(1)

For at sikre retssikkerheden og en ensartet og ikkediskriminerende gennemførelse af støtte til unge landbrugere er det nødvendigt at fastsætte, at i forbindelse med udvikling af landdistrikter betyder »datoen for virksomhedsetablering« som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5) og i andre relevante bestemmelser den dato, hvor ansøgeren udfører eller afslutter en handling vedrørende den første virksomhedsetablering, og at støtteansøgningen skal indgives senest 24 måneder efter denne dato. Desuden har erfaringerne fra forhandlingerne om programmerne vist, at reglerne for unge landbrugeres fælles virksomhedsetablering og tærsklerne for adgang til støtte, jf. artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1305/2013, bør præciseres, og at bestemmelserne om forretningsplanens varighed bør strømlines.

(2)

For at gøre det lettere for medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder at gennemføre rådgivnings- og uddannelsestjenester bør status som støttemodtager under den pågældende foranstaltning udvides til også at omfatte disse myndigheder, samtidig med at det sikres, at leverandøren af tjenesten vælges af et organ, der er funktionelt uafhængigt af disse myndigheder, og at der foretages kontrol med udbyderen af rådgivning eller uddannelse.

(3)

Med henblik på at tilskynde til deltagelse i kvalitetsordninger bør landbrugere eller grupper af landbrugere, der har deltaget i disse ordninger i de fem år forud for ansøgningen om støtte, være berettiget i en periode på maksimalt fem år, mens der samtidig tages behørigt hensyn til tidspunktet for den første deltagelse i ordningen.

(4)

For at være tilstrækkeligt attraktive for den private sektor er det afgørende, at de finansielle instrumenter udformes og gennemføres på en fleksibel og gennemsigtig måde. Erfaringerne har dog vist, at visse foranstaltningsspecifikke regler for støtteberettigelse begrænser udnyttelsen af finansielle instrumenter i programmerne for udvikling af landdistrikterne og en fleksibel brug af de finansielle instrumenter fra fondsforvalternes side. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte, at visse foranstaltningsspecifikke regler for støtteberettigelse ikke finder anvendelse på finansielle instrumenter. Af samme årsag er det også hensigtsmæssigt at fastsætte, at støtte til virksomhedsetablering til unge landbrugere i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1305/2013 også kan ydes i form af finansielle instrumenter. I betragtning af disse ændringer bør det fastsættes, at hvis der ydes støtte til investeringer i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1305/2013 i form af finansielle instrumenter, skal investeringen bidrage til en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne.

(5)

For at mindske den administrative byrde ved gennemførelsen af princippet om ingen dobbeltfinansiering i forbindelse med forgrønnelse bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende et fast, gennemsnitligt fradrag for alle berørte støttemodtagere, der udfører den pågældende operationstype eller delforanstaltning.

(6)

Landbrugere udsættes i dag for stadig større økonomiske risici som følge af markedsudviklingen. Disse økonomiske risici berører dog ikke alle landbrugets sektorer lige meget. Medlemsstaterne bør derfor i behørigt begrundede tilfælde have mulighed for at hjælpe landbrugere ved hjælp af et sektorspecifikt redskab til indkomststabilisering, især inden for sektorer, der er ramt af alvorlige indkomstfald, som kan få betydelige økonomiske konsekvenser for et bestemt landdistrikt, forudsat at indkomstfaldet overstiger en tærskel på mindst 20 %. For at sikre, at det sektorspecifikke indkomststabiliseringsredskab er effektivt og tilpasset til medlemsstaternes specifikke omstændigheder, bør det være muligt for dem i deres programmer for udvikling af landdistrikter at definere den indkomst, der skal tages i betragtning i forbindelse med aktiveringen af redskabet, på en fleksibel måde. Samtidig og for at fremme landbrugeres anvendelse af forsikring bør tærsklen for faldet i produktionen, der gælder for forsikringer, sættes ned til 20 %. For at sikre overvågningen af de udgifter, der afholdes under det sektorspecifikke indkomststabiliseringsredskab og forsikringerne, bør indholdet af finansieringsplanen for programmet desuden tilpasses.

(7)

De særlige rapporteringskrav til risikostyringsforanstaltningen i 2018, jf. artikel 36, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1305/2013, er allerede dækket af den rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i artikel 110, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (6). Derfor bør artikel 36, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1305/2013 udgå.

(8)

For så vidt angår gensidige fonde for landbrugere fra alle sektorer fremgår det, at forbuddet mod enhver form for bidrag af offentlige midler til startkapital, jf. artikel 38, stk. 3, og artikel 39, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1305/2013, er til hinder for, at disse fonde fungerer effektivt. Dette forbud bør derfor udgå. Det er desuden hensigtsmæssigt at udvide de områder, der kan være omfattet af finansielle bidrag til gensidige fonde, således at bidrag kan supplere de årlige betalinger til fondene såvel som relatere sig til deres startkapital.

