51998IE1131

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv (EFFU)- Første officielle udkast« (98/C 407/15)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 2. juli 1998 under henvisning til forretningsordenens artikel 23, stk. 3, at afgive udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Regionaludvikling og Fysisk Planlægning, som udpegede Bernard Boussat til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 17. juli 1998.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 357. plenarforsamling af 9. og 10. september 1998, mødet den 9. september 1998, med 110 stemmer for, 2 imod og 2 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. På det uformelle møde mellem EU's ministre for fysisk planlægning, som afholdtes i Liège i 1993 under belgisk formandskab, besluttede medlemsstaterne at udarbejde en perspektivredegørelse for fysisk og funktionel udvikling i EU (EFFU), som skulle fungere som vejledning og reference for EU's regionaludviklingspolitik.

1.2. Et første dokument, »Principperne for en europæisk politik for fysisk planlægning«, blev vedtaget i 1994 på et uformelt ministerrådsmøde i Leipzig. Det fastlægger de generelle retningslinjer og kriterier for udarbejdelsen af denne europæiske perspektivredegørelse med udgangspunkt i en meddelelse fra Kommissionen, der udkom samme år, »Europa 2000+ - Samarbejde med henblik på udviklingen af Fællesskabets område«. ØSU har udtalt sig om denne meddelelse i to udtalelser fra marts () og september () 1995.

1.3. En tværnational arbejdsgruppe med repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen, Udvalget for Fysisk Planlægning og Udvikling, har udarbejdet det første officielle udkast til Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv (EFFU), som blev fremlagt på det uformelle rådsmøde mellem EU's ministre for fysisk planlægning i Noordwijk den 9.-10. juni 1997.

1.4. I formandskabets konklusioner fra mødet understreges det, at perspektivudkastet er vigtigt som grundlag for en politisk diskussion af den måde, hvorpå en europæisk politik for fysisk planlægning - i overensstemmelse med de arbejdsmål, der blev fastlagt i Leipzig - kan bidrage til at integrere samhørighed, bæredygtig udvikling og konkurrenceevne i EU som helhed og tillige udgøre en ramme for øget koordination af de politiske tiltag for byområder og landdistrikter.

1.5. Det præciseres både i formandskabets konklusioner og i det første officielle perspektivudkast, at EFFU skal underkastes en grundig politisk debat, ikke blot i og mellem de enkelte medlemsstater, men også mellem Kommissionen og de øvrige EU-institutioner, herunder Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

1.6. EFFU er et dokument af politisk karakter. Det er vejledende, ikke normativt, og skal løbende ajourføres i takt med udviklingen. Det er tænkt som en ramme for et samarbejde, der tager hensyn til de forskellige politiske og geografiske organisationsniveauer i Europa. Der skal samarbejdes om tre mål, som anses for at være fundamentale og af lige stor betydning: økonomisk og social samhørighed, bæredygtig udvikling og en afbalanceret konkurrenceevne i Europa. Arbejdet med EFFU forventes afsluttet midt i 1999 under det tyske formandskab.

1.7. ØSU håber inderligt, at arbejdet bliver færdigt som planlagt, da det nu er 5 år siden, det startede.

2. Generelle bemærkninger

2.1. ØSU mener, at politikken for fysisk og funktionel udvikling, især gennem EFFU, spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at sikre en afbalanceret og bæredygtig udvikling af EU's område. ØSU har længe slået til lyd for fastlæggelse og gennemførelse af en sammenhængende strategi for fysisk planlægning i EU som en vigtig betingelse for bæredygtig udvikling. Det fremgår af de seneste års ØSU-udtalelser om emnet.

2.2. Det er indlysende, at den europæiske model for fysik og funktionel udvikling er vanskelig at opretholde i fremtiden, for så vidt som den kendetegnes ved alt for stor koncentration af befolkning, økonomiske aktiviteter og rigdom i visse centrale områder i EU. Medmindre alle politikker med fysiske og funktionelle konsekvenser, især den økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitikken, ændres væsentligt, kan nye udvidelser kun bidrage til at øge denne koncentration.

