(1)

Det er en målsætning for Unionen at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved at styrke det europæiske forskningsrum (EFR) med fri bevægelighed for forskere og videnskabelig og teknologisk viden og tilskynde den til at blive mere konkurrencedygtig, herunder inden for dens industri, samtidig med at alle aktiviteter inden for forskning- og innovation (FoI) fremmes med henblik på at gennemføre Unionens strategiske prioriteter og forpligtelser, som i sidste instans har til formål at fremme freden, Unionens værdier og befolkningernes velfærd.

(2)

For at skabe en videnskabelig, teknologisk, økonomisk, miljømæssig og samfundsmæssig effekt i forbindelse med forfølgelsen af denne generelle målsætning og for at maksimere merværdien af Unionens FoI-investeringer bør Unionen investere i FoI gennem Horisont Europa, rammeprogrammet for forskning og innovation 2021-2027 (»programmet«). Programmet bør støtte skabelse, bedre formidling og overførsel af fremragende højkvalitetsviden og højkvalitetsteknologier i Unionen, tiltrække talent på alle niveauer og bidrage til fuld udnyttelse af Unionens talentmasse, facilitere samarbejdsforbindelser og styrke effekten af FoI i forbindelse med udvikling, støtte og gennemførelse af EU-politikker, støtte og styrke indførelse og udrulning af innovative og bæredygtige løsninger i Unionens økonomi, navnlig i små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og i samfundet, håndtere globale udfordringer, herunder klimaændringer og De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), skabe beskæftigelse, øge den økonomiske vækst, fremme den industrielle konkurrenceevne og øge Unionens tiltrækningskraft på FoI-området. Programmet bør fremme alle former for innovation, herunder banebrydende innovation, fremme markedsudrulning af innovative løsninger og optimere foretagelsen af sådanne investeringer med henblik på en øget effekt inden for et styrket EFR.

(3)

Programmet bør oprettes for varigheden af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (4), uden at dette berører de tidsfrister, der er fastsat i Rådets forordning (EU) 2020/2094 (5).

(4)

Programmet bør bidrage til at øge offentlige og private investeringer i FoI i medlemsstaterne og derved medvirke til at nå målet om samlede investeringer i forskning og udvikling på mindst 3 % af Unionens bruttonationalprodukt (BNP). Opnåelse af dette mål ville kræve, at medlemsstaterne og den private sektor supplerer programmet med deres egne styrkede investeringsaktioner inden for forskning, udvikling og innovation.

(5)

Programmet bør med henblik på at opfylde målsætningerne herfor og under overholdelse af princippet om topkvalitet sigte mod bl.a. at styrke samarbejdsforbindelser i Europa og derved bidrage til at mindske FoI-kløften.

(6)

For at bidrage til at opfylde Unionens politikmålsætninger bør aktiviteter, der støttes inden for rammerne af dette program, hvor det er relevant, drage fordel af og inspirere til innovationsvenlig regulering i overensstemmelse med innovationsprincippet for at støtte en hurtigere og mere intensiv omsætning af Unionens betydelige videnaktiver til innovation.

(7)

Begreberne »åben videnskab«, »åben innovation« og »åbenhed over for verden« bør sikre topkvalitet og effekt af Unionens investeringer i FoI samtidig med, at Unionens interesser varetages.

(8)

Åben videnskab, herunder åben adgang til videnskabelige publikationer og forskningsdata, samt optimal formidling og udnyttelse af viden har potentiale til at øge kvaliteten, effekten og udbyttet af videnskab. De har også potentiale til at fremskynde udviklingen af viden ved at gøre den mere pålidelig, effektiv og nøjagtig, lettere at forstå for samfundet og mere lydhør over for samfundsmæssige udfordringer. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at støttemodtagere giver åben adgang til fagfællebedømte videnskabelige publikationer. Ligeledes bør det sikres, at støttemodtagere giver åben adgang til forskningsdata i overensstemmelse med princippet »så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt«, samtidig med at der sikres mulighed for undtagelser under hensyntagen til støttemodtagernes berettigede interesser. Der bør navnlig lægges større vægt på ansvarlig forvaltning af forskningsdata, som bør overholde principperne om, at data skal kunne findes, være tilgængelige og interoperable og kunne videreanvendes (»FAIR-principperne«), navnlig gennem integration af dataforvaltningsplaner. Hvis det er relevant, bør støttemodtagere udnytte de muligheder, der tilbydes gennem den europæiske åbne forskningscloud (EOSC) og den europæiske datainfrastruktur, og indvillige i at fremme principper og praksis vedrørende åben videnskab. Der bør tilskyndes til gensidighed inden for åben videnskab i alle associerings- og samarbejdsaftaler med tredjelande.

(9)

Programmets støttemodtagere, især SMV'er, skal tilskyndes til at gøre brug af de relevante nuværende EU-instrumenter, såsom den europæiske IP-helpdesk, der støtter SMV'er og andre deltagere i programmet med både at beskytte og håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder (IP-rettigheder).

(10)

Programmets udvikling og udformning bør imødekomme behovet for at etablere en kritisk masse af støttede aktiviteter i hele Unionen gennem tilskyndelse til ekspertisebaseret deltagelse af alle medlemsstater og gennem internationalt samarbejde i tråd med 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (»2030-dagsordenen«), SDG'erne og Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Paris-aftalen«) (6). Gennemførelsen af programmet bør styrke forfølgelsen af SDG'erne og Unionens og dens medlemsstaters forpligtelse til at gennemføre 2030-dagsordenen for at opnå bæredygtig udvikling i de tre dimensioner heraf — den økonomiske, sociale og miljømæssige dimension — på en sammenhængende og integreret måde.

(11)

Aktiviteter, der støttes inden for rammerne af programmet, bør bidrage til at opfylde Unionens målsætninger, prioriteter og internationale forpligtelser.

