51999AC1129

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Sprogår 2001"

(2000/C 51/14)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 30. november 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 149 og 150 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede at overdrage det forberedende arbejde til Bernd Rupp som hovedordfører.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 368. plenarforsamling af 8.-9. december 1999, mødet den 8. december 1999, med 67 stemmer for, 0 imod og 6 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Retsgrundlaget for det foreslåede Europæiske Sprogår 2001 er EF-traktatens artikel 149 og 150, hvoraf førstnævnte taler om "at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog".

1.2. Inden for fremmedsprogsundervisningen og -uddannelsen findes der en række beslægtede og nyiværksatte fællesskabsforanstaltninger:

1.2.1. Som led i Sokrates-programmet er der blevet tilbudt støtteforanstaltninger til uddannelse og videreuddannelse af sproglærere og til udvikling af nye undervisningsmidler og fælles uddannelsesprojekter.

1.2.2. Under Leonardo da Vinci-programmet er der ydet støtte til udbygning af erhvervsrelaterede sprogkundskaber via tværnationale pilotprojekter og udvekslingsprogrammer.

1.2.3. I anden fase af Leonardo II, der indledes i år 2000, styrkes sprogindlæringen yderligere, idet der særlig fokuseres på sproglig mangfoldighed og forbedring af sprogundervisningens kvalitet(1). Målsætningen lyder: "Støtte til kvantitativ og kvalitativ forbedring af sprogkundskaberne i EU, med særlig vægt på de mindre udbredte sprog, som der ikke så hyppigt undervises i".

1.2.4. Leonardo da Vinci II (som begynder i år 2000) skal stille sprogene stærkere i forgrunden i offentligheden. Rådets afgørelse af 26. april 1999 fremhæver navnlig fremme af sprogkundskaber, herunder i de sprog, der er mindre udbredt, og som der kun i begrænset omfang undervises i, og af forståelse for andre kulturer i forbindelse med erhvervsuddannelse ("sprogkundskaber")(2).

1.2.5. Andre væsentlige udsagn om sprogspørgsmålet og uddannelsesproblematikken findes i hvidbogen fra 1995 om almen uddannelse og erhvervsuddannelse: "Undervise og lære - På vej mod det kognitive samfund"(3).

1.2.6. Særlig opmærksomhed fortjener også "Grønbogen om almen uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning - Hindringer for mobiliteten i Det Europæiske Fællesskab"(4).

2. Hovedindholdet i Kommissionens forslag

2.1. Det Europæiske Sprogår 2001, som er udformet analogt med det meget succesrige År for Livslang Uddannelse (1996), har fire hovedmålsætninger:

- at skabe større bevidsthed om den sproglige mangfoldigheds værdi i Den Europæiske Union;

- at henlede opmærksomheden hos en så stor del af befolkningen som muligt på fordelene ved at besidde færdigheder i en række sprog;

- at anspore til livslang indlæring af sprog og andre færdigheder med tilknytning hertil;

- at indsamle og formidle information om sprogundervisning og -indlæring.

2.2. I det europæiske år gennemføres der informations- og støtteforanstaltninger vedrørende fremmedsprogsindlæring. Man vil tilskynde medlemsstaternes borgere til at lære sprog, og i den forbindelse skal der gøres opmærksom på sprogkundskabers betydning for livskvalitet og konkurrenceevne.

2.3. Følgende fem foranstaltninger tjener til at klargøre målsætningen:

- anvendelse af et fælles logo og et eller flere slogans;

- en oplysningskampagne på fællesskabsplan;

- møder og arrangementer på alle planer (fællesskabsplan, tværnationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan);

- tilrettelæggelse af konkurrencer og uddeling af priser;

- finansiel støtte til initiativer.

3. Konklusioner

3.1. ØSU bifalder i princippet, at Kommissionen har vedtaget forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Sprogår. Med denne afgørelse erklæres år 2001 for sprogår. At dette år er placeret ved begyndelsen af det nye årtusind, finder ØSU af stor symbolsk betydning.

3.2. For at Det Europæiske Sprogår 2001 kan blive en succes, er det, som det med rette fremhæves i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse, nødvendigt med et "passende samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Europarådet". Dette kommer også til udtryk i Begrundelsens punkt 9. Men med sin abstrakte formulering lever artikel 10 i forslaget til afgørelse ikke op til dette krav.

ØSU ønsker en mere konkret beskrivelse af samarbejdet med Europarådet, f.eks. nedsættelse af fælles arbejdsgrupper eller regelmæssige møder mellem de ansvarlige.

3.3. Det må klart fastslås, at begrebet "sprog" ikke må reduceres til grammatik, ordforråd og korrekt udtale, men at de kulturelle værdier er det egentlige tema.

Målet er at finde vej til andre kulturer via sproget. Europa har fælles historiske rødder og lever af kulturernes og sprogenes mangfoldighed. For så vidt bidrager sprogindlæring til, at de europæiske borgere kan finde deres identitet. Sprogindlæring er ikke målet, men et middel og en måde at formidle kulturelle værdier på. Det bør også understreges, at sprog skaber socialt fællesskab. Det bør komme klarere frem i artikel 2 og i finansieringsoversigten.

3.4. Store muligheder for at anvende de europæiske sprog er der navnlig i Europas grænseoverskridende regioner, hvor fælles sprogoplevelse ganske særligt bør fremmes og videreudvikles. I de områder, der ligger fjernt fra nabostater, bør sprogene have mindst den samme opmærksomhed og støtte. ØSU anser det for beklageligt, hvis mindretalssprogene undtages. Det er i modstrid med målsætningerne og med de målgrupper, der nævnes i punkt 6.4.

3.5. ØSU opfordrer til, at man i forbindelse med sprogåret tager spørgsmålet om aktiviteternes varige virkninger op. På det punkt er erfaringerne fra andre tilsvarende "år" måske af værdi. Ved at analysere og evaluere de hidtil gennemførte "år" må man i vidt omfang kunne undgå fejl og problemer i forbindelse med sprogåret 2001.

3.6. Som i forbindelse med lignende arrangementer (f.eks. Det Europæiske År for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhed på Arbejdspladsen) kræver ØSU at blive inddraget i arbejdet i det rådgivende udvalg.

3.7. ØSU er rede til aktivt samarbejde med Kommissionen og interesseret i sammen med Kommissionen og andre institutioner at medvirke til et egnet initiativ i 2001.

3.8. ØSU går ud fra, at Det Europæiske Sprogår 2001 kan yde et væsentligt bidrag til sprogforståelsen, hvis det forberedes godt, og der samarbejdes på alle planer. Dermed vil det også bidrage til EU's og civilsamfundets udvikling.

Bruxelles, den 8. december 1999.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT L 146 af 11.6.1999 - ØSU's udtalelse: EFT C 410 af 30.12.1998.

(2) Smst.

(3) KOM(95) 590 endelig udg.- ØSU's udtalelse: EFT C 295 af 7.10.1996.

(4) Grønbog om "Almen uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning - Hindringer for mobiliteten i Det Europæiske Fællesskab", KOM(96) 462 endelig udg.- ØSU's udtalelse: EFT C 133 af 28.4.1997.