Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51999IP0105

Beslutning om behovet for ændring og reform af Den Europæiske Unions ordning for egne indtægter

EFT C 175 af 21.6.1999, p. 238 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51999IP0105

Beslutning om behovet for ændring og reform af Den Europæiske Unions ordning for egne indtægter

EF-Tidende nr. C 175 af 21/06/1999 s. 0238


A4-0105/99

Beslutning om behovet for aendring og reform af Den Europaeiske Unions ordning for egne indtaegter

Europa-Parlamentet,

* der henviser til forretningsordenens artikel 148,

* der henviser til Kommissionens rapport af 7. oktober 1998 om finansiering af Den Europaeiske Union - Kommissionens rapport om, hvordan ordningen for egne indtaegter fungerer, KOM(98)0560 - C4-0579/98,

* der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 201 (kommende artikel 269), og til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Atomenergifaellesskab, saerlig artikel 173,

* der henviser til Raadets afgoerelse 70/243/EKSF, Euratom af 21. april 1970 om udskiftning af medlemsstaternes finansielle bidrag med Faellesskabets egne indtaegter ((EFT L 94 af 28.04.1970, s. 19.)), saerlig artikel 4, hvori det hedder, at »fra 1. januar 1975 finansieres Faellesskabernes budget fuldt ud af Faellesskabernes egne indtaegter«,

* der henviser til sine beslutninger om en ny ordning for egne indtaegter til Den Europaeiske Union af 21. april 1994 ((EFT C 128 af 09.05.1994, s. 363.)) og af 22. november 1990 om Faellesskabets fremtidige finansiering ((EFT C 324 af 24.12.1990, s. 243.)),

* der henviser til sin beslutning af 4. december 1997 om Kommissionens meddelelse om Agenda 2000, de finansielle overslag 2000-2006 og den fremtidige indtaegtsordning (KOM(97)2000 - C4-0372/97) ((EFT C 388 af 22.12.1997, s. 31.)),

* der henviser til Raadets afgoerelse 94/728/EF, Euratom af 31. oktober 1994 om ordningen for Faellesskabernes egne indtaegter ((EFT L 293 af 12.11.1994, s. 9.)),

* der henviser til undersoegelsen af september 1997 om egne indtaegter udarbejdet for Parlamentets Generaldirektorat for Forskning,

* der henviser til Revisionsrettens saerberetning nr. 6/98 om status over ordningen for moms- og BNI-indtaegter ((EFT C 241 af 31.07.1998, s. 58.)),

* der henviser til Revisionsrettens saerberetning nr. 9/98 om beskyttelse af Den Europaeiske Unions finansielle interesser i forbindelse med moms paa handel inden for Faellesskabet ((EFT C 356 af 20.11.1998, s. 1.)),

* der henviser til undersoegelse af oktober 1998 om en reform af de egne indtaegter og nettopositioner i EU-budgettet udarbejdet for Parlamentets Generaldirektorat for Forskning,

* der henviser til betaenkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om Eksterne OEkonomiske Forbindelser, Udvalget om Institutionelle Spoergsmaal og Budgetkontroludvalget (A4-0105/99),

A. der henviser til, at indtaegtsordningen til finansiering af den offentlige forvaltning og kontrollen med dens anvendelse er et af de centrale elementer i ethvert repraesentativt demokrati,

B. der henviser til, at Den Europaeiske Unions ordning med egne indtaegter er et grundlaeggende element i den politiske opbygning af EU,

C. der henviser til, at det er vedtaget, at EU's opgaver finansieres over dens egne indtaegter, og at princippet om »en rimelig modydelse« er et uegnet kriterium i forbindelse med finansieringen af opgaver via EU-budgettet, at dette er i modstrid med traktatens principper, og at Parlamentet i ovennaevnte beslutning af 4. december 1997 har afvist anvendelse af dette princip, og at budgettets indtaegts- og udgiftsside boer udformes i overensstemmelse med traktaten efter princippet om retfaerdighed og solidaritet, samt at dette princip ogsaa specielt skal overholdes i forbindelse med udvidelsesprocessen,

D. der henviser til, at Faellesskabets indkomst via de egne indtaegter hidtil har vaeret tilstraekkelig til at finansiere Den Europaeiske Unions aktiviteter og politikker,

E. der henviser til, at ordningen for egne indtaegter er blevet aendret flere gange, og at der i den forbindelse er blevet indfoert forskellige taerskler og beregningskvoter, som i nogle tilfaelde ganske vist paa den ene side i hoejere grad tager hensyn til medlemsstaternes oekonomiske kapacitet, men paa den anden side goer systemet mindre gennemskueligt og acceptabelt og har aendret den oprindelige maalsaetning,