(12)

Programmet bør drage fordel af komplementaritet med eksisterende relevante europæiske FoI-køreplaner og -strategier samt med vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, hvor det er relevant, forudsat at relaterede FoI-behov identificeres i programmets strategiske planlægning.

(13)

Programmet bør sikre gennemsigtighed og ansvarlighed for så vidt angår offentlig finansiering af FoI-projekter og således tilgodese den offentlige interesse.

(14)

Programmet bør støtte FoI-aktiviteter inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber. Dette indebærer at fremme videnskabelig viden på dette område og at udnytte indsigten og fremskridtene fra samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber til at øge den økonomiske og samfundsmæssige effekt af programmet. I søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« bør samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber blive helt integreret på tværs af alle klynger. Ud over fremme af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber i projekter bør integration af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber også støttes, når som helst det er relevant, gennem inkludering af uafhængige eksterne eksperter fra områder inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber i ekspertudvalg og evalueringspaneler og gennem rettidig overvågning af og rapportering om samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber i finansierede forskningsaktioner. Navnlig bør niveauet af integration af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber overvåges i hele programmet.

(15)

I programmet bør der opretholdes en afbalanceret tilgang mellem på den ene side forskning og på den anden side innovation samt mellem bottom-up-finansiering (forsker- eller innovatordrevet) og top-down-finansiering (bestemt ved strategisk fastlagte prioriteter) alt efter arten af de medvirkende FoI-samfund i hele Unionen, typen af og formålet med de udførte aktiviteter og de tilsigtede effekter. Kombinationen af disse faktorer bør være bestemmende for valget af tilgang til de relevante dele af programmet, hvilket alt sammen bidrager til alle programmets generelle og specifikke målsætninger.

(16)

Det samlede budget til komponenten »udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet« i delen »Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af EFR« af programmet, bør udgøre mindst 3,3 % af det samlede budget for programmet og bør først og fremmest være til gavn for juridiske enheder etableret i lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen.

(17)

Topkvalitetsinitiativer bør have til formål at styrke FoI af topkvalitet i de støtteberettigede lande, herunder støtte til uddannelse for at forbedre FoI-lederevner, priser, styrkelse af innovationsøkosystemer og etablering af FoI-netværk, blandt andet på grundlag af forskningsinfrastrukturer, der finansieres af Unionen. Ansøgere bør klart vise, at de pågældende projekter er forbundet med nationale og/eller regionale FoI-strategier, for at de er berettiget til at ansøge om finansiering inden for rammerne af komponenten »udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet« i delen »Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af EFR« af programmet.

(18)

Det bør være muligt at anvende en hurtig procedure for FoI, hvor sagsbehandlingstiden frem til bevilling af støtte ikke bør overstige seks måneder, for at muliggøre hurtigere, bottom-up-adgang til finansiering for små samarbejdskonsortier, der dækker aktioner fra grundforskning til markedsanvendelse.

(19)

Programmet bør støtte alle FoI-stadier, navnlig inden for samarbejdsprojekter, og i missioner og europæiske partnerskaber, alt efter hvad der er relevant. Grundforskning er et væsentligt aktiv og en vigtig forudsætning for at øge Unionens evne til at tiltrække de bedste videnskabsfolk med henblik på at blive et globalt kraftcenter for topkvalitet. Der bør sikres en balance mellem grundforskning og anvendt forskning i programmet. Koblet med innovation vil denne balance støtte Unionens økonomiske konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

(20)

Der er dokumentation for, at accept af mangfoldighed i enhver forstand er afgørende for god videnskab, da videnskab drager fordel af mangfoldighed. Mangfoldighed og inklusivitet bidrager til topkvalitet inden for samarbejdsbaseret FoI: Samarbejde på tværs af fag og sektorer og i hele EFR baner vej for bedre forskning og projektforslag af højere kvalitet, kan føre til større udbredelse i samfundet og kan fremme fordelene ved innovation og således bringe Europa videre.

(21)

For at maksimere effekten af programmet bør der tages særligt hensyn til multidisciplinære, interdisciplinære og tværfaglige tilgange som nøgleelementer i vigtige videnskabelige fremskridt.

(22)

Forskningsaktiviteter, der udføres i søjlen »Videnskabelig topkvalitet«, bør fastlægges i overensstemmelse med de videnskabelige behov og muligheder og bør fremme videnskabelig topkvalitet. Forskningsdagsordenen bør fastlægges i tæt samarbejde med det videnskabelige samfund og lægge vægt på at tiltrække nye FoI-talenter, forskere, der befinder sig i begyndelsen af deres karriere, samtidig med at EFR styrkes, hjerneflugt undgås, og hjernecirkulation fremmes.

(23)

Programmet bør støtte Unionen og dens medlemsstater i at tiltrække de bedste talenter og færdigheder under hensyntagen til det forhold, at der er en meget intens international konkurrence.

(24)

Søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« bør etableres med klynger af FoI-aktiviteter for at maksimere integrationen på tværs af de respektive tematiske områder og samtidig sikre høje og bæredygtige niveauer for effekt for Unionen i forhold til de anvendte ressourcer. Den ville tilskynde til tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk og grænseoverskridende samarbejde i forbindelse med forfølgelsen af SDG'erne ved at følge principperne i 2030-dagsordenen, Parisaftalen og EU-industriernes konkurrenceevne. Tilrettelæggelse af meget ambitiøse, vidtrækkende initiativer i form af FoI-missioner ville gøre det muligt for programmet at opnå en omdannende og systemisk effekt for samfundet til støtte for SDG'erne, også gennem internationalt samarbejde og videnskabsdiplomati. Aktiviteterne i denne søjle bør omfatte hele spektret af FoI-aktiviteter for at sikre, at Unionen forbliver på forkant med udviklingen inden for strategisk fastlagte prioriteter.

(25)

Klyngen »Kultur, kreativitet og inkluderende samfund« bør bidrage væsentligt til forskningen i kulturelle og kreative sektorer, herunder i Unionens kulturarv, og navnlig give mulighed for at oprette en europæisk samarbejdsplatform inden for kulturarv.