(9)

Støtte til investeringer til genopretning af produktionspotentiale efter naturkatastrofer og katastrofale hændelser i henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), og artikel 24, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1305/2013 ydes normalt til alle støtteberettigede ansøgere. Derfor bør medlemsstaterne ikke være forpligtet til at fastsætte udvælgelseskriterier for genopretningsforanstaltninger. I behørigt begrundede tilfælde bør det desuden, hvis det ikke er muligt at fastsætte udvælgelseskriterier på grund af operationernes art, være muligt for medlemsstaterne at fastsætte alternative udvælgelsesmetoder.

(10)

I artikel 59 i forordning (EU) nr. 1305/2013 fastsættes de maksimale bidragssatser for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). For at lette presset på de nationale budgetter i nogle medlemsstater og fremskynde hårdt tiltrængte investeringer i Cypern bør den maksimale bidragssats på 100 %, jf. nævnte forordnings artikel 59, stk. 4, litra f), forlænges indtil programmets afslutning. Desuden bør der i artikel 59, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1305/2013 henvises til den specifikke bidragssats, der blev indført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (7) for det nye finansielle instrument, der er omhandlet i artikel 38. stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1303/2013.

(11)

I henhold til artikel 60, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013 kan støtteberettigelsen af udgifter vedrørende ændringer af programmet i tilfælde af hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer starte fra den dato, hvor naturkatastrofen fandt sted. Denne mulighed for at gøre udgifter, der er afholdt inden forelæggelsen af en programændring, støtteberettigede bør udvides til også at omfatte andre forhold som f.eks. katastrofale hændelser eller en betydelig og pludselig ændring af medlemsstatens eller regionens socioøkonomiske forhold.

(12)

I henhold til artikel 60, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1305/2013 er det, for så vidt angår investeringer i landbrugssektoren, kun udgifter, der er afholdt efter indgivelsen af en ansøgning, som er støtteberettigede. I tilfælde, hvor investeringen vedrører hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer, katastrofale hændelser eller ugunstige vejrforhold eller en betydelig og pludselig ændring i medlemsstatens eller regionens socioøkonomiske forhold, bør medlemsstaterne dog for at sikre en fleksibel og rettidig reaktion på sådanne hændelser have mulighed for i deres programmer at fastsætte, at udgifter, der er afholdt, efter at hændelsen har fundet sted, er støtteberettigede. Med henblik på at sørge for effektiv støtte til hastetiltag iværksat af medlemsstaterne til at imødegå de senere års hændelser, bør denne mulighed finde anvendelse fra den 1. januar 2016.

(13)

For at øge anvendelsen af de forenklede omkostningsmuligheder, der er omhandlet i artikel 67, stk. 1, litra b)-d), i forordning (EU) nr. 1303/2013, er det nødvendigt at begrænse de specifikke ELFUL-regler, der er fastsat i artikel 62, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, til kun at omfatte støtte, der ydes i henhold til artikel 21, stk. 1, litra a) og b), vedrørende indkomsttab og vedligeholdelsesomkostninger, og i henhold til artikel 28-31, 33 og 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

(14)

I henhold til artikel 74 i forordning (EU) nr. 1305/2013 skal medlemsstaterne høre overvågningsudvalget for programmet for udvikling af landdistrikterne om kriterierne for udvælgelse inden for fire måneder efter programmets godkendelse. Dette skaber en indirekte forpligtelse for medlemsstaterne til at have fastlagt alle udvælgelseskriterierne inden denne dato, selv for de indkaldelser af ansøgninger, som vil blive lanceret senere. For at mindske unødige administrative byrder og samtidig sikre, at de finansielle midler anvendes på den bedst mulige måde, bør medlemsstaterne have mulighed for at fastlægge udvælgelseskriterierne og anmode om en udtalelse fra overvågningsudvalget på et hvilket som helst tidspunkt inden offentliggørelsen af indkaldelser af ansøgninger.

(15)

Med henblik på at øge anvendelsen af afgrøde-, dyre- og planteforsikring og af gensidige fonde og indkomststabiliseringsredskabet bør den offentlige startstøttes maksimale procentdel øges fra 65 % til 70 %.

(16)

Der anvendes finansiel disciplin for at sikre, at budgettet for Den Europæiske Garantifond for Landbruget er i overensstemmelse med de respektive årlige lofter i den flerårige finansielle ramme, og for at oprette reserven for kriser i landbrugssektoren. I betragtning af den tekniske karakter af fastsættelsen af tilpasningssatsen for direkte betalinger og dens tætte tilknytning til Kommissionens udgiftsoverslag, der er anført i det årlige budgetforslag, bør proceduren for fastsættelse af tilpasningssatsen forenkles ved at bemyndige Kommissionen til at vedtage den i overensstemmelse med rådgivningsproceduren.

(17)

For at harmonisere reglerne for automatisk frigørelse i artikel 87 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og artikel 38 i forordning (EU) nr. 1306/2013 bør den dato, inden hvilken medlemsstaterne skal sende Kommissionen oplysninger om undtagelser fra frigørelsen, der er omhandlet i artikel 38, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, tilpasses.

(18)

For at sikre retlig klarhed med hensyn til behandlingen af de inddrivelser, der opstår som følge af de midlertidige nedsættelser i henhold til artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, bør sidstnævnte opføres på listen over kilder til de formålsbestemte indtægter i henhold til nævnte forordnings artikel 43.

(19)

Af hensyn til administrativ forenkling er det hensigtsmæssigt at hæve den tærskel, under hvilken medlemsstaterne kan beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen af uretmæssigt udbetalte beløb, fra 150 EUR til 250 EUR, såfremt medlemsstaten anvender en lige så høj eller højere tærskelværdi for ikke at forfølge national gæld.

(20)

Det bør sikres, at et afslag på eller en inddrivelse af betalinger som følge af manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb, afspejler, hvor alvorlig den manglende overholdelse er, og respekterer proportionalitetsprincippet, som afspejlet bl.a. i de relevante retningslinjer, som Kommissionen har opstillet for finansielle korrektioner, der skal foretages for udgifter finansieret af Unionen ved delt forvaltning på grund af manglende overholdelse af sådanne regler. Det bør endvidere præciseres, at en sådan manglende overholdelse kun berører transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed for så vidt angår den del af støtten, der tilbagetrækkes eller ikke udbetales.

(21)

For at mindske den administrative byrde for mindre landbrugere bør der indføres en yderligere undtagelse, hvorved mindre landbrugere fritages fra at anmelde parceller, for hvilke der ikke er ansøgt om betaling.

(22)

Under hensyn til de praktiske og specifikke vanskeligheder, som harmoniseringen af betalingsfrister for arealrelaterede betalinger mellem EGFL og ELFUL har givet anledning til, bør overgangsperioden forlænges med yderligere et år. Med hensyn til arealrelaterede foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne bør betalinger af forskud inden den 16. oktober dog fortsat være mulige for at opretholde landbrugeres likviditetsstrøm.

(23)

For at tage højde for landbrugssystemernes mangfoldighed i hele Unionen er det hensigtsmæssigt at tillade medlemsstaterne at overveje at ompløje, hvilket er relevant for agronomiske og miljømæssige aspekter, som et kriterium for klassificeringen af permanente græsarealer.

(24)

Visse buske eller træer, der ikke bliver direkte afgræsset af dyr, kan ikke desto mindre producere dyrefoder. Medlemsstaterne bør have mulighed for at inkludere disse buske eller træer i permanent græsarealer, hvor græs og andet grøntfoder forbliver fremherskende, i hele eller en del af deres område.

(25)

For at præcisere klassificeringen før 2018 af braklagte arealer som agerjord, hvor det havde været sådan i fem år eller mere, og skabe sikkerhed for de berørte landbrugere bør medlemsstaterne gives mulighed for at bevare arealernes klassificering som agerjord i 2018.

(26)

Arealer, som kan afgræsses, hvor græs og andet grøntfoder ikke er fremherskende eller ikke findes, og hvor græsningspraksis hverken er af traditionel karakter eller vigtig for bevarelse af biotoper og levesteder, kan ikke desto mindre have relevant græsningsværdi i visse områder. Medlemsstaterne bør have mulighed for at betragte disse arealer som permanente græsarealer i hele eller i dele af deres område.

(27)

Erfaringerne fra de første år af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (8) har vist, at visse medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, ikke har anvendt det fulde beløb af de midler, der er til rådighed under de budgetlofter, som er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1089 (9). Medlemsstater, der anvender grundbetalingsordningen, har allerede inden for visse grænser mulighed for at distribuere betalingsrettigheder for en højere værdi end det beløb, der er til rådighed til deres grundbetalingsordning, med henblik på at sikre en mere effektiv anvendelse af midlerne. Medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, bør, inden for de samme fælles begrænsninger og med respekt af nettolofterne for direkte betalinger, også have mulighed for at beregne det beløb, der er nødvendigt for, at deres loft for den generelle arealbetalingsordning kan øges.

(28)

Visse medlemsstater anvender nationale skatteregistre eller socialsikringsregistre, hvor landbrugere er registreret med henblik på deres landbrugsaktiviteter. Disse medlemsstater bør kunne udelukke landbrugere, der ikke er registreret i overensstemmelse hermed, fra berettigelse til direkte betalinger.

(29)

Eftersom tidligere erfaringer viste, at støtte i en række tilfælde blev givet til fysiske eller juridiske personer, hvis forretningsformål ikke eller kun marginalt var rettet mod en landbrugsaktivitet, indførte forordning (EU) nr. 1307/2013 reglen om aktive landbrugere. Efter nævnte regel skal medlemsstaterne undlade at bevilge direkte betalinger til visse personer, medmindre sådanne personer kan godtgøre, at deres landbrugsaktivitet ikke er marginal. Efterfølgende erfaringer viser imidlertid, at det for mange medlemsstater har været vanskeligt at gennemføre de tre kriterier for at komme i betragtning som aktiv landbruger, der er fastlagt i artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013. For at mindske den administrative byrde, der er forbundet med gennemførelsen af disse tre kriterier, bør medlemsstaterne have mulighed for at beslutte, at kun et eller to af kriterierne er til rådighed til at godtgøre, at en person er en aktiv landbruger.

(30)

Det er desuden visse medlemsstaters erfaring, at vanskelighederne og de administrative omkostninger ved at gennemføre elementerne vedrørende listen over aktiviteter eller virksomheder som omhandlet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 har opvejet fordelen ved at udelukke et meget begrænset antal ikke-aktive støttemodtagere fra ordningerne for direkte støtte. Når en medlemsstat mener, at dette er tilfældet, bør den have mulighed for at bringe anvendelsen af forordningens artikel 9 til ophør i forhold til listen over aktiviteter eller virksomheder.

(31)

Det bør angives udtrykkeligt, at artikel 11 i forordning (EU) nr. 1307/2013 giver medlemsstaterne mulighed for en gang om året at tage deres beslutning om nedsættelse af den del af grundbetalingen til landbrugere, der overstiger 150 000 EUR, op til revision, såfremt en sådan revision ikke fører til en nedsættelse af de beløb, der er til rådighed for udvikling af landdistrikterne.

(32)

For at medlemsstaterne kan tilpasse støtten under den fælles landbrugspolitik til deres særlige behov, bør de gives passende muligheder for at tage deres beslutning om at overføre midler fra deres direkte betalingsloft til deres programmer for udvikling af landdistrikter og omvendt op til revision. De bør derfor have mulighed for at tage deres beslutning op til revision også med virkning fra kalenderåret 2019, forudsat at en sådan beslutning ikke medfører en nedsættelse af beløbene til udvikling af landdistrikter.

(33)

Ud over at anvende en lineær nedsættelse af værdien af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen til at tilføre midler til nationale eller regionale reserver for at gøre det lettere for unge landbrugere og landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet, at komme med i ordningen bør medlemsstaterne også have mulighed for at anvende samme mekanisme til at finansiere foranstaltninger, der træffes for at undgå, at jorden opgives, og for at kompensere landbrugere for særlige ulemper.

(34)

For at forenkle og forbedre sammenhængen mellem de regler, der finder anvendelse på forgrønnelsesforanstaltninger, bør undtagelsen fra forpligtelsen om miljømæssigt fokusområde, der finder anvendelse på bedrifter, hvor der dyrkes bælgfrugter som eneste afgrøde eller i kombination med græs eller andet grøntfoder, eller på jord, der ligger brak på mere end 75 % af agerjorden, i henhold til artikel 46, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013, udvides til at omfatte afgrødediversificeringsforpligtelsen.

(35)

For at sikre sammenhæng mellem den måde, forskellige typer afgrøder betragtes på med hensyn til deres væsentlige andel af et område hvad angår kravet om afgrødediversificering, bør fleksibiliteten i anvendelsen af reglerne for afgrødediversificering i henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 udvides til at omfatte dyrkning af afgrøder under vand i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen.

(36)

For at strømline de eksisterende undtagelser fra forpligtelsen om afgrødediversificering i artikel 44, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, der finder anvendelse på jord, som overvejende anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder eller til dyrkning af bælgfrugter eller dyrkning af afgrøder under vand, eller jord, som overvejende ligger brak, eller permanente græsarealer, og for at sikre ligebehandling af alle landbrugere med samme arealanvendelsesandele bør den øvre grænse på 30 hektarer agerjord ikke længere finde anvendelse.

(37)

For at tage højde for de agronomiske karakteristika ved tricitum spelta bør den betragtes som en særegen afgrøde med henblik på artikel 44 i forordning (EU) nr. 1307/2013.

(38)

For at strømline de eksisterende undtagelser fra forpligtelsen om miljømæssige fokusområder i artikel 46, stk. 4, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, der finder anvendelse på jord, som overvejende anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, eller til dyrkning af bælgfrugter eller dyrkning af afgrøder under vand, eller jord, som overvejende ligger brak, bør den øvre grænse på 30 hektarer agerjord ikke længere finde anvendelse.

(39)

I betragtning af visse permanente afgrøders potentiale for indirekte miljømæssige fordele for biodiversiteten bør listen over typer miljømæssige fokusområder i artikel 46 i forordning (EU) nr. 1307/2013 udvides til at omfatte elefantgræs og silphium perfoliatum. I betragtning af at typen af vegetationsdække kan have en positiv virkning på braklagt jords bidrag til biodiversiteten, bør braklagt jord til nektarplanter anerkendes som en særegen type miljømæssigt fokusområde. Der bør følgelig fastsættes vægtningsfaktorer for elefantgræs, silphium perfoliatum og braklagt jord til nektarplanter. Vægtningsfaktorerne bør fastsættes på en måde, der afspejler deres forskellige betydning for biodiversiteten. Indførelsen af yderligere typer miljømæssige fokusområder kræver, at de eksisterende vægtningsfaktorer for arealer med kvælstofbindende afgrøder og for arealer med lavskov med kort omdriftstid tilpasses for at afspejle den nye balance mellem alle typer miljømæssige fokusområder.

(40)

Erfaringerne fra anvendelse af støtteordninger for unge landbrugere i henhold til artikel 50 i forordning (EU) nr. 1307/2013 har vist, at unge landbrugere i nogle tilfælde ikke kan drage fordel af de fulde fem år med støtte. Mens denne støtte stadig har fokus på, at unge, der indleder deres landbrugsaktiviteter, skaber nye økonomiske aktiviteter, bør medlemsstaterne lette unge landbrugeres adgang til betaling til unge landbrugere i de fulde fem år også, hvis de unge landbrugere ikke har ansøgt om støtte umiddelbart efter virksomhedsetablering.

(41)

Nogle medlemsstater har vurderet, at betalingen til unge landbrugere i henhold til artikel 50 i forordning (EU) nr. 1307/2013 ikke er tilstrækkelig til fyldestgørende at imødegå de finansielle udfordringer ved den første etablering og den strukturelle tilpasning af landbrugsbedrifter etableret af unge landbrugere. For yderligere at forbedre udsigterne for unge landbrugeres deltagelse i landbrug bør medlemsstaterne have mulighed for at beslutte at hæve den procentdel, der anvendes til at beregne summen af betalingerne til unge landbrugere, i området mellem 25 % og 50 % og uafhængigt af den anvendte beregningsmetode. En sådan beslutning bør ikke berøre grænsen på 2 % af deres nationale loft for direkte betalinger til finansiering af betalinger til unge landbrugere.

(42)

For at præcisere medlemsstaternes ansvar med hensyn til den frivilligt koblede støttes produktionsbegrænsende karakter bør artikel 52, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 omformuleres. Da ændringen afspejler den praksis, der har været gældende siden den 1. januar 2015 for de berørte bestemmelser, er det hensigtsmæssigt, at den finder anvendelse fra ansøgningsåret 2015.

(43)

For at sikre størst mulig sammenhæng mellem Unionens ordninger for sektorer, som i visse år karakteriseres ved strukturel uligevægt på markedet, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, som giver medlemsstaterne mulighed for at beslutte, at der indtil 2020 fortsat kan betales frivillig koblet støtte på grundlag af de produktionsenheder, som der i en tidligere referenceperiode er ydet sådan støtte til.

(44)

For at øge fleksibiliteten med hensyn til frivillig koblet støtte bør medlemsstaterne fra ansøgningsåret 2019 have mulighed for årligt at tage deres beslutninger om støtte op til revision.

(45)

En af de største hindringer for dannelsen af producentorganisationer, navnlig i medlemsstater, der er bagefter hvad angår organiseringsgrad, synes at være mangel på gensidig tillid og tidligere erfaringer. Coaching, hvor fungerende producentorganisationer viser vejen for andre producentorganisationer, producentsammenslutninger eller individuelle producenter af frugt og grøntsager, vil i den sammenhæng kunne afhjælpe denne hindring og bør derfor medtages blandt målene for producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren.

(46)

Ud over tilbagekøb med henblik på gratis uddeling er det også hensigtsmæssigt at yde finansiel støtte til coachingtiltag, der skal tilskynde producenterne til at oprette organisationer, som opfylder kriterierne for at blive anerkendt med henblik på at nyde godt af fuld EU-finansiering inden for de operationelle programmer, der gennemføres af eksisterende producentorganisationer.

(47)

Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger bør udvides til at omfatte genopfyldning af gensidige fonde, der som nye instrumenter kan bidrage til at bekæmpe kriser, og til salgsfremstød og kommunikation med henblik på diversificering og konsolidering af frugt- og grøntsagsmarkederne.

(48)

Med henblik på at forenkle den nuværende procedure med først at give medlemsstaterne bemyndigelse til at yde supplerende national finansiel støtte til producentorganisationer i de regioner i Unionen, hvor organisationsgraden er særlig lav, og derefter godtgøre en del af den nationale finansielle støtte, hvis visse yderligere betingelser er opfyldt, bør der etableres et nyt system for de medlemsstater, hvor organisationsgraden ligger væsentligt under EU-gennemsnittet. For at sikre en gnidningsløs overgang fra den nuværende procedure til det nye system bør der fastsættes en overgangsperiode på et år. Det nye system bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2019.

(49)

For at sikre, at vinbrændevin med geografisk betegnelse beskyttes mod risikoen for misbrug af omdømme, bør medlemsstaterne have lov til at anvende reglerne om tilladelse for vinplantninger, der er egnede til fremstilling af vin med geografisk betegnelse, også på vin, der er egnet til fremstilling af vinbrændevin med geografisk betegnelse.

(50)

Brugen af kontrakter i mælke- og mejerisektoren kan bidrage til at gøre operatørerne mere ansvarlige og at øge deres opmærksomhed på behovet for at tage mere hensyn til markedssignalerne, forbedre pristransmissionerne og tilpasse udbuddet til efterspørgslen samt bidrage til at undgå visse urimelige handelspraksisser. For at tilskynde til brug af sådanne kontrakter i mælke- og mejerisektoren såvel som i andre sektorer bør producenter, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer have mulighed for at anmode om en skriftlig kontrakt, selv hvis den pågældende medlemsstat ikke har gjort brugen af sådanne kontrakter obligatorisk.

(51)

Mens parterne i en kontrakt om levering af råmælk frit kan forhandle alle elementerne i sådanne kontrakter, har de medlemsstater, der gør brugen af kontrakter obligatorisk, fået mulighed for at påbyde visse kontraktklausuler, navnlig hvad angår deres minimumsvarighed. For at parterne kan opnå kontraktmæssig klarhed om de leverede mængder og priser, bør medlemsstaterne også få mulighed for at pålægge parterne en forpligtelse til at aftale et forhold mellem en leveret mængde og den pris, der skal betales for denne levering.

(52)

Producentorganisationer og deres sammenslutninger kan spille en nyttig rolle med hensyn til at koncentrere udbuddet, forbedre afsætning, planlægning og tilpasning af produktionen til efterspørgslen, optimere produktionsomkostningerne og stabilisere producentpriserne, udføre forskning, fremme bedste praksis og yde teknisk bistand, forvalte biprodukter og risikostyringsværktøjer, som er til rådighed for deres medlemmer, og dermed bidrage til at styrke producenternes stilling i fødevarekæden. Deres aktiviteter, herunder kontraktforhandlinger om levering af landbrugsprodukter udført af sådanne producentorganisationer og deres sammenslutninger i forbindelse med koncentration af udbuddet og afsætning af deres medlemmers produkter på markedet, bidrager derfor til opfyldelsen af de fælles landbrugspolitiske formål i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), eftersom de styrker landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden og kan bidrage til en bedre funktion af fødevareforsyningskæden. Reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 styrkede producentorganisationernes rolle. Uanset artikel 101 i TEUF bør muligheden for at gennemføre aktiviteter, såsom produktionsplanlægning, omkostningsoptimering, afsætning af medlemmernes produkter på markedet og føring af kontraktforhandlinger, derfor udtrykkeligt reguleres som værende en rettighed for de anerkendte producentorganisationer i alle de sektorer, som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (10) fastlægger en fælles markedsordning for. Denne undtagelse bør kun omfatte producentorganisationer, som reelt udøver en aktivitet, hvor formålet er økonomisk integration, og som koncentrerer udbuddet og afsætter deres medlemmers produkter på markedet. Ud over anvendelsen af artikel 102 i TEUF på sådanne producentorganisationer bør der imidlertid etableres garantier for at sikre, at sådanne aktiviteter ikke udelukker konkurrence eller bringer opfyldelsen af formålene i artikel 39 i TEUF i fare. Konkurrencemyndighederne bør have mulighed for at gribe ind i sådanne sager og bestemme, at sådanne aktiviteter fremover bør ændres, ophøre eller slet ikke finde sted. Indtil konkurrencemyndigheden har truffet sin afgørelse, bør producentorganisationers aktiviteter betragtes som lovlige. Sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til artikel 156, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør for de aktiviteter, de selv udfører, kunne påberåbe sig nævnte undtagelse i samme omfang og under de samme betingelser som producentorganisationer.

(53)

Producentorganisationer anerkendes i en specifik sektor som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Eftersom producentorganisationer imidlertid kan udføre aktiviteter i mere end én sektor og for at undgå den administrative byrde ved at gøre det obligatorisk for dem at oprette flere producentorganisationer med henblik på anerkendelse, bør det være muligt for en producentorganisation at få mere end én anerkendelse. I sådanne tilfælde bør den pågældende producentorganisation dog opfylde betingelserne for anerkendelse for hver enkelt af de relevante sektorer.

(54)

I betragtning af den rolle, som brancheorganisationer kan spille for fødevareforsyningskædens bedre funktion, bør listen over mulige mål, som sådanne brancheorganisationer kan forfølge, udvides til også at omfatte foranstaltninger til at forebygge og styre risici, der er forbundet med dyresundhed, plantebeskyttelse og miljøet.

(55)

Brancheorganisationer anerkendes i en specifik sektor som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Eftersom brancheorganisationer imidlertid kan udføre aktiviteter i mere end én sektor og for at undgå den administrative byrde ved at gøre det obligatorisk for dem at oprette flere brancheorganisationer med henblik på anerkendelse, bør det være muligt for en brancheorganisation at få mere end én anerkendelse. I sådanne tilfælde bør brancheorganisationen dog opfylde betingelserne for anerkendelse for hver enkelt af de relevante sektorer.

(56)

For at lette en bedre formidling af markedssignaler og styrke forbindelserne mellem producentpriser og merværdi igennem hele forsyningskæden bør landbrugere, herunder sammenslutninger af landbrugere, have mulighed for at aftale klausuler om værdideling, herunder markedsbonusser og -tab, med deres første opkøber. Eftersom brancheorganisationer kan spille en vigtig rolle med hensyn til at muliggøre dialog mellem aktørerne i forsyningskæden og med at fremme bedste praksis og markedsgennemsigtighed, bør de have mulighed for at fastsætte standardklausuler om værdideling. Det bør imidlertid forblive frivilligt, om landbrugere, sammenslutninger af landbrugere og deres første opkøber anvender klausuler om værdideling.

(57)

Erfaringerne fra anvendelsen af artikel 188 i forordning (EU) nr. 1308/2013 har vist, at nødvendigheden af at vedtage gennemførelsesretsakter til forvaltningen af simple, matematiske processer i tilknytning til den måde, der tildeles kvoter på, er besværlig og ressourcekrævende, uden at der er nogen specifik fordel ved en sådan fremgangsmåde. Kommissionen har faktisk ikke nogen skønsmargen i den forbindelse, idet den pågældende formel allerede er fastlagt i artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (11). For at mindske den administrative byrde og strømline processen bør det fastsættes, at Kommissionen offentliggør resultaterne af tildelingen af toldkontingenter via en passende webpublikation. Der bør endvidere medtages en specifik bestemmelse om, at medlemsstaterne kun bør udstede licenser, efter at Kommissionen har offentliggjort resultaterne af tildelingen.

(58)

For at sikre, at landbrugere eller producentorganisationer eller disses sammenslutninger anvender artikel 209 i forordning (EU) nr. 1308/2013 effektivt, bør der gives mulighed for at anmode Kommissionen om en udtalelse om kompatibiliteten af landbrugeres, producentorganisationers eller disses sammenslutningers aftaler, vedtagelser og samordnede praksis med formålene i artikel 39 i TEUF.

(59)

For at sikre, at de bestemmelser i forordning (EU) nr. 1308/2013, der muliggør, at kollektive aftaler og vedtagelser midlertidigt kan stabilisere de berørte sektorer i perioder med alvorlig uligevægt på markedet, kan gennemføres på en effektiv og rettidig måde, bør muligheden for sådanne kollektive tiltag udvides til at omfatte landbrugere og sammenslutninger af landbrugere. Desuden bør sådanne midlertidige foranstaltninger ikke længere tillades som en sidste udvej, men de kan supplere Unionens indsats i forbindelse med offentlig intervention, privat oplagring og de ekstraordinære foranstaltninger, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(60)

Eftersom det er hensigtsmæssigt at fortsætte med at hjælpe mælke- og mejerisektoren med den overgang, der er et resultat af kvoteordningens ophør, og tilskynde den til at reagere mere effektivt på markeds- og prisudsving, bør der ikke længere være en slutdato for de bestemmelser i forordning (EU) nr. 1308/2013, der styrker kontraktforholdene inden for mælke- og mejerisektoren.

(61)

Landbrugsmarkederne bør være gennemsigtige, og oplysninger om priser bør være tilgængelige og til gavn for alle involverede.

(62)

Erfaringerne fra anvendelsen af bilag VIII, del 2, afdeling A, til forordning (EU) nr. 1308/2013 har vist, at nødvendigheden af at vedtage gennemførelsesretsakter til godkendelse af begrænsede stigninger i grænserne for tilsætning til vin, som er af teknisk og ukontroversiel karakter, er besværlig og ressourcekrævende, uden at der er nogen specifik fordel ved en sådan fremgangsmåde. For at mindske den administrative byrde, der er forbundet hermed, og strømline processen bør det fastsættes, at de medlemsstater, der vælger at gøre brug af denne undtagelse, skal meddele Kommissionen en sådan beslutning.

(63)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (12) er det kun muligt at opdele budgetforpligtelser i årlige rater i forbindelse med godkendelse af flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser, undersøgelsesprogrammer vedrørende forekomst af skadegørere og programmer for bekæmpelse af skadegørere i Unionens fjernområder. For at opnå større forenkling og mindske den administrative byrde bør denne mulighed udvides til også at omfatte de øvrige foranstaltninger, der er omhandlet i nævnte forordning.

(64)

For at muliggøre anvendelsen af de ændringer, der fastsættes i nærværende forordning, fra den 1. januar 2018, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(65)

Forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 652/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 2, stk. 1, andet afsnit, foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 8, stk. 1, litra h), nr. ii), affattes således:

3)

Artikel 14, stk. 4, affattes således:

4)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 20 tilføjes følgende stykke:

9)

I artikel 23 foretages følgende ændringer:

10)

I artikel 28 foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 29 foretages følgende ændringer:

12)

Artikel 30, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Ved beregning af betalinger vedrørende den i første afsnit omhandlede støtte fratrækker medlemsstaterne det nødvendige beløb for at udelukke dobbeltfinansiering af de praksisser, der omhandles i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1307/2013. Medlemsstaterne kan beregne fradraget som et fast, gennemsnitligt beløb, der gælder for alle berørte støttemodtagere, som udfører de pågældende delforanstaltninger.«

13)

I artikel 31 foretages følgende ændringer:

14)

Artikel 33, stk. 1, affattes således:

15)

I artikel 36 foretages følgende ændringer:

16)

Artikel 37, stk. 1, første afsnit, affattes således:

17)

I artikel 38 foretages følgende ændringer:

18)

I artikel 39 foretages følgende ændringer:

19)

Følgende artikel indsættes:

20)

I artikel 45 foretages følgende ændringer:

21)

I artikel 49 foretages følgende ændringer:

22)

I artikel 59, stk. 4, foretages følgende ændringer:

23)

I artikel 60 foretages følgende ændringer:

24)

Artikel 62, stk. 2, affattes således:

25)

I artikel 66, stk. 1, udgår litra b).

26)

Artikel 74, litra a), affattes således:

27)

Bilag II ændres som anført i bilag I til nærværende forordning.

1)

I artikel 26 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 38, stk. 3, affattes således:

3)

Artikel 43, stk. 1, litra a), affattes således:

4)

Artikel 54, stk. 3, litra a), nr. ii), affattes således:

5)

I artikel 63, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Hvis det er nationale regler eller EU-regler om offentlige udbud, der er tilsidesat, fastsættes den del af støtten, der tilbagetrækkes eller ikke udbetales, i forhold til, hvor alvorlig tilsidesættelsen af reglerne er, og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Transaktionens lovlighed og formelle rigtighed berøres kun for så vidt angår den del af støtten, der tilbagetrækkes eller ikke udbetales.«

6)

Artikel 72, stk. 2, affattes således:

7)

Artikel 75, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, affattes således:

»Uanset nærværende stykkes første og andet afsnit kan medlemsstaterne dog:

For støtte, der er tildelt til udvikling af landdistrikterne som omhandlet i artikel 67, stk. 2, finder nærværende stykkes første og andet afsnit anvendelse på støtteansøgninger eller betalingsanmodninger, der er indgivet fra og med ansøgningsåret 2019.«

1)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Hvis en medlemsstat gør brug af muligheden i artikel 36, stk. 4, andet afsnit, kan det nationale loft, der er fastsat i bilag II for den pågældende medlemsstat for det pågældende år, overskrides med det beløb, der er beregnet efter reglerne i nævnte afsnit.«

3)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 11, stk. 6, affattes således:

5)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 31, stk. 1, litra g), affattes således:

7)

I artikel 36, stk. 4, tilføjes følgende afsnit:

»For hver medlemsstat kan det beløb, der beregnes i henhold til første afsnit, forhøjes med højst 3 % af det relevante årlige nationale loft, jf. bilag II, efter fradrag af det beløb, der fremkommer ved anvendelse af artikel 47, stk. 1, for det relevante år. Hvis en medlemsstat anvender en sådan forhøjelse, tager Kommissionen højde herfor, når den fastsætter det årlige nationale loft for den generelle arealbetalingsordning i henhold til nærværende stykkes første afsnit. Medlemsstaterne meddeler i den forbindelse senest den 31. januar 2018 Kommissionen de årlige procentsatser, som det beløb, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 1, skal forhøjes med i hvert kalenderår fra 2018.

Medlemsstaterne kan én gang om året revidere deres beslutning efter nærværende stykkes andet afsnit og skal underrette Kommissionen om enhver beslutning på grundlag af en sådan revision senest den 1. august i det år, der går forud for dens anvendelse.«

8)

I artikel 44 foretages følgende ændringer:

9)

I artikel 46 foretages følgende ændringer:

10)

I artikel 50 foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 52 foretages følgende ændringer:

12)

Artikel 53, stk. 6, affattes således:

13)

I artikel 70 foretages følgende ændringer:

14)

Bilag X ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

1)

I artikel 33 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 34, stk. 4, affattes således:

3)

Artikel 35 affattes således:

4)

Artikel 37, litra d), nr. ii), affattes således:

5)

Artikel 38, stk. 1, litra i), affattes således:

6)

I artikel 62 tilføjes følgende stykke:

7)

I artikel 64 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 148 foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 149, stk. 1, affattes således:

10)

I artikel 152 foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 154 foretages følgende ændringer:

12)

I artikel 157 foretages følgende ændringer:

13)

I artikel 159 affattes overskriften således:

(Vedrører ikke den danske tekst).

14)

I artikel 161 foretages følgende ændringer:

15)

I artikel 168 foretages følgende ændringer:

16)

Artikel 169, 170 og 171 udgår.

17)

Følgende afdeling indsættes:

18)

Artikel 184, stk. 1, affattes således:

19)

Artikel 188 affattes således:

20)

I artikel 209 foretages følgende ændringer:

21)

I artikel 222 foretages følgende ændringer:

22)

Artikel 232, stk. 2, udgår.

23)

Bilag VII og VIII ændres som angivet i bilag III til denne forordning.

1)

I artikel 4 tilføjes følgende stykke:

2)

Artikel 13, stk. 5, udgår.

3)

Artikel 22, stk. 5, udgår.

4)

Artikel 27, stk. 5, udgår.

a)

artikel 3, nr. 11), litra a) og b), anvendelse fra den 1. januar 2015

b)

artikel 1, nr. 23), litra b), anvendelse fra den 1. januar 2016 og

c)

artikel 4, nr. 3), anvendelse fra den 1. januar 2019.