F. der henviser til, at Parlamentet altid har kraevet, at Faellesskabets egne indtaegter skal vaere klare og forstaaelige for de europaeiske skatteydere, og at Parlamentet altid af hensyn til det demokratiske ansvar skal deltage i beslutningstagningen i forbindelse med EU's egne indtaegter,

G. der henviser til, at finansieringsstrukturen i EU-budgettet i vidt omfang er historisk bestemt og til dels har udviklet sig som reaktion paa konkrete problemer i takt med kravene, hvilket ganske vist svarer til en vis logik i den europaeiske integration, men at der kun ved faa lejligheder er blevet fulgt nogen faelles europaeisk strategi,

H. der henviser til, at en udvidelse af de faelles politikker og optagelsen af nye medlemsstater betyder nye udfordringer for EU's budget,

I. understreger, at de politiske, oekonomiske, finansielle og budgetmaessige fordele, som de enkelte medlemsstater har af medlemskabet af Den Europaeiske Union og deltagelsen i de faelles politikker, i hoej grad relativerer de nettosaldi, visse medlemsstater anfoerer som begrundelse for kravet om en supplerende kompensationsordning, og som er beregnet af samme medlemsstater;

J. der henviser til, at byrdefordelingen i forbindelse med finansieringen af budgettet stoeder paa tiltagende kritik i visse medlemsstater, som blandt andet kraever et kompensationssystem i lighed med det, der har fundet anvendelse paa Storbritanniens siden 1984, og at andre medlemsstater er af den opfattelse, at der boer tages stoerre hensyn til indkomsten pr. indbygger ved beregningen af medlemsstaternes andel af finansieringen af budgettet, og at de derfor foreslaar, at finansieringsandelene beregnes efter en progressiv model,

K. der henviser til, at de traditionelle egne indtaegter gradvis mister betydning som andel af indkomsten, at momsindtaegterne i lighed med BNI-indtaegterne har traek, som kan forveksles med nationale bidrag, og at det derfor bliver mere og mere noedvendigt at skabe nye egne indtaegter, som kan sikre Faellesskabets finansielle autonomi,

L. der henviser til, at der ved den fremtidige udformning af indtaegtsordningen skal tages hensyn til principperne for EU's opgaver og virksomhed, der er anfoert i EF-traktatens artikel 2 og 3: oekonomisk og social samhoerighed, solidaritet mellem medlemsstaterne samt fremme af vaekst, beskaeftigelse og livskvalitet gennem ivaerksaettelsen af faelles politikker,

M. der henviser til, at den nuvaerende ordning for egne indtaegter er mangelfuld, hvad angaar finansiel autonomi, gennemskuelighed, tilforladelighed og forstaaelighed for borgerne, og at det boer tilstraebes, at disse kriterier opfyldes ved en reform af ordningen med egne indtaegter,

N. der henviser til, at det er muligt at udforme indtaegtsordningen mere gennemsigtigt, enkelt og rationelt og at oege Unionens finansielle autonomi og skabe en direkte forbindelse mellem EU og borgerne, hvis der indfoeres nye, egentlige egne indtaegter, der ikke skal oege belastningen af den europaeiske skatteyder,

1. er af den opfattelse, at Den Europaeiske Unions budget principielt paa lang sigt skal udformes efter det finansoekonomiske princip, at der skal vaere en systematisk foelge af opgavedefinition, udgiftsplanlaegning, indtaegtssikring og evaluering, og at opgavedefinitionen skal differentieres efter regulative og fiskale opgaver; mener, at det er i de europaeiske borgeres interesse. at indtaegter paa alle niveauer - det europaeiske, det nationale, regionale eller lokale - boer udnyttes effektivt; mener, at de europaeiske og de nationale myndigheder saa vidt muligt boer undgaa en overlapning af opgaver;

2. er af den opfattelse, at indtaegtsordningen principielt skal vaere fri for undtagelsesbestemmelser og saerordninger, at eksisterende ordninger skal udloebe, at alle medlemsstater skal inddrages i finansieringen af budgettet efter ensartede principper, og at den traktatmaessige udligning af forskelle i den oekonomiske udvikling ikke skal ske over indtaegtssiden, men i overensstemmelse med gaengse budgetprincipper over udgiftssiden;

3. henviser til, at Kommissionen er traktaternes vogter og har befoejelse til at fastlaegge definitionen af den faelles interesse; kraever af Kommissionen, at den holder sig disse maal for oeje under udarbejdelsen af sine forslag og ikke underkaster sig nogen medlemsstats interesser;

