forholdet til de ansatte.

62

En ydelsesbaseret pensionsordnings formelle vilkår kan tillade, at virksomheden bringer sine forpligtelser i henhold til pensionsordningen til ophør. Det er dog normalt vanskeligt for virksomheden at ophæve sin forpligtelse i henhold til en ordning (uden betaling), hvis de ansatte skal beholdes. Når der ikke er dokumentation for det modsatte, forudsættes det derfor ved den regnskabsmæssige behandling af pensionsydelser, at virksomheden, som aktuelt udlover sådanne ydelser, vil fortsætte hermed i de ansattes resterende arbejdsliv.

63

Virksomheden skal indregne den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv) i balancen.

64

Når en virksomhed har overskud i en ydelsesbaseret pensionsordning, skal den måle det ydelsesbaserede aktiv til det laveste beløb af:

65

Et ydelsesbaseret aktiv kan opstå, når en ydelsesbaseret pensionsordning er blevet overdækket, eller hvis aktuarmæssige gevinster er opstået. Virksomheden indregner et ydelsesbaseret aktiv i sådanne tilfælde, fordi:

66

De samlede omkostninger til en ydelsesbaseret pensionsordning kan påvirkes af mange variabler, eksempelvis slutløn, personaleudskiftning og dødelighed, lønmodtagerbidrag og udviklingstendenser i sygesikringsomkostninger. De samlede omkostninger til pensionsordningen er usikre, og denne usikkerhed vil sandsynligvis eksistere over en lang tidsperiode. For at måle nutidsværdien af pensionsforpligtelsen og den tilknyttede pensionsomkostning vedrørende det aktuelle regnskabsår, er det nødvendigt at:

67

Virksomheden skal anvende the Projected Unit Credit Method til at opgøre nutidsværdien af de ydelsesbaserede pensionsforpligtelser og den tilknyttede pensionsomkostning vedrørende det aktuelle regnskabsår samt, hvis det er relevant, pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår.

68

The Projected Unit Credit Method (undertiden benævnt "accrued benefit method pro-rated on service" eller "the benefit/years of service method") antager, at hvert arbejdsår giver ret til en yderligere ydelsesenhed (jf. afsnit 70-74), og hver enhed måles separat med henblik på at opbygge den samlede forpligtelse (jf. afsnit 75-98).

Eksempel til illustration af afsnit 68

En engangsydelse betales ved ansættelsens ophør svarende til 1 % af slutlønnen for hvert arbejdsår. Løn i år 1 er 10.000 valutaenheder (CU) og antages at stige med 7 % (sammenlagt) hvert år. Diskonteringssatsen er 10 % pr. år. Følgende tabel viser, hvordan forpligtelsen stiger for en ansat, som forventes at forlade virksomheden ved udgangen af år 5, når det samtidig antages, at der ikke sker ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger. For overskuelighedens skyld er der i dette eksempel ikke medtaget de yderligere reguleringer, som er nødvendige for at afspejle sandsynligheden for, at den ansatte forlader virksomheden på et tidligere eller senere tidspunkt.

Note:

69

Virksomheden diskonterer hele pensionsforpligtelsen, selv om dele af forpligtelsen forfalder inden for tolv måneder efter regnskabsårets afslutning.

70

Ved opgørelsen af nutidsværdien af virksomhedens ydelsesbaserede pensionsforpligtelser, de tilknyttede pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår samt, hvis det er relevant, pensionsomkostninger tilknyttet tidligere regnskabsår, skal virksomheden henføre ydelserne til arbejdsår i henhold til pensionsordningens ydelsessammensætning. Hvis en arbejdsydelse i senere regnskabsår vil medføre et væsentligt højere ydelsesniveau end i tidligere regnskabsår, skal virksomheden dog henføre ydelserne lineært fra:

71

The Projected Unit Credit Method kræver, at virksomheden henfører ydelser til det aktuelle regnskabsår (for at opgøre pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår) og det aktuelle og tidligere regnskabsår (for at opgøre nutidsværdien af ydelsesbaserede pensionsforpligtelser). Virksomheden henfører ydelser til de regnskabsår, hvor forpligtelsen vedrørende pensionsydelser opstår. En sådan forpligtelse opstår, i takt med at ansatte udfører arbejdsydelser til gengæld for pensionsydelser, som virksomheden forventer at betale i fremtidige regnskabsår. Aktuarmæssige teknikker gør det muligt for virksomheden at måle denne forpligtelse med tilstrækkelig pålidelighed til at indregning af en forpligtelse kan forsvares.

Eksempel til illustration af afsnit 71

72

Arbejdsydelser medfører en forpligtelse i en ydelsesbaseret pensionsordning, selv om ydelserne er betinget af fremtidig ansættelse (det vil med andre ord sige, at de ikke er sikrede). Arbejdsydelser før tidspunktet, hvor ydelserne er sikret, medfører en faktisk forpligtelse, idet omfanget af fremtidige arbejdsydelser, som de ansatte skal udføre, før de er berettiget til ydelser, reduceres ved afslutningen af hvert efterfølgende regnskabsår. Ved målingen af sin ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, tager virksomheden sandsynligheden for, at nogle ansatte ikke opfylder kravene for sikring af ydelserne, i betragtning. Selv om visse pensionsydelser, eksempelvis sygesikringsydelser efter fratrædelse, kun forfalder, hvis en specificeret begivenhed opstår, når en ansat ikke længere er i virksomheden, opstår der tilsvarende en forpligtelse, når den ansatte udfører en arbejdsydelse, som vil skabe en ret til ydelsen, hvis den specificerede begivenhed opstår. Sandsynligheden for, at den specificerede begivenhed vil opstå, påvirker målingen af forpligtelsen, men afgør ikke, om forpligtelsen foreligger.

Eksempel til illustration af afsnit 72

73

Forpligtelsen øges indtil det tidspunkt, hvor yderligere arbejdsydelser ikke vil medføre væsentlige yderligere ydelser. Derfor henføres alle ydelser til regnskabsår, der slutter på dette tidspunkt eller tidligere. Ydelser henføres til de enkelte regnskabsår i henhold til pensionsordningens ydelsessammensætning. Hvis medarbejderens arbejdsydelser i senere arbejdsår vil medføre et væsentligt højere ydelsesniveau end i tidligere regnskabsår, skal virksomheden henføre ydelser lineært indtil det tidspunkt, hvor yderligere arbejdsydelser ikke vil medføre væsentlige yderligere ydelser. Dette sker, fordi arbejdsydelsen i hele perioden i sidste ende vil føre til ydelser på et højere niveau.

Eksempel til illustration af afsnit 73

74

Når den beløbsmæssige størrelse af en ydelse er en konstant andel af slutlønnen for hvert arbejdsår, påvirker fremtidige lønstigninger det beløb, som er nødvendigt for at indfri den forpligtelse, som foreligger for arbejdsydelser før afslutningen af regnskabsåret, men medfører ingen yderligere forpligtelse. Derfor:

Eksempel til illustration af afsnit 74

De ansatte er berettiget til en ydelse på 3 % af slutlønnen for hvert arbejdsår før en alder af 55.

Ydelser på 3 % af den skønnede slutløn henføres til hvert år indtil en alder af 55. Det er det tidspunkt, hvor yderligere arbejdsydelser ikke vil medføre væsentlige yderligere ydelser i henhold til pensionsordningen. Der henføres ingen ydelse til arbejdsydelser efter denne alder.

75

Aktuarmæssige forudsætninger skal være objektive og indbyrdes forenelige.

76

Aktuarmæssige forudsætninger er virksomhedens bedste skøn over de variabler, der bestemmer de endelige omkostninger tilknyttet pensionsydelser. Aktuarmæssige forudsætninger omfatter:

77

Aktuarmæssige forudsætninger er objektive, hvis de hverken er uforsigtige eller overdrevent forsigtige.

78

Aktuarmæssige forudsætninger er indbyrdes forenelige, hvis de afspejler det økonomiske forhold mellem faktorer som inflation, lønstigninger og kalkulationsrenten. Eksempelvis gælder det for alle forudsætninger, som afhænger af et bestemt inflationsniveau (eksempelvis forudsætninger om rentesatser og stigninger i lønninger og ydelser) i et givet fremtidigt regnskabsår, at det samme inflationsniveau anvendes for dette regnskabsår.

79

Virksomheden opgør diskonteringssatsen og andre økonomiske forudsætninger i nominelle (angivne) beløb, medmindre skøn i reelle (inflationskorrigerede) beløb er mere pålidelige, eksempelvis i hyperinflationsøkonomier (jf. IAS 29 Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier) eller hvis ydelsen indeksreguleres, og der er et omfattende marked for indeksregulerede obligationer i samme valuta og med samme løbetid.

80

Økonomiske forudsætninger skal baseres på markedsforventninger ved regnskabsårets afslutning til den periode, som forpligtelserne skal indfries over.

81

Virksomheden skal opgøre sine antagelser vedrørende dødelighed under henvisning til sit bedste skøn over dødeligheden blandt deltagere i pensionsordningen både under og efter ansættelsen.

82

For at beregne de endelige omkostninger til ydelsen tager virksomheden hensyn til forventede ændringer i dødeligheden, f.eks. ved at ændre standard dødelighedstabeller med skøn over forbedringer af dødeligheden.

83

Den sats, der anvendes til diskontering af pensionsforpligtelser (både afdækkede og uafdækkede), skal opgøres med udgangspunkt i markedsafkastet ved regnskabsårets afslutning af erhvervsobligationer af høj kvalitet. I lande, hvor der ikke er noget omfattende marked for sådanne obligationer, skal markedsafkastet (ved regnskabsårets afslutning) af statsobligationer anvendes. Valuta og løbetid for erhvervs- eller statsobligationer skal stemme overens med valutaen og den skønnede løbetid for pensionsforpligtelserne.

84

Diskonteringssatsen er en aktuarmæssig forudsætning, som har en væsentlig virkning. Diskonteringssatsen afspejler den tidsmæssige værdi af penge, men ikke aktuarmæssig risiko eller investeringsrisiko. Desuden afspejler diskonteringssatsen ikke kreditrisiko vedrørende den enkelte virksomhed, som bæres af virksomhedens kreditorer, ligesom den ikke afspejler risikoen for, at de faktiske forhold i fremtiden afviger fra de aktuarmæssige forudsætninger.

85

Diskonteringssatsen afspejler det skønnede tidspunkt for betaling af ydelser. I praksis opnår virksomheden ofte dette ved anvendelse af en enkelt vejet gennemsnitlig diskonteringssats, som afspejler det skønnede tidspunkt og beløbsmæssige størrelse af ydelser til betaling samt den valuta, som ydelserne skal betales i.

86

I nogle tilfælde er der ikke noget omfattende marked for obligationer med en tilstrækkelig lang løbetid til at matche den skønnede løbetid af alle ydelser til betaling. I sådanne tilfælde anvender virksomheden aktuelle markedssatser med passende løbetid til at diskontere de mere kortsigtede betalinger og skønner diskonteringssatsen for længere løbetider ved ekstrapolering af rentekurven på grundlag af gældende markedsrenter. Den samlede nutidsværdi af en ydelsesbaseret pensionsforpligtelse vil sandsynligvis ikke være nævneværdigt påvirket af den diskonteringssats, der anvendes på den del af ydelserne, som forfalder efter udløbet af de erhvervs- og statsobligationer, der findes på markedet.

87

Virksomheden skal måle sine ydelsesbaserede forpligtelser på et grundlag, der afspejler:

88

Aktuarmæssige forudsætninger afspejler fremtidige ændringer i ydelser, som er anført i en pensionsordnings formelle vilkår (eller en faktisk forpligtelse, som ligger uden for disse vilkår) ved regnskabsårets afslutning. Dette er eksempelvis tilfældet, hvor:

89

De aktuarmæssige forudsætninger afspejler ikke fremtidige ændringer i ydelser, som ikke er i overensstemmelse med pensionsordningens formelle vilkår (eller en faktisk forpligtelse) ved regnskabsårets afslutning. Sådanne ændringer vil medføre:

90

Ved skøn over fremtidige lønstigninger tages inflation, anciennitet, forfremmelser og andre relevante forhold som udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i betragtning.

91

Nogle ydelsesbaserede pensionsordninger begrænser det bidrag, virksomheden skal betale. De endelige omkostninger til ydelsen, som tager højde for virkningen af en begrænsning af bidrag. Virkningen af en begrænsning af bidrag bestemmes over den korteste periode af:

92

Nogle ydelsesbaserede pensionsordninger kræver, at ansatte eller tredjemand bidrager til ordningens omkostninger. Bidrag fra arbejdstagere mindsker ydelsesomkostningerne for virksomheden. En virksomhed vurderer, hvorvidt tredjeparters bidrag mindsker ydelsesomkostningerne for virksomheden, eller er en godtgørelsesret som beskrevet i afsnit 116. Bidrag fra ansatte eller tredjemand er enten fastsat i henhold til pensionsordningens formelle vilkår (eller hidrører fra en faktisk forpligtelse, som ligger uden for disse vilkår) eller er skøn. Skønsmæssige bidrag fra ansatte eller tredjemand reducerer pensionsomkostninger ved indbetaling af disse bidrag til ordningen.

93

Bidrag fra ansatte eller tredjemand som fastsat i ordningens formelle vilkår reducerer enten pensionsomkostninger (hvis de er tilknyttet arbejdsydelser), eller reducerer eftermålinger af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv), (f.eks. hvis bidrag er nødvendige for at mindske underskuddet som følge af tab på ordningens aktiver eller aktuarmæssige tab). Bidrag fra arbejdstagere eller tredjemand i forbindelse med arbejdsydelser er henført til arbejdsår som et negativt udbytte i overensstemmelse med afsnit 70 (dvs. nettoydelsen henføres i overensstemmelse med nævnte afsnit).

94

Ændringer i ansattes eller tredjeparters bidrag i forbindelse med arbejdsydelser resulterer i:

95

Visse pensionsydelser er knyttet til variabler som niveauet af offentlige fratrædelsesydelser eller offentlig sygesikring. Målingen af sådanne ydelser afspejler det bedste skøn over disse variabler baseret på historiske data og andre pålidelige informationer.

96

Forudsætninger om sygesikringsomkostninger skal tage skønnede fremtidige ændringer i sygesikringsomkostninger hidrørende fra inflation eller specifikke ændringer i omkostninger til sygesikringsordninger i betragtning.

97

Måling af sygesikringsydelser efter fratrædelse kræver et skøn over omfanget og hyppigheden af fremtidige krav og omkostningen ved at imødekomme disse krav. Virksomheden skønner fremtidige sygesikringsomkostninger på grundlag af virksomhedens egne historiske erfaringer, om nødvendigt suppleret med historisk data fra andre virksomheder, forsikringsselskaber, udbydere af sundhedsydelser og andre kilder. Ved skøn over fremtidige sygesikringsomkostninger tages effekten af teknologiske fremskridt, ændringer i udnyttelsen eller ydelsen af sygesikring og ændringer i sundhedstilstanden for pensionsordningens deltagere, i betragtning.

98

Omfanget og hyppigheden af krav påvirkes særligt af de ansattes (og de pårørendes) alder, sundhedstilstand og køn, og kan påvirkes af andre forhold som eksempelvis geografisk placering. Derfor reguleres de historiske data, i det omfang befolkningens demografiske sammensætning afviger fra den stikprøve af befolkningen, der er anvendt som grundlag for de historiske data. De historiske data reguleres også, hvis der er en pålidelig indikation af, at tidligere udviklingstendenser ikke vil fortsætte.

99

For pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår, eller gevinster eller tab ved indfrielse, skal virksomheden foretage en fornyet måling af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv) med den nuværende dagsværdi af ordningens aktiver samt de aktuelle aktuarmæssige forudsætninger (herunder aktuelle markedsrenter og andre aktuelle markedsværdier), der afspejler ydelserne under ordningen inden ændring, nedskæring eller indfrielse af ordningen.

100

En virksomhed behøver ikke skelne mellem pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår som følge af ændringer i pensionsordningen, pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår, som hidrører fra en nedskæring af ordningen, og gevinster eller tab ved indfrielse, hvis disse transaktioner finder sted sammen. I nogle tilfælde sker en ændring af ordningen før en indfrielse, f.eks. når virksomheden ændrer ydelserne under pensionsordningen og afregner de ændrede ydelser senere. I disse tilfælde skal en virksomhed indregne pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår før gevinster eller tab ved indfrielse.

101

En indfrielse sker sammen med en ændring og nedskæring af ordningen, hvis en pensionsordning bringes til ophør, således at forpligtelsen indfries og pensionsordningen ophører med at eksistere. Dog er ophøret af en pensionsordning ikke en indfrielse, hvis pensionsordningen erstattes af en ny pensionsordning, hvis ydelser i realiteten er identiske.

102

Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår er ændringer i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse som følge af en ændring eller nedskæring heraf.

103

Virksomheden skal indregne pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår som en omkostning på den førstkommende af følgende datoer:

104

En ændring af ordningen opstår, når virksomheden indfører en ydelsesbaseret pensionsordning eller tilbagekalder eller ændrer ydelserne i henhold til en eksisterende ydelsesbaseret pensionsordning.

105

En nedskæring finder sted, når virksomheden væsentligt reducerer antallet af medarbejdere, der er omfattet af en pensionsordning. En nedskæring kan ske som følge af en enkeltstående begivenhed, eksempelvis lukningen af et produktionsanlæg, ophøret af en aktivitet eller ophøret eller suspenderingen af en pensionsordning.

106

Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår kan være enten positive (hvor ydelser indføres eller ændres, således at nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse stiger) eller negative (hvor eksisterende ydelser tilbagekaldes eller ændres, således at nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse reduceres).

107

Når virksomheden reducerer visse ydelser i henhold til en eksisterende ydelsesbaseret pensionsordning, og samtidig øger andre ydelser til de samme ansatte i henhold til pensionsordningen, behandler virksomheden ændringen som en samlet nettoændring.

108

Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår omfatter ikke:

109

Gevinsten eller tabet på en indfrielse er forskellen mellem:

110

En virksomhed skal indregne en gevinst eller tab ved indfrielse af en ydelsesbaseret pensionsordning, når indfrielsen finder sted.

111

Indfrielse finder sted, når en virksomhed påbegynder en transaktion, hvorved alle yderligere retlige eller faktiske forpligtelser for alle eller en del af de ydelser i henhold til en ydelsesbaseret pensionsordning (bortset fra betaling af ydelser til eller på vegne af ansatte i henhold til pensionsordningens vilkår og medtaget i de aktuarmæssige forudsætninger). F.eks. er en engangsoverførsel af væsentlige arbejdsgiverforpligtelser under ordningen til et forsikringsselskab gennem køb af en forsikringspolice en indfrielse, hvorimod en kontant engangsudbetaling i henhold til ordningens vilkår til deltagere i pensionsordningen til gengæld for deres ret til at modtage specifikke pensionsydelser ikke er det.

112

I visse tilfælde tegner virksomheden en forsikringspolice for at finansiere nogle af eller alle personaleydelser tilknyttet arbejdsydelser i det aktuelle eller tidligere regnskabsår. Tegningen af en sådan forsikringspolice udgør ikke en indfrielse, hvis virksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse (jf. afsnit 46) til at betale yderligere beløb, hvis forsikringsgiveren ikke betaler de i forsikringspolicen specificerede personaleydelser. Afsnit 116-119 omhandler indregning og måling af godtgørelsesrettigheder i henhold til forsikringspolicer, som ikke er ordningens aktiver.

113

Dagsværdien af ordningens aktiver fratrækkes nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse i fastlæggelsen af underskuddet eller overskuddet. Når der ikke foreligger en markedsværdi, skønnes dagsværdien af ordningens aktiver, eksempelvis ved diskontering af fremtidige pengestrømme med en diskonteringssats, som afspejler både risikoen forbundet med ordningens aktiver samt udløbstidspunktet eller det forventede afhændelsestidspunkt for disse aktiver (eller, hvis de ikke har et udløbstidspunkt den forventede løbetid indtil indfrielsen af den tilknyttede forpligtelse).

114

Ordningens aktiver omfatter hverken forfaldne bidrag, som endnu ikke er betalt til fonden af den regnskabsaflæggende virksomhed eller ikke-overdragelige finansielle instrumenter, som er udstedt af virksomheden og besiddes af fonden. Ordningens aktiver reduceres med fondens eventuelle forpligtelser, som ikke er tilknyttet personaleydelser, såsom leverandørforpligtelser og lignende forpligtelser samt forpligtelser hidrørende fra afledte finansielle instrumenter.

115

Når ordningens aktiver omfatter anvendelige forsikringspolicer, som præcis matcher den beløbsmæssige størrelse af og betalingstidspunktet for nogle eller alle ydelser i henhold til pensionsordningen, anses dagsværdien af disse forsikringskontrakter at være nutidsværdien af tilknyttede forpligtelser (med eventuel reduktion, hvis de tilgodehavende beløb i henhold til forsikringspolicen ikke kan genindvindes fuldt ud).

116

Kun når det er så godt som sikkert, at en anden part vil godtgøre nogle af eller alle de omkostninger, der er nødvendige for at indfri en ydelsesbaseret forpligtelse, skal virksomheden:

117

Undertiden kan virksomheden søge at få dækket nogle af eller alle de omkostninger, som er nødvendige for at indfri en ydelsesbaseret forpligtelse, af en anden part, eksempelvis en forsikringsgiver. Anvendelige forsikringspolicer, som defineret i afsnit 8, er ordningens aktiver. Virksomheden behandler anvendelige forsikringspolicer regnskabsmæssigt på samme måde som alle ordningens andre aktiver, og afsnit 116 finder ikke anvendelse herpå (jf. afsnit 46-49 og 115).

118

Hvis en forsikringspolice, som besiddes af virksomheden, ikke er en anvendelig forsikringspolice, er den ikke en ordnings aktiv. Afsnit 116 er relevant for sådanne tilfælde: Virksomheden indregner sin godtgørelsesret i henhold til forsikringspolicen som et separat aktiv frem for som en reduktion, når den opgør det ydelsesbaserede overskud eller underskud. Afsnit 140(b) kræver, at virksomheden oplyser en kort beskrivelse af forholdet mellem godtgørelsesretten og den tilknyttede forpligtelse.

119

Hvis godtgørelsesretten hidrører fra en forsikringspolice, som præcist svarer til beløbet og betalingstidspunktet for visse af eller alle ydelserne i henhold til en ydelsesbaseret pensionsordning, anses dagsværdien af godtgørelsesretten for at være nutidsværdien af den tilknyttede forpligtelse (med eventuel reduktion, hvis godtgørelsen ikke kan genindvindes fuldt ud).

120

Virksomheden skal indregne elementerne af den ydelsesbaserede pensionsomkostning, medmindre en anden standard kræver eller tillader, at disse beløb optages i et aktivs kostpris som følger:

121

Andre IFRS-standarder kræver optagelse af visse omkostninger vedrørende personaleydelser i kostprisen af aktiver, eksempelvis varebeholdninger eller materielle anlægsaktiver (jf. IAS 2 og IAS 16). Omkostninger vedrørende pensionsydelser medtaget i sådanne aktivers kostpris omfatter den relevante andel af de i afsnit 120 nævnte elementer.

122

Eftermålinger af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv), indregnet i øvrig totalindkomst, skal ikke omklassificeres til resultatet i et efterfølgende regnskabsår. Men virksomheden kan overføre de beløb, der er indregnet i øvrig totalindkomst, til egenkapitalen.

123

Nettorenter af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv) fastsættes ved at multiplicere den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv) med den diskonteringssats, der er fastsat i afsnit 83, begge ved begyndelsen af regnskabsåret, idet der tages hensyn til ændringer i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv) i perioden som følge af bidrag og ydelser.

124

Nettorenter af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv) kan betragtes som bestående af renteindtægter fra ordningens aktiver, renteomkostninger på den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse og renter på virkningen af aktivets loft, der er nævnt i afsnit 64.

125

Renteindtægter på ordningens aktiver er et element af afkastet på ordningens aktiver og bestemmes ved at multiplicere dagsværdien af ordningens aktiver med den diskonteringssats, der er fastsat i afsnit 83, begge ved begyndelsen af regnskabsåret, idet der tages hensyn til eventuelle ændringer i ordningens aktiver, der besiddes i regnskabsåret, som følge af bidrag og ydelser. Forskellen mellem renteindtægter på ordningens aktiver samt afkastet af ordningens aktiver er medtaget i eftermålingen af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv).

126

Renter på virkningen af aktivets loft er en del af den samlede ændring i virkningen af aktivets loft og bestemmes ved at multiplicere virkningen af aktivets loft med den diskonteringssats, der er fastsat i afsnit 83, begge ved begyndelsen af regnskabsåret. Forskellen mellem dette beløb og den samlede ændring i virkningen af aktivets loft er medtaget i eftermålingen af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv).

127

Eftermålinger af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv) omfatter:

128

Aktuarmæssige gevinster og tab opstår som følge af stigninger eller fald i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse som følge af ændringer i aktuarmæssige forudsætninger og erfaringsbaserede justeringer. Årsagerne til aktuarmæssige gevinster og tab kan eksempelvis være:

129

Aktuarmæssige gevinster og tab omfatter ikke ændringer i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse som følge af indførelse, ændring, nedskæring eller indfrielse af en ydelsesbaseret pensionsordning eller ændringer af ydelserne i henhold til de ydelsesbaserede pensionsordninger. Sådanne ændringer medfører pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår eller gevinster eller tab på indfrielse.

130

For afkast af ordningens aktiver fratrækker virksomheden de udgifter til administration af aktiver, og enhver skat, der skal betales af selve ordningen, bortset fra skat medtaget i de aktuarmæssige forudsætninger, der er anvendt til målingen af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (afsnit 76). Andre administrationsomkostninger er ikke fratrukket i afkastet af ordningens aktiver.

131

Virksomheden må kun modregne en ordnings aktiv i en forpligtelse tilknyttet en anden pensionsordning, når virksomheden:

132

Modregningskriterierne svarer til de kriterier, der er opstillet for finansielle instrumenter i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation.

133

Nogle virksomheder adskiller omsætningsaktiver og kortfristede forpligtelser fra anlægsaktiver og langfristede forpligtelser. Denne standard indeholder ikke bestemmelser om, hvorvidt virksomheden skal sondre mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser hidrørende fra pensionsydelser.

134

Afsnit 120 kræver, at virksomheden indregner pensionsomkostninger og nettorenter på den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv) i resultatet. Denne standard angiver ikke, hvordan virksomheden skal præsentere pensionsomkostninger og renter på den ydelsesbaserede forpligtelse (aktiv). Virksomheden skal præsentere disse elementer i henhold til IAS 1.

135

Virksomheden skal give oplysninger, der:

136

En virksomhed skal overveje alle følgende forhold for at opfylde målene i afsnit 135:

137

Hvis oplysningerne afgivet i henhold til denne IFRS-standard og andre IFRS-standarder er utilstrækkelige til at opfylde målene i afsnit 135, skal en virksomhed afgive yderligere oplysninger, der er nødvendige for at opfylde disse mål. F.eks. kan en virksomhed præsentere en analyse af nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der opdeler art, karakteristika og risici forbundet med forpligtelsen. I forbindelse med sådanne oplysninger kan der sondres:

138

En virksomhed skal vurdere, hvorvidt alle eller nogle oplysninger bør opdeles med henblik på at kunne skelne ordninger eller grupper af ordninger fra væsentligt forskellige risici. Eksempelvis kan virksomheden opdele oplysninger vedrørende ordninger, der viser en eller flere af følgende egenskaber:

139

Virksomheden skal give følgende oplysninger:

140

Virksomheden skal præsentere en afstemning fra primo- til ultimostatus for hver af følgende, hvor det er relevant:

141

Hver afstemning, der er anført i afsnit 140, skal vise hver af følgende, hvor det er relevant:

142

Virksomheden skal opdele dagsværdien af ordningens aktiver i kategorier, hvor der sondres mellem arten af og risiciene ved disse aktiver, og hvor hver kategori af aktiver underinddeles i dem, der har en officiel markedskurs på et aktivt marked (som defineret i IFRS 13 Måling til dagsværdi  (3)), og dem, der ikke har. Eksempelvis og i betragtning af oplysningsniveauet i afsnit 136 skal en virksomhed kunne skelne mellem:

143

Virksomheden skal oplyse dagsværdien af virksomhedens egne omsættelige finansielle instrumenter, der besiddes som ordningens aktiver, og dagsværdien af ordningens aktiver, der er ejendomme eller andre aktiver, som anvendes af virksomheden.

144

Virksomheden skal oplyse de væsentlige aktuarmæssige forudsætninger, der er anvendt til at opgøre nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (jf. afsnit 76). En sådan oplysning skal angives i absolutte tal (eksempelvis en absolut procentsats og ikke kun som en margin mellem forskellige procentsatser eller andre variabler). Når virksomheden præsenterer oplysninger samlet for en gruppering af ordninger, skal den give sådanne oplysninger i form af vægtede gennemsnit eller forholdsvist snævre spænd.

145

Virksomheden skal give følgende oplysninger:

146

Virksomheden skal give en beskrivelse af eventuelle matchende strategier for aktiv-passiv sammenhæng, der anvendes af ordningen eller virksomheden, herunder anvendelse af annuiteter og andre metoder, såsom swaps med lang løbetid, med henblik på risikostyring.

147

For at give en indikation af virkningen af den ydelsesbaserede pensionsordning på virksomhedens fremtidige pengestrømme skal virksomheden oplyse:

148

Hvis en virksomhed deltager i en ydelsesbaseret pensionsordning med flere virksomheder, skal den oplyse:

149

Hvis en virksomhed deltager i en ydelsesbaseret pensionsordning, hvor risikoen deles mellem virksomheder under samme bestemmende indflydelse, skal den oplyse:

150

De oplysninger, som kræves i afsnit 149(c) og (d), kan videregives ved krydshenvisning til oplysninger i en anden koncernvirksomheds årsregnskab, hvis:

151

Når det kræves af IAS 24, skal virksomheden oplyse følgende:

152

Når det kræves af IAS 37, skal virksomheden give oplysning om eventualforpligtelser hidrørende fra pensionsforpligtelser.

153

Andre langsigtede personaleydelser omfatter følgende, hvis de ikke forventes at skulle betales fuldt ud inden tolv måneder efter det regnskabsår, hvor de ansatte har udført de tilknyttede arbejdsydelser:

154

Målingen af andre langsigtede personaleydelser er normalt ikke forbundet med den samme grad af usikkerhed som målingen af pensionsydelser. Denne standard kræver derfor en forenklet metode til den regnskabsmæssige behandling af andre langsigtede personaleydelser. Til forskel fra den krævede regnskabsmæssige behandling af pensionsydelser anerkender denne metode ikke eftermålinger i øvrig totalindkomst.

155

Ved indregning og måling af over- eller underskud i andre langsigtede personaleydelsesordninger skal virksomheden anvende afsnit 56-98 og 113-115. Virksomheden skal anvende afsnit 116-119 ved indregning og måling af en eventuel godtgørelsesret.

156

For andre langsigtede personaleydelser skal virksomheden indregne følgende nettobeløb i resultatet, medmindre en anden standard kræver eller tillader, at disse beløb optages i et aktivs kostpris:

157

Langsigtede invaliditetsydelser er et eksempel på andre langsigtede personaleydelser. Hvis ydelsesniveauet afhænger af antallet af arbejdsår, opstår der en forpligtelse, når arbejdsydelsen udføres. Målingen af denne forpligtelse afspejler sandsynligheden for, at der vil skulle ske udbetaling samt over hvor lang en tidsperiode, udbetalingen forventes at skulle bibeholdes. Hvis ydelsesniveauet er det samme for alle invaliderede ansatte, uanset hvor mange år, de har været ansat, indregnes de forventede omkostninger for sådanne ydelser, når begivenheden, som medfører langvarig invaliditet, opstår.

158

Selv om denne standard ikke kræver specifikke oplysninger om langsigtede personaleydelser, kan andre IFRS-standarder kræve sådanne oplysninger. Eksempelvis kræver IAS 24 oplysning om personaleydelser til nøglepersoner i ledelsen. IAS 1 kræver oplysning om omkostninger til personaleydelser.

159

Denne standard omhandler fratrædelsesgodtgørelser separat fra andre personaleydelser, idet den begivenhed, der medfører en forpligtelse, er ansættelsesforholdets ophør frem for arbejdsydelser. Fratrædelsesgodtgørelser skyldes enten en virksomheds beslutning om at opsige eller medarbejderens beslutning om at acceptere en virksomheds tilbud om ydelser til gengæld for ophævelsen af beskæftigelsen.

160

Fratrædelsesgodtgørelser omfatter ikke personaleydelser som følge af ansættelsesforholdets ophør på den ansattes anmodning uden en virksomheds tilbud, eller som følge af obligatoriske pensionsalderskrav, fordi disse ydelser er pensionsydelser. Nogle virksomheder giver et lavere ydelsesniveau ved frivillig fratrædelse efter den ansattes eget ønske (reelt en pensionsydelse) end ved ufrivillig fratrædelse efter virksomhedens ønske. Forskellen mellem ydelsen ved ansættelsesforholdets ophør på den ansattes anmodning og en højere ydelse på foranledning af virksomheden er en fratrædelsesgodtgørelse.

161

Formen af personaleydelsen bestemmer ikke, hvorvidt den er leveret til gengæld for en arbejdsydelse eller til gengæld for ansættelsesforholdets ophør. Fratrædelsesgodtgørelser er typisk engangsudbetalinger, men de kan undertiden også omfatte:

162

Indikatorer af, at en personaleydelse gives til gengæld for arbejdsydelser omfatter følgende:

163

Nogle fratrædelsesgodtgørelser er fastsat i overensstemmelse med vilkårene for en eksisterende pensionsordning. F.eks. kan de specificeres ved lov, ansættelseskontrakt eller fagforeningsaftale, eller kan være implicitte som følge af arbejdsgiverens tidligere praksis med at give lignende fordele. Et andet eksempel er, hvis en virksomhed fremsætter et tilbud om ydelser i mere end en kort periode, eller hvis der er mere end en kortvarig periode mellem tilbuddet og den forventede dato for ansættelsesforholdets faktiske ophør. I så tilfælde skal virksomheden vurdere, hvorvidt den har etableret en ny pensionsordning, og dermed hvorvidt ydelserne i henhold til denne ordning er fratrædelsesgodtgørelser eller pensionsydelser. Personaleydelser i henhold til en pensionsordning er fratrædelsesgodtgørelser, hvis de begge er resultatet af en virksomheds beslutning om at bringe en medarbejders ansættelsesforhold til ophør og ikke er betinget af fremtidige arbejdsydelser.

164

Visse personaleydelser forfalder uanset årsagen til, at den ansatte forlader virksomheden. Betaling af sådanne ydelser er sikker (under hensyntagen til eventuelle sikringskrav eller minimumskrav til arbejdsydelse), men tidspunktet for deres betaling er usikker. Selv om sådanne ydelser i nogle lande beskrives som fratrædelseserstatninger, er de pensionsydelser frem for fratrædelsesgodtgørelser, og virksomheden behandler dem regnskabsmæssigt som pensionsydelser.

165

Virksomheden skal indregne en forpligtelse og omkostninger til fratrædelsesydelser på den førstkommende af følgende datoer:

166

For fratrædelsesgodtgørelser, der skal betales som følge af en medarbejders beslutning om at acceptere tilbuddet om ydelser til gengæld for ansættelsesforholdets ophør, det tidspunkt, hvor en virksomhed ikke længere kan tilbagekalde tilbuddet om fratrædelsesgodtgørelser, og førstkommende af:

167

For fratrædelsesgodtgørelser, der skal betales som følge af virksomhedens beslutning om at afskedige en ansat, kan virksomheden ikke længere tilbagekalde tilbuddet, når virksomheden har meddelt de berørte arbejdstagere en plan for opsigelsen, der opfylder samtlige af følgende kriterier:

168

Når virksomheden indregner fratrædelsesgodtgørelser, må virksomheden eventuelt også tage højde for en ændring eller en nedskæring af andre personaleydelser (jf. afsnit 103).

169

Virksomheden skal måle fratrædelsesgodtgørelser ved første indregning, og den skal måle og anerkende senere ændringer i overensstemmelse med arten af personaleydelsen under forudsætning af, at hvis fratrædelsesgodtgørelserne er en forbedring af pensionsydelser, skal virksomheden anvende kravene til pensionsydelser. I andre tilfælde gælder det, at:

170

Da fratrædelsesgodtgørelser ikke ydes til gengæld for arbejdsydelser, er afsnit 70-74 vedrørende tildeling af ydelsen i forhold til antallet af arbejdsår ikke relevante.

Eksempel til illustration af afsnit 159-170

Baggrund:

Som følge af en nylig erhvervelse planlægger virksomheden at lukke en fabrik i ti måneder og på dette tidspunkt at afskedige alle de resterende ansatte på fabrikken. Da virksomheden behøver de ansattes ekspertise på fabrikken for at kunne færdiggøre nogle kontrakter, fremlægger den nedenstående plan for opsigelse.

Hver enkelt ansat, der bliver i virksomheden og udfører arbejdsydelser indtil fabrikken lukker, modtager et kontant beløb på 30 000 CU på fratrædelsesdagen. Ansatte, der forlader virksomheden inden fabrikken lukker, modtager 10 000 CU.

Der er 120 ansatte på fabrikken. På tidspunktet for offentliggørelsen af planen forventer virksomheden, at 20 ansatte vil forlade virksomheden inden lukningen af fabrikken. Derfor forventes de samlede udgående pengestrømme i henhold til planen at udgøre 3 200 000 CU (dvs. 20 × 10 000 CU + 100 × 30 000 CU). Som foreskrevet i afsnit 160 skal virksomheden regnskabsmæssigt fordele ydelser til gengæld for ansættelsesforholdets ophør som fratrædelsesgodtgørelser, og den skal regnskabsmæssigt fordele ydelser til gengæld for arbejdsydelser som kortsigtede personaleydelser.

Fratrædelsesgodtgørelser

Den ydelse, der udbetales til gengæld for ansættelsesforholdets ophør, er 10 000 CU. Det er dette beløb, som virksomheden ville skulle betale for at bringe ansættelsesforholdet til ophør, uanset om de ansatte bliver og udfører arbejdsydelser indtil fabrikken lukker, eller om de forlader virksomheden før lukningen. Selv om de ansatte kan forlade virksomheden inden fabrikken lukker, er afskedigelsen af alle ansatte et resultat af virksomhedens beslutning om at lukke fabrikken og bringe deres ansættelsesforhold til ophør (dvs., at alle ansatte virksomheden, når fabrikken lukker). Derfor indregner virksomheden en forpligtelse på 1 200 000 CU (dvs. 120 x 10 000 CU) til fratrædelsesgodtgørelser, der ydes i overensstemmelse med personaleydelsesplanen på det førstkommende tidspunkt for, hvornår planen for opsigelse offentliggøres, og for, hvornår virksomheden indregner de omstruktureringsomkostninger, der er forbundet med lukningen af fabrikken.

Ydelser, der udbetales til gengæld for arbejdsydelser

De merydelser, som de ansatte vil modtage, hvis de udfører arbejdsydelser i den fulde ti måneders periode, sker til gengæld for de arbejdsydelser, der udføres i denne periode. Virksomheden behandler dem regnskabsmæssigt som kortsigtede personaleydelser, fordi virksomheden forventer at indfri dem inden tolv måneder efter regnskabsårets afslutning. I dette eksempel er der ikke noget krav om tilbagediskontering, således at en udgift på 200 000 CU (dvs. 2 000 000 ÷ 10) er indregnet i den enkelte måned i arbejdsperioden på ti måneder med en tilsvarende forøgelse af forpligtelsens regnskabsmæssige værdi.

171

Selv om denne standard ikke kræver specifikke oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser, kan andre IFRS-standarder kræve oplysninger. Eksempelvis kræver IAS 24 oplysning om personaleydelser til nøglepersoner i ledelsen. IAS 1 kræver oplysning om omkostninger til personaleydelser.

172

Virksomheden skal anvende denne standard for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende den tidligere. Hvis en virksomhed anvender denne standard for et tidligere regnskabsår, skal den oplyse herom.

173

Virksomheder skal anvende denne standard med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl, bortset fra at: