52002IE0858

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Rumæniens tiltrædelsesforberedelser"

(2002/C 241/22)

Under henvisning til forretningsordenens artikel 23 besluttede Det Økonomiske og Sociale Udvalg på sin plenarforsamling den 1. marts 2001 at afgive en initiativudtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Sektionen for Eksterne Forbindelser, som udpegede Adrien Bedossa til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 27. juni 2002.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 392. plenarforsamling, mødet den 17. juli 2002, med 124 stemmer for, 1 imod og 2 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Rumænien indledte forhandlingerne om Europa-aftalen i maj 1992 og afsluttede dem i februar 1993. Efter indgåelsen af en foreløbig handelsaftale, som trådte i kraft i 1993, blev Rumænien associeret medlem af EU i februar 1995. Rumænien indgav sin ansøgning om EU-medlemskab den 22. juni 1995. Efter høring af Kommissionen besluttede Ministerrådet den 17. juli 1995 at anvende den procedure, der er fastlagt i artikel 49 i EF-traktaten. Europa-aftalen danner i dag det juridiske grundlag for forbindelserne mellem Rumænien og EU.

1.2. På Det Europæiske Råd i Luxembourg i 1997 pålagde man Europa-Kommissionen at udarbejde periodiske rapporter om de opnåede fremskridt i de enkelte ansøgerlande. Disse rapporter er af særlig betydning for forhandlingsprocessen, som afhænger heraf. Som led i Agenda 2000 fremlagde Kommissionen i 1997 sin første officielle udtalelse om Rumæniens ansøgning om EU-medlemskab. Den seneste af Kommissionens periodiske rapporter om Rumænien blev offentliggjort i november 2001, og initiativudtalelsen baserer sig til dels herpå.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Formålet med denne udtalelse er at gøre status over situationen i Rumænien set ud fra en række socio-økonomiske synsvinkler. ØSU ønsker at fremhæve den rolle, som de socio-økonomiske interessegrupper spiller i Rumæniens forberedelser på EU-medlemskab, og disse gruppers syn på spørgsmålet.

2.2. For at Rumæniens tiltrædelse af EU skal lykkes, er det væsentligt, at det organiserede civilsamfunds centrale rolle i et demokratisk samfund ikke kun anerkendes i teorien, men også gennemføres i praksis både via en social dialog (mellem arbejdsgivere, fagforeninger og i givet fald regeringen) og via en civil dialog (struktureret bilateral og multilateral kommunikation mellem regering og ngo'er samt andre interessegrupper).

2.3. Målet med udtalelsen er ikke blot at opregne de fremskridt, Rumænien har gjort siden Kommissionens sidste periodiske rapport i 2001 eller at gentage Europa-Parlamentets stillingtagen til spørgsmålet, men derimod at fremføre ØSU's synspunkter med udgangspunkt i de forhold, man er blevet konfronteret med.

2.4. Det organiserede civilsamfunds udvikling og adfærd

2.4.1. Med loven af 1924 blev der givet tilladelse til at etablere foreninger og fonde i Rumænien. Det rumænske samfunds ønske om at danne foreninger har vist sig tydeligt i de seneste år med skabelsen af nye foreninger og fonde og med en stigning af antallet af ikke-statslige organisationer.

2.4.2. De gunstige lovgivningsmæssige bestemmelser og en række såvel offentlige som private aktørers engagement har skabt mulighed for, at civilsamfundet har kunnet udvikle sig positivt i Rumænien. Denne positive tendens viser sig også i lokaliseringen af de ikke-statslige organisationer, som i starten fortrinsvis blev placeret i byområder, men som nu også findes i landområder. Der er også sket afgørende fremskridt i forholdet mellem de ikke-statslige organisationer og de offentlige myndigheder, som nu betragter ngo'erne som partnere, der kan hjælpe med at løse egentlige samfundsøkonomiske problemer, og ikke længere som "pressionsgrupper". Dette er et bevis på, at det rumænske samfund har opnået en vis civil modenhed.

2.4.3. På den negative side må man dog konstatere, at der er en betydelig mangel på finansielle, menneskelige og materielle ressourcer, og de kan slet ikke leve op til civilsamfundets reelle behov i Rumænien. Man må heller ikke glemme, at en række mennesker er tilbageholdende, da de er bange for enhver "organiseret" aktivitet. Denne modstand er et produkt af den mentalitet, der var kendetegnende for kommunistperioden.

2.4.4. Nye generelle lovbestemmelser vedrørende det organiserede civilsamfund blev fastlagt i et regeringsdekret i 2002 med bestemmelser om foreningers, fondes, ngo'ers og andre organers oprettelse, organisation og virke.

2.4.5. Arbejdsmarkedsparternes rolle blev styrket i 1998 med etableringen af det rumænske økonomiske og sociale råd. Inden for hvert ministerium og præfektur er der blevet oprettet udvalg for social dialog. Disse udvalg skal høres i spørgsmål vedrørende økonomisk genrejsning og privatisering.

2.4.6. ØSU understreger, at den nuværende ramme om den civile dialog i Rumænien er utilstrækkelig, og at ngo'erne ikke har mulighed for at indgå i formelle drøftelser med den rumænske regering.

2.4.7. Repræsentanterne for det rumænske økonomiske og sociale råd har bedt ØSU om at yde teknisk støtte til at styrke det organiserede civilsamfund og afhjælpe manglen på managementekspertise og de deraf følgende vanskeligheder.

2.5. Udviklingen i den sociale dialog og det rumænske økonomiske og sociale råds rolle i denne forbindelse

2.5.1. Regeringen har erkendt betydningen af en social dialog i Rumænien. For at fremme den sociale dialog besluttede den rumænske regering at indgå en social aftale med fagforeningerne og arbejdsgiversammenslutningerne, hvori de fælles sociale, økonomiske og lovgivningsmæssige prioriteter fastlægges.

2.5.2. Det rumænske økonomiske og sociale råds tilstedeværelse som partner for regeringen i overgangsperioden spillede en væsentlig rolle, men til trods herfor er kun nogle få lovgivningsforslag med væsentlige økonomiske og sociale konsekvenser blevet forelagt for rådet.

2.5.3. I henhold til ændringen af lov nr. 109 af 1997 om det økonomiske og sociale råds organisation og virke skal beføjelser og ansvar fortsat overføres til arbejdsmarkedets parter. Selv om denne erklæring om overførsel af beføjelser er blevet vedtaget, er der dog ikke blevet fastsat nogen dato for dens iværksættelse.

2.6. De seneste begivenheder i tiltrædelsesprocessen

2.6.1. Under sit besøg i Timisoara den 17. december 2001 udtalte den ansvarlige kommissær for udvidelsen, Günther Verheugen, at Rumænien kunne regne med øget støtte fra EU, fordi det var rede til at fremskynde sine forberedelser for at indhente ansøgerlande, som er nået videre i processen. På denne baggrund fremlagde den rumænske regering den 18. december 2001 sin strategi til fremskyndelse af tiltrædelsesforhandlingerne.

2.6.2. I april 2002 bebudede Günther Verheugen, at Europa-Kommissionen havde til hensigt at fremlægge en mere vidtgående tiltrædelsesstrategi og en guide til de ansøgerlande, som ikke kunne afslutte deres tiltrædelsesforhandlinger i indeværende år. Han nævnte i denne forbindelse Rumænien og Bulgarien.

2.6.3. Den 17. januar 2002 vedtog den rumænske regering et nyt nationalt særprogram med henblik på at åbne forhandlinger om alle kapitler i 2002 og afslutte forhandlingerne i 2003 eller senest i begyndelsen af 2004.

2.6.4. Det rumænske udenrigsministerium bad i marts 2002 EU om at fremlægge en ny tidsplan for forhandlingerne og fastsætte præcise finansielle betingelser for dets medlemskab. Ministeren understregede, at det, at Rumænien ikke indgik i den finansielle planlægning op til 2006, var en afgørende hindring for landets tiltrædelse, hvilket kunne forhindre det i at blive medlem af EU inden 2006, også selv om Rumænien skulle være parat før denne dato.

3. Særlige bemærkninger

3.1. Demokrati og retsstatsforhold

3.1.1. Lovgivningsmagten, som længe var lammet, blev forbedret efter valgene ved udgangen af 2000 med en reform af de to kamre for at fremskynde proceduren for vedtagelsen af prioriterede lovgivningstekster, herunder dokumenter i forbindelse med Rumæniens medlemskab af EU.

3.1.2. Den rumænske regering har udnævnt en minister med ansvar for forbindelserne med Parlamentet og statssekretærer i alle ressortministerier. Man har også begrænset anvendelsen af dekreter og hastedekreter for at beskytte lovgivningsprocessen.

3.1.3. Reformerne siden valgene har forbedret den udøvende magts virke betydeligt. Strukturerne til forvaltning af tiltrædelsesprocessen er blevet styrket, og der er blevet indført nye bestemmelser vedrørende lokalforvaltning og decentralisering. For at forbedre koordineringen af den politiske indsats har regeringen øget samrådene med arbejdsmarkedets parter, ngo'er og erhvervslivet, men rækkevidden af disse samråd er fortsat meget begrænset.

3.1.4. Til trods for de foranstaltninger, der blevet truffet til at reformere den offentlige tjeneste i Rumænien, er der efter ØSU's opfattelse ikke blevet gjort væsentlige fremskridt. Der er fortsat behov for en global reformstrategi vedrørende rekruttering, lønpolitik, karrierestrukturer samt foranstaltninger til sikring af den offentlige tjenestes uafhængighed og ansvarlighed.

3.2. Andre politiske prioriteringer: Bekæmpelse af korruption

3.2.1. På baggrund af en række officielle kritiske udtalelser fra Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet fremlagde den rumænske indenrigsminister i begyndelsen af januar 2002 et nyt forslag til bekæmpelse af korruption. Lovforslaget følger EU's, OECD's og Europarådets regler.

I begyndelsen af marts 2002 tog Rumænien et yderligere skridt til at bekæmpe korruption, nemlig indførelsen af et elektronisk offentligt tilbudssystem.

3.3. Vurdering af det blandede rådgivende udvalg EU-Rumænien

3.3.1. Efter tre års samarbejde med det blandede rådgivende udvalg kan det konkluderes, at Rumænien er blevet mere bevidst om betydningen af at fremme den sociale og civile dialog.

3.3.2. De møder og drøftelser, man har haft i denne periode, har bevist værdien af det blandede rådgivende udvalg for de rumænske interessegrupper. Dette har givet de rumænske interessegrupper stor forståelse for den rolle, som det europæiske civilsamfund, som repræsenteret ved ØSU, spiller.

3.3.3. Rapport om informationsbesøget til Timisoara(1)

3.3.3.1. På initiativ af sammenslutningen af europæiske studerendes hovedorganisationer blev ØSU indbudt til at tale til sammenslutningens internationale konference om "EU-udvidelsens indflydelse på civilsamfundet". Deltagende studerende fra ansøgerlandene viste særlig interesse for dette emne og deltog meget aktivt i debatterne. De studerende mente, at der knapt var sat gang i dialogen inden for civilsamfundet, og at man havde alt for ringe kendskab til det rumænske økonomiske og sociale råds rolle.

3.3.3.2. Der blev etableret kontakter mellem repræsentanter for ØSU og repræsentanter for arbejdstagere i rumænske små og mellemstore virksomheder og for landbrugssektoren; disse gav udtryk for deres ønske om at skabe en levedygtig markedsøkonomi i Rumænien. De ytrede dog alle deres kraftige betænkeligheder ved konsekvenserne af etableringen af en sådan økonomi (øget arbejdsløshed, mangel på social bistand fra regeringens side, mangel på programmer til at bringe arbejdsløse i arbejde igen osv.). Efter deres opfattelse blev de ikke tilstrækkeligt hørt af den nuværende regering om disse spørgsmål.

3.3.3.3. ØSU's repræsentant blev endvidere gjort opmærksom på eksistensen af et organ, kendt som AID-NGO, som har til formål sammen med andre lokale ngo'er at undersøge den reelle deltagelse i den sociale og civile dialogs forskellige mekanismer. Man drøftede behovet for, at Gruppe III repræsenteres i det rumænske økonomiske og sociale råd, men deltagerne i de nuværende trepartsaftaler var hverken interesseret i eller motiveret til en ændring.

3.3.3.4. Det blev understreget, at en anden ngo, Centret for bistand til landdistrikter, på bedste måde udfyldte sin rolle som formidler af en bæredygtig og engageret udvikling i landsamfundene ved at øge deres individuelle og institutionelle formåen til at forvalte deres udviklingsressourcer.

3.3.3.5. Formanden for Ressourcecentret for Romasamfundene førte ligeledes drøftelser med ØSU især om gennemførelsen af den rumænske regerings strategi til forbedring af romaernes situation.

3.3.4. Landbrugets situation(2)

3.3.4.1. I begyndelsen af det 20. århundrede var Rumænien en af de vigtigste leverandører af landbrugsprodukter til det europæiske marked. I de sidste 11 år har det rumænske landbrugs resultater dog været meget ringe. Landbrugssektoren er af væsentlig betydning for Rumænien. Den store procentdel af arbejdsstyrken, der er beskæftiget i landbruget (af Europa-Kommissionen anslået til 42 %), kan bl.a. tillægges konsekvenserne af omstruktureringen inden for industrien og byggesektoren.

3.3.4.2. Et af hovedproblemerne for rumænsk landbrug er, at dets eksportprodukter ikke er særlig specialiserede. Andre væsentlige hindringer er forsinkelserne i gennemførelsen af landbrugsreformerne og den træge harmonisering af den rumænske lovgivning i forhold til EU-lovgivningen.

3.3.4.3. Det foruroligende ved den nuværende situation er, at en alt for stor andel af befolkningen arbejder inden for landbrugssektoren, hvor et betydeligt antal er beskæftiget i små familiebrug, der baserer sig på at dække egne behov. Denne situation er så meget mere foruroligende, eftersom man i budgetprognoserne for perioden 2000-2006, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i Berlin i 1999, ikke tog højde for tildelingen af direkte støtte til landbrugerne i de fremtidige medlemsstater.

3.3.4.4. 62 % af Rumæniens areal er landbrugsland, svarende til 15 mio. hektarer, hvoraf 80 % er dyrkbar. En væsentlig del af landbrugsbedrifterne er private bedrifter (85 %), som i gennemsnit er på 2,35 ha. Rumænsk landbrug er derfor hovedsageligt karakteriseret ved familiebrug. De store landbrugsbedrifter, som udgør ca. 10 % af det dyrkede areal, er kun meget langsomt blevet privatiseret, og markedet for produkter fra småbrug fungerer ikke tilfredsstillende. ØSU understreger behovet for investeringer og nødvendigheden af en omstrukturering af landbrugsfødevaresektoren for at skabe en stabil og rimelig beskæftigelse.

3.3.4.5. Landbrugsorganisationerne står generelt svagt, hvorimod de sektorielle organisationer, der repræsenterer specifikke produktionssektorer, står stærkere rent finansielt. Disse har fortsat deres bestræbelser på at øve positiv indflydelse på centrale landbrugspolitiske spørgsmål.

3.3.4.6. Med et tilskud på ca. 30 % fra førtiltrædelsesprogrammet Sapard er Rumænien det mest begunstigede ansøgerland efter Polen. Der er bestræbelser i gang på at akkreditere det rumænske Sapard-agentur.

3.3.4.7. I konklusionerne i dokumenterne fra det blandede rådgivende udvalg EU-Rumænien anstilles der overvejelser over, hvordan ØSU i fremtiden vil kunne hjælpe de rumænske landbrugsorganisationer med at finde deres plads i det organiserede civilsamfund.

3.3.4.8. Med henblik på de interne forberedelser på forhandlingerne om landbrugskapitlet har den rumænske minister for europæisk integration og landbrugsministeriet i løbet af første halvår 2002 satset specielt på at styrke den administrative kapacitet såvel i landbrugsministeriet som i departementet for europæisk integration og den fælles landbrugspolitik. Blandt regeringens prioriteter på landbrugsområdet kan nævnes: Oversættelsen, vedtagelsen og inkorporeringen af den eksisterende EU-lovgivning i rumænsk lov, kontrol med projekter finansieret under PHARE 2000 og vedtagelsen af plantesundhedsmæssige og veterinære bestemmelser. Regeringen har givet udtryk for, at den er fast besluttet på i løbet af 2002 at iværksætte de foranstaltninger og forpligtelser, som endnu ikke er blevet opfyldt. Rumænien fremlagde sin forhandlingsposition vedrørende landbrugskapitlet den 10. januar 2002.

3.3.5. Donau-spørgsmålet(3)

3.3.5.1. EU overvejer at skabe alternativer til vejtransport for at mindske trafikintensiteten. Søfarten på Donau var en af de sektorer, der blev hårdest ramt af Kosovo-krisen.

3.3.5.2. ØSU deler det synspunkt, der kom til udtryk i hvidbogen om transportpolitikken for 2010, hvori det blev påpeget, at infrastrukturen er et centralt parameter for strategien for skabelse af økonomisk udvikling i ansøgerlandene og integreringen af dem i det indre marked.

3.3.5.3. Donaus indre vandveje indgår i det transeuropæiske transportnet og er en del af den paneuropæiske korridor VII. På trods heraf kan Donau ikke opfylde sit fulde potentiel dels på grund af praktiske infrastrukturproblemer (efter konflikten i Jugoslavien skal såvel flodbunden som bredderne sættes i stand og vanddybden øges), og dels juridiske problemer (der er ikke nogen klar og præcis juridisk ramme om retten til at sejle på Donau, om adgangen til transportmarkedet på Donau og friheden til at yde tjenester). Der findes to konventioner, men det er ikke klart, hvilken af de to der vil komme til at gælde i forbindelse med Rumæniens medlemskab.

3.3.5.4. Flere internationale konventioner omhandler forskellige facetter af den indenlandske sejlads på Donau. Endvidere omtales forskellige aspekter af sejladsen på Donau i bilaterale aftaler mellem EU-medlemsstater og Rumænien. ØSU har påpeget, at en bedre udnyttelse af Donau er et horisontalt problem, der berører flere ansøgerlande, og er overbevidst om, at dette nye perspektiv kunne bidrage til en bedre udnyttelse af Donau, således at den kommer til at spille den rolle, som den fortjener som paneuropæisk korridor og fredsskabende flod.

3.3.5.5. ØSU henstiller, at man ser på disse bestemmelsers juridiske status i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne med Rumænien, således at Rumænien efter tiltrædelsen kun henholder sig til EU-lovgivningen om indre vandveje.

4. Øvrige kommentarer

4.1. Rumænien og menneskerettighederne

4.1.1. Reformen af børneforsorgen er godt undervejs og anses for at være tilfredsstillende. Budgettet til børneforsorg er næsten blevet fordoblet i forhold til sidste år, og antallet af ydede børneforsorgstjenester som alternativ til institutionsanbringelse er steget. Formændene for statsrådene har fået ansvaret for børnebeskyttelsesinstitutionerne. Revisionen af oversættelsen af FN-konventionen om børns rettigheder, som indeholdt en række alvorlige fejl, er blevet afsluttet. Den rumænske regering har ligeledes vedtaget en revideret strategi for 2001-2004 for beskyttelsen af nødlidende børn.

4.1.2. Efter pres fra EU (især i en rapport fra Europa-Parlamentet), som sammenlignede denne praksis med "menneskehandel", forbød Rumænien international adoption af børn i juni 2001(4). Europa-Parlamentets ordfører påpegede for nylig, at Rumænien har truffet visse væsentlige foranstaltninger til beskyttelse af institutionsbørn, og at der i marts 2002 er blevet udarbejdet en ny rapport af en uafhængig gruppe, der atter skal se på spørgsmålet om international adoption. ØSU er af den opfattelse, at der er sket fremskridt i Rumænien med hensyn til beskyttelse af børn, men at de retningslinier for organisationer, der arbejder med børn, trænger til at blive revideret på EU-plan for at sikre overensstemmende standarder.

4.1.3. Den nationale strategi til forbedring af romaernes situation blev udformet i samråd med repræsentanter for romaerne og blev positivt modtaget af disse. ØSU vil nøje følge, i hvilket omfang den rumænske regering gennemfører denne strategi.

4.1.4. I februar 2002 åbnede den rumænske regering sammen med Europa-Kommissionens delegation i Rumænien et ressourcecenter for romasamfundene for at skabe et partnerskab mellem de offentlige myndigheder på lokalt plan, romasamfundene og ngo'erne. Dette center indgår i den rumænske regeringsstrategi fra 2001, som ligeledes indeholder foranstaltninger vedrørende romaernes adgang til grunduddannelse og videregående uddannelser.

4.1.5. I henhold til loven om offentlig administration på lokalt plan er sproglige mindretal i øvrigt berettiget til at få adgang til de lokale myndigheders tjenesteydelser på deres modersmål. Der er også bestræbelser i gang på at oprette et privat ungarsksproget universitet finansieret med støtte fra den ungarske stat.

4.1.6. Det strafferetslige system er ligeledes genstand for en betydelig reform med bl.a. skabelsen af forvaringscentre. Væsentlige punkter i strafferetten er blevet ændret, og lovgivningen, der klassificerede homoseksualitet som en forbrydelse, er blevet ophævet. Den rumænske regering har vedtaget en ny og klarere lovtekst om behandlingen af asylansøgere og flygtninge.

4.1.7. I marts 2001 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 539/2001, som opregnede de tredjelande, hvis borgere skal være i besiddelse af et visum ved indrejse i EU. Ifølge artikel 8, stk. 2 i denne forordning er rumænske borgere fritaget for kravet om visum. Denne afgørelses ikrafttræden er dog betinget af, at Europa-Kommissionen udarbejder en rapport om de foranstaltninger, som den rumænske regering vil træffe på en række områder bl.a. bekæmpelse af illegal immigration, repatriering af personer, der bor illegalt i EU, og grænsebeskyttelse. Fra 1. januar 2002 besluttede Rådet at ophæve visumkravet til rumænske statsborgere, der nu kan rejse frit i hele Schengen-området.

4.1.8. I begyndelsen af marts 2002 besluttede den britiske og rumænske regering at skabe en oplysningscentral for at bekæmpe den illegale indvandring mellem disse to lande. Siden 15. marts 2002 har den rumænske regering givet sine politifunktionærer undervisning i EU-lovgivning om retsvæsen og indre anliggender (med det for øje, at disse efter EU-udvidelsen vil være ansvarlige for beskyttelsen af EU's eksterne grænse mod øst).

4.2. Makroøkonomisk stabilisering

4.2.1. Efter tre års økonomisk afmatning oplevede Rumænien en vækst i BNP i 2000 (1,6 %), og væksten øgedes i 2001 (en reel stigning på 4,9 %). Ifølge det økonomiske førtiltrædelsesprogram for Rumænien, der er blevet godkendt af EU og IMF, forventes en stigning i BNP på 5 % i 2002. Den rumænske regering planlægger at fastholde denne stigningstakt med henblik på at nå en vækstrate på 5,5 % mellem 2002 og 2005.

4.2.2. Til trods for eksportfremgangen(5) i 2002 er underskuddet på de løbende poster blevet øget yderligere på grund af den alt for store import(6). Efter flere års budgetsanering satte den rumænske regering sig som mål at mindske underskuddet lidt og bringe det ned på 3,5 % af BNP i 2001. Det konsoliderede budgetunderskud for 2002 er allerede blevet sat til 3 % af BNP, og målet er det samme for perioden 2003-2005.

4.2.3. Til trods for at inflationen er faldet, forblev den meget høj i hele 2001 (30,3 %). Målet for 2002 er at mindske inflationen til 22 %.

4.2.4. I november 2001 fremlagde Rumænien officielt sin forhandlingsposition vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union, og man forpligtede sig til at mindske inflationstakten til under 10 % fra 2004 og at indføre euroen som den eneste referencevaluta for den rumænske leu. Med henblik herpå organiserede repræsentanter for den rumænske nationalbank en national informationskampagne om euroen i slutningen af 2001.

4.2.5. I november 2001 lå arbejdsløshedstallet i Rumænien på 7,1 % og var stigende efter hver omstruktureringstiltag. Ifølge officielle skøn er arbejdsløsheden i år på 12,4 %(7), hvorimod den rumænske regering i sit program forudser en stabilisering på 9 % i 2002. Mere end halvdelen af de arbejdsløse er langtidsledige. ØSU fastholder, at den rumænske regering indfører reelle forbedringer til afhjælpning af disse forhold.

4.2.6. På det økonomiske plan vil privatiseringen og omstruktureringen af de store statsvirksomheder blive fremskyndet i 2002: den rumænske handelsbank skal efter planen være fuldt privatiseret inden udgangen af 2002; tre store tabsgivende virksomheder (Roman, Siderurgica og Nitramonia) bliver opsplittet i "rentable" og "urentable" enheder i første halvdel af 2002, hvilket vil få væsentlige økonomiske og sociale konsekvenser. Man er ligeledes stødt på betydelige vanskeligheder i forbindelse med omstruktureringen af landbrugsvirksomheder.

4.2.7. ØSU understreger, at man skal følge konsekvenserne nøje og opfordrer den rumænske regering til at træffe konkrete og troværdige omskolingsforanstaltninger samt yde passende finansiel støtte til personer, der befinder sig i en yderst sårbar situation.

4.2.8. ØSU bekræfter, at Rumænien skal være særlig opmærksom på virksomhedernes finansielle disciplin ved at standse akkumuleringen af udestående betalinger og ydelsen af statslån til skrantende virksomheder. ØSU understreger dog endnu engang behovet for ledsageforanstaltninger til at støtte omstruktureringen og privatiseringen af virksomheder.

4.2.9. Det kan konkluderes, at Rumænien i det store hele har opnået en større makroøkonomisk stabilitet: Væksten er taget til, og eksporten er blevet øget, men underskuddet på de løbende poster og det høje inflationsniveau skal mindskes for at afbøde andre endnu eksisterende skævheder. ØSU konstaterer, at der endnu skal gøres en stor indsats, men at den rumænske regering erkender, at det er nødvendigt at gennemføre det program, der er blevet udarbejdet i samarbejde med IMF samt det økonomiske førtiltrædelsesprogram.

4.3. Udviklingen af små og mellemstore virksomheder

4.3.1. Rumænien fastlagde sin forhandlingsposition vedrørende SMV den 28. marts 2000. Man accepterede fuldt ud EU's regelsæt og fremsatte ikke anmodninger om overgangsperioder eller undtagelser. Den rumænske regering har fremlagt en strategi og en handlingsplan for at fjerne hindringer for SMV'ers virke ved at forenkle registrerings- og licensprocedurerne, revidere den juridiske ramme, mindske beskatningen, forenkle beskatningssystemet og tilskynde til offentlige indkøbsaftaler.

4.3.2. Der er blevet indført uddannelsesprogrammer for iværksættere, og der er blevet udarbejdet et nationalt netværk af SMV-råd. Den rumænske regering har etableret en national kreditgarantifond for at lette SMV's adgang til finansieringsmidler. Der er også blevet indført et forenklet beskatningssystem for at hjælpe mikrovirksomheder. SMV'er opnår også afgiftsfritagelse på visse importvarer og ved reinvestering af overskud. Etableringen af "alt-i-en forretninger" inden for handelskamrene skulle give nye virksomheder mulighed for at blive registreret og opnå alle nødvendige autorisationer inden for en kort periode (20 dage), men der er dog fortsat bureaukratiske vanskeligheder.

4.3.3. I øvrigt konstaterede man i en rapport udsendt i juni 2002 af Rådet af Udenlandske Investorer i Rumænien positive forandringer med hensyn til forudgående høring vedrørende lovgivning, der berører erhvervsklimaet, lovgivning til fremme af privatisering samt etablering af et organ til fremme af udenlandske investeringer.

4.3.4. Den rumænske regering har ligeledes skabt et ministerium for den mindre industri og kooperative foretagender med henblik på at fremme denne sektor. I begyndelsen af 2002 blev der iværksat fire specifikke SMV-støtteprogrammer til et beløb af 87 mia. lei, hvortil kommer Phare-programmet for 2002, som i princippet vil være i kraft fra juli 2002.

4.3.5. Det blandede rådgivende udvalg har set på flere problemer i forbindelse med den mindre industris udvikling i Rumænien, herunder især udformningen af de lovgivningsmæssige bestemmelser for denne erhvervssektors organisation og udvikling samt udflytningen af mindre industrivirksomheder fra EU-lande til Rumænien. Såvel fænomenets omfang samt de økonomiske regionale og sociale problemer og arbejdsvilkårene inden for disse virksomheder er blevet analyseret(8).

4.3.6. ØSU konstaterer også, at RICOP-programmet, der skal underbygge strukturforanstaltningerne (industriel og social omstrukturering), er blevet forsinket, da det endnu ikke er lykkedes at finde nogen til at forvalte midlerne. Dette er ikke uvæsentligt, da 68 virksomheder er involveret i dette program, som finansieres af Europa-Kommissionen.

4.3.7. Trods alle disse foranstaltninger skal erhvervsklimaet forbedres yderligere, idet det store antal af inspektioner udført af forskellige organismer skaber mulighed for at udsætte disse for korruption, banksystemet er karakteriseret ved høje rentesatser, og garantiprocedurerne er omstændelige.

4.4. Socialpolitikken

4.4.1. Den rumænske regering indledte forhandlinger om socialpolitikken i oktober 2001. Man accepterede den eksisterende EU-lovgivning i sin helhed og mente, at man ville kunne anvende EU's regelsæt allerede ved tiltrædelsen. Der er blevet iværksat kampagner for at øge bevidstheden om dette kapitel hos fagforeningerne, arbejdsgiverorganisationerne, civilsamfundet og offentligheden.

4.4.2. I øvrigt har de rumænske repræsentanter i Bruxelles over for ØSU givet udtryk for deres begejstring for at deltage i topmødet i Barcelona(9) som et fuldgyldigt ansøgerland og ikke blot som observatør, for på dette møde deltog de 15 EU-medlemsstater og de 13 ansøgerlande for første gang aktivt i et arbejdsmøde afholdt under topmødet.

4.4.3. Revisionen af den sociale aftale 2001 fandt sted den 6. marts 2002. Dette dokument blev underskrevet af arbejdsmarkedets parter, repræsenteret ved syv arbejdsgiverorganisationer(10), tre fagforeninger(11) og regeringen(12). ØSU mener, at dette dokument kan betragtes som et bevis på, at den sociale dialog i Rumænien har fået en god start, og erkender, at dokumentet fastlægger en omfattende social strategi. ØSU har dog visse forbehold, hvad angår signatarerne af denne aftale.

4.4.4. ØSU konstaterer, at indgåelsen af den sociale aftale 2002 ikke overholder reglerne for den sociale dialog, som kun bør vedrøre arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og fagbevægelse), hvorimod denne aftale udelukkende er resultatet af en social høring foretaget af regeringen, som ikke har fået tilslutning fra samtlige fagforeninger(13).

4.4.5. Et væsentlig skridt blevet taget med vedtagelsen af en lov om indførelsen af en garanteret minimumsindkomst, som trådte i kraft den 1. januar 2002. Ifølge denne lov er de fattigste berettiget til at modtage social bistand, men denne er desværre utilstrækkelig til at dække de reelle behov. Udbetalingen af denne garanterede minimumsindkomst er betinget af, at modtageren udfører et arbejde "i samfundets interesse". ØSU vurderer dog, at den rumænske regering har bestræbt sig på at afsætte en budgetpost på ca. 0,4 % af BNP til denne lovs gennemførelse.

4.4.6. Generelt mener ØSU, at de foranstaltninger, den rumænske regering har fastlagt i den sociale aftale 2002 vedrørende lønpolitikken, er i overensstemmelse med realiteterne. De nuværende lønninger og pensioner synes ganske utilstrækkelige set på baggrund af de gældende priser på det rumænske marked.

4.4.7. Yderligere to love trådte i kraft i januar 2002, nemlig en lov om en offentlig social bistandsordning og en anden lov til forebyggelse og bekæmpelse af social marginalisering.

4.4.8. Forhandlinger om vedtagelsen af en ny arbejdsmarkedslov er i gang, men der er ikke blevet truffet nogen afgørende beslutninger på dette område. Der er blevet skabt et nationalt beskæftigelsesagentur, men der foreligger ikke nærmere oplysninger om dets effektivitet.

4.4.9. ØSU konstaterer, at gennemførelsen af flere aspekter af EU's regelsæt på det sociale område i praksis afhænger af virksomhedernes og deres ansattes indsats. Hvis deres organisationer inddrages aktivt i tiltrædelsesforhandlingerne, kan man på et tidligt stadium konstatere eventuelle problemer i lovgivningen og dens gennemførelse samt finde en løsning herpå. ØSU er ikke overbevist om, at denne form for samarbejde er særlig udbredt i Rumænien.

4.4.10. ØSU har sine tvivl vedrørende flere spørgsmål herunder udviklingen i den tosidede sociale dialog, den nationale beskæftigelsesplans effektivitet, forberedelserne til at administrere den europæiske socialfond med henblik på Rumæniens tiltrædelse, den sociale sikkerhed, forbrugerbeskyttelsen samt spørgsmålene i forbindelse med gennemførelsesbestemmelserne vedrørende lovgivningen om forebyggelse af enhver form for diskrimination. Drøftelserne om socialpolitikken blev midlertidigt standset den 19. april 2002.

4.5. Miljøet

4.5.1. Den rumænske regering vedtog en forhandlingsposition på miljøområdet i slutningen af oktober 2001(14). Inden fremlæggelsen af sin forhandlingsposition på miljøområdet havde Rumæniens forhandlingsdelegation flere drøftelser med lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, politiske partier og andre medlemmer af civilsamfundet, som alle har interesse i vedtagelsen af EU's regelværk på miljøområdet.

4.5.2. Blandt den rumænske regerings prioriteter er foranstaltninger til at gennemføre den endelige lovgivningsharmonisering og indarbejdelsen af EU's regelværk i den rumænske lovgivning på visse specifikke områder som f.eks. vurdering af miljøvirkningerne og fri adgang til miljøoplysninger.

4.5.3. ØSU har konstateret, at de seneste uddannelsesprogrammer for tjenestemænd inden for miljøsektoren og planen for udbygning af den administrative kapacitet vedtaget af den rumænske regering i 2002 har resulteret i en mindre forbedring af den administrative kapacitet på dette felt.

4.6. Regionalpolitikken

4.6.1. Der er gjort visse fremskridt inden for regionalpolitikken herunder især en forbedring af de institutionelle rammer. Rumænien begynder omsider at tage fat i de mellemlangsigtede prioriteter for regionalpolitikken inden for rammerne af tiltrædelsespartnerskabet.

4.6.2. Rumænien har indført visse strukturer til iværksættelse af strukturfondene. Ansvaret for regionalpolitikken er blevet tillagt dels statssekretæren for investering og udvikling (ansvarlig for planlægning og forvaltning) og dels ministeriets generalsekretær (ansvarlig for betalingerne). Forvaltningen af den finansielle kontrol er blevet forbedret noget. Udviklingsministeriet har bl.a. fået pålagt at udarbejde den nationale plan for udvikling og forvaltning af regionaludviklingsfondene og EU's førtiltrædelsestilskud til den økonomiske og sociale samhørighed. Den rumænske regering har udpeget 11 industrielle omstruktureringszoner, som i første omgang skal have adgang til EU-støtten til fremme af social samhørighed. For at få adgang til struktur- og regionalfondsmidler skal arbejdsmarkedets parter i henhold til princippet om "udvidet partnerskab" repræsenteres i de nationale og regionale programorganer, der er de virkelige ansøgere om og modtagere af EU-støtte. Efter ØSU's opfattelse kan og bør Rumænien uden forsinkelse give fagforeninger og arbejdsgiversammenslutninger og evt. andre ngo'er indflydelse på landets regionale og strukturelle politikker.

4.6.3. ØSU mener, at Rumænien stadig skal gøre en stor indsats som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi og den sociale integrationsproces.

4.7. EU-støtteprogrammer

4.7.1. Tre EU-finansierede førtiltrædelsesinstrumenter støtter den rumænske regering i tiltrædelsesforberedelserne. Inden for PHARE-programmet (udvikling af institutioner) modtager Rumænien i 2002 et tilskud på 242 mio. EUR(15). Under SAPARD-programmet har Rumænien fået tildelt et årligt beløb på 153 mio. EUR i perioden 2000-2006(16). Under ISPA-programmet ligger det tildelte årlige budget på mellem 208 og 270 mio. EUR(17).

4.7.2. Iværksættelsen af SAPARD-programmet hviler på en national plan for udvikling af landbruget og landdistrikterne. Den rumænske regering har på denne måde arbejdet hårdt for at bane vejen for akkrediteringen af Sapard-agenturet. ØSU fremhæver de besværligheder, der er forbundet med de af EU etablerede administrative procedurer, for at landmænd i ansøgerlandene kan få del i disse midler.

4.7.3. Rumænien deltager også i multinationale og horisontale programmet finansieret af PHARE, som f.eks. Taiex-mekanismen til fremme af SMV og Access-programmet vedrørende civilsamfundet.

5. Opnåede fremskridt i vedtagelsen og iværksættelsen af EU's regelværk

5.1. Status

5.1.1. På nuværende tidspunkt har EU indledt forhandlinger med Rumænien om 264 kapitler af EU-lovgivningen, og heraf er 12 kapitler blevet afsluttet.

5.1.2. Generelt set mener ØSU, at Rumænien har gjort stadige fremskridt i vedtagelsen af EU's regelværk, men disse fremskridt modsvares ikke nødvendigvis i forbedringer af den administrative kapacitet og iværksættelsen af denne lovgivning.

5.1.3. Hvad angår lovgivningen om det indre marked, kan ØSU kun konstatere få fremskridt bortset fra vedtagelsen af den nye lovgivning om offentlige indkøb. Den administrative kapacitet er blevet lidt forbedret inden for denne sektor, men der kræves stadig en yderligere indsats.

5.1.4. Med hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed (et emne, der blev behandlet i det blandede rådgivende udvalg EU-Rumænien) har Rumænien underskrevet en bilateral aftale med Portugal, og en aftale med Italien er ligeledes under udarbejdelse. Endvidere har man underskrevet en aftale med Luxembourg om udveksling af praktikanter. Rumænien skal dog etablere de nødvendige administrative strukturer med henblik på den fremtidige koordinering af de sociale sikringsordninger for disse arbejdstagere. ØSU minder om Kommissionens beslutning nr. 93/569/EØF af 22. oktober 1993 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, for så vidt angår det europæiske beskæftigelsesnet (EURES). Kommissionen tilskyndede med denne beslutning til, at man dannede synergier mellem de offentlige tjenester, de lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter for at øge gennemsigtigheden i arbejdsmarkedet og fremme arbejdstagernes mobilitet i grænseregionerne. ØSU anbefaler Rumænien at øge bestræbelserne på, at Rumænien kan deltage i dette europæiske beskæftigelsesnet.

5.1.5. Den rumænske regering har fremlagt en industristrategi samt en handlingsplan med visse konkrete foranstaltninger til iværksættelse af industripolitikken. Disse dokumenter er blevet udarbejdet efter høring af de berørte parter(18). ØSU understreger betydningen af de nærmere gennemførelsesbestemmelser for denne strategi, den konkrete iværksættelse og især opfangningen af dens sociale konsekvenser.

5.1.6. Hvad angår spørgsmålet om EU's regelværk for små og mellemstore virksomheder, har den rumænske regering som nævnt tidligere opnået fremskridt på dette område, men ØSU påpeger dog endnu en gang forsinkelserne i gennemførelsen af RICOP-programmet og omfanget af udflytningen af SMV fra EU til Rumænien.

5.1.7. ØSU bekræfter, at Rumænien har gjort betydelige fremskridt i forbindelse med vedtagelsen af EU's regelværk på transportområdet. Der skal dog tages højde for følgende: Manglen på foranstaltninger til fremme af skatteharmoniseringen på vejtransportområdet, sikkerhed til søs, omstruktureringen af det nationale luftfartsselskab Tarom og løsningen af Donau-spørgsmålet.

5.1.8. Inden for landbrugssektoren er omstruktureringen næppe begyndt, den rumænske regerings ledsageforanstaltninger er ikke blevet klart defineret, og den administrative kapacitet er stærkt begrænset til trods for, at der er blevet gjort visse fremskridt i omsættelsen af den eksisterende EU-lovgivning på dette område. Mellem 2002 og 2004 skal den rumænske regering træffe foranstaltninger til at skabe det juridiske og institutionelle grundlag for gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik.

5.2. Gennemførelse

5.2.1. EU's medlemsstater skal ikke kun tilpasse national lovgivning til EU's regler, dvs. omsætte EU-lovgivningen. EU's regelværk skal også gennemføres, dvs. overholdes i praksis. En stor del af de regler, der styrer det indre marked, drejer sig faktisk om produkter og produktsikkerhed, produktionsprocesser, arbejdsmiljø, arbejdsret m.v., der i praksis kun kan gennemføres af virksomhederne og deres personale

5.2.2. For at sikre en effektiv gennemførelse af EU's regelværk yder man teknisk juridisk bistand til rumænske dommere, advokater og højtplacerede embedsmænd i snævert samarbejde med EU-eksperter på området.

5.2.3. Tiltrædelsesforhandlingerne er således ikke kun et spørgsmål for embedsmænd og politikere. Arbejdsmarkedsparterne og andre repræsentanter for civilsamfundet, f.eks. organisationer, der repræsenterer landbrugere, forbrugere, miljøforkæmpere osv., må også inddrages og informeres.

5.2.4. ØSU er overbevist om, at en tidlig inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre ngo'er vil sikre en bedre forståelse af EU's regler og en passende gennemførelse af dem.

Bruxelles, den 17. juli 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Jf. Tim Papé's rapport til det blandede rådgivende udvalg EU-Rumænien om informationsbesøget i Timisoara den 30. november-1. december 2001.

(2) Jf. Staffan Nilssons notat om landbruget og Neagoe's arbejdsdokument, ligeledes om landbruget, udarbejdet til det fjerde møde i Det blandede rådgivende udvalg EU-Rumænien i november 2001.

(3) For yderligere oplysninger jf. arbejdsdokumenterne om Donau udarbejdet af Anna Bredima-Savopoulou til det fjerede og femte møde i det blandede rådgivende udvalg EU-Rumænien (5.-6. november 2001 og 23.-24. maj 2002).

(4) I en meddelelse fra 8. april 2002 påpegede den amerikanske kongres, at den kunne modsætte sig Rumæniens Nato-medlemskab, hvis landet ikke ophævede sit moratorium for international adoption af børn.

(5) Den rumænske eksport er i 2002 steget med 11,5 % i forhold til december 2001: eksport til industrilandene (+ 2,9 %) og til EU's medlemslande (+ 2,6 %).

(6) Selv om importen i 2002 er reduceret med 17 % i forhold til december 2001, er den fortsat større end eksporten.

(7) Dette tal kan diskuteres, da det ikke fuldt ud afspejler den situation, som ØSU konstaterede under besøget i Rumænien (f.eks. det store antal førtidspensionerede, de sæsonarbejdere i en meget usikker situation, der arbejder inden for landbruget osv.).

(8) Arbejdsdokumenterne om "Politikmålene for SMV i EU og Rumænien" - DI 66/2002 (Ordfører: Enrico Kirschen), DI 73/2002 (Ordfører: Bulumete)

(9) På dette topmøde behandledes især sociale spørgsmål.

(10) Conpir, CNPR, CNIMPMNR, CoNPR, PNR, UGIR og 1903.

(11) CNSLR-Fratia, CSDR og Meridian.

(12) Premierministeren, ministeren for arbejde og solidaritet, statssekretæren.

(13) Block (BNS) og Cartel Alfa er de to fagforeninger, der underskrev 2001-aftalen, men som i år har nægtet at underskrive den sociale aftale 2002.

(14) Man bad om 11 overgangsperioder varierende fra 3 til 15 år.

(15) 30 % af midlerne investeres i "institution building"-foranstaltninger og venskabsbyprojekter, mens 70 % anvendes til investeringer, medfinansiering af projekter for teknisk bistand, "venskabsbysamarbejde", økonomisk og social samhørighed osv.

(16) Sigtet med denne støtte er hovedsagelig at udvikle og diversificere landbrugsøkonomien, fremme de menneskelige ressourcer inden for landbruget, udbygge landbrugsinfrastrukturen osv.

(17) Denne støtte ydes på miljøområdet i forbindelse med de såkaldte "tunge investeringsdirektiver": Drikkevand, behandling af spildevand og til transportsektoren til finansiering af projekter i forbindelse med de transeuropæiske net inden for jernbaner, landeveje, havne osv.

(18) Faglige sammenslutninger, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, ministerier, den private sektor, universiteterne og andre offentlige institutioner.