4. afviser teorien om rimelig modydelse, som er i modstrid med princippet om, at budgetmaessige, saavel som ikke-budgetmaessige rettigheder, fordele og forpligtelser i forbindelse med medlemskab af Unionen er udelelige, og princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne samt principperne om de fire friheder; beklager, at Kommissionen har opgivet at vurdere de ikke-

budgetmaessige oekonomiske fordele for medlemsstaterne ved deres deltagelse i Den OEkonomiske og Monetaere Union;

5. er af den opfattelse, at manglende demokratisk kontrol og medbestemmelse fra Europa-Parlamentets side taler for en aendring af ordningen for egne indtaegter, og beklager, at medlemsstaternes forskelligartede holdninger paa nuvaerende tidspunkt blokerer for reformer; forventer dog paa grund af spoergsmaalets afgoerende betydning for en yderligere integration, at der sker en vaesentlig tilnaermelse af de forskelligartede holdninger;

6. er derfor af den opfattelse, at ordningen for egne indtaegter etapevis skal reformeres sideloebende med den stadig stoerre integration, idet meningsforskellene omkring finansieringsandelene foerst og fremmest skal bilaegges for at skaffe det noedvendige spillerum til mere vidtgaaende reformer;

7. opfordrer med henblik paa revisionen af traktaterne i forbindelse med udvidelsen til en grundig debat om den noedvendige reform af EF-traktatens artikel 201 (kommende artikel 269), saaledes at ordningen for egne indtaegter kan blive baade mere fleksibel og mere demokratisk;

Maal for en reform af de egne indtaegter

8. er af den opfattelse, at gennemfoerelsen af Den OEkonomiske og Monetaere Union og det dermed forbundne oegede samarbejde inden for skatte- og finanspolitikken indebaerer en ny fase i integrationen, baade hvad angaar dybde og kvalitet, som ogsaa goer det noedvendigt med et nyt, globalt syn paa EU-budgettet; er af den opfattelse, at budgetstrukturerne skal udformes paa en saadan maade, at Unionen i stigende grad kan leve op til sin rolle som global politisk og oekonomisk aktoer; kraever, at Parlamentet i den forbindelse faar uindskraenkede budgetrettigheder, som ikke blot begraenses til udgiftssiden og her ogsaa kun til en begraenset del, men omfatter samtlige omraader inden for udgifter og indtaegter;

9. er af den opfattelse, at budgettet skal baseres paa nye egne indtaegter, der ikke har karakter af bidrag fra medlemsstaterne, for at sikre EU's oekonomiske uafhaengighed og finansieringen af samtlige opgaver til sikring af udviklingsmulighederne paa lang sigt, dog saaledes at den europaeiske skatteyder alt i alt ikke belastes yderligere; understreger, at en styrkelse af finansieringen ogsaa indebaerer, at Unionen entydigt bliver kompetent med hensyn til den skattelovgivning, der vedroerer Unionen, herunder den tilsvarende skattemaessige kompetence;

10. er af den opfattelse, at indtaegter, som direkte tilfoeres Unionen, har direkte reference til de europaeiske borgere, i saa vid udstraekning som mulig skal accepteres af disse og skal staa i et logisk forhold til den europaeiske integration og de europaeiske opgaver; understreger, at saadanne indtaegter skal opfylde kriterier som enkelthed og accept, retfaerdighed, gennemskuelighed og demokratisk kontrol;

11. henviser til, at Parlamentet har ladet udarbejde to undersoegelser om egnede nye afgifts- og indtaegtskilder, som beskaeftiger sig med fordele og ulemper ved forskellige indtaegtskilder; henviser til, at det i den forbindelse har vist sig, at der ikke findes nogen afgiftsform, der er optimal, og at Unionens fremtidige finansielle autonomi derfor skal sikres stoerst mulig under hensyntagen til ovennaevnte kriterier ved hjaelp af en kombination af forskelligartede nye indtaegter;

12. er af den opfattelse, at indtaegtsordningen skal holdes fri af irrelevante opgaver som udligning af forskelle i den oekonomiske kapacitet og kompensation for uensartede betalinger til medlemsstaterne, og at disse opgaver skal udfoeres ved hjaelp af passende instrumenter som struktur- og samhoerighedspolitikken;

Lige finansieringsmuligheder for alle medlemsstater

13. henviser til, at den eksisterende kompensationsordning paa indtaegtssiden, som hidtil kun har vaeret anvendt paa Det Forenede Kongerige, blev indfoert til udligning for medlemsstater med en ringe landbrugsandel i nationaloekonomien paa grundlag af en landbrugsandel paa mere end 70% af Faellesskabets udgifter; understreger, at en reduktion af enkelte medlemsstaters andel af finansieringen af omraader som strukturpolitikken, foertiltraedelsesforanstaltninger eller interne politikker strider mod hele systemet og paa ingen maade kan retfaerdiggoeres;

14. opfordrer Kommissionen til med henblik paa en ligelig fordelingen af byrderne til finansiering af budgettet paa medlemsstaterne at forelaegge et forslag til gradvis ophaevelse af kompensationsordningen og i den forbindelse soerge for, at de eksisterende ordninger afsluttes ved hjaelp af en udfasning senest paa det tidspunkt, hvor de foerste nye medlemsstater tiltraeder;

15. understreger paa ny, at EUF skal integreres i EU-budgettet;

Reformens grundlag

16. henviser til, at de traditionelle egne indtaegter gradvis mister betydning som andel i finansieringen af budgettet, og at denne tendens vil blive forstaerket med udvidelsen af EU og den fremadskridende liberalisering af handelen (herunder handelen med landbrugsvarer);

17. understreger, at Unionen maa udfoere et enormt administrativt arbejde i forbindelse med opkraevningen i medlemsstaterne, og at der samtidig optraeder omfattende tilfaelde af uregelmaessigheder og svig; anmoder derfor Kommissionen om fuldt ud at leve op til sit ansvar med hensyn til beskyttelse af Faellesskabets finanser, saerlig paa omraadet for de traditionelle egne indtaegter i form af toldafgifter med henblik paa at tilskynde medlemsstaterne til at indfoere paalidelige ordninger for evaluering af bedrageriernes betydning og kontrolforanstaltningernes effektivitet og resultater; mener, at man maa overveje et system, der tvinger medlemsstaterne til at opkraeve de traditionelle egne indtaegter mere effektivt;

18. henviser samtidig til, at de traditionelle egne indtaegter er Unionens eneste faktiske egne indtaegter, som ikke kan forveksles med bidrag fra medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til under anvendelse af alle argumenter herunder »gateway-effekter« at forelaegge et forslag for den videre haandtering af de egne indtaegter, som paa den ene side tager hensyn til disses betydning for EU-budgettet, den europaeiske oekonomi og det indre markeds funktion og paa den anden side uden forbehold efterproever omkostningseffektiviteten;

19. henviser til, at de egne momsindtaegter i deres nuvaerende struktur goer det let at forveksle dem med bidrag fra medlemsstaterne, saaledes som baade Revisionsretten og Kommissionen har vurderet det i deres seneste udtalelse om de egne indtaegter; henviser endvidere til, at de beregningsmodeller, der anvendes til fastlaeggelse heraf, og de taerskelvaerdier og faelles beregningsfaktorer, der anvendes i denne sammenhaeng, tilsammen udgoer et overordentligt kompliceret og uigennemskueligt system;

20. stoetter derfor indledningsvis forslaget om at samle de egne momsindtaegter og BNI-indtaegten i en gennemskuelig og faelles indtaegt paa grundlag af BNI, hvis beregningsmetode er forstaaelig, og paa hvis grundlag der kan gennemfoeres en dybtgaaende reform af ordningen for egne indtaegter og indfoeres nye egne indtaegter i stedet for de nuvaerende tredje og fjerde indtaegter;

21. henviser til, at der er opstaaet yderligere teknisk uligevaegt, fordi der anvendes en foraeldet beregningsprocedure for BNI-indikatoren for den oekonomiske kapacitet; opfordrer derfor Kommissionen til at stille forslag om en teknisk revision af afgoerelsen om egne indtaegter paa kort sigt med henblik paa at afhjaelpe de tekniske aarsager til denne uligevaegt, saaledes at BNI beregnes efter den mest aktuelle procedure;

22. er af den opfattelse, at offentlige indtaegter eller provenuer fra europaeiske organer som f.eks. ESCB-provenuerne boer tilflyde EU-budgettet som egne indtaegter;

23. kraever, at det i forbindelse med aftaler mellem medlemsstaterne sikres, at i det mindste en andel af visse afgiftsformer tilfoeres EU-budgettet som egen indtaegt, da saadanne afgifter saa ville have aegte europaeisk karakter;

24. understreger, at saadanne nye indtaegter for EU-budgettet ikke boer vaere supplerende, men skal erstatte eksisterende indtaegter;

25. opfordrer indtraengende Raadet til at vedtage denne reform sammen med Parlamentet, saaledes at den kan traede i kraft foer den naeste udvidelse;

26. er af den opfattelse, at en etapevis aendring af ordningen for egne indtaegter skal indgaa i forhandlingerne om den interinstitutionelle aftale om de finansielle overslag 2000-2006;

27. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen og Revisionsretten.

Top
  翻译: