51998AC1128

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Handlingsplan for det indre marked« (98/C 407/12)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 9. december 1997 under henvisning til forretningsordenens artikel 23 at afgive udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Industri, Handel, Håndværk og Tjenesteydelser, som udpegede John Lyons til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 8. juli 1998.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 357. plenarforsamling af 9. og 10. september 1998, mødet den 9. september 1998, med 108 stemmer for, 3 imod og 2 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Anden udgave af Kommissionens »resultattavle« for det indre marked (Single Market Scoreboard) blev offentliggjort medio maj 1998. ØSU afgav den 25. marts 1998 () udtalelse om første udgave, som udkom i november 1997. I forbindelse med udgivelsen af sin »Handlingsplan for det indre marked« i juni 1997 () erklærede Kommissionen, at den fremover hver sjette måned ville offentliggøre detaljerede indikatorer for det indre marked og for medlemsstaternes gennemførelse af handlingsplanen.

1.2. Den nye udgave af resultattavlen fortjener lige så stor ros som den første. Den indeholder detaljerede, emneopdelte oplysninger og redegør klart for de fremskridt, der er gjort inden for de forskellige områder af gennemførelsesprocessen. Resultattavlen gennemgår punkt for punkt, hvad der er gennemført, og hvad der ikke er gennemført i de enkelte medlemsstater.

1.3. Anden udgave indeholder betydeligt flere oplysninger end første udgave. Ud over at ajourføre oplysningerne i første resultattavle om gennemførelsen af direktiverne for det indre marked og af overtrædelsesprocedurerne indeholder den oplysninger om de fremskridt, der er gjort med teknisk harmonisering og tekniske standarder og med indførelse af større gennemsigtighed. Herudover giver den oplysninger om feedback fra EU-borgere og om økonomisk integration i det indre marked. Hensigten med denne udtalelse er ikke at gengive Kommissionens oplysninger inden for alle disse områder og endnu mindre at kommentere de enkelte punkter, men ganske enkelt at sætte fokus på de spørgsmål, der forekommer at være de vigtigste.

2. Kommissionens rapport - bemærkninger

2.1. Gennemførelse af reglerne for det indre marked

2.1.1. Andelen af de direktiver, der endnu ikke er omsat til national lovgivning i alle medlemsstater (dvs. i hele EU) faldt til 18,2 % i maj 1998. Dette skal i ses i forhold til den andel på 26,7 % i november 1997, som er omtalt i den første resultattavle. Sverige, Finland, Tyskland og Grækenland er fremhævet på grund af de fremskridt, der er gjort i disse lande i den mellemliggende tid. Den 1. maj 1998 var der imidlertid stadig 249 direktiver (næsten en femtedel af hele lovgivningen om det indre marked), som ikke var blevet implementeret i alle medlemsstater.

2.1.2. En interessant ny tabel giver en kvantitativ analyse af problemområderne, som viser sig fortrinsvis at være telekommunikation, intellektuel og industriel ejendomsret, transport og offentlige indkøb. Inden for hvert af disse områder er langt over 50 % af direktiverne endnu ikke gennemført i alle medlemsstater. ØSU opfordrer Kommissionen til at foretage en analyse af årsagerne til vanskelighederne inden for disse områder.

2.1.3. Tallene vedrørende direktivernes omsætning til national lovgivning er i det store og hele opmuntrende. Der er sket markante fremskridt, siden den første resultattavle blev offentliggjort. Ikke desto mindre er der lang vej igen, før målet på en 100 procents gennemførelse inden årets udgang er nået, og der er stor sandsynlighed for, at målet ikke bliver nået. Med henblik på at fremme en effektiv gennemførelse af bestemmelserne opfordrer ØSU endnu en gang Kommissionen til oftere at overveje indførelsen af forordninger i stedet for direktiver.

2.1.4. Den bedste gennemførelsesnyhed i 2. resultattavle er uden tvivl, at alle medlemsstater nu har oprettet koordinationscentre for bearbejdning og afhjælpning af problemer i forbindelse med det indre marked, at de alle har etableret kontaktorganer for virksomheder og borgere, og at de alle har givet oplysninger om klager og overtrædelsesprocedurer. Det betyder, at der nu er etableret en administrativ struktur i alle medlemsstater, hvilket i princippet og med tiden skulle sætte både Kommissionen og medlemsstaterne i stand til at være velunderrettede og konsekvente, når de behandler overtrædelses- og gennemførelsesspørgsmål. Nu, hvor denne struktur er på plads, må Kommissionen imidlertid ikke lægge hænderne i skødet og afvente udviklingen. Den må omgående skride til handling og dels sikre, at virksomheder og borgere i alle medlemsstater kender til disse kontaktorganer og koordinationscentre, dels træffe konkrete foranstaltninger for at give alle i EU bedre adgang til dem.

2.1.5. I et afsnit fremsætter Kommissionen den noget usædvanlige, nærmest besynderlige bemærkning, at enhver mistanke om, at medlemsstaterne gennemfører enhedsmarkedslovgivningen om det indre marked på en måde, som tjener nationale interesser, må fjernes. Bemærkningen er bemærkelsesværdig fordi den står isoleret, uden kontekst. Det fremgår ikke, hvem der skulle nære en sådan mistanke, eller om bestemte medlemsstater er genstand for mistanken. Bemærkningen er heller ikke fremsat med henblik på at fjerne mistanken. Medlemsstaterne vil i lige så høj grad som ØSU være interesseret i at vide, om og, i givet fald, hvornår Kommissionen agter at følge bemærkningen op med konkret handling.

2.2. Overtrædelser

2.2.1. Ordet »overtrædelsesprocedure« dækker både de formelle regler, hvorefter Kommissionen meddeler en medlemsstat, at den muligvis har overtrådt reglerne for det indre marked, og den efterfølgende proces, som fører til, at problemet enten bliver løst eller henvises til EF-Domstolen. Overtrædelsen kan være i form af en ukorrekt omsætning af direktiver eller anden lovgivning om det indre marked, herunder traktatfæstede bestemmelser. Kommissionen indleder en klage ved at sende en åbningsskrivelse til den pågældende medlemsstat. Hvis svaret ikke er tilfredsstillende, sender Kommissionen en begrundet udtalelse til medlemsstaten, og hvis svaret herpå ikke er tilfredsstillende, beslutter Kommissionen, om sagen skal indbringes for Domstolen.

2.2.2. Kommissionen oplyser, at der i ca. 15 % af alle sager (i 1997) ikke blev svaret på Kommissionens åbningsskrivelse eller de efterfølgende begrundede udtalelser. Italien, Luxembourg og Portugal synes at have haft de største vanskeligheder, navnlig med at svare på nogle af de begrundede udtalelser. På den anden side overskred samtlige medlemsstater undtagen én (Irland) den normale svarfrist på 60 dage for disse to typer meddelelser med gennemsnitligt 20-30 dage. Nederlandene, Portugal og Storbritannien var et godt stykke over 120 dage om at svare på begrundede udtalelser i 1997.

2.2.3. Kommissionen peger på, at antallet af overtrædelsesprocedurer ikke viser noget tegn på at falde, men tilføjer, at oplysningerne må tages med et vist forbehold, da den endelige beslutning ligger hos Domstolen alene. I perioden 1. marts 1997-1. marts 1998 var antallet af åbningsskrivelser 392 sammenlignet med 242 i perioden 1. september 1996-1. september 1997, mens antallet af begrundede udtalelser var henholdsvis 140 og 68. Antallet af sager, der blev henvist til EF-Domstolen, steg fra 27 til 38. Før der foreligger flere oplysninger fra Kommissionen, kan man ikke afgøre, om disse stigninger blot er en midlertidig afvigelse fra normen, eller om der er tale om en ny udvikling.

2.2.4. På den anden side blev 132 (af 392) sager i perioden 1. marts 1997-1. marts 1998 afsluttet efter en åbningsskrivelse fra Kommissionen, og yderligere 42 (af 140) sager blev afsluttet efter en begrundet udtalelse. De medlemsstater, der modtog flest begrundede udtalelser i denne periode, var Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Portugal. Finland modtog ingen begrundede udtalelser, Danmark modtog 1 og Sverige 2. Antallet af sager, der endte med at blive henvist til Domstolen, var relativt lille - i alt 38. Belgien, Tyskland, Frankrig og Italien fik hver seks sager henvist til Domstolen, og Spanien 5.

2.2.5. Kommissionens konkluderende bemærkninger om overtrædelser er bemærkelsesværdig. Konklusionen går ud på, at »der et vist sammenfald mellem de lande, der har den højeste andel af overtrædelsessager, og de lande, som er længst om at få omsat bestemmelserne til national lovgivning. Der bør ganske vist ikke drages nogen endelig slutning heraf, men det fremgår tydeligt, hvilke medlemsstater der mest konsekvent gennemfører reglerne for det indre marked.« Denne bemærkning er efter ØSU's mening så stærk, at Kommissionen bliver nødt til enten at følge den op ved at nævne de pågældende medlemsstater ved navn eller trække bemærkningen tilbage.

2.3. Gennemførelse

2.3.1. I betragtning af de synspunkter, Kommissionen gav udtryk for i sin oprindelige handlingsplan for det indre marked, er gennemførelse et område, hvor Kommissionen siger mindre, end man kunne forvente. I denne udgave af resultattavlen nævnes, hvor lang tid en retssag kan vare. I tilfælde, hvor Domstolen skal afgive kendelse, kan det ved manglende omsætning af reglerne tage op til 5 år og ved ukorrekt anvendelse eller omsætning op til 8 år, før en sag er afsluttet.

2.3.2. Dette må helt oplagt være for lang tid for begge parter. ØSU har allerede henledt opmærksomheden på, at retssagerne tager for lang tid, hvilket svækker gennemførelsesprocessen. »For sen retfærdighed er ingen retfærdighed«, siger man. Det må nu være på sin plads at undersøge mulighederne for at få afsluttet sagerne hurtigere.

2.3.3. I sin »Handlingsplan for det indre marked« nævner Kommissionen alternative og/eller supplerende gennemførelsesforanstaltninger. Kommissionen understreger, at den vil forelægge alvorlige tilfælde af manglende gennemførelse for Rådet (det indre marked). Kommissionen har endnu ikke indberettet nogen sager, og man må derfor gå ud fra, at der ikke har været nogen.

2.3.4. Kommissionen skriver videre, at den i tilfælde af grove brud på EF-bestemmelserne, som i alvorlig grad går ud over det indre markeds funktion, bør kunne gribe hurtigt ind over for medlemsstater, om nødvendigt med sanktioner. Kommissionen tilføjer, at en styrkelse af dens gennemførelsesbeføjelser ville bidrage hertil og gøre det muligt at løse problemerne hurtigere. ØSU forstår, at Kommissionen er i færd med at udarbejde forslag herom, og at Kommissionen håber at kunne forelægge forslagene senere på året. Hvis det lykkes, vil det være et betydeligt skridt fremad, som ØSU vil følge med stor interesse.

2.4. Gennemsigtighedsmekanismer

2.4.1. Dette er et nyt afsnit i resultattavlen. Det indeholder bemærkninger om tekniske bestemmelser, om anmeldelse af nationale foranstaltninger og om de fremskridt, der er gjort med SLIM-projektet.

2.4.2. I henhold til direktiv 83/189/EØF skal medlemsstaterne underrette Kommissionen (og hinanden) om nye tekniske bestemmelser, som de agter at indføre. Dette giver Kommissionen (og de øvrige medlemsstater) mulighed for at afgøre, om bestemmelserne vil være forenelige med reglerne for det indre marked.

2.4.3. Den hurtige vækst i denne type anmeldelser blev behandlet i ØSU's initiativudtalelse af 25. marts 1998 (). De betænkeligheder, som ØSU gav udtryk for i denne initiativudtalelse, deles af Kommissionen i den nye udgave af resultattavlen. Kommissionens tal viser imidlertid, at den andel af anmeldelserne, som strider imod fællesskabslovgivningen, ikke er steget i samme takt, men har ligget på omkring 230 i de sidste to år. Det er endnu for tidligt at sige, om dette bør give anledning til optimisme med hensyn til medlemsstaternes adfærd. ØSU mener fortsat, at en stadig større udbredelse af nationale standarder i sig selv er uheldig.

2.4.4. Kommissionen kommer også ind på beslutning nr. 3052/95, som forpligter medlemsstaterne til at informere Kommissionen om nationale foranstaltninger, som hindrer den frie bevægelighed for varer, der er lovligt fremstillet og markedsført i en anden medlemsstat. Kommissionen er utilfreds med, at kun tre medlemsstater - Tyskland, Frankrig og Finland - indtil nu har foretaget sådanne anmeldelser. Kommissionen understreger på det kraftigste, at den vil forlange, at de nationale myndigheder efterkommer beslutningen på alle niveauer, og at overtrædelsesproceduren, om nødvendigt, vil blive taget i brug mod mere efterladende medlemsstater. ØSU mener, at Kommissionen er i sin fulde ret til at give denne advarsel, og håber, at den bliver fulgt resolut op, hvor det er nødvendigt.

2.4.5. Hvad angår de fremskridt, der er gjort med SLIM ()-initiativet, som ØSU har vist stor interesse for, er Kommissionen mindre optimistisk. »De forventninger, der oprindeligt er stillet til projektet, er ikke blevet opfyldt. Der er et misforhold mellem den politiske vilje til at forenkle fællesskabslovgivningen og fællesskabsinstitutionernes evne til at tage de hurtige beslutninger, der er nødvendige for at gennemføre forenklingspolitikken.«

2.4.6. Kommissionen opfordrer til øget engagement på alle niveauer. Det er uden tvivl nødvendigt, men det er også nødvendigt at finde en forklaring på de vanskeligheder, man støder på. Desværre er Kommissionen i den pinlige situation, at den ikke har forenklet nogen af sine egne direktiver. Dette gør det vanskeligt at presse på for få andre til at handle og kan forklare, hvorfor Kommissionen har forholdsvis lidt at sige herom. Efter ØSU's mening er det på tide, Kommissionen fører an med et godt eksempel på dette område.

2.5. Feedback fra EU's borgere

2.5.1. Dette er et andet nyt element i resultattavlen. De oplysninger, der findes i denne udgave, og som er indsamlet af Kommissionens Signpost Service, refererer til arbejdstagernes grænseoverskridende mobilitet. Kommissionen mener, at den grundlæggende lovgivningsmæssige ramme herfor allerede er på plads på EU-plan. Kommissionen ønskede at kende borgernes synspunkter vedrørende jobsøgning, opholdsret, social sikring, overførsel af rettigheder til folkepension og anerkendelse af eksamensbeviser i andre medlemsstater. Det erkendes, at borgerne på grund af betydelige praktiske vanskeligheder kan være forhindret i at benytte sig af deres rettigheder, og at disse vanskeligheder i første række skyldes mangel på relevante oplysninger.

2.5.2. Resultattavlens analyse er både interessant og nyttig, men det er ikke muligt at gengive alle detaljer i denne udtalelse. Nedenstående oplysninger vedrører kun undersøgelsens mest generelle oplysninger og refererer til den andel af de adspurgte, som rejste bestemte spørgsmål. De citerede tal afspejler således ikke årsagerne til folks bekymringer, men viser de områder, hvor der vil blive iværksat yderligere undersøgelser og efterfølgende gennemført passende foranstaltninger.

2.5.3. Resultattavlens hyppigst nævnte medlemsstater i forbindelse med beskæftigelse er Storbritannien, Italien og Tyskland. Hvad angår anerkendelse af eksamensbeviser nævnes Italien, Østrig og Spanien oftest, og med hensyn til opholdsret er det Frankrig, Spanien og Storbritannien. I forbindelse med social sikring nævnes Sverige, Portugal og Belgien mest, hvad angår pensioner er det Grækenland, Belgien og Frankrig, og i sundhedsspørgsmål er det Belgien, Storbritannien og Frankrig. De oplysninger, der findes i denne del af resultattavlen, bør følges op af alle medlemsstater.

2.6. Økonomisk integration i det indre marked

2.6.1. Igen er der tale om et nyt afsnit i resultattavlen. Kommissionen præsenterer her oplysninger, som lader formode, at det indre marked har medført større økonomisk integration i EU.

2.6.2. Kommissionen kommer først ind på handelsspørgsmålet. Handelen mellem medlemsstaterne steg med 2,6 % mellem 1985 og 1997. Den hurtigste vækst noteredes blandt de sydlige medlemsstater og de nyligt tiltrådte lande. I betragtning af, at disse lande har haft en lav vækstrate i over ti år, kan man dog næppe forbinde denne udvikling specifikt med oprettelsen af det indre marked. Mere overbevisende er den vækst på 20-30 %, som er registreret i industrihandelen mellem EU's medlemsstater siden 1985 - en vækst, som overgår væksten både i BNP og i medlemsstaternes handel med tredjelande.

2.6.3. Kommissionen kigger også nærmere på omfanget af direkte udenlandske investeringer i EU. I 1980'erne skete der en meget kraftig stigning i de udenlandske investeringer på verdensplan, hvoraf EU har tegnet sig for en betydelig og stadig stigende andel. I perioden 1991-1993 var EU's andel 44 % sammenlignet med godt 28 % i perioden 1982-1987. Investeringsstrømme mellem medlemsstaterne udgjorde 65 % af EU's samlede udenlandske investeringer i 1992-1996 sammenlignet med 57 % i 1986-1991. Nederlandene, Storbritannien og Tyskland var hovedmodtagere af udenlandske investeringer i 1992-1996, tæt fulgt af Belgien og Luxembourg.

2.6.4. Antallet af virksomhedssammenslutninger og -overtagelser blev tredoblet i perioden 1986-1996, både i fremstillings- og serviceindustrien. Næsten 60 % af alle transaktioner i EU foregår mellem virksomheder inden for samme medlemsstat. Ca. 16 % af handelen er mellem virksomheder fra forskellige medlemsstater og under 24 % mellem virksomheder fra et EU-land og et tredjeland.

2.6.5. Kommissionen mener, at ovennævnte tal til en vis grad afspejler de fremskridt, der er gjort med økonomisk integration i EU, men det er faktisk tvivlsomt, om man kan drage en sådan slutning. Antallet af grænseoverskridende transaktioner mellem virksomheder fra forskellige medlemsstater nåede sit højdepunkt i 1990 med mere end 2000 transaktioner, og selv om tallet begyndte at stige igen efter 1994, er det ikke nået op på 1990-niveauet. Dette tyder på, at der må drages en anden konklusion. Der kan derfor vanskeligt peges på nogen sammenhæng mellem tallene for ovennævnte handel og oprettelsen af det indre marked.

2.6.6. Endelig har Kommissionen i denne del af resultattavlen undersøgt priser for at se, om der er en oplagt sammenhæng mellem prisniveau og indførelsen af det indre marked. Kommissionen mener at have fået øje på en sådan sammenhæng. Den fastholder, at den i sin meddelelse om det indre marked () har påvist, at programmet for det indre marked har ført til hurtigere priskonvergens mellem forbrugervarer. I 1993 var forskellen i pris på identiske varer og tjenesteydelser i forskellige medlemsstater 19,6 % for forbrugervarer (sammenlignet med 22,5 % i 1985) og 28,6 % for tjenesteydelser (sammenlignet med 33,7 % i 1985). Kommissionens konklusion synes her at bygge på et mere solidt grundlag.

2.6.7. På sidste side inden bilaget er der en tabel med produkter og priser. Ud for hvert produkt nævnes de dyreste og de billigste lande. Danmark, efterfulgt af Sverige, er ifølge tabellen de to generelt dyreste lande, mens Portugal, efterfulgt af Storbritannien og Grækenland, er billigst. Dette kan være nok så fornøjelig læsning, men har reelt intet at gøre med det indre markeds oprettelse eller funktion.

3. Vurdering af resultattavlen

Formål og resultater

3.1. I sin handlingsplan for det indre marked opstiller Kommissionen fire strategiske mål: at gøre reglerne mere effektive, at bekæmpe markedsforvridninger, at fjerne sektorielle hindringer for markedsmæssig integration og at skabe et indre marked til gavn for borgerne. Inden for hvert at disse mål fremhæves et begrænset antal vigtige aktioner, som skal forbedre det indre markeds funktion inden den 1. januar 1999.

3.2. Formålet med resultattavlen er at belyse, hvilke fremskridt der er gjort med virkeliggørelsen af de opstillede mål ved at vise, hvad der er opnået, og hvad der endnu ikke er opnået. Resultattavlens første to udgaver har på udmærket vis tjent dette formål inden for de begrænsede aktivitetsområder, som de har dækket. Sidstnævnte er ikke nogen kritik. Kommissionen kunne ikke forventes at dække ret meget mere inden for det tidsrum, der var til rådighed. Indsamling af de nødvendige oplysninger på den påkrævede måde har gjort det nødvendigt at iværksætte et udvidet og måske helt nyt program af statistiske undersøgelser, som det tager tid og ressourcer at stable på benene og gennemføre.

3.3. Den foreliggende udgave af resultattavlen er glimrende med klart opstillede relativt korte beskrivende tekstafsnit, som underbygges af den seneste statistik og tydelige tabeller. Ved at nævne medlemsstaterne i forhold til deres præstationer konkretiseres noget, som ellers ville være gemt bag gennemsnitstal eller anonymitet (eller begge). Herved skærpes læserens interesse og opmærksomhed. Man har ikke begået den fejltagelse at forsøge at dække for stort et område i en enkelt udgave, selv om der naturligvis med tiden vil være mere materiale til rådighed. Der er kun tid til en udgave mere, før måldatoen er nået, men ØSU opfordrer Kommissionen til at fortsætte med resultattavlen på ubestemt tid ().

3.4. Endvidere bør resultattavlen udvikles. Eftersom Kommissionen ikke længere offentliggør sin årlige beretning om det indre marked, må den benytte andre kanaler for at informere offentligheden om det indre marked, og resultattavlen kan være én sådan kanal. En væsentlig forbedring af resultattavlens gennemslagskraft er dog endnu vigtigere. Den har potentialet til at blive et centralt informationsredskab for aktører overalt i det indre marked. Kommissionen bør overveje, hvor ofte og hvor bredt den bør offentliggøres, og indholdet af hver udgave bør placeres på Internettet.

Opnåelse af den rette balance

3.5. Kommissionen har ét (forståeligt og let løst) problem med resultattavlen, nemlig at finde den rette balance i sin resultatfremlæggelse mellem det, handlingsplanen har opnået, og det, den ikke har opnået. Handlingsplanen har uden tvivl sat aktiviteter i gang inden for mange områder, som tidligere har ligget i dvale, og det må være Kommissionen, som skal have æren herfor. Resultattavlen har først og fremmest til formål at forelægge handlingsplanens resultater og gøre det på en tydelig og attraktiv måde, hvilket også er lykkedes.

3.6. Der har imidlertid været en tendens til, at naturlig stolthed kombineret med entusiasme har fået Kommissionen til at glemme, at de fleste af de aktiviteter, der skal afsluttes inden fristens udløb den 31. december 1998, er dens egne aktiviteter, som hovedsagelig går ud på at iværksætte og gennemføre aktioner. Dette er et vigtigt første skridt, men kun et første skridt. Det er på det nationale plan, det indre marked skal fungere, og det er på det nationale plan, man finder langt de største muligheder for forbedring.

3.7. Denne kendsgerning tilsløres af visse af resultattavlens præsentationsaspekter. For eksempel er de vellykkede foranstaltninger, der er nævnt i indledningen under overskriften »Handlingsplanen forløber hovedsagelig som den skal«, i alt væsentligt en liste over foranstaltninger, som er vedtaget af Kommissionen og Rådet, og de giver derfor et skævt billede af den generelle udvikling.

3.8. I bilaget, som indeholder detaljerede bemærkninger om gennemførelsen af handlingsplanen, er der endnu et eksempel herpå. Langt størstedelen af de tegn, der symboliserer fremskridt, henviser til Kommissionens eller Rådets foranstaltninger, og ikke hvad medlemsstaterne har accepteret at gøre eller er i færd med at gøre. De karakterer, Kommissionen for eksempel har givet sig selv for SLIM-programmets forskellige faser, bør sammenlignes med det, der står i teksten om de reelle fremskridt (jf. 2.4.5 ovenfor). Kommissionen må tilpasse dette præsentationsaspekt i fremtidige udgaver af resultattavlen.

Fremtidig brug

3.9. ØSU opfordrer Kommissionen til at forbedre fremtidige udgaver af resultattavlen, så de indeholder oplysninger om, hvordan det går de enkelte medlemsstater inden for bestemte aktivitetsområder. Dette kræver ikke nødvendigvis, at bestemte lande sættes i gabestokken, snarere skal der fremføres eksempler på, hvilke fremskridt der gøres i bestemte medlemsstater, og hvordan fremskridtene opnås. Dette er princippet om »god praksis«, som ØSU mener kan spille en vigtig rolle ved at anspore til udvikling af lignende god praksis på mange andre områder i EU.

3.10. Et godt eksempel på et aktivitetsområde, hvorom der bør gives mere detaljerede oplysninger, er gennemførelse. Dette er nævnt ovenfor (pkt. 2.3) i forbindelse med de instrumenter, der står til rådighed for Kommissionen. I handlingsplanen står det imidlertid tydeligt, at hovedansvaret for gennemførelsen af reglerne for det indre marked ligger hos medlemsstaterne, og at de, som bryder reglerne, bør kunne påføres nationale straffe, som er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning (). Det ville være nyttigt at vide, om alle medlemsstater har indført den nødvendige lovgivning, og, hvis de har, hvilken brug de gør af den.

3.11. Lige så vigtigt er det nært beslægtede spørgsmål om, hvorvidt medlemsstaterne har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at kunne opdage overtrædelserne og til at følge dem op, når de er opdaget. Nu, hvor medlemsstaterne har oprettet kontaktorganer for borgere og koordinationscentre til problemløsning, skulle der være mere eller mindre nem adgang til sådanne oplysninger, som vil kunne foreligge i en mere ensartet form. Disse oplysninger bør i høj grad offentliggøres, for enhedsmarkedets aktører skal holdes informeret om, hvad der sker hvor, hvis de skal kunne gøre mere effektiv brug af markedet.

3.12. Andre områder, hvor Kommissionen har haft vanskeligheder, såsom gensidig anerkendelse af standarder og hele spørgsmålet om opholdsret og arbejdstagernes mobilitet, som har stor beskæftigelsesmæssig betydning, kunne med fordel indgå i resultattavlen i form af oplysninger og analyser fra den enkelte medlemsstat. I ØSU's tidligere udtalelse, som allerede er nævnt ovenfor (), er der yderligere eksempler herpå.

4. Andre bemærkninger

Arbejdstager- og personmobilitet på tværs af grænser

4.1. 2. resultattavles rapport om EU-borgernes erfaringer med arbejdstagermobilitet på tværs af grænser må navnlig hilses velkommen. Betydningen af borgernes rettigheder i EU's medlemsstater overses og undervurderes alt for ofte. Som Kommissionen påpeger, er spørgsmålet om arbejdstagernes mobilitet særlig vigtig for det indre markeds succes i både økonomisk og social henseende. Det er særdeles vigtigt, at borgerne kender deres rettigheder i EU og kan benytte sig af dem i hver enkelt medlemsstat. ØSU opfordrer Kommissionen til at videreudvikle sine analyser af borgerrettighedsspørgsmål og sociale spørgsmål og redegøre for dem i resultattavlen og andre steder. Kommissionen anmodes samtidig om at give dette aspekt en høj prioritet.

Betydningen af tilstrækkelig statistik

4.2. ØSU konstaterer med tilfredshed, at resultattavlen nu for første gang indeholder afsnit om det indre markeds indvirkning på integrationen af medlemsstaternes økonomier. Dette er et meget vigtigt spørgsmål, som får endnu større betydning med den forestående indførelse af euroen. Nu gælder det i høj grad om at søge og offentliggøre oplysninger, som viser omfanget af og fordelene ved (samt problemområderne i) et mere og mere integreret europæisk marked - hvilket ØSU selv opfordrede til for nylig i sin udtalelse om 1. resultattavle.

4.3. De oplysninger, der har foreligget indtil nu, er imidlertid mangelfulde, og det er vigtigt, at Kommissionen ikke lægger for meget i dem. ØSU erkender, at dette kræver indsamling og analyse af mere ajourførte, omfattende og detaljerede oplysninger end dem, Kommissionen i øjeblikket har adgang til. ØSU fremsatte specifikke forslag herom i punkt 3.4 i ovennævnte udtalelse (). Herudover kommenterede ØSU udførligt dette spørgsmål i sin nyligt afgivne udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets beslutning om Fællesskabets statistiske program (). ØSU hilser forslagene velkommen, men mener ikke, at de er vidtgående nok.

Gennemsigtighed: det altoverskyggende princip

4.4. ØSU ønsker fremfor alt, at resultattavlen benyttes til at fremme gennemsigtighedsprincippet. Der må være gennemsigtighed i det, der sker i det indre marked, men også inden for følgende områder: borgernes og markedsaktørernes rettigheder, hvilke skridt man kan tage, hvis tingene synes at gå skævt, hvordan man behandler og finder løsninger på klager, hvad der sker i de forskellige medlemsstater, så der er tillid til, at alle følger de samme regler.

Handlingsplanens dynamik må opretholdes

4.5. Der kommer kun én udgave mere af resultattavlen før udløbet af fristen for gennemførelse af handlingsplanens mål. ØSU forstår, at Kommissionen ikke har i sinde at iværksætte en ny handlingsplan, skønt der endnu ikke er taget beslutning herom. ØSU mener imidlertid ikke, at handlingsplanen bør have lov til bare at udløbe. Det ville fremme det indtryk, at alle kan slappe af - efter at den særlige indsats er gjort. Værdien af meget af det, der er opnået, ville dermed blive udhulet. Det er vigtigt, at opmærksomheden fortsat koncentreres om gennemførelsen af kravene for det indre marked, selv om det måske bliver i en anden form. ØSU mener, at Kommissionen først på efteråret bør offentliggøre en meddelelse, som beskriver, hvordan den i 1999 og længere fremover har tænkt sig at fastholde den udvikling og den interesse, som handlingsplanen har skabt.

Bruxelles, den 9. september 1998.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT C 157 af 25.5.1998, hvori ØSU først og fremmest udtalte sig om handlingsplanens mange forskellige aspekter. Da det ikke er hensigtsmæssigt at gentage disse, drejer ØSU's bemærkninger i nærværende udtalelse sig hovedsagelig om anden resultattavles indhold og kvalitet.

() CSE 97/1.

() Forebyggelse af nye hindringer på det indre marked, EFT C 157 af 25.5.1998.

() SLIM står for »Simpler Legislation for the Internal Market« (forenkling af lovgivningen om det indre marked), et projekt der blev lanceret i 1996.

() »Virkningen og effektiviteten af det indre marked«, udgivet den 30. oktober 1996.

() ØSU noterer sig med tilfredshed, at EØS-EFTA-landene er begyndt at udgive deres egen resultattavle, og er overbevist om, at disse lande hurtigt vil komme til at værdsætte den.

() Handlingsplan for det indre marked: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet - CES(97) endelig udg., juni 1997, s. 3.

() EFT C 157 af 25.5.1998.

() ØSU's udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets beslutning om Fællesskabets statistiske program 1998-2002 - EFT C 157 af 25.5.1998, s. 60.