BILAG

ENHEDSDOKUMENT

»SKALICKÝ RUBÍN«

PDO-SK-01899

Dato for indgivelse af ansøgningen: 17.12.2014

1.   Betegnelse(r)

Skalický rubín

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Skalický rubín

Skalický rubín er en rødvin fremstillet ved alkoholisk fuldstændig eller delvis gæring af friske druer, udelukkende af sorterne Frankovka modrá, Svätovavrinecké og Modrý Portugal. Vinen må kun fremstilles af druer, der er dyrket inden for det afgrænsede område, bakken Vintoperk, og den får sin karakter fra jordbundens særlige sammensætning på denne bakke. Vinen er kendetegnet ved sin fyldige smag, høje tanninindhold og ved sin farve, som har givet vinen dens historiske navn.

Organoleptiske egenskaber:

Klarhed— vinen skal være klar med nogen funklen og kan indeholde enkelte fibre fra filtermaterialet, fine krystaller af vinsten og en let udfældning af pigment.

Farve— vinen skal have en meget intens rubinrød farve. I ældre årgange kan farven være mindre intens og have et brunligt skær.

Aroma— typisk, frugtagtig, og altid med lette noter. Når vinen er moden til tapning, har den en aroma, der minder om blommer og blommesyltetøj.

Smag— ren, fyldig og harmonisk.

Generelle analytiske karakteristika

Maksimalt alkoholindhold (i % vol.)	15
Virkeligt minimumsalkoholindhold (i % vol.)	9,5
Totalt minimumssyreindhold	3,5 meq/l
Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter/l)	20
Maksimalt indhold af svovldioxid (i mg/l)	150

5.   Vinfremstillingsmetoder

a)   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Skalický rubín

Særlig ønologisk fremgangsmåde. Fælles bestemmelser:

100 % af de druer, som anvendes til fremstillingen af vin, skal stamme fra det afgrænsede geografiske område, der er beskrevet i punkt 5 i enhedsdokumentet. Forarbejdningen skal finde sted inden for det definerede område, så det råmateriale, der anvendes, og den tekniske forarbejdning, kan overvåges. Tapningen kan finde sted uden for området, men kun når det drejer sig om færdig vin, som ikke må forarbejdes yderligere, når den har forladt anlægget i det geografiske område.

Vinfremstillingsmetode:

Vinen er en blanding af de tilladte sorter, og der findes to forskellige fremstillingsmetoder:

a)	Vinen fremstilles ved at blande de relevante, tilladte vinsorter, som fremstilles særskilt og blandes efter den teknologiske forarbejdning i det ønskede blandingsforhold.

b)	Vinen fremstilles ved alkoholisk gæring af friske druer af de relevante og tilladte sorter.

De druer, som skal anvendes til fremstilling af vin, skal have et sukkerindhold på 16 °NM, når de høstes. Druerne og druemosten kan beriges til højst 24 °NM. Berigelsen af most er tilladt i henhold til særlige regler (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013).

b)   Maksimumsudbytter

Skalický rubín

18 000 kg druer pr. hektar

For den traditionelle betegnelse Akostné víno (kvalitetsvin)

17 500 kg druer pr. hektar

For den traditionelle betegnelse Akostné víno s prívlastkom (kvalitetsvin med særlig egenskab)

12 000 kg druer pr. hektar

6.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Den geografiske enhed, hvor Skalický rubín produceres, er afgrænset ved byen Skalicas matrikelområde og matrikelområderne for kommunerne Mokrý Háj, Popudinské Močidľany, Prietržka, Radošovce og Vrádište. Den geografiske enhed dækker et område på ca. 50 km2.

7.   Primære druesorter

Svätovavrinecké

Frankovka modrá

Modrý Portugal

8.   Tilknytning til det geografiske område

Skalický rubín

Området ligger ved foden af de Hvide Karpater, hvor jordskorpen er geologisk deformeret af Moravaflodens bassin. Jorden er i vid udstrækning chernozem og består af sand og ler med en stenet undergrund, som afgiver fugt. Området er kendetegnet ved kraftige regnskyl om foråret, storme i sommermåneder og tørre efterårsmåneder. I de seneste år har den gennemsnitlige nedbørsmængde været 565 mm om året. Det gennemsnitlige antal solskinstimer (1 857 timer pr. år) gør, at de blå druer bliver tilstrækkelig modne.

Indbyggerne i området har udnyttet disse betingelser til at dyrke vinstokke siden det 9. århundrede, hvilket også fremgår af arkæologiske fund i Kopečnica.

De lange, solrige efterårsmåneder, som gør, at der kan høstes helt frem til slutningen af oktober, muliggør en høj grad af modning for blå druesorter, som efterfølgende behandles i kældre beliggende ved eller meget tæt ved vingårdene, hvilket minimerer den tid, der forløber mellem høsten og forarbejdningen af druerne, og muliggør den meget delikate bearbejdning af druerne til most. Druerne gærer med skal, og den gennemsnitlige gæringstid bestemmes af de klimatiske forhold i kældrene eller ved kontrollerede gæringsteknikker. Den efterfølgende malolaktiske gæring mindsker syreindholdet, og modningen af vinene i 12-18 måneder giver slutproduktet en delikat, frugtagtig aroma og en fløjlsagtig smag.