(26)

Fuld og rettidig inddragelse af alle typer erhvervsliv i programmet, lige fra individuelle iværksættere og SMV'er til store virksomheder, vil i væsentlig grad bidrage til opfyldelsen af programmets målsætninger og nærmere bestemt hen imod skabelse af bæredygtig beskæftigelse og vækst i Unionen. Et sådant engagement fra erhvervslivets side bør udmønte sig i, at det deltager i de støttede aktioner på niveauer, der mindst svarer til dem, der blev opnået i rammeprogrammet Horisont 2020, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (7) (Horisont 2020).

(27)

Aktioner under programmet ville yde vigtige bidrag til at frigøre potentialet i Unionens strategiske sektorer, herunder centrale støtteteknologier, der afspejler målsætningerne i strategien for Unionens industripolitik.

(28)

Høringer af flere interessenter, herunder civilsamfundet og erhvervslivet, bør bidrage til de perspektiver og prioriteter, der fastlægges gennem den strategiske planlægning. Dette bør munde ud i strategiske FoI-planer, der vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter med henblik på udarbejdelse af arbejdsprogrammernes indhold.

(29)

For at en specifik aktion kan finansieres, bør arbejdsprogrammet tage hensyn til resultatet af specifikke tidligere projekter, samt til det videnskabelige, teknologiske og innovative niveau på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan og til de relevante politik-, markeds- og samfundstendenser.

(30)

Det er vigtigt at støtte Unionens erhvervsliv i at forblive eller blive et af verdens førende inden for innovation, digitalisering og klimaneutralitet, navnlig gennem investeringer i centrale støtteteknologier, der vil understøtte fremtidens erhvervsliv. Programmets aktioner bør afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, sætte skub i investeringer på en forholdsmæssig og gennemsigtig måde, uden overlapning med eller fortrængning af privat finansiering, og have en klar europæisk merværdi og et offentligt investeringsafkast. Dermed vil der sikres overensstemmelse mellem programmets aktioner og Unionens statsstøtteregler med henblik på at tilskynde til innovation og undgå uberettiget konkurrenceforvridning på det indre marked.

(31)

Programmet bør støtte FoI på en integreret måde under overholdelse af alle relevante bestemmelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Begrebet forskning, herunder eksperimentel udvikling, bør anvendes i overensstemmelse med Frascatimanualen, der er udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), mens begrebet innovation bør anvendes i overensstemmelse med Oslomanualen, der er udarbejdet af OECD og Eurostat, og som følger en bred tilgang, der omfatter social innovation og design. I lighed med hvad der var tilfældet i Horisont 2020, bør OECD's definitioner angående teknologisk modenhedsniveau (TRL) fortsat tages i betragtning i forbindelse med klassificeringen af teknologisk forskning, produktudvikling og demonstrationsaktiviteter samt i forbindelse med definitionen af typer af aktioner, som er til rådighed i indkaldelser af forslag. Der bør ikke ydes tilskud til aktioner, hvis aktiviteter går videre end TRL 8. Det bør være muligt for arbejdsprogrammet at yde tilskud til produktvalidering og markedsintroduktion i stor målestok for en given indkaldelse i søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«.

(32)

Programmet bør bidrage til rummålsætninger på et udgiftsniveau, der forholdsmæssigt mindst svarer til niveauet i Horisont 2020.

(33)

Kommissionens meddelelse af 11. januar 2018 med titlen »Midtvejsevaluering af Horisont 2020: Maksimering af virkningen af EU's programmer for forskning og innovation«, Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2017 om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram (8) samt Rådets konklusioner af 1. december 2017 med titlen »Fra den foreløbige evaluering af Horisont 2020 hen imod det niende rammeprogram« rummer et sæt anbefalinger til programmet, herunder til dets regler for deltagelse og formidling. Disse anbefalinger bygger på erfaringerne fra Horisont 2020 samt input fra EU-institutioner og interessenter. Disse anbefalinger omfatter forslag om foranstaltninger til fremme af hjernecirkulation og facilitere åbenhed i FoI-netværk for at investere mere ambitiøst med henblik på at nå en kritisk masse og maksimere effekten, at støtte banebrydende innovation, at prioritere Unionens FoI-investeringer på områder med høj merværdi, navnlig gennem missionsorientering, fuld, velinformeret og rettidig inddragelse af borgerne og omfattende kommunikation, at rationalisere EU-finansieringen for at udnytte FoI-potentialet fuldt ud, herunder forskningsinfrastrukturer i hele Unionen, såsom ved at strømline viften af europæiske partnerskabsinitiativer og samfinansieringsordninger, at udvikle flere og mere konkrete synergier mellem Unionens forskellige finansieringsinstrumenter, navnlig ved at afhjælpe ikkekomplementær interventionslogik og kompleksiteten af de forskellige finansierings- og andre forskrifter og også med sigte på at bidrage til at mobilisere underudnyttet FoI-potentiale i hele Unionen, at styrke internationalt samarbejde og åbenhed over for tredjelandes deltagelse samt at videreføre forenklingen baseret på erfaringerne med gennemførelsen af Horisont 2020.

(34)

I betragtning af, at det er nødvendigt at rette særlig opmærksomhed mod koordinering og komplementaritet mellem forskellige EU-politikker, bør programmet tilstræbe synergier med andre EU-programmer fra deres udformning og strategiske planlægning til projektudvælgelse, forvaltning, kommunikation, formidling og udnyttelse af resultater, overvågning, revision og styring. For så vidt angår finansiering af FoI-aktiviteter bør synergier gøre det muligt at harmonisere regler, herunder reglerne for omkostningers støtteberettigelse, mest muligt. For at undgå dobbeltarbejde eller overlapninger, at øge EU-finansieringens løftestangseffekt og at mindske den administrative byrde for ansøgere og støttemodtagere bør det være muligt at fremme synergier, navnlig ved hjælp af alternativ, kombineret, kumulativ finansiering og overførsler af midler.

(35)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2020/2094 og inden for grænserne af de deri tildelte midler bør der træffes foranstaltninger med henblik på genopretning og resiliens inden for rammerne af programmet for at imødegå covid-19-krisens hidtil usete konsekvenser. Sådanne supplerende midler bør anvendes på en måde, hvormed det sikres, at fristerne i forordning (EU) 2020/2094 overholdes. Sådanne supplerende midler bør udelukkende tildeles FoI-aktioner, der er rettet mod at afhjælpe konsekvenserne af covid-19-krisen, og navnlig dens økonomiske, sociale og samfundsmæssige konsekvenser.

(36)

For at Unionens finansiering kan opnå den størst mulige effekt og give det mest effektive bidrag til opfyldelsen af Unionens politikmålsætninger og forpligtelser bør det være muligt for Unionen at indgå europæiske partnerskaber med partnere i den private og/eller offentlige sektor. Sådanne partnere omfatter erhvervslivet, SMV'er, universiteter, forskningsorganisationer, FoI-interessenter, organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau eller civilsamfundsorganisationer, herunder fonde og ikkestatslige organisationer (NGO'er), der støtter og/eller udfører FoI, forudsat at de ønskede effekter kan opnås mere effektivt i fællesskab end af Unionen alene.

(37)

Det bør afhængigt af medlemsstaternes beslutning være muligt at betragte bidragene fra programmer, der medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som bidrag fra den deltagende medlemsstat til europæiske partnerskaber i henhold til programmet. Denne mulighed bør dog ikke berøre nødvendigheden af at overholde alle de bestemmelser, der gælder for disse bidrag, som fastsat i en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visapolitik (forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027) og de fondsspecifikke forordninger.

(38)

Programmet bør styrke samarbejdet mellem europæiske partnerskaber og partnere i den private og/eller offentlige sektor på internationalt niveau, herunder ved at sammenføre FoI-programmer og grænseoverskridende investeringer i FoI til gensidig fordel for mennesker og virksomheder og samtidig sikre, at Unionen kan fastholde sine interesser på strategiske områder.

(39)

Flagskibe for fremtidige og opdukkende teknologier (FET) har vist sig at være et effektivt instrument, der giver fordele for samfundet gennem en fælles, koordineret indsats fra EU og medlemsstaterne. Aktiviteter, der udføres inden for rammerne af FET-flagskibene Graphene, projektet om menneskehjernen og kvanteteknologi, som støttes i Horisont 2020, vil fortsat blive støttet i programmet gennem indkaldelser af forslag, der indgår i arbejdsprogrammet. Forberedende aktioner, der støttes i FET-flagskibsdelen af Horisont 2020, vil indgå i den strategiske planlægning i forbindelse med programmet og bidrage til arbejdet om missioner, samfinansierede partnerskaber og/eller europæiske partnerskaber med fælles programlægning og regelmæssige indkaldelser af forslag.

(40)

Det Fælles Forskningscenter (JRC) bør fortsat levere uafhængig, kundeorienteret videnskabelig dokumentation og teknisk støtte til Unionens politikker gennem hele politikcyklussen. JRC's direkte aktioner bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, som tager hensyn til EU-politikkernes behov og de relevante behov hos JRC's brugere, og som sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser. JRC bør vedblive med at generere ekstra ressourcer.

(41)

Søjlen »Et innovativt Europa« bør fastlægge en række foranstaltninger for at yde integreret støtte til opfyldelse af behovene hos iværksættere og i forbindelse med iværksætteri, som tilsigter at virkeliggøre og fremskynde banebrydende innovation med henblik på hastig markedsvækst samt fremme Unionens strategiske autonomi og samtidig bevare en åben økonomi. Søjlen bør udgøre et one-stop-shop for at tiltrække og støtte alle typer af innovatorer og innovative virksomheder, såsom SMV'er, herunder nyetablerede virksomheder og i undtagelsestilfælde små midcapselskaber, med potentiale til at opskalere på EU-plan og på internationalt plan. Søjlen bør tilbyde hurtige og fleksible tilskud og medinvesteringer, herunder med private investorer. Disse målsætninger bør forfølges gennem oprettelse af et europæisk innovationsråd (EIC). Søjlen bør også støtte Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og de europæiske innovationsøkosystemer i bred forstand, navnlig gennem europæiske partnerskaber med nationale og regionale innovationsstøtteaktører.

(42)

I denne forordning, og navnlig for så vidt angår aktiviteter, der udføres inden for rammerne af EIC, bør der ved »en nyetableret virksomhed« forstås en SMV i en tidlig fase af sin livscyklus, herunder dem der er oprettet som spinoffvirksomheder fra universiteters forskningsaktiviteter, der sigter mod at finde innovative løsninger og skalerbare forretningsmodeller, og som er uafhængig jf. artikel 3 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (9); ved et »midcapselskab« bør der forstås et selskab, som ikke er en SMV, og som har mellem 250 og 3 000 ansatte, idet antallet af ansatte beregnes i overensstemmelse med afsnit I, artikel 3-6, i bilaget til nævnte henstilling; og ved et »lille midcapselskab« bør der forstås et midcapselskab, som har op til 499 ansatte.

(43)

Politikmålsætningerne for programmet skal også gennemføres via finansielle instrumenter og budgetgaranti fra InvestEU-programmet, hvorved synergier mellem de to programmer fremmes.

