52001AR0063

Regionsudvalgets udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Realisering af det europæiske forskningsrum: Retningslinjer for EU's indsats inden for forskning (2002-2006)"

(2001/C 357/04)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Realisering af det europæiske forskningsrum: Retningslinjer for EU's indsats inden for forskning (2000-2006) (KOM(2000) 612 endelig),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 4. oktober 2000 om i henhold til EF-traktatens artikel 265, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til formandens beslutning af 7. februar 2001 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 5 "Social- og Arbejdsmarkedspolitik, Sundhedsvæsen, Forbrugerbeskyttelse, Forskning, Turisme",

under henvisning til forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 63/2001 rev.), som blev vedtaget af Underudvalg 5 den 19. april 2001 med Giuseppe Torchio (I/PPE) som ordfører -

på den 39. plenarforsamling den 13.-14. juni 2001 (mødet den 13. juni) vedtaget følgende udtalelse enstemmigt.

1. Generelle bemærkninger

1.1. I meddelelsen skitseres og beskrives en ny horisont, der skaber nye forhåbninger og nye perspektiver for den videnskabelige indsats og forskningspolitikken i EU.

1.2. Med meddelelsen sigter Kommissionen også mod at skabe grundlag for en ny kontrakt mellem Europas borgere, human videnskab og forskning, der skal stå i centrum af samfundet, samt forskningens anvendelse i praksis. Målet er at fremme en politisk debat, der trænger sig stadig mere på som følge af udviklingens sociale virkninger.

1.3. For mere end 20 år siden lød der advarsler om, at Europa sakkede bagud i forhold til USA på de store områder under den tredje industrielle revolution. I dag er Europas alvorlige strukturelle svagheder stadig ikke overvundet, og i 1999 investerede EU 70 mia. euro (ca. 522 mia. kroner) mindre end USA i forskning, og EU's forskningsudgifter udgjorde blot 1,8 % af BNP mod USA's 2,7 % og Japans 3,1 %.

1.4. Også med hensyn til antal forskere, antal patenter og eksport af højteknologi pr. indbygger halter EU klart bagefter. På den baggrund foreslår Kommissionen, at den offentlige og den private forskning i EU styrkes mærkbart, at der foretages en tættere samordning mellem medlemsstaterne, og at de europæiske borgere på ny får mulighed for at udvikle deres kundskaber, navnlig ved at de får fornyet tillid til det teknologiske fremskridt.

1.5. På mødet i Lissabon den 23.-24. marts 2000 betegnede Det Europæiske Råd projektet vedrørende det europæiske forskningsrum som et centralt led i opbygningen af et vidensamfund i Europa. Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og ansøgerlandene har hilst projektet velkomment, og det samme har Europa-Parlamentet gjort i en betænkning af 18. maj 2000. Der foreligger nu også omkring 100 tilkendegivelser fra individuelle virksomheder, forskerkredse og industrisektoren.

1.6. "Det europæiske forskningsrum" er en presserende nødvendighed som følge af økonomiens globalisering eller internationalisering, den tiltagende kommunikation, det stigende tempo i den videnskabelige og teknologiske udvikling og dens vidtrækkende sociale følgevirkninger.

1.7. Virkeliggørelsen af det fælles forskningsrum kræver, at der dristigt og beslutsomt skabes en synergi mellem EU, medlemsstaterne og forskningen. Forskere skal herunder på det vidensmæssige og teknologiske plan sikres fri bevægelighed med hensyn til videnskabelige karrierer, sociale sikringssystemer, ordninger for intellektuel ejendomsret og foranstaltninger omkring videnoverførsel og formidling af resultater.

1.8. Regionsudvalget vil gerne kende resultaterne af de forskellige analyser og de forslag, der udarbejdes på grundlag af de evalueringer, Kommissionen foretager i samarbejde med medlemsstaterne.

1.9. På baggrund af ovenstående bør EU's støtte til forskningen revurderes, så der tages hensyn til såvel konkurrenceevnen som til borgernes forventninger, til behovet for at øge Europas ekspertise af hensyn til en balanceret teknologisk udvikling samt behovet for at fastlægge, gennemføre og overvåge EU's sektorpolitikker, der med udgangspunkt i de mellemstatslige initiativer til videnskabeligt europæisk samarbejde siden 50'erne har bidraget til at styrke den europæiske forskningskapacitet væsentligt.

1.10. Et tal på gennemsnitligt 50000 tværnationale samarbejdsforbindelser om året i femårsperioden 1995-1999 er utvivlsomt et værdifuldt resultat, men disse programmer er ikke lagt sammen med eller indarbejdet i de 15 medlemsstaters programmer, der fortsat har været gennemført uafhængigt af hinanden uden en passende "dirigentpult", som EF-traktatens princip om, at EU's tiltag skal supplere medlemsstaternes foranstaltninger, ellers tilsiger.

1.11. For især for perioden 2002-2006 at kunne udvælge fremtidige tiltag på en mere hensigtsmæssig måde bør man tage udgangspunkt i den midtvejsevaluering af det femte rammeprogram for forskning, Kommissionen har udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6 i afgørelse nr. 182/1999/EF og afgørelse nr. 1999/64/Euratom.

2. Evaluering af forskningens hovedlinjer og mål

2.1. Hvis vi skal nå de mål for forskning og teknologisk udvikling, der er fastsat i traktaten, nemlig "at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri og at fremme dens internationale konkurrenceevne samt at fremme alle de forskningsaktioner, der skønnes nødvendige", må vi arbejde mod:

- at udvikle en solid basis for videnskabelig og samfundsmæssig forskning ved at tilskynde til, at der i skolerne lægges større vægt på undervisning i videnskabelige fag og samfundsfag;

- at forbedre resultaterne af europæisk forskning, navnlig gennem koordinering af og netværkssamarbejde mellem de nationale programmer og de forskellige "centres of excellence", såvel offentlige (især universiteter) som private, og store målrettede forskningsprojekter, navnlig industriforskning;

- at øge støtten til forskning til fordel for og inden for SMV-sektoren gennem formidling, overførsel og anvendelse af viden og teknologier og gennem udnyttelse af resultaterne af den forskning og teknologiske udvikling, der finder sted i højteknologiske virksomheder, ved at der føres en åben politik for adgang til, opbygning af og finansiering af europæiske forskningsinfrastrukturer og for udvidelse af elektroniske højkapacitetsnet;

- at fremme udviklingen af en videnbaseret økonomi inden for videnskab, teknik og innovation ved at øge mobiliteten på tværs af grænserne, udforme europæiske karriereforløb, befæste kvindernes deltagelse, vække de unges interesse og styrke samarbejdet med forskere fra tredjelande;

- at skabe en ny kontrakt mellem videnskab og samfund under hensyntagen til forsigtighedsprincippet og hensynet til en bæredygtig udvikling og til de sociale og etiske konsekvenser af de videnskabelige og teknologiske fremskridt.

2.2. For at støtte de planlagte aktioner må der tages hensyn til tre aspekter:

1) Kontinuiteten og sammenhængen i det videnskabelige og teknologiske samarbejde i EU. Koordineringen af de forskellige organisationers aktiviteter skal forbedres, og mulighederne for fælles samvirkende foranstaltninger skal udnyttes mere systematisk.

2) Potentialet i regionerne skal udnyttes bedre, ved at regionernes kapacitet inden for forskning, innovation og teknologioverførsel knyttes sammen via net på de arbejdsområder, der er fælles for dem.

3) Både ansøgerlandene og ikke mindst den øvrige verden skal integreres, dels via samarbejdsaktiviteter, der giver EU's forskere og erhvervsliv adgang til viden og teknologi i andre dele af verden, dels ved at EU's kapacitet på de områder, hvor Europa har en videnskabelig og anerkendt ekspertise, udnyttes fuldt ud til fordel for det internationale samfund.

2.3. Kommissionen anbefaler, at der udvikles aktiviteter, som supplerer de aktiviteter, der gennemføres af de mellemstatslige strukturer og organisationer for europæisk videnskabeligt samarbejde af generel karakter som f.eks. Den Europæiske Videnskabssammenslutning, COST og Eureka og ligeledes af mere specialiseret karakter som ESA, EMBL, ESRF og CERN.

2.4. De skal dog også supplere strukturfondenes aktiviteter, de regionale initiativer, Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter, programmerne for økonomisk og teknisk bistand til tredjelande i nord, øst og syd såvel som de øvrige økonomiske instrumenter i det internationale samarbejde.

2.5. For at retfærdiggøre, at der ydes offentlig støtte til forskningsaktiviteter, skal resultatet opvise en "samfundsøkonomisk værdi", der overstiger de direkte fordele for dem, der udfører forskningen - det gælder inden for både grundforskning og målforskning.