I gode år høstes druerne med et højt sukkerindhold, som gør det muligt at producere vine med den særlige egenskab »výber z hrozna«, der sædvanligvis er meget attraktive og har en rig bouquet. Det er ikke tilladt at modificere vinen ved at lagre den på fad eller tilføje træflis eller at producere ľadové vino (isvin) eller slamové víno (stråvin).

Selv når efteråret er tørt, sikrer vingårdenes tunge lerede undergrund tilstrækkeligt fugt til vinstokkene, så druerne ikke skrumper ind. I dette område dyrkes vin på de bedste og mest egnede steder, i små vingårde med forskellige jordbundskarakteristika, hvor skråningerne har forskellige hældninger og retninger, hvilket efter blandingen giver et stabilt slutprodukt. Vinene opbevares i de oprindelige underjordiske kældre, som har deres eget naturlige klima og karakteristiske atmosfære.

Kældrene er underjordiske kamre, der er bygget ind i bakke- og bjergskråninger, og til hvilke der er adgang via vinpresserummene. Kældrene har for det meste hvælvet loft og ligger mellem 1,5 m og 5 m under jorden, afhængig af, hvor stejl den skråning, de er bygget ind i, er. Dette sikrer en stabil temperatur på 8-15 °C og en passende og stabil fugtighed. Der findes ca. 2 000 kældre i den geografiske enhed. Nogle er over 300 år gamle, men de fleste af dem er fra det 20. århundrede. Deres areal er på mellem 15 m2 og flere hundrede kvadratmeter.

Den geografiske beliggenhed og nærheden til landegrænsen samt den materielle og sociale status hos ejerne af vingårdene og kældrene udgjorde grundlaget for udviklingen af mærkevinen (značkové víno) Skalický rubín i 1920’erne.

Druerne modner ved i gennemsnit 19 °NM, når de har et syreindhold på over 6 g/l, hvilket gør det muligt at fremstille vine af god kvalitet.

Betegnelsens traditionelle aspekt bekræftes af følgende af følgende fakta:

Mærkevinen Skalický rubín opstod i 1924, sådan som det fremgår af en annonce for vinen i Slovácko VII fra 1965, hvor den omtales i afsnittet om vindyrkning i Skalica.

Betegnelsen Skalický rubín har været optaget i det Genève-baserede WIPO-register over beskyttede oprindelsesbetegnelser siden den 22. november 1967. Den fandtes i det føderale kontor for opfindelsers register fra 1974 og har siden delingen af det tidligere Tjekkoslovakiet været registreret ved det slovakiske kontor for industriel ejendomsret.

Betegnelsen har også været beskyttet i henhold til bilaterale aftaler: traktaten mellem Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet og Republikken Østrig om beskyttelse af oprindelsesangivelser, oprindelsesbetegnelser og andre betegnelser for landbrugsprodukters og industrivarers oprindelse (1981) og aftalen mellem Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik og Republikken Portugals regering om beskyttelse af kildebetegnelser, oprindelsesbetegnelser og andre geografiske og lignende betegnelser (1987).

Betegnelsen indgik også i adskillige varemærker, som blev registreret (i henhold til den nationale lovgivning, den var gældende på det tidpunkt).

Betegnelsens traditionelle aspekt bekræftes også den historiske etikette fra 1974.

Alle ovennævnte rettigheder blev erhvervet i forbindelse med vinen og betegnelsen af vinen fra det afgrænsede geografiske område.

Betegnelsen Skalický rubín er en sammensat betegnelse bestående af den geografiske betegnelse Skalický og en supplerende term, rubín (rubinrød), som henviser til vinens farve. Den geografiske betegnelse er afledt af bynavnet Skalica og af vindyrkningsunderområdet Skalický (Skalický vinohradnícky rajón), som er en del af vindyrkningsområdet Malokarpatská (Malokarpatská vinohradnícká). Opdelingen af vindyrkningsområdet i underområder har en historisk baggrund og er fastsat i den relevante nationale lovgivning.

Vinen fremstilles af druer med et sukkerindhold på mindst 16 °NM. Sukkerindholdet kan justeres i overensstemmelse med gældende lovgivning. Antallet af vinstokkenes knopper holdes på et niveau, der giver et afkast på højst 18 t/ha. Det meste af vinen — næsten 100 % af produktionen — er tør vin med et restsukkerindhold på op til 2 g/l. Da det er tilladt at berige vinen med sukker, kan alkoholindholdet nå op på 15 % vol.

Den siltholdige til silt- og lerholdige jord giver vinene et højt indhold af mineraler, og gennemsnitsværdierne for sukkerfrit tørstofindhold er derfor så højt som 19,0 g/l.

9.   Vigtige yderligere betingelser

Skalický rubín

Retlig ramme:

Den nationale lovgivning

Type yderligere betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Lov om vinavl og vinfremstilling nr. 313/2009, som ændret.

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse, som omhandlet i denne specifikation, må kun anvendes for en af de to følgende varianter:

Skalický rubín

SKALICKÝ RUBÍN

I denne specifikation fastsættes det ikke, hvilken skriftstørrelse eller -type, der skal anvendes.

Link til produktspecifikationen

http://www.upv.sk/swift_data/source/pdf/specifikacie_op_oz/Skalicky%20rubin.pdf