(44)

EIC bør sammen med andre komponenter af programmet stimulere alle former for innovation spændende fra inkrementel til banebrydende og disruptiv innovation, som især er rettet mod markedsskabende innovation. EIC bør i kraft af sine Pathfinder- og Acceleratorinstrumenter tilsigte at udpege, udvikle og udrulle højrisikoinnovationer af enhver art, herunder inkrementelle innovationer, med hovedfokus på banebrydende, disruptive og højteknologiske innovationer, der har potentiale til at blive markedsskabende innovationer. Gennem sammenhængende og strømlinet støtte bør EIC udfylde det nuværende tomrum inden for offentlig støtte og private investeringer med henblik på banebrydende innovation. EIC's instrumenter kræver særlige juridiske og forvaltningsmæssige ordninger for at afspejle dets målsætninger, navnlig aktioner med henblik på udrulning på markedet.

(45)

Hensigten med Accelerator er at bygge bro over »dødens dal« mellem forskning, fasen før massekommercialisering og opskalering af virksomheder. Accelerator vil yde støtte til operationer med stort potentiale, der indebærer sådanne teknologiske, videnskabelige, finansielle, ledelsesmæssige eller markedsmæssige risici, at de endnu ikke anses for at være egnede til bankfinansiering og derfor ikke kan mobilisere betydelige investeringer fra markedet, og derved supplere InvestEU-programmet.

(46)

I tæt synergi med InvestEU-programmet bør Accelerator i dens blandede finansierings- og egenkapitalstøtteform finansiere projekter, der gennemføres af SMV'er, herunder nyetablerede virksomheder, og i undtagelsestilfældetilfælde små midcapselskaber, som enten endnu ikke er i stand til at generere indtægter, som endnu ikke er rentable, eller som endnu ikke er i stand til at tiltrække tilstrækkelige investeringer til fuldt ud at gennemføre deres projekters forretningsplan. Sådanne støtteberettigede enheder ville blive betragtet som ikke værende egnede til bankfinansiering, selv om en del af deres investeringsbehov kunne være blevet eller kunne blive dækket af en eller flere investorer som f.eks. en privat eller offentlig bank, et family office, en venturekapitalfond eller en business angel. På denne måde har Accelerator til formål at overvinde et markedssvigt og finansiere enheder, der er lovende, men som endnu ikke er egnede til bankfinansiering, der er involveret i banebrydende markedsskabende innovationsprojekter. Når disse projekter bliver egnede til bankfinansiering, kunne de finansieres fra InvestEU-programmet.

(47)

Selv om budgettet for Accelerator hovedsageligt bør fordeles gennem blandet finansiering, bør Accelerators støtte udelukkende i form af tilskud til SMV'er, herunder nyetablerede virksomheder, med henblik på artikel 48 svare til den støtte, der ydes fra SMV-instrumentets budget i Horisont 2020.

(48)

EIT bør primært via sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) og ved at udvide sin regionale innovationsordning tage sigte på at styrke innovationsøkosystemer, som håndterer globale udfordringer. Dette bør opnås ved at fremme integration af innovation, forskning, videregående uddannelse og iværksætteri. EIT bør i overensstemmelse med en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (»EIT-forordningen«) og EIT's strategiske innovationsdagsorden, der er omhandlet i en afgørelse vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for 2021-2027, fremme innovation gennem sine aktiviteter og bør i væsentlig grad øge sin støtte til integration af videregående uddannelse inden for innovationsøkosystemet, navnlig ved at stimulere iværksætteruddannelse, fremme stærkt ikkefagspecifikt samarbejde mellem erhvervslivet og den akademiske verden og udpege potentielle færdigheder for kommende innovatorer for at håndtere globale udfordringer, hvilket omfatter avancerede digitale færdigheder og innovationsfærdigheder. EIT's støtteordninger bør være til gavn for EIC-støttemodtagere, samtidig med at nyetablerede virksomheder hidrørende fra EIT's VIF'er bør have forenklet og dermed hurtigere adgang til EIC-aktioner. Selv om EIT's fokus på innovationsøkosystemer bør gøre det naturligt egnet inden for søjlen »Et innovativt Europa«, bør det også støtte de andre søjler, alt efter hvad der er relevant. Unødvendig overlapning mellem VIF'er og andre instrumenter inden for samme område, navnlig andre europæiske partnerskaber, bør undgås.

(49)

Der bør sikres og bevares lige vilkår for virksomheder, der konkurrerer på et givet marked, eftersom dette er et centralt krav for, at alle typer innovation, herunder banebrydende, disruptiv og inkrementel innovation, kan trives, hvilket sætter især et stort antal små og mellemstore innovatorer i stand til at opbygge FoI-kapacitet, høste udbyttet af deres investering og erobre en andel af markedet.

(50)

Programmet bør fremme og integrere samarbejde med tredjelande og internationale organisationer og initiativer på grundlag af Unionens interesser, gensidige fordele, internationale forpligtelser, videnskabsdiplomati og, så vidt muligt, gensidighed. Internationalt samarbejde bør sigte mod at styrke Unionens ekspertise inden for FoI, tiltrækningskraft, evne til at fastholde de bedste talenter samt økonomisk og industriel konkurrenceevne, at håndtere globale udfordringer, herunder SDG'erne ved at følge principperne i 2030-dagsordenen og Parisaftalen, og at støtte Unionens eksterne politikker. En tilgang med en generel åbenhed for international deltagelse og målrettede internationale samarbejdsaktioner bør følges, herunder gennem passende berettigelse til finansiering for enheder, der er etableret i lav- til mellemindkomstlande. Unionen bør sigte mod at indgå internationale samarbejdsaftaler på FoI-området med tredjelande. Samtidig bør tredjelandes associering, navnlig i samarbejdsmæssige dele af programmet, fremmes i overensstemmelse med associeringsaftaler, idet der fokuseres på merværdi for Unionen. Ved tildelingen af associerede landes finansielle bidrag til programmet bør Kommissionen tage hensyn til omfanget af disse tredjelandes juridiske enheders deltagelse i programmets forskellige dele.

(51)

Med et tættere forhold mellem videnskab og samfund og optimering af fordelene ved deres samspil for øje bør programmet engagere og inddrage alle samfundsaktører, såsom borgere og civilsamfundsorganisationer, i fælles udarbejdelse og medskabelse af dagsordener og indhold vedrørende ansvarlig forskning og innovation (RRI), og gennemgående i processer, som imødekommer borgernes og civilsamfundets bekymringer, behov og forventninger, fremme videnskabelig uddannelse, gøre videnskabelig viden offentligt tilgængelig og lette borgeres og civilsamfundsorganisationers deltagelse i programmets aktiviteter. Dette bør gøres i hele programmet og gennem særskilte aktiviteter i delen »Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af EFR«. Inddragelse af borgerne og civilsamfundet i FoI bør ledsages af offentlige outreachaktiviteter for at skabe og fastholde offentlig støtte til programmet. Programmet bør også søge at fjerne hindringer for og fremme synergier mellem videnskab, teknologi, kultur og kunst for at opnå en ny kvalitet af bæredygtig innovation. De foranstaltninger, som træffes med henblik på at forbedre inddragelsen af borgerne og civilsamfundet i de støttede projekter, bør overvåges.

(52)

I programmet bør der, hvor det er relevant, tages hensyn til de særlige karakteristika for regionerne i den yderste periferi som anført i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i tråd med Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 med titlen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi«, som Rådet har hilst velkommen.

(53)

De aktiviteter, der udvikles inden for programmets rammer, bør tilstræbe at fjerne skævheder og uligheder mellem mænd og kvinder, forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder inden for FoI, herunder princippet om lige løn uden forskelsbehandling baseret på køn, i overensstemmelse med artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 og 157 i TEUF. Kønsaspektet bør integreres i FoI-indhold og følges på alle stadier i forskningscyklussen. Desuden bør programmets aktiviteter tage sigte på at fjerne uligheder og fremme lighed og mangfoldighed i alle aspekter af FoI med hensyn til alder, handicap, race og etnicitet, religion eller tro samt seksuel orientering.

(54)

I lyset af de særlige forhold i forsvarsindustrisektoren bør nærmere bestemmelser for EU-finansiering til forsvarsforskningsprojekter fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 (10) (»Den Europæiske Forsvarsfond«), hvori reglerne for deltagelse i forsvarsforskning fastlægges. Aktiviteter, der skal udføres inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond, bør udelukkende have fokus på forsvarsforskning og -udvikling, mens aktiviteter, der udføres inden for rammerne af særprogrammet oprettet ved Rådets afgørelse 2021/764 (11) (»særprogrammet«) og EIT, udelukkende bør have fokus på civile anvendelser. Unødvendig overlapning bør undgås.

(55)

Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (12), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Denne finansieringsramme omfatter et beløb på 580 000 000 EUR i løbende priser til det særprogram, der er oprettet ved afgørelse (EU) 2021/764, og til EIT i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 16. december 2020 om styrkelse af særprogrammer og tilpasning af basisretsakter (13).

(56)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (14) (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette program. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(57)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan der ydes tilskud til en allerede påbegyndt aktion, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte aktionen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, er dog ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå enhver afbrydelse af Unionens støtte, som kan være til skade for Unionens interesser, bør det være muligt i finansieringsafgørelsen i en begrænset periode ved begyndelsen af FFR 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde at fastsætte, at aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede fra begyndelsen af regnskabsåret 2021, selv om de er gennemført og påløbet, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(58)

Der bør gennem hele programmet konstant tilstræbes administrativ forenkling, navnlig reduktion af den administrative byrde for støttemodtagere. Kommissionen bør endvidere forenkle sine værktøjer og retningslinjer på en sådan måde, at de udgør en minimal byrde for støttemodtagere. Kommissionen bør navnlig overveje at udsende en forkortet udgave af vejledningen.

(59)

Fuldførelsen af det digitale indre marked og de stadig større muligheder som følge af konvergensen mellem digitale og fysiske teknologier kræver øgede investeringer. Programmet bør bidrage til denne indsats med en betydelig forøgelse af udgifterne til primære aktiviteter inden for digital FoI sammenlignet med Horisont 2020 (15). Dette bør sikre, at Europa forbliver i front, når det drejer sig om FoI på det digitale område.

(60)

Kvanteforskning inden for rammerne af klyngen »Det digitale område, industri og rummet« under søjle II bør prioriteres i betragtning af dens afgørende rolle i den digitale omstilling, nemlig ved at udvide Europas videnskabelige lederskab og ekspertise inden for kvanteteknologier, så det planlagte budget, der blev fastsat i 2018, kan nås.

(61)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (16) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (17), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (18) og (EU) 2017/1939 (19) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner.

Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (20). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(62)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (21), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(63)

I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (22) er personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande eller territorier, finansieringsberettigede med forbehold af programmets regler og målsætninger og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(64)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (23) bør dette program evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke rapporterings- og overvågningskrav, samtidig med at overregulering og en administrativ byrde undgås, navnlig for medlemsstaterne og programmets støttemodtagere. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis.

(65)

For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets målsætninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af bilag V med hensyn til indikatorerne for effektveje, hvis det skønnes at være nødvendigt, og for at fastsætte referencescenarier og mål samt for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(66)

Sammenhæng og synergier mellem programmet og Unionens rumprogram vil fremme en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor, styrke Europas uafhængighed i forbindelse med adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert og trygt miljø samt styrke Europas rolle som global aktør. Topkvalitet i forskning, banebrydende løsninger og downstreambrugere i programmet vil blive støttet af data og tjenester, som stilles til rådighed via Unionens rumprogram.

(67)

Sammenhæng og synergier mellem programmet og Erasmus+ vil fremme indførelsen af forskningsresultater gennem uddannelsesaktiviteter, sprede innovationsånden til uddannelsessystemet og sikre, at uddannelsesaktiviteter bygger på de seneste FoI-aktiviteter. I den forbindelse vil programmet efter de pilotaktioner, der blev iværksat inden for rammerne af Erasmus+ 2014-2020 vedrørende europæiske universiteter, komplementere støtten fra Erasmus+ til europæiske universiteter på en synergetisk måde, hvor det er relevant.

(68)

For at øge programmets effekt med hensyn til gennemførelse af Unionens prioriteter bør der tilskyndes til og tilstræbes synergier med programmer og instrumenter, der har til formål at imødekomme nye EU-behov, herunder med mekanismen for en retfærdig omstilling, genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU4Health-programmet.

(69)

Reglerne for deltagelse og formidling bør i tilstrækkelig grad afspejle programmets behov, idet der tages hensyn til de rejste betænkeligheder og fremsatte anbefalinger fra forskellige interessenter samt i midtvejsevalueringen af Horisont 2020, som blev foretaget med bistand fra uafhængige eksterne eksperter.

(70)

Fælles regler i hele programmet bør sikre en sammenhængende ramme, som faciliterer deltagelse i programmer, der støttes finansielt af programmets budget, herunder deltagelse i programmer, der forvaltes af finansieringsorganer, såsom EIT, fællesforetagender eller enhver anden struktur i henhold til artikel 187 i TEUF, og deltagelse i programmer, der iværksættes af medlemsstaterne i henhold til artikel 185 i TEUF. Det bør være muligt at vedtage særlige regler, men sådanne undtagelser bør begrænses til, når det er strengt nødvendigt og behørigt begrundet.

(71)

Aktioner, der falder ind under programmets anvendelsesområde, bør overholde grundlæggende rettigheder og respektere de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Sådanne aktioner bør være i overensstemmelse med alle retlige forpligtelser, herunder international ret, og enhver relevant afgørelse fra Kommissionen, såsom Kommissionens meddelelse af 28. juni 2013 (24), samt etiske principper, hvilket indbefatter at undgå at krænke forskningsintegriteten. Der bør tages hensyn til udtalelser fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, hvor det er relevant. Der bør også tages hensyn til artikel 13 i TEUF i forbindelse med forskningsaktiviteter, og anvendelsen af dyr i forskning og forsøg bør mindskes med henblik på i sidste instans at erstatte deres anvendelse.

(72)

For at sikre videnskabelig topkvalitet og i overensstemmelse med artikel 13 i chartret bør programmet fremme respekten for den akademiske frihed i alle lande, der modtager midler fra programmet.

(73)

I overensstemmelse med målsætningerne for internationalt samarbejde som beskrevet i artikel 180 og 186 i TEUF bør deltagelse af juridiske enheder, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer fremmes på grundlag af gensidige fordele og Unionens interesser. Gennemførelsen af programmet bør være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 75 og 215 i TEUF, og bør overholde international ret. For så vidt angår aktioner vedrørende Unionens strategiske aktiver, interesser, uafhængighed eller sikkerhed bør det være muligt at begrænse deltagelse i programmets specifikke aktioner til juridiske enheder, som kun er etableret i medlemsstaterne, eller til juridiske enheder, som er etableret i nærmere angivne associerede lande eller andre tredjelande ud over medlemsstaterne. Enhver udelukkelse af juridiske enheder, som er etableret i Unionen eller i associerede lande, som direkte eller indirekte kontrolleres af ikkeassocierede tredjelande eller af juridiske enheder fra ikkeassocierede tredjelande, bør tage hensyn til på den ene side de risici, som inddragelsen af sådanne enheder ville indebære, og på den anden side de fordele, som deres deltagelse ville generere.

(74)

Programmet anerkender, at klimaændringer er en af de største globale og samfundsmæssige udfordringer, og afspejler betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at gennemføre Parisaftalen og nå SDG'erne. I overensstemmelse med bør programmet bidrage til at integrere klimaaktioner og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamålsætninger. Klimatiltag bør integreres på passende vis i FoI-indhold og anvendes på alle stadier i forskningscyklussen.

(75)

I forbindelse med den klimarelaterede effektvej bør Kommissionen aflægge rapport om resultaterne, innovationerne og de aggregerede anslåede virkninger af projekter, der er klimarelevante, herunder pr. programdelen og pr. gennemførelsesmetode. Kommissionen bør ved gennemførelsen af sin analyse tage hensyn til de langsigtede økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige omkostninger og fordele for EU-borgerne som følge af programmets aktiviteter, herunder indførelse af innovative løsninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, den anslåede effekt på beskæftigelsen og virksomhedsoprettelser, økonomisk vækst og konkurrenceevne, ren energi, sundhed og trivsel, herunder luft-, jord- og vandkvalitet. Resultaterne af denne analyse af effekten bør offentliggøres, bør vurderes i forbindelse med Unionens klima- og energimål og bør bidrage til den efterfølgende strategiske planlægning og fremtidige arbejdsprogrammer.

(76)

For at afspejle betydningen af at håndtere det dramatiske tab af biodiversitet bør FoI-aktiviteter under programmet bidrage til bevaring og genoprettelse af biodiversiteten og til at opfylde den overordnede ambition om at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter under FFR til biodiversitetsmålsætninger i 2024 og 10 % af de årlige udgifter under FFR til biodiversitetsmålsætninger i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmålene i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter.

(77)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og af Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(78)

Det er muligt, at anvendelsen af følsomme baggrundsoplysninger eller uautoriserede personers adgang til følsomme resultater har en skadelig effekt på Unionens eller en eller flere medlemsstaters interesser. Håndtering af fortrolige data og klassificerede informationer bør derfor være omfattet af al relevant EU-ret, herunder institutionernes interne regler, såsom Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (25).

(79)

Det er nødvendigt at fastsætte minimumsbetingelser for deltagelse, både som en hovedregel, hvor et konsortium bør omfatte mindst én juridisk enhed fra en medlemsstat, og med hensyn til de nærmere enkeltheder ved særlige typer af aktioner inden for rammerne af programmet.

(80)

Det er nødvendigt at fastsætte vilkår og betingelser for ydelse af EU-finansiering til deltagere i aktioner inden for rammerne af programmet. Tilskud bør være den vigtigste form for støtte i programmet. De bør gennemføres under hensyntagen til alle former for bidrag, der er fastsat i finansforordningen, herunder faste beløb, faste takster eller enhedsomkostninger, med henblik på yderligere forenkling. Støttemodtagernes rettigheder og forpligtelser bør fastsættes i tilskudsaftalen, herunder, hvor det er relevant, koordinatorens rolle og opgaver. Der bør sikres et tæt samarbejde med medlemsstaternes eksperter ved udarbejdelsen af standardtilskudsaftalerne og ved enhver væsentlig ændring heraf, blandt andet med henblik på yderligere forenkling for støttemodtagere.

(81)

Finansieringssatserne i denne forordning anføres som maksima for at overholde samfinansieringsprincippet.

(82)

Programmet bør i overensstemmelse med finansforordningen skabe grundlag for en mere udbredt accept af støttemodtagernes sædvanlige omkostningsregnskabspraksis for så vidt angår personaleomkostninger og enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser, herunder for store forskningsinfrastrukturer som omhandlet i Horisont 2020. Anvendelse af enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser, der beregnes i overensstemmelse med støttemodtagernes sædvanlige regnskabspraksis, og som kombinerer faktiske direkte omkostninger og indirekte omkostninger, bør være en mulighed, der kan vælges af alle støttemodtagere. I denne forbindelse bør støttemodtagere kunne medtage faktiske indirekte omkostninger, der beregnes på grundlag af fordelingsnøgler, i sådanne enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser.

(83)

Den nuværende ordning for godtgørelse af faktiske personaleomkostninger bør forenkles yderligere på grundlag af den tilgang med projektbaseret aflønning, som er udviklet inden for rammerne af Horisont 2020, og yderligere tilpasses til finansforordningen med henblik på at reducere aflønningsgabet mellem EU-forskere, der deltager i programmet.

(84)

Den deltagergarantifond, der er oprettet i henhold til Horisont 2020 og forvaltes af Kommissionen, har vist sig at være en vigtig beskyttelsesmekanisme, der mindsker risiciene i forbindelse med skyldige beløb, som misligholdende deltagere ikke tilbagebetaler. Derfor bør deltagergarantifonden, som omdøbes til den gensidige forsikringsmekanisme (»mekanismen«), videreføres og udvides til andre finansieringsorganer, navnlig til initiativer i medfør af artikel 185 i TEUF. Det bør være muligt at udvide mekanismen til støttemodtagere i ethvert andet direkte forvaltet EU-program. På grundlag af nøje overvågning af de mulige negative afkast af mekanismens investeringer bør Kommissionen træffe de passende afbødende foranstaltninger for at gøre det muligt for mekanismen at fortsætte sine interventioner til beskyttelse af Unionens finansielle interesser og betale bidrag tilbage til støttemodtagere i forbindelse med udligning af saldoen.

(85)

Regler for udnyttelse og formidling af resultater bør fastsættes for at sikre, at støttemodtagere efter omstændighederne beskytter, udnytter, formidler og giver adgang til resultater. Der bør lægges større vægt på at udnytte disse resultater, og Kommissionen bør udpege og bidrage til at maksimere støttemodtageres muligheder for at udnytte resultater, især i Unionen. Udnyttelsen af resultater bør tage hensyn til programmets principper, herunder fremme af innovation i Unionen og styrkelse af EFR.

(86)

De centrale elementer i Horisont 2020's ordning for evaluering og udvælgelse af forslag med dets særlige fokus på topkvalitet og, hvor det er relevant, på »effekt« og »gennemførelsens kvalitet og effektivitet« bør opretholdes. Forslag bør fortsat udvælges på grundlag af en evaluering foretaget af uafhængige eksterne eksperter. Evalueringsprocessen bør tilrettelægges således, at interessekonflikter og mangel på uvildighed undgås. Muligheden for en indgivelsesprocedure med to faser bør tages i betragtning, og anonymiserede forslag kunne, hvor det er relevant, evalueres i første evalueringsfase. Kommissionen bør fortsat inddrage uafhængige observatører i evalueringsprocessen, hvor det er relevant. For aktiviteter inden for rammerne af Pathfinder, missioner og i andre behørigt begrundede tilfælde som omhandlet i arbejdsprogrammet kan nødvendigheden af at sikre overordnet sammenhæng i projektporteføljen tages i betragtning, forudsat at forslagene er nået over de gældende tærskler. Målsætningerne og procedurerne herfor bør offentliggøres på forhånd. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 200, stk. 7, bør ansøgere underrettes om evalueringen af deres forslag, herunder navnlig, hvis det er relevant, om årsagerne til afvisning.

(87)

For at mindske den administrative byrde for modtagere af EU-midler bør systematisk gensidig tillid til vurderinger og revisioner i forbindelse med andre EU-programmer gennemføres i overensstemmelse med finansforordningens artikel 126 og 127 for alle dele af programmet, hvor det er muligt. Gensidig tillid bør udtrykkeligt muliggøres ved også at tage hensyn til andre forsikringselementer, såsom system- og procesrevisioner.

(88)

Særlige udfordringer inden for FoI bør håndteres ved hjælp af priser, herunder fælles eller forbundne priser, hvor det er relevant, tilrettelagt af Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan sammen med andre EU-organer, associerede lande, andre tredjelande, internationale organisationer eller juridiske enheder, der drives på nonprofitbasis. Priser bør støtte opfyldelsen af programmets målsætninger.

(89)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de pågældende aktioners specifikke målsætninger og opnå resultater, under hensyntagen til navnlig kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og skalaer for enhedsomkostninger.

(90)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og gøre det muligt at starte gennemførelsen fra begyndelsen af FFR 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt og bør finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(91)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af hensynet til at undgå overlapninger, nå kritisk masse på nøgleområder og maksimere EU-merværdi bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(92)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 (26) og forordning (EU) nr. 1291/2013 bør derfor ophæves —