18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/7

(1)

Ved brev registreret i Kommissionen den 24. november 2014 anmodede Italien om tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 206 og 226 i direktiv 2006/112/EF, vedrørende betaling af moms og faktureringsordninger.

(2)

Kommissionen underrettede de øvrige medlemsstater om Italiens anmodning ved brev af 16. marts 2015. Ved brev af 17. marts 2015 meddelte Kommissionen Italien, at den var i besiddelse af alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

Italien har konstateret, at der foregår omfattende momsunddragelse i forbindelse med levering af varer og ydelser til offentlige myndigheder. Den offentlige myndighed betaler moms af disse leverancer til leverandøren, der som udgangspunkt er forpligtet til at betale denne moms til skattemyndighederne. Italien har imidlertid noteret sig, at et betragteligt antal leverandører praktiserer momsunddragelse, idet de ikke betaler momsen til skattemyndighederne.

(4)

Italien anmodede om tilladelse til at anvende den fravigende foranstaltning for at forhindre, at den moms, der betales af leverancer til offentlige myndigheder, betales til leverandøren, men i stedet indbetales på en separat, blokeret bankkonto. Denne fravigende foranstaltning bør sikre, at det ikke længere er muligt at praktisere denne form for momsunddragelse, uden at dette dog får indflydelse på det skyldige momsbeløb. For at opnå dette er det for disse leverancers vedkommende nødvendigt at fravige artikel 206 i direktiv 2006/112/EF. Det er desuden nødvendigt at fravige artikel 226 i direktiv 2006/112/EF for at gøre det muligt at indføre en særlig bemærkning på fakturaen om, at momsen skal indbetales på denne særlige konto.

(5)

Som konsekvens af foranstaltningen kan momspligtige personer, der fungerer som leverandører til offentlige myndigheder, oftere være nødsaget til at anmode om en momsrefusion fra skattemyndighederne. Italien har meddelt, at de har taget de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative skridt for at fremme refusionsproceduren for at sikre, at de berørte momspligtige personers ret til at få refunderet moms respekteres fuldt ud. Italien bør derfor anmodes om inden 18 måneder efter den fravigende foranstaltnings ikrafttræden i Italien at sende Kommissionen en rapport om den generelle situation, og den skal navnlig gøre rede for det gennemsnitlige tidsrum, der er nødvendigt for at refundere moms til momspligtige personer. I 2014 indførte Italien en forpligtelse for offentlige myndigheder om at anvende elektronisk fakturering i forbindelse med levering af varer og ydelser. Dette bør gøre det muligt i fremtiden at kontrollere den berørte sektor ordentligt, når der på baggrund af de elektroniske oplysninger er blevet udviklet og indført en passende kontrolpolitik. Når denne ordning anvendes i fuldt omfang, bør der ikke være yderligere behov for at fravige direktiv 2006/112/EF. Derfor har Italien forsikret Kommissionen om, at der ikke vil blive ansøgt om fornyelse af den fravigende foranstaltning.

(6)

Den fravigende foranstaltning står derfor i rimeligt forhold til de tilstræbte mål, eftersom den er tidsbegrænset og begrænset til en sektor, der udgør et betragteligt problem hvad angår momsunddragelse. Desuden er der ingen risiko for, at anvendelse af foranstaltningen giver anledning til, at der sker momsunddragelse i andre sektorer eller medlemsstater.

(7)

For at sikre at målene med foranstaltningen opnås, og at dens anvendelse ikke medfører retlig usikkerhed for så vidt angår momsperioden, bør denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2015.

(8)

Fravigelsen ændrer ikke de samlede indtægter fra moms, der opkræves i det endelige forbrugsled, og den har ingen negativ indvirkning på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms —