(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 (3) er tidligere blevet ændret. Da der skal foretages yderligere væsentlige ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik på at indføre et sådant område skal Unionen blandt andre foranstaltninger vedtage de foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål, der er nødvendige for det indre markeds funktion.

(3)

Med henblik på det indre markeds funktion og udviklingen af et civilretligt område i Unionen er det nødvendigt yderligere at forbedre og fremskynde fremsendelse og forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter mellem medlemsstaterne i civil- og handelsretlige sager, samtidig med at et højt niveau af sikkerhed og beskyttelse ved fremsendelse af sådanne dokumenter sikres, og adressaters rettigheder, privatlivets fred og personoplysninger beskyttes. Denne forordning tilsigter at forbedre effektiviteten af og behandlingstiden for retslige procedurer ved at forenkle og strømline dem for så vidt angår forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i Unionen og samtidig bidrage til at begrænse forsinkelser og omkostninger for enkeltpersoner og virksomheder. Større retssikkerhed og enklere, strømlinede og digitaliserede procedurer vil anspore enkeltpersoner og virksomheder til at deltage i grænseoverskridende transaktioner og dermed styrke handelen i Unionen og følgelig det indre markeds funktion.

(4)

Ved denne forordning fastsættes regler om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i medlemsstaterne i civil- og handelsretlige sager. Den bør ikke finde anvendelse på forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på andre områder såsom skat, told eller administrative anliggender.

(5)

Grænseoverskridende forkyndelse bør forstås som forkyndelse fra én medlemsstat til en anden medlemsstat.

(6)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på forkyndelse af dokumenter for en parts godkendte repræsentant i domsstaten, men bør finde anvendelse på forkyndelse af ethvert dokument for en part i en anden medlemsstat, hvis en sådan forkyndelse er påkrævet i henhold til domsstatens nationale ret, uanset om dokumentet er forkyndt for denne parts repræsentant.

(7)

Hvor en adressat ikke har nogen kendt adresse til forkyndelse i domsstaten, men har en eller flere kendte adresser til forkyndelse i en eller flere andre medlemsstater, bør dokumentet fremsendes til en sådan anden medlemsstat med henblik på forkyndelse i henhold til denne forordning. Dette bør ikke opfattes som en indenlandsk forkyndelse i domsstaten. Dokumentet bør navnlig ikke forkyndes for adressaten ved en fiktiv forkyndelsesmåde såsom forkyndelse ved at opsætte et opslag på rettens opslagstavle eller ved tilføjelse af dokumentet til sagsakterne.

(8)

I denne forordning bør udtrykket »udenretslige dokumenter« forstås som omfattende dokumenter, der er oprettet eller certificeret af en offentlig myndighed eller embedsmand, og andre dokumenter, hvis formelle fremsendelse til den i en anden medlemsstat bosiddende adressat er nødvendig for at udøve, bevise eller bevare en rettighed eller et retligt krav i henhold til civil- eller handelsret. Udtrykket »udenretslige dokumenter« bør ikke forstås som omfattende dokumenter, der er udstedt af administrative myndigheder med henblik på administrative sager.

(9)

Effektiv og hurtig afvikling af civilretlige retssager kræver, at retslige og udenretslige dokumenter fremsendes direkte og ved hjælp af hurtige midler mellem de af medlemsstaterne udpegede lokale instanser. Medlemsstaterne bør kunne udpege særskilte fremsendende instanser og modtagende instanser eller udpege én eller flere instanser til at varetage begge funktioner for en periode på fem år. Det bør imidlertid være muligt at forlænge en sådan udpegelse hvert femte år.

(10)

For at sikre hurtig fremsendelse af dokumenter mellem medlemsstaterne med henblik på forkyndelse, bør enhver egnet moderne kommunikationsteknologi anvendes, forudsat at visse betingelser med hensyn til integriteten og pålideligheden af det modtagne dokument er opfyldt. Som hovedregel bør al kommunikation og udveksling af dokumenter mellem de af medlemsstaterne udpegede instanser derfor finde sted via et sikkert og pålideligt decentralt IT-system, bestående af nationale IT-systemer der er indbyrdes forbundet og teknisk interoperable, eksempelvis baseret på e-CODEX med forbehold af de videre teknologiske fremskridt. I overensstemmelse hermed bør der oprettes et decentralt IT-system med henblik på dataudvekslinger i henhold til denne forordning. Dette IT-systems decentrale karakter vil udelukkende muliggøre dataudveksling mellem en medlemsstat og anden, uden at nogen af EU-institutionerne inddrages i disse udvekslinger.