2.3. Det fremgår af flere artikler i traktaten (især 129 B, 129 D, 130 og 130 S) og forskellige kapitler i Kommissionens hvidbog »Vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse«, at der er behov for at gennemføre en politik for fysisk og funktionel udvikling på EU-niveau med respekt for de nationale systemer for kompetencefordeling.

2.4. ØSU hilser derfor bestræbelserne på at udarbejde en sådan strategi velkommen og giver endnu en gang sin støtte til denne indsats. Det første officielle udkast til EFFU er et af de første konkrete resultater. ØSU er enig i formandskabets konklusioner fra det uformelle møde mellem ministrene for fysisk planlægning i Noordwijk i juni 1997 og fremhæver især EFFU's betydning som grundlag for en politisk debat om den måde, hvorpå en europæisk politik for fysisk og funktionel udvikling kan bidrage til at integrere økonomisk og social samhørighed, bæredygtig udvikling og konkurrenceevne i EU som helhed.

2.5. ØSU støtter EFFU's grundlæggende målsætninger, som ligger på linje med ØSU's egne prioriteringer, men beklager, at forbedring af borgernes livskvalitet ikke nævnes direkte som en grundlæggende målsætning for ethvert skridt til fysisk og funktionel udvikling. ØSU har i en tidligere udtalelse () sagt følgende: »Det skal understreges, at livskvalitet ikke blot må betragtes som et hovedmål, men også som et vigtigt kriterium for arbejdet med udviklingen af det europæiske område og for de valg, der skal træffes for at løse problemerne.« Denne målsætning er særlig vigtig i betragtning af den alvorlige økonomiske og sociale situation, mange store byområder i EU befinder sig i.

2.6. ØSU betragter generelt dette første officielle udkast som et fremskridt i forhold til de tidligere dokumenter, da de store problemstillinger analyseres mere dybtgående og detaljeret. Dog mener ØSU, at den tematiske indfaldsvinkel - især i analysen af de fysiske og funktionelle spørgsmål og beskrivelsen af de stærke og svage punkter i EU - giver udkastet en akademisk og konstaterende karakter. ØSU beklager, at der ikke er foretaget en analyse med udgangspunkt i »storregioner« som Middelhavsområdet, Østersøområdet, Atlanterhavsområdet og Alpeområdet. Det er sandsynligvis mere hensigtsmæssigt at udgå fra dette niveau end fra medlemsstatsniveau, når der skal fastlægges og gennemføres en integreret politik for fysisk planlægning. Kommissionen foreslog for øvrigt denne fremgangsmåde i sine meddelelser »Europa 2000« og »Europa 2000+«.

2.7. ØSU beklager endvidere, at udkastet ikke kommer ind på de særlige problemer i EU's ultraperifere regioner, ø- og bjergområder. Sidstnævnte omfatter mere end 30 % af EU's areal, har knap 20 mio. indbyggere og kæmper med økonomiske, sociale og miljømæssige problemer, som EU ikke kan lukke øjnene for.

2.8. ØSU insisterer på, at bjergområderne på linje med de ultraperifere regioner og ø-områderne bør indgå som fast bestanddel i alle overvejelser om fysisk og funktionel udvikling, og at det bør erkendes, at de har deres egen problematik.

2.9. Hvad byproblematikken angår, henviser ØSU til de overvejelser og forslag, det har formuleret i udtalelsen fra september 1996 om »EU's rolle i byspørgsmål« () og i udtalelsen fra januar 1998 om Kommissionens meddelelse »En dagsorden for byerne i Den Europæiske Union« (). Det skal dog præciseres, at der er behov for en mere detaljeret gennemgang dels af de perifere områders problemer, især i forhold til bycentrene, dels af problemerne i de mellemstore byer, der fungerer som bindeled mellem landdistrikterne og storbyerne.

2.10. Det er imidlertid for tidligt at foretage en detaljeret gennemgang af perspektivudkastets indhold på dette stadium, da det inden færdiggørelsen under det tyske formandskab formodentligt vil blive ændret væsentligt i lyset af de igangværende drøftelser, især på interinstitutionelt niveau, og resultaterne af de i alt syv tværnationale emneorienterede seminarer, der er afholdt eller vil blive afholdt indtil slutningen af november 1998.

2.11. En række bemærkninger om den måde, EFFU-udkastet er udarbejdet på, og dets indhold trænger sig dog på. Grundlaget for bemærkningerne er især de principper, ØSU i sin tid foreslog for udarbejdelsen af det første officielle udkast til EFFU (), nemlig følgende:

- hensyntagen til regionernes egen dynamik, potentiale og problemer,

- respekt for, at den geografiske, socioøkonomiske og kulturelle situation er forskellig fra region til region, samt opretholdelse af intern ligevægt,

- anvendelse af en tværnational fremgangsmåde, der også er grænseoverskridende, på nationalt, regionalt og lokalt plan og synergi mellem disse forskellige niveauer i overensstemmelse med medlemsstaternes politik,

- koordinering af beslutningerne om de sektorpolitikker, der har indvirkning på den fysiske og funktionelle udvikling (økonomisk politik og beskæftigelsespolitik, transeuropæiske net, strukturpolitik, konkurrencepolitik osv.),

- konvergens mellem en »bottom up«- og »top down«-metode.

3. Udvidelse af debatten: øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter og økonomiske interessegrupper

3.1. ØSU finder det særligt påtrængende at genoprette partnerskabet med de økonomiske og sociale aktører, som hidtil har været yderst mangelfuldt. ØSU konstaterer med tilfredshed, at man på det uformelle ministerrådsmøde i Noordwijk erkendte behovet for en bred debat mellem alle berørte instanser, herunder en interinstitutionel dialog, for at skabe enighed om målene og principperne for EFFU, de politiske løsningsmodeller og deres gennemførelse i praksis.

3.2. Det haster især, fordi det forventes, at EFFU vil få alle aktører på regionaludviklingsområdet til at indse den voksende indbyrdes afhængighed mellem de forskellige områder, de forskellige sektorpolitikker og de forskellige myndigheder på alle niveauer. Denne erkendelse vil medføre et tættere samarbejde. Endvidere understreges behovet for at identificere potentielle partnere, man kan dele ansvaret med, for at opstille regler og betingelser for partnerskaber og for at afstikke rammerne for en fælles indsats ().

3.3. Trods disse ambitioner beklager ØSU, at man ved udarbejdelsen af det første officielle udkast ikke har fulgt principper og procedurer, som sikrer den fornødne gennemsigtighed, hvilket kunne være sket ved at inddrage alle regionaludviklingens aktører. ØSU har i sine tidligere udtalelser insisteret på, at EFFU skulle udarbejdes i samarbejde med alle disse aktører, herunder erhvervs- og fagkredse. ØSU fremhævede følgende i sin førnævnte udtalelse fra september 1995:

»at udarbejdelsen af udviklingsplanen for EU's område først og fremmest skal betragtes som en partnerskabsproces på et relevant niveau, der sikrer inddragelse af alle berørte parter. Der skal rent praktisk kunne tages hensyn til udefra kommende påvirkninger af udviklingen samt til meningsudvekslingen og samspillet mellem beslutningstagerne og den fysiske planlægnings aktører.«

3.4. Denne udtalelse om metoden for EFFU's udarbejdelse illustrerer, hvor utilstrækkelig, ja mangelfuld, den mellemstatslige fremgangsmåde har været. Især har det virket, som om arbejdsmetoden i Udvalget for Fysisk Planlægning og Udvikling på forhånd har udelukket efterlevelse af informations- og konsultationsprincipperne. Denne situation rejser på ny spørgsmålet om at give EU kompetence inden for fysisk planlægning.

3.5. ØSU vil endnu en gang understrege, at fysisk planlægning i sig selv er et begreb, der kræver gennemsigtighed og direkte inddragelse af befolkningen i beslutningerne. Alle involverede parter bør deltage helt og fuldt på alle geografiske niveauer - i første række erhvervs- og samfundslivets aktører og foreninger.

3.6. Det er derfor af afgørende betydning, at debatfeltet udvides, ikke mindste fordi EFFU i årene fremover vil være referenceramme for udformning og gennemførelse af EU-politikker med klar indvirkning på fysiske og funktionelle forhold.

3.7. Dette fremtidsperspektiv er tilsyneladende lidet foreneligt, for ikke at sige i modstrid med forsikringerne om, at EFFU ikke er bindende, selvom det også skal være referenceramme for medlemsstaterne på de forskellige myndighedsniveauer. ØSU mener desuden, at EFFU for virkeligt at kunne fungere som en nyttig referenceramme bør ajourføres regelmæssigt, men med tilstrækkeligt lange mellemrum, f.eks. hvert femte eller syvende år.

3.8. Behovet for at udvide debatfeltet understreges imidlertid af det faktum, at pilotforanstaltninger, der foregriber EFFU, allerede er under udarbejdelse uden reel inddragelse af de regionale og lokale aktører (jf. pkt. 6).

3.9. ØSU anmoder derfor igen indtrængende om, at partnerskabsprincippet altid indgår som et af de grundlæggende principper ved udformning, revision og gennemførelse af EFFU. ØSU fastholder ligeledes, at det er nødvendigt at råde bod på de institutionelle svagheder ved den mellemstatslige fremgangsmåde. Således bør det på ny undersøges, hvilke problemer der er forbundet med at give EU kompetence inden for fysisk planlægning, hvordan rådsmøderne mellem ministre med ansvar for fysisk planlægning kan institutionaliseres, og hvilken status Udvalget for Fysisk Planlægning og Udvikling skal have.

3.10. Udvalget for Fysisk Planlægning og Udvikling bør laves om til et rådgivende udvalg med pålæg om at arbejde i tæt samråd og samarbejde med de regionale og lokale myndigheder og erhvervsog samfundslivets interesseorganisationer. Udvalgets opgaver og arbejdsmetoder skal nøje defineres og dets sammensætning ændres. Repræsentanter for erhvervs- og fagorganisationerne, som har en rolle at spille i forbindelse med den fysiske og funktionelle udvikling, skal have plads i udvalget.

4. EFFU og EU's politikker

4.1. Det første officielle EFFU-udkast viser klart samspillet mellem politikken for fysisk planlægning og en række sektorpolitikker samt den synergi, der kan skabes til gavn for den økonomiske og sociale samhørighed. Det hedder i udkastet: »Spørgsmålet om nødvendigheden af konsekvens i fællesskabspolitikkerne bør derfor gøres til et centralt emne i debatten i forbindelse med den fysiske planlægning i Europa« (pkt. II.D.5). Denne sætning resumerer, hvad der står på spil i den kommende debat.

4.2. ØSU er helt enig i dette synspunkt, der svarer til dets egne analyser, men understreger, at målet med at skabe synergi må være at fjerne de vandtætte skodder mellem EU's forskellige politikker, reducere de potentielle årsager til konflikt og udnytte resultaterne af politikkerne optimalt ud fra et helhedssyn på EU's fysiske og funktionelle udvikling til gavn for hele befolkningen.

4.3. EU og medlemsstaterne må i denne forbindelse påtage sig ansvaret for virkningen af visse sektorpolitikker (den fælles landbrugspolitik, miljøpolitikken osv.). En konsekvent koordinering på EU-niveau ville gøre EU-politikkerne klarere og mere forståelige for befolkningen. Der bør iværksættes en koordineret oplysningskampagne med dette for øje.

4.4. ØSU understreger, at det lægger stor vægt på realiseringen af de transeuropæiske transport- og telekommunikationsnet, som ikke blot er med til at skabe geografisk integration, men også, og især, økonomisk og social integration. ØSU mener desuden, at lige adgang til infrastrukturerne er afgørende for en afbalanceret fysisk og funktionel udvikling i Europa.

4.5. ØSU konstaterer med forbløffelse og beklagelse, at perspektivudkastet slet ikke kommer ind på beskæftigelsespolitikkens konsekvenser for den territoriale samhørighed i EU eller dens eventuelle bidrag til mindskelse af forskellene og skævhederne mellem regionerne. Det er en meget alvorlig mangel, så meget desto mere som der ikke er nogen chance for, at en fysisk og funktionel approach, det være sig på EU-plan, nationalt plan, regionalt eller lokalt plan, giver gode resultater, hvis man lukker øjnene for beskæftigelsespolitikkens indvirkning på de fysiske og funktionelle forhold, både hvad angår arealanvendelsen og befolkningens og velfærdens fordeling.

4.6. ØSU understreger, at der kun kan skabes varig balance i EU, hvis man definerer og gennemfører en strategi, der forbinder konkurrencedygtighed med økonomisk og social samhørighed, økonomiske præstationer med solidaritet og social retfærdighed, økonomisk udvikling med social udvikling. Beskæftigelsespolitikken spiller naturligvis en afgørende rolle for dette mål. Det er derfor nødvendigt, at der fastlægges og gennemføres en integreret politik for fysisk planlægning. De regionale og lokale beskæftigelsespagter, der har til formål at samle alle involverede parter på beskæftigelsesområdet, er et eksempel på en sådan integreret metode () og på den fysiske og funktionelle dimension af et bæredygtigt Europa ().

4.7. Selvom politikken for forskning og teknologisk udvikling (FTU) nævnes som en af de politikker, der har de største konsekvenser for de fysiske og funktionelle forhold i EU, foretages der mærkeligt nok ikke nogen evaluering af den. FTU er dog et af de områder, hvor man finder nogle af de største forskelle mellem medlemsstaterne. Ifølge den første rapport om den økonomiske og sociale samhørighed er forholdet mellem forskellene 1 til 13 (sammenlignet med 1 til 5 hvad angår BNP pr. indbygger) ().

4.8. Perspektivudkastet indeholder heller ingen analyse af det indre markeds konsekvenser for den fysiske og funktionelle udvikling eller af den rolle, tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ifølge de nye bestemmelser i EF-traktatens artikel 16 spiller med henblik på fremme af social og territorial samhørighed i EU.

4.9. Endelig mener ØSU, at ethvert langsigtet scenario for udviklingen af EU's område også må tage hensyn til de potentielle fysiske og funktionelle følger af euroens indførelse. Det kan tænkes, at den vil føre til ny vækst i EU's interne samhandel med varer og tjenesteydelser og få meget stor indvirkning på den geografiske fordeling af de økonomiske aktiviteter og af befolkningen inden for EU, især i grænseregionerne. Mere generelt vil euroen nok være med til at give EU's økonomiske og monetære rum en geografiske dimension.

4.10. EFFU-udkastet opfordrer til større hensyntagen til langsigtede prioriteter, der indgår i strategier for fysisk og funktionel udvikling, og insisterer på behovet for større konvergens mellem strukturpolitikkerne og politikkerne for fysisk planlægning. Såvel medlemsstaterne som Kommissionen afviser dog tanken om at anvende fysiske og funktionelle kriterier i forbindelse med tildelingen af strukturfondsstøtte.

4.11. ØSU deler denne holdning og understreger, at den aktuelle debat om EFFU ikke bør gribe forstyrrende ind i de løbende institutionelle procedurer vedrørende reformen af strukturfondene for perioden 2000-2006.

4.12. ØSU er imidlertid af den opfattelse, at strukturfondsaktiviteterne og politikken for fysisk planlægning principielt forfølger samme mål: styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed og af EU's konkurrenceevne. ØSU mener desuden, at det i lyset af EU's udvidelse på et tidspunkt vil blive nødvendigt at foretage en dybtgående analyse af samspillet mellem strukturpolitik og politik for fysisk planlægning.

4.13. ØSU understreger, at det betragter medtagelsen i EFFU-udkastet af et kapitel om Udvidelsens fysiske og funktionelle perspektiver som en prioritet. ØSU konstaterer med tilfredshed, at denne prioritet vandt anerkendelse på ministerseminaret i Echternach den 9. december 1997, og at Kommissionen på det uformelle rådsmøde mellem EU's ministre for fysisk planlægning i Glasgow den 8. juni 1998 fremlagde en undersøgelse, der skulle bidrage til udarbejdelsen af et nyt kapitel i EFFU om dette emne. ØSU støtter ligeledes det britiske rådsformandskabs skridt til allerede nu at inddrage ansøgerlandene i EFFU-processen i overensstemmelse med konklusionerne fra møderne i Noordwijk og Echternach.

4.14. ØSU foreslår, at der på et passende tidspunkt fastlægges supplerende politiske løsningsmodeller, som tager højde for udvidelsen og for de nye fysiske og funktionelle spørgsmål, som den afstedkommer for de nye medlemslande, de 15 nuværende medlemslande og for EU's grænseområder.

4.15. ØSU gør især opmærksom på, at udvidelsen vil medføre en forskydning af EU's tyngdepunkt mod øst. Det vil gøre de nuværende problemer i EU's perifere regioner (kommunikation, transportinfrastruktur, adgang til økonomiske aktiviteter osv.) mere markante og skabe endnu større behov for en ny geografisk ligevægt. Det er især vigtigt at fremme samarbejdet med Europarådet, ikke bare i denne forbindelse, men også med henblik på fastlæggelse af en ramme for grænseoverskridende samarbejde, især om fysisk og funktionel udvikling, med lande uden for EU, især i Østeuropa.

4.16. Mere generelt og med henblik på fremtiden beklager ØSU, at perspektivudkastet ikke tager tilstrækkeligt hensyn til Europas position i forhold til verdens andre geografiske grupperinger. Det ville ellers være nyttigt med en sådan analyse til støtte for overvejelserne over, hvordan EU's ressourcer og aktiver bedst udnyttes, og hvordan EU's konkurrenceevne som helhed sikres i forhold til de store internationale konkurrenter.

5. Observationscentret for EU's fysiske og funktionelle udvikling (ORATE)

5.1. Princippet om et sådant observationscenter blev allerede vedtaget i 1994 i Leipzig. Ministrene bekræftede i Noordwijk, at de støtter etableringen af et netværksbaseret observationscenter for EU's fysiske og funktionelle udvikling (ORATE). Det får til opgave at se på de videnskabelige og tekniske aspekter af EFFU's udarbejdelse og periodiske opdatering. Baggrunden for dets oprettelse er den kendsgerning, at det regionale statistiske apparat i EU, som er nødvendigt for at sikre overvågningen af EU's fysiske og funktionelle udvikling, er utilstrækkeligt, at der i allerhøjeste grad mangler sammenlignelige og kvantificerede data på det fysiske og funktionelle område, og at der ikke er opnået enighed om pålidelige kriterier og indikatorer for udarbejdelsen af en typologi over regioner og byområder.

5.2. Et forslag, der præciserer observationscentrets mandat, kompetenceområde, organisation, finansiering og iværksættelse, blev drøftet på det uformelle møde mellem ministrene med ansvar for fysisk planlægning i Echternach. Formandskabets konklusioner bekræfter i princippet oprettelsen af det europæiske observationscenter efter en prøveperiode på to år (1998-1999), hvor opgaverne er:

- at bidrage til den endelige udformning af EFFU i 1999, efter at den løbende brede debat i medlemsstaterne og på EU-plan er afsluttet,

- at fastlægge de institutionelle, juridiske og finansielle vilkår for oprettelsen af observationscentret,

- at starte et EFFU-undersøgelsesprogram, som skal realiseres af medlemsstaternes specialiserede forskningsinstitutioner forbundet i et netværk og fremlægges af Kommissionen; medlemsstaterne vil blive tilknyttet programmet, som Kommissionen medfinansierer med 50 % i medfør af EFRU-forordningens artikel 10.

5.3. ØSU minder om, at det allerede i 1991 i sin udtalelse om »Europa år 2000« () opfordrede til oprettelse af et sådant observationscenter. ØSU beklager, at det - trods det tvingende behov - endnu ikke er sket, såvel af politiske som af juridiske og budgetmæssige årsager. ØSU er da glad for, at Europa-Parlamentet er villig til at undersøge oprettelsen af en særlig budgetpost til finansiering af et EU-observationscenter baseret på et net af forskningsinstitutioner (), men konstaterer, at den væsentligt forsinkede etablering af ORATE vil forhindre det i at yde et effektivt bidrag til den endelige udformning af EFFU.

5.4. ØSU fastholder, at ORATE ikke bør være et administrativt planlægningsorgan og heller ikke få beslutningskompetence, da beslutninger vedrørende fysisk planlægning i princippet er politiske.

ØSU erindrer ligeledes om sin udtalelse fra 1991 om Kommissionens meddelelse »Europa 2000« (), hvori ØSU anmoder om, at observationscentret får en vis arbejdsfrihed i forhold til medlemsstaternes offentlige myndigheder og EU.

5.5. ØSU beder til slut om, at dets repræsentanter samt alle erhvervs- og fagorganisationer tilknyttes overvågningen af observationscentrets arbejde efter etableringen.

6. Gennemførelsen af EFFU

6.1. Det understreges i udkastet, at der bør gennemføres eksperimentelle, innovative aktioner for at teste relevansen af EFFU-metoden og de påtænkte løsningsmodeller. INTERREG II C udpeges direkte som et velegnet EU-instrument for eksperimenter. Der henvises også til EFRU's artikel 10, der åbner mulighed for pilotaktioner og -projekter inden for fysisk planlægning.

6.2. ØSU bifalder denne metode og ønsker disse initiativer styrket.

6.3. Allerede i sin udtalelse fra september 1995 () anbefalede ØSU iværksættelsen af transnationale samarbejdsprogrammer inden for fysisk planlægning, som gik længere end de traditionelle grænseoverskridende aktioner. Efter ØSU's mening indebærer udviklingen af store, solidariske geografiske områder (Middelhavsområdet, Atlanterhavsområdet, Østersøområdet, Alpeområdet osv.), at samarbejdet skal organiseres på dette interregionale niveau for at sikre en sammenhængende fysisk og funktionel udvikling (jf. pkt. 2.6).

6.4. ØSU finder det nødvendigt, at EFFU suppleres med en analyse af disse samarbejdsområders styrke og svagheder samt af de særlige spørgsmål, som vil være bestemmende for deres fremtid.

6.5. Med henblik på den fremtidige udvidelse af EU mener ØSU desuden, at der - når tiden er inde - bør fastlægges og gennemføres grænseoverskridende og transnationale samarbejdsforanstaltninger vedrørende fysisk planlægning i samråd med ansøgerlandene.

6.6. I forlængelse af bemærkningerne under punkt 3 er partnerskabet også af afgørende betydning for gennemførelsen af EFFU. ØSU beklager stærkt den lukkethed og mangel på reel konsultation på alle niveauer, som hidtil har været kendetegnende for fastlæggelsen og gennemførelsen af INTERREG-programmerne. Også her er det absolut nødvendigt, at alle aktører, der er involveret i regionaludvikling på lokalt plan, informeres, konsulteres og inddrages.

6.7. ØSU mener, at det bl.a. er Kommissionens opgave at lægge pres på medlemsstaterne - ikke blot for at sikre et ægte samråd med alle den fysiske planlægnings parter, men også for at sikre, at alle de involverede parter, herunder erhvervs- og fagorganisationerne, inddrages fuldt ud i gennemførelsen og overvågningen af INTERREG-programmerne.

6.8. ØSU henstiller kraftigt, at principperne i Kommissionens forslag til reform af strukturfondene, som sigter mod en udvidelse og uddybning af partnerskabet, fastholdes og gennemføres i forbindelse med de nye INTERREG-programmer.

6.9. ØSU understreger, at INTERREG-programmerne, pilotaktionerne og pilotprojekterne ifølge deres natur forudsætter en gennemsigtig udformning og gennemførelse med fuld deltagelse af den fysiske planlægnings aktører, herunder erhvervs- og fagorganisationerne.

7. Slutbemærkninger

7.1. ØSU bifalder rådsformandskabets bestræbelser i første halvdel af 1998 på at forbedre det første officielle EFFU-udkast. Der er især kommet tilføjelser til kapitel II om de fysiske og funktionelle spørgsmåls europæiske dimension og til kapitel IV om gennemførelsen af EFFU. Dette arbejde har været et supplerende bidrag til debatten om det første officielle EFFU-udkast.

7.2. ØSU er især tilfreds med, at det dokument, formandskabet fremlagde på det uformelle ministerrådsmøde i Glasgow, uddyber politikken for forskning og teknologisk udvikling samt konkurrencepolitikken.

7.3. ØSU vil dog endnu en gang fremhæve sin skuffelse over og beklagelse af, at perspektivudkastet slet ikke uddyber beskæftigelsens betydning i forbindelse med strategierne for fysisk planlægning.

7.4. ØSU har desuden med stor interesse noteret sig den liste over kommende aktioner til gennemførelse af EFFU, som det britiske formandskab har foreslået, og bifalder især, at det har bestræbt sig på mere nøjagtigt og systematisk at definere, på hvilke niveauer disse aktioner skal gennemføres (EU-niveau, transnationalt, interregionalt, grænseoverskridende eller medlemsstatsniveau).

7.5. ØSU vil til slut udtrykke sin tilfredshed med, at ministrene på mødet i Glasgow bekræftede, at de ønsker det endelige EFFU vedtaget i maj 1999 under det tyske formandskab. Hvis det viser sig nødvendigt, vil ØSU til sin tid ikke tøve med at yde et nyt bidrag til den endelige udformning af Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv.

Bruxelles, den 9. september 1998.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT C 133 af 31.5.1995.

() EFT C 301 af 13.11.1995.

() EFT C 30 af 30.1.1997.

() EFT C 95 af 30.3.1998.

() EFFU - Første officielle udkast, pkt. I.F.

() Jf. især følgende ØSU-udtalelser: »Samhørighedspolitikkens fremtid og følgerne for strukturfondene på lang sigt« - EFT C 153 af 28.5.1996; »EU's rolle i byspørgsmål« - EFT C 30 af 30.1.1997.

() Jf. især to relativt nye meddelelser fra Kommissionen: Fællesskabspolitikkerne og beskæftigelsen (KOM(97) 611 endelig udg. af 12.11.1997); Miljø og beskæftigelse (udvikling af et bæredygtigt Europa) (KOM(97) 592 endelig udg. af 18.11.1997).

() KOM(96) 542 endelig udg./2 af 8.4. 1997.

() EFT C 339 af 31.12.1991, pkt. 4.6.

() Europa-Parlamentets beslutning af 2. juli 1998 om »Fysisk planlægning og det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv« (EP 271.026, s. 39).