2.6. Med henblik på offentlige politikker, der skal styrke den europæiske konkurrenceevne, er det nødvendigt at lægge og fastholde et niveau for den offentlige støtte, der gør det muligt at gennemføre risikobetonet eller langsigtet forskning, der ikke umiddelbart giver noget afkast.

2.7. Et andet aspekt er den "europæiske merværdi", der tjener som kriterium for udvælgelse af prioriterede områder og temaer for EU's indsats på forskningsområdet.

2.8. Ud over at tilgodese de kriterier, der er opstillet tidligere, for eksempel forskningsomkostninger og -aktiviteter af et omfang, der overstiger et enkelt lands formåen, er det nødvendigt at sikre en kritisk masse af økonomiske og menneskelige ressourcer og dermed opnå stordriftsfordele i kraft af det økonomiske samarbejde inden for forskning.

Der er behov for at kombinere kompetencer, der supplerer hinanden, fra de forskellige lande, især i tværfaglige spørgsmål, f.eks. hvad angår sammenlignende undersøgelser på europæisk plan. Der bør også lægges en helhedsvinkel på EU's prioriteter og interesser inden for de forskellige områder lige fra SMV til informationssamfundet, landbrug, miljø osv.

2.9. Følgende må betragtes som prioriterede områder:

- "post-genom"-forskning og forskning i udbredte sygdomme;

- nanoteknologi som tværfagligt forskningsområde;

- udvikling af informationssamfundet, navnlig via eEurope-initiativet;

- forskning og udvikling inden for de industrisektorer, der er kendetegnet ved de største risici på europæisk plan;

- fly- og rumfartssektorerne;

- biodiversitet, kortlægning og beskyttelse af plante- og dyregenetiske ressourcer;

- mulighed for sporing af stoffer i fødevarer og fødevaresikkerhed.

2.10. Forskning i gennemførelsen af en model for bæredygtig udvikling kræver, at der vedtages udvælgelsespolitikker, og at der også anvendes udelukkelseskriterier.

2.11. Dernæst må der foretages en prioritering i lyset af målsætningerne omfattende forskellige aktioner på en lang række områder, for eksempel forskellige former for forskningsaktiviteter, innovation, infrastrukturer, menneskelige ressourcer osv.

2.12. Ud over de støttetiltag, der sigter specifikt mod ét bestemt område, vil der blive tale om, at en del af midlerne afsættes til integration af tværfaglige aktiviteter.

3. Analyse af tidligere og igangværende aktioner samt anbefalinger

3.1. Det er vigtigt at analysere udtalelserne fra en række uafhængige eksperter og derefter Kommissionens vurdering.

3.2. Elleve eksperter har evalueret de resultater, der er opnået med gennemførelsen af rammeprogrammet for de sidste fem år:

- På det generelle plan skønnes det nødvendigt at se EU's forskningsaktioner som led i en egentlig europæisk forskningspolitik. Med dette for øje bør Kommissionen bidrage til udformningen af sammenhængende politikker, særlig i forbindelse med udvidelsen af EU.

- Hvad angår tidligere aktioner påpeger eksperterne, at det har været nyttigt at koncentrere rammeprogrammet om samarbejdsprojekter, da det har givet universitets- og industriforskere mulighed for at gennemføre mange projekter inden for anvendt forskning. Det er dog nødvendigt at tage programmets administrative rammer og procedurer op til fornyet overvejelse.

3.3. Med hensyn til fremtiden anbefaler eksperterne følgende:

- man bør fortsat koncentrere sig om "nøgleaktioner" som middel til at målrette programmerne;

- de forskningsaktiviteter, der er nødvendige for at nå målsætningerne for EU's politikker, bør styrkes;

- samtidig med at man styrker forskning af høj kvalitet, bør man tilbyde de bedste europæiske forskere gunstige vilkår for at gennemføre særlig avanceret og risikobetonet forskning;

- der skal udvises større fleksibilitet ved anvendelsen af de forskellige instrumenter i traktaten.

3.4. Midtvejsevalueringen af det femte rammeprograms gennemførelse giver Kommissionen mulighed for at foreslå betydelige ændringer i rammeprogrammets udformning og gennemførelse.

3.5. Der bør udtænkes nye indsatsformer og nye garanti- og støttemekanismer, og det må undersøges, hvordan man knytter tættere forbindelse til aktiviteterne på nationalt plan, ved at de forskellige muligheder i traktaten udnyttes bedre.

3.6. Indsatsen skal koncentreres om en begrænset række indsatsområder, der er fastlagt under hensyntagen til de store ændringer, der er sket, navnlig inden for den nye virtuelle økonomi, fødevaresikkerhed og industriel sikkerhed.

4. Særlige anbefalinger

4.1. Under det fjerde rammeprogram androg EU's støtte gennemsnitligt 700000 euro pr. projekt, mens der under det femte rammeprogram er tale om 1,7 mio. euro pr. projekt.

4.2. Der har altså været tale om projekter af begrænset omfang og kort varighed (gennemsnitligt tre år), som er blevet udvalgt af Kommissionen efter en offentlig indkaldelse af forslag. Der vil fremover kunne blive tale om nye støtteformer, men især bør projekterne integreres bedre og gennemføres i partnerskab mellem medlemsstaterne og EU.

- Kommissionen foreslår derfor et skift fra en strategi baseret på enkeltprojekter, der finansieres fuldt ud af EU, til et system med overordnede finansieringsplaner, hvor EU's bidrag kun udgør en del.

- Tiltagene skal desuden være af længere varighed (over fire år) og baseres på støtteformer midtvejs mellem projektstøtte og løbende "institutionaliseret" finansiering. Det vil muliggøre en mere mærkbar indsats, f.eks. inden for mobilitet og infrastruktur, således at effekten af forskningen øges, og tiltagene i højere grad virker som løftestang for nationale initiativer.

- Endelig vil brugen af instrumenter med "variabel geometri" - en mulighed, som findes i traktaten, men ikke rigtig er blevet udnyttet - skabe en vis fleksibilitet på det overordnede plan.

4.3. De forskellige behov inden for offentlig og privat forskning, grundforskning, målrettet forskning og industriforskning bør tilgodeses ved, at omfanget af de aktiviteter, der finansieres af EU, øges betydeligt, og de administrative procedurer forenkles.

4.4. Det bør sikres, at de nationale forskningsprogrammer samles i netværk, ved hjælp to slags aktioner: den første tager udgangspunkt i "den åbne koordineringsmetode", der blev anbefalet af Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 og går ud på gensidig åbning af nationale programmer; ved den anden er der tale om koordineret gennemførelse af nationale programmer, der iværksættes af flere medlemsstater (traktatens artikel 169) gennem fælles eller koordinerede indkaldelser af forslag; EU's bidrag kan øges, når der er tale om tværnationale programmer, der også er åbne for deltagelse fra associerede lande.

4.5. Der må ikke gribes forstyrrende ind i samarbejdsordninger, der allerede eksisterer eller er under udformning.

4.6. Ekspertisenetværkene skal navnlig bestå af forskerhold på offentlige universiteter og i private virksomheder, der gennemfører langsigtede fælles aktivitetsprogrammer. Disse programmer skal derfor være af længere varighed og være mere dybdegående end de nuværende og indebærer en fælles indsats, udveksling af personale i længere tid, intensiv brug af edb-værktøjer og elektroniske net samt interaktive arbejdsformer.

4.7. Det er nødvendigt at uddybe mekanismerne for samarbejde, fælles forvaltning og medansvar i forholdet mellem regionerne og rammeprogrammet, når der fastlægges strategiske retningslinjer for forskning og finansiering af særprogrammerne.

4.8. De store målrettede forskningsprojekter er af en størrelsesorden, der strækker sig fra flere dusin millioner til flere hundrede millioner euro, og skal gennemføres af konsortier af virksomheder, universiteter og forskningscentre på grundlag af overordnede finansieringsplaner, der fastlægges på forhånd ud fra gennemskuelige principper og ved hjælp af "peer review".

4.8.1. Støtten vil udgøre en variabel andel af de samlede omkostninger og være knyttet til resultaterne, den teknologiske udvikling og de økonomiske og sociale virkninger.

4.8.2. En anden mulighed vil være at skabe store projekter ved at samle særskilte elementer i "klynger".

4.8.3. I forbindelse med industriforskning kunne projekterne omfatte teknologiske platforme og validering af forskellige teknologier, især i form af prototyper, hvor støtte fra Eureka-initiativet også kan komme på tale.

4.9. Med hensyn til forskning og innovation, "start-ups" samt små og mellemstore virksomheder (SMV) skal opmærksomheden til stadighed være rettet mod regionale og nationale tiltag til fremme af forskning for og i SMV-sektoren og oprettelse af nye teknologiske virksomheder. Dette ligger i tråd med meddelelsen om innovation i et videnbaseret samfund. Der tænkes her på aktioner vedrørende "kollektiv forskning", hvor der ydes støtte til forskning, der gennemføres til fordel for europæiske erhvervssammenslutninger eller grupper af nationale sammenslutninger om temaer, der vedrører SMV-sektoren i medlemsstaterne.

4.9.1. Heller ikke "den kooperative forskning" må tilsidesættes.

4.9.2. Kommissionen ønsker, at man styrker aktiviteterne inden for økonomisk og teknologisk overvågning, indsamling, behandling og formidling af information af interesse for SMV-sektoren, netsamarbejde mellem forskere, iværksættere og investorer, støtte til skabelse af biprodukter ("spin off") fra universiteterne og udvikling af væksthuse for teknologiske virksomheder.

4.9.3. I den forbindelse vil en samlet finansieringsindsats fra virksomheder og erhvervssammenslutninger, Den Europæiske Investeringsbank og Eureka kunne fremvise betydelige synergieffekter.

4.10. Når det gælder forskningsinfrastrukturer, yder EU i dag specifik støtte til adgang på tværs af grænserne til visse infrastrukturer i medlemsstaterne, der anvendes på EU-plan.

4.10.1. Hvad angår nye infrastrukturer af europæisk interesse foreslås det, at EU kunne dække en begrænset del af udviklings- og konstruktionsomkostningerne, f.eks. gennem samfinansiering af gennemførlighedsundersøgelser. Man skulle opnå en synergi ved at kombinere midler af national og regional oprindelse med midler fra Den Europæiske Investeringsbank, strukturfondene osv., også i tilfælde, hvor man ønsker at støtte forskermiljøers brug og udvikling af elektroniske højhastighedsnet med højopløsningskapacitet til forskningsformål.

4.11. Med hensyn til menneskelige ressourcer påtænkes det at øge mængden af mobilitetsstipendier for forskere fra EU-landene, ansøgerlandene og tredjelande væsentligt.

4.11.1. Det overvejes endvidere at indføre en stipendieordning for overførsel af viden og teknologi til SMV-sektoren, at styrke indsatsen for at få flere kvinder ind på alle niveauer i den videnskabelige karriere og at lancere incitamenter for at opmuntre unge mennesker til at gå i gang med en videnskabelig uddannelse, så vi er rustede til det videnbaserede samfund med forskerhold, der er bygget op omkring fremtrædende forskere.

4.11.2. Forholdet mellem videnskab, samfund og borgere er meget vigtigt, og forskningsaktiviteterne skal tage højde for de sociale følgevirkninger af de videnskabelige og teknologiske fremskridt. Aktiviteterne kan opdeles i temaer: støtte til den politiske beslutningsproces og et europæisk videnskabeligt referencesystem, forskningen og de samfundsmæssige behov, dialogen mellem forskere og samfundet, kvinder og forskning samt etik.

4.11.3. Principperne om udvælgelse af projekter på basis af offentlige indkaldelser af forslag og evaluering ved "peer review" bør bibeholdes, men de bør suppleres med udbud eller forslagsindkaldelser af anden art end de traditionelle.

4.11.4. Indførelsen af nye administrationsformer vil fremme store blokke af aktiviteter i forbindelse med driften af ekspertisenetværk, store målrettede forskningsprojekter, kollektiv forskning til fordel for SMV, forskningsinfrastrukturer som led i associeringsaftaler med EU, skabelse af et mobilitetsgrundlag ved hjælp af mobilitetsstipendier, som administreres af specialiserede offentlige fællesskabsstrukturer af typen "gennemførelsesagenturer".

4.11.5. "Davignon-panelet" har udarbejdet en evalueringsrapport om aktiviteterne under Det Fælles Forskningscenter og konkluderer, at den tekniske og videnskabelige støtte bør koncentreres på gennemførelsen af EU's politikker og beslutningsprocessen på europæisk plan, især på de områder, hvor der kan skabes størst mulig europæisk merværdi.

4.12. Tidsspændet mellem projektets indgivelse og meddelelsen om godkendelse skal reduceres til et minimum.

4.13. En af de største hindringer for et velfungerende europæisk forskningsrum er, at patenter er forbundet med betydeligt højere omkostninger i Europa end USA, og at det tager længere tid at få patenter i de enkelte medlemsstater. Eftersom patentkravene varierer fra land til land, og man er henvist til patentkontoret i det enkelte land, opstår der oversættelsesomkostninger.

4.14. CRAFT-tiltagene skal intensiveres, antallet af evalueringsterminer skal fordobles, adgangsbetingelserne skal lempes, og SMV-sektorens egen andel af forskningen skal forhøjes markant.

5. Afsluttende bemærkninger

5.1.1. På gennemførelsessiden kan man ikke se bort fra de eksisterende eller kommende dokumenter, der indeholder forslag vedrørende: den europæiske strategi for rummet; benchmarking-undersøgelser (metode og indikatorer); videnskab, samfund og borgere; forskningsinfrastruktur; kortlægning af ekspertisecentre; og i første halvdel af 2001: menneskelige ressourcer og mobilitet; den regionale dimension; åbenhed over for resten af verden.

5.1.2. Under det femte rammeprogram vil Kommissionen øge projekternes størrelse betydeligt og hæve finansieringstærsklerne samt indføre ordninger med et fast finansieringsbeløb knyttet til resultaterne.

5.1.3. På kort sigt vil arbejdsprogrammerne for en række forskningsprogrammer blive revideret for at fremme brugen af elektroniske højhastighedsnet i forskerkredse, særlig på grundlag af GRID-konceptet for højtydende distribueret databehandling.

5.1.4. I en række programmer planlægger man at indføre konceptet "integrerede projekter", der går ud på at samle forskningsprojekter, koordineringsaktiviteter og uddannelsesstipendier i "klynger", lige som det er tanken at igangsætte et lille antal integrerede projekter inden for genomforskning såvel som aktiviteter inden for nanoteknologi og bekæmpelse af udbredte sygdomme.

5.1.5. På mellemlang sigt er det Kommissionens mål at samle "centres of excellence" i netværk, men det bliver først med det næste rammeprogram, at målene for det europæiske forskningsrum fuldt ud kan omsættes i handling.

5.1.6. Regionsudvalget bifalder Kommissionens indsats for at sikre, at EU's investeringer på forskningsområdet giver en europæisk merværdi.

5.1.7. Man bør især undgå, at individuelle forskningsarbejder om samme emne overlapper hinanden, og sørge for at analysere forskningens direkte og potentielle resultater, især når det gælder industrivirksomheders og SMV's konkrete aktiviteter.

5.1.8. Også i nylige europæiske fora om emnet har man drøftet betydningen af en samlet forøgelse af de midler, der afsættes til formålet, så man kan undgå den stadig mere foruroligende "hjerneflugt" tværs over Atlanterhavet.

5.1.9. Det er især nødvendigt at fremme tiltag, der skal sikre en effektiv synergi mellem EU-landene, de associerede lande og tredjelande, og dermed sikre forskerne passende lønforhold og socialsikringssystemer.

5.1.10. I den forbindelse har de regionale og lokale myndigheder den særlige rolle at koordinere de faktiske videnskabelige og teknologiske forhold i området med det nationale og det europæiske niveau inden for rammerne af samfinansiering af innovation og forskningsfremme, så ungdommens interesse for universitetsforskning kan blive vakt. Det samme gælder i forbindelse med universiteters udveksling af erfaringer på tværs af grænserne og ligeledes på tværs af Atlanten.

5.1.11. Regionsudvalget, der repræsenterer de regionale og lokale myndigheders interesser, ønsker at sikre lige vilkår i konkurrencen mellem det gamle kontinent, USA og Japan.

5.1.12. Som det ser ud nu, er den europæiske forskningssektor økonomisk dårligere stillet end de store konkurrenters forskningssektorer, og der skal skabes en ligevægt. Samtidig skal der være mere åbenhed om de opnåede forskningsresultater. Man må heller ikke glemme at sikre mennesket, virksomhederne og de nye generationer konkrete muligheder for at udvikle viden, nye teknologier og net med stor kapacitet.

5.1.13. Denne meget omfattende fokusering på forskningens udvikling kan kun være til gavn for lokalsamfundene. Der tænkes her også på områder som sygdomsbekæmpelse og mere generelt overvindelse af et teknologisk afhængighedsforhold til tredjelande.

Bruxelles, den 13. juni 2001.

Jos Chabert

Formand for

Regionsudvalget