(11)

Uden at det berører mulige fremtidige teknologiske fremskridt, bør det sikre decentrale IT-system og dets bestanddele ikke forstås som nødvendigvis udgørende en kvalificeret elektronisk registreret leveringstjeneste som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (4).

(12)

Kommissionen bør være ansvarlig for skabelsen, vedligeholdelsen og den fremtidige udvikling af referencegennemførelsessoftware, som medlemsstaterne bør kunne anvende i stedet for et nationalt IT-system, i overensstemmelse med principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger. Kommissionen bør designe, udvikle og vedligeholde referencegennemførelsessoftwaren under overholdelse af databeskyttelseskravene og -principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (5) og (EU) 2016/679 (6), navnlig principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger. Referencegennemførelsessoftwaren bør også omfatte passende tekniske foranstaltninger og muliggøre de organisatoriske foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre et sikkerheds- og interoperabilitetsniveau, der er passende for udveksling af oplysninger i forbindelse med forkyndelse af dokumenter.

(13)

Hvad angår komponenterne i det decentrale IT-system, som Unionen har ansvaret for, bør den administrerende enhed have tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at nævnte system fungerer korrekt.

(14)

Den kompetente myndighed eller de kompetente myndigheder i henhold til national ret bør være ansvarlige som dataansvarlige som defineret i forordning (EU) 2016/679 vedrørende den behandling af personoplysninger, som de udfører i henhold til nærværende forordning med henblik på fremsendelse af dokumenter mellem medlemsstaterne.

(15)

Fremsendelse gennem det decentrale IT-system kan blive umulig på grund af en forstyrrelse af systemet. Andre kommunikationsmidler kunne være mere hensigtsmæssige også under ekstraordinære omstændigheder, der kunne omfatte situationer, hvor konverteringen af en stor mængde dokumentation til elektronisk form ville pålægge den fremsendende instans en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, eller hvor det originale dokument er nødvendigt i papirformat for at vurdere dets ægthed. Hvor det decentrale IT-system ikke anvendes, bør fremsendelse ske på den mest hensigtsmæssige alternative måde. Sådanne alternative måder bør bl.a. indebære, at fremsendelsen sker hurtigst muligt og på en sikker måde med andre sikre elektroniske midler eller pr. post.

(16)

For at forbedre elektroniske grænseoverskridende fremsendelser af dokumenter gennem det decentrale IT-system, bør sådanne dokumenter ikke nægtes retsvirkning og bør ikke betragtes som uantagelige som bevis i sagen, alene af den grund at de er i elektronisk form. Nævnte princip bør dog ikke berøre vurderingen af retsvirkningerne eller antageligheden som bevis af sådanne dokumenter i overensstemmelse med national ret. Det bør heller ikke berøre kravene i national ret vedrørende konvertering af dokumenter.

(17)

For at forenkle fremsendelse og forkyndelse af dokumenter mellem medlemsstaterne bør de formularer, der er fastlagt i bilag I, anvendes. Det dokument, der ønskes fremsendt, bør ledsages af en anmodning, der er udfærdiget ved brug af formular A i bilag I. Formularen bør udfyldes på modtagerstatens officielle sprog eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted, eller på et andet sprog, som modtagerstaten har meddelt, at den kan acceptere. Hver medlemsstat bør angive, hvilket andet eller hvilke andre af Unionens officielle sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere.

(18)

Et modtagelsesbevis ved brug af formular D i bilag I bør automatisk sendes til den fremsendende instans gennem det decentrale IT-system eller ved andre midler hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelse af dokumentet.

(19)

Når den modtager en attest om manglende forkyndelse af dokumenter er det vigtigt for den fremsendende instans at vide, hvorvidt modtagerstatens myndigheder har indgivet anmodninger til bopælsregistre eller andre databaser, hvor sådanne registre eller databaser findes, for at søge efter en ny adresse på den person, der skal ske forkyndelse overfor. Medlemsstaterne bør derfor underrette Kommissionen, hvis deres myndigheder på eget initiativ fremsætter sådanne anmodninger i tilfælde, hvor den adresse, der er angivet i anmodningen om forkyndelse, ikke er korrekt. Denne forordning bør imidlertid ikke pålægge medlemsstaternes myndigheder en forpligtelse til at fremsætte sådanne anmodninger.

(20)

Kan en anmodning om forkyndelse ikke imødekommes på grundlag af de fremsendte oplysninger eller dokumenter, falder den uden for denne forordnings anvendelsesområde, er forkyndelse umulig, fordi de formelle krav ikke er opfyldt, eller er anmodningen blevet sendt til en modtagende instans uden stedlig kompetence, bør den modtagende instans tage de i denne forordning fastsatte skridt uden ubegrundet, urimelig og unødig forsinkelse i lyset af de givne omstændigheder, herunder de kommunikationsmidler, som den modtagende instans råder over.

(21)

En hurtig fremsendelse forudsætter, at dokumenterne skal forkyndes i løbet af få dage efter modtagelsen af dokumentet. Forkyndelse af dokumenter bør foretages hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest en måned efter, at den modtagende instans har modtaget dokumenterne.

(22)

Den modtagende instans bør fortsat tage alle nødvendige skridt med henblik på at forkynde dokumentet selv i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at foretage forkyndelse senest en måned efter den har modtaget dokumentet f.eks. fordi sagsøgte har været bortrejst fra sin bopæl på ferie eller ikke har været på sit kontor på grund af forretninger. For at undgå et tidsubegrænset krav om, at en modtagende instans skal tage skridt til at forkynde et dokument, bør den fremsendende instans dog kunne fastsætte en frist, hvorefter forkyndelse ikke længere er nødvendig, ved brug af formular A i bilag I.

(23)

For at sikre denne forordnings effektivitet, bør de tilfælde, hvor det er muligt at nægte at modtage det dokument, der skal forkyndes, være begrænset til ekstraordinære tilfælde.

(24)

I alle tilfælde, hvor det dokument, der skal forkyndes, ikke er på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på forkyndelsesstedet, bør den modtagende instans underrette adressaten skriftligt ved brug af formular L i bilag I om, at adressaten kan nægte at modtage det dokument, der skal forkyndes, hvis det hverken er på et sprog, som adressaten forstår, eller på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på forkyndelsesstedet. Denne regel bør også finde anvendelse på enhver efterfølgende forkyndelse, når adressaten har gjort brug af sin ret til at nægte forkyndelse. Retten til at nægte forkyndelse bør også finde anvendelse på forkyndelse ved diplomatiske repræsentanter eller konsulatsembedsmænd, postforkyndelse, elektronisk forkyndelse og direkte forkyndelse. Det bør være muligt at afhjælpe forkyndelse af et dokument, der er nægtet modtaget, ved at forkynde en oversættelse af dokumentet for adressaten.

(25)

Hvis en oversættelse er vedlagt det dokument, der skal forkyndes, bør den være certificeret eller på anden måde anses for egnet til sager i overensstemmelse med afsenderstatens nationale ret. Oversættelsen bør stilles til rådighed for den medlemsstat, hvor forkyndelsen skal finde sted. Oversættelsen af dokumenter til et andet sprog med det formål at sikre overholdelse af denne forordning berører ikke modtagerens mulighed for at anfægte oversættelsens rigtighed i overensstemmelse med national ret i domstaten.

(26)

Hvis adressaten har nægtet at modtage dokumentet, og den ret eller myndighed, der behandler retssagen, beslutter efter at have efterprøvet det, at nægtelsen ikke var berettiget, bør retten eller myndigheden overveje en hensigtsmæssig måde at underrette adressaten herom i overensstemmelse med national ret. Med henblik på at efterprøve om nægtelsen var berettiget, bør retten eller myndigheden tage hensyn til alle relevante oplysninger i sagsakterne for at bedømme adressatens sprogkundskaber. Hvor det er relevant, kan retten eller myndigheden ved vurdering af adressatens sprogkundskaber inddrage faktuelle elementer, for eksempel dokumenter, som adressaten har skrevet på det relevante sprog, om adressatens arbejde indbefatter særlige sprogkundskaber, om adressaten er statsborger i domstaten, eller om adressaten tidligere har opholdt sig i den pågældende medlemsstat i en længere periode.

(27)

Som følge af forskellene mellem medlemsstaterne for så vidt angår deres procedureregler kan den faktiske forkyndelsesdato variere fra medlemsstat til medlemsstat. I lyset af disse forhold og til de mulige problemer, der kan opstå, bør denne forordning fastsætte en ordning, hvorefter forkyndelsesdatoen afgøres efter modtagerstatens nationale ret. Skal et dokument i henhold til en medlemsstats nationale ret forkyndes inden for en bestemt frist, bør den dato, der gælder i forhold til rekvirenten, dog være den, der følger af den pågældende medlemsstats nationale ret. Nævnte ordning med to datoer findes kun i et begrænset antal medlemsstater. Hvis medlemsstater anvender denne ordning, bør de give disse oplysninger til Kommissionen, som bør offentliggøre disse oplysninger elektronisk gennem Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF (7) og på den europæiske e-justiceportal.

(28)

For at lette domstolsadgangen bør medlemsstaterne fastsætte et enkelt fast gebyr for benyttelse af en stævningsmand eller en person, der er kompetent i henhold til modtagerstatens nationale ret. Dette gebyr bør respektere principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Kravet om et enkelt fast gebyr bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at fastsætte forskellige gebyrer for forskellige forkyndelsestyper, forudsat at de respekterer disse principper.

(29)

Hver medlemsstat bør have adgang til at lade dokumenter forkynde for personer, der er bosat i en anden medlemsstat, ved postforkyndelse direkte ved anbefalet brev med modtagelsesbevis eller tilsvarende. Det bør være muligt at anvende postforkyndelse, såvel privat som offentligt, til forkyndelse af dokumenter af forskellige typer breve, herunder brevbundter.

(30)

I overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstol faste retspraksis (8) bør direkte postforkyndelse i henhold til denne forordning anses for værende gyldigt foretaget, selv hvis dokumentet ikke blev afleveret til adressaten personligt, hvor det blev forkyndt på adressatens bopælsadresse over for en voksen person, som bor i samme husstand som adressaten eller som er ansat dér af adressaten, og som er i stand til og er villig til at modtage dokumentet, medmindre domsstatens nationale ret kun tillader forkyndelse af dette dokument for adressaten personligt.

(31)

Effektivitet og hurtighed i grænseoverskridende retssager forudsætter direkte, hurtige og sikre kanaler til forkyndelse af dokumenter for personer i andre medlemsstater. Det bør derfor være muligt at lade dokumenter forkynde direkte ved elektroniske midler til en adressat, som har en kendt adresse til forkyndelse i en anden medlemsstat. Betingelserne for anvendelse af denne form for direkte elektronisk forkyndelse bør være således, at de sikrer, at der kun anvendes elektronisk forkyndelse ved de elektroniske midler, der er tilgængelige til indenlandsk forkyndelse af dokumenter i henhold til domsstatens nationale ret, og bør sikre, at der foreligger passende garantier for beskyttelse af adressatens interesser, herunder høje tekniske standarder og et krav om udtrykkelig samtykke fra adressaten.

(32)

Det bør være muligt for en adressat at få dokumenter forkyndt elektronisk ved hjælp af kvalificerede elektroniske registrerede leveringstjenester som defineret i forordning (EU) nr. 910/2014, forudsat at adressaten har givet forudgående udtrykkeligt samtykke til at anvende elektroniske midler med henblik på forkyndelse af dokumenter under retssager. I sådanne tilfælde kunne forudgående udtrykkeligt samtykke gives for bestemte sager eller som et generelt samtykke til at få forkyndt dokumenter under retssager ved disse forkyndelsesmidler. Dette samtykke kunne også gives, hvor procesdokumenterne ifølge domsstatens nationale ret kan forkyndes gennem et elektronisk system, og adressaten har givet samtykke til anvendelse af det pågældende system i forbindelse med forkyndelsen af dokumenter før forkyndelse af dokumenter til adressaten gennem det pågældende system.

(33)

Adressaten kunne få forkyndt dokumenter elektronisk uden brug af kvalificerede elektroniske registrerede leveringstjenester som defineret i forordning (EU) nr. 910/2014, forudsat at adressaten har givet udtrykkeligt forudgående samtykke til den ret eller myndighed, der behandler sagen, eller til den part, der er ansvarlig for forkyndelsen i den pågældende sag, til at anvende e-mail sendt til en bestemt e-mailadresse under den pågældende sag, forudsat der modtages bevis for adressatens modtagelse af dokumentet. Adressaten bør bekræfte modtagelse af dokumentet ved at undertegne og returnere et modtagelsesbevis eller ved at returnere en e-mail fra den e-mailadresse, som adressaten har angivet med henblik på forkyndelse. Modtagelsesbeviset bør også kunne undertegnes elektronisk. For at garantere en sikker fremsendelse kunne medlemsstaterne angive yderligere betingelser, i henhold til hvilke de vil acceptere elektronisk forkyndelse ved e-mail, såfremt deres nationale ret fastsætter strengere betingelser for så vidt angår forkyndelse pr. e-mail, eller såfremt deres nationale ret ikke tillader elektronisk forkyndelse pr. e-mail. Sådanne betingelser kunne vedrøre forhold såsom identifikation af afsenderen og modtageren, de afsendte dokumenters integritet og beskyttelse af fremsendelsen mod udefrakommende indblanding.

(34)

Det bør være muligt for enhver, der har en interesse i en bestemt retssag at lade forkyndelse af dokumenter foretage direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten, hvor der ønskes forkyndelse, forudsat en sådan direkte forkyndelse er hjemlet i den pågældende medlemsstats nationale ret.

(35)

Såfremt national ret og denne forordning tillader retten at afsige dom, selv om der ikke er modtaget nogen attest om forkyndelse eller aflevering af stævningen eller et tilsvarende dokument, bør der gøres ethvert rimeligt forsøg for at opnå attesten gennem de kompetente myndigheder eller organer i modtagerstaten, før der træffes afgørelse i sagen, under overholdelse af samtlige andre krav, der skal beskytte sagsøgtes interesser. Medmindre det er uforeneligt med national ret, bør der træffes alle rimelige foranstaltninger for at underrette sagsøgte om, at en retssag er blevet anlagt, ved hjælp af alle tilgængelige kommunikationskanaler, herunder moderne kommunikationsteknologi, såfremt den ret, der behandler sagen, har kendskab til en adresse eller en konto, der kan anvendes hertil.

(36)

Kommissionen bør udarbejde en håndbog, som skal indeholde de oplysninger, der er relevante for den korrekte anvendelse af denne forordning. Håndbogen bør gøres tilgængelig gennem det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område. Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at sikre, at oplysningerne i manualen er ajourførte og fuldstændige, navnlig med hensyn til kontaktoplysningerne for de modtagende og fremsendende instanser.

(37)

Ved beregningen af de tidsfrister, der er fastsat i nærværende forordning, bør Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (9) finde anvendelse.

(38)

For at ajourføre formularerne i bilag I til denne forordning eller foretage tekniske ændringer af nævnte formularer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af nævnte bilag. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (10). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(39)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (11).

(40)

Denne forordning bør have forrang for bestemmelser med samme anvendelsesområde som denne forordning, der findes i bilaterale eller multilaterale aftaler eller arrangementer indgået af medlemsstaterne, navnlig Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, i relationer mellem de medlemsstater, der er parter heri. Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indgår aftaler eller arrangementer med henblik på at fremskynde eller forenkle dokumentfremsendelsen, forudsat at disse aftaler eller arrangementer er forenelige med denne forordning.

(41)

Alle involverede personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder bør overholdes og respekteres fuldt ud i overensstemmelse med EU-retten, navnlig retten til lige adgang til domstolsprøvelse, retten til ikke-forskelsbehandling og retten til beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred.

(42)

Oplysninger, som fremsendes efter denne forordning, bør beskyttes på passende vis. Sådan beskyttelse falder ind under forordning (EU) 2016/679 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (12). Personoplysninger, som ikke er relevante for behandling af en bestemt sag, bør slettes omgående.

(43)

I medfør af punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør Kommissionen foretage en evaluering af denne forordning på grundlag af de oplysninger, den tilvejebringer ved hjælp af særlige overvågningsordninger med henblik på at vurdere den faktiske virkning af denne forordning og behovet for yderligere tiltag. Hvor medlemsstaterne indsamler data om forkyndelse af dokumenter i henhold til denne forordning, navnlig oplysninger om antallet af fremsendte anmodninger og modtagne anmodninger, antallet af tilfælde, hvor fremsendelsen skete ved andre midler end gennem det decentrale IT-system, antallet af attester om manglende forkyndelse af modtagne dokumenter og antallet af meddelelser om nægtelse på grund af sprog, som de fremsendende instanser har modtaget, bør de give Kommissionen sådanne data med henblik på overvågning. Den referencegennemførelsessoftware, som Kommissionen har udviklet som et back-end-system, bør programmeringsmæssigt indsamle de data, der er nødvendige med henblik på overvågning, og sådanne data bør fremsendes til Kommissionen. Hvor medlemsstater vælger at anvende et nationalt IT-system i stedet for referencegennemførelsessoftwaren, der er udviklet af Kommissionen, kan nævnte system udstyres til programmeringsmæssigt at indsamle disse data, og i så fald bør disse data sendes til Kommissionen.

(44)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af forskellene mellem de nationale regler for kompetencer og anerkendelsen og fuldbyrdelsen af afgørelser, men kan på grund af denne forordnings umiddelbare virkning og bindende karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(45)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 13. september 2019 (13).

(46)

For at gøre dens bestemmelser mere tilgængelige og letlæselige bør forordning (EF) nr. 1393/2007 ophæves og erstattes af nærværende forordning.

(47)

I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(48)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —