This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52006XG0623(01)
Council conclusions on promotion of healthy lifestyles and prevention of Type 2 diabetes
Rådets konklusioner om fremme af en sund levevis og forebyggelse af type 2-diabetes
Rådets konklusioner om fremme af en sund levevis og forebyggelse af type 2-diabetes
EUT C 147 af 23.6.2006, p. 1–4
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
23.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 147/1 |
Rådets konklusioner om fremme af en sund levevis og forebyggelse af type 2-diabetes
(2006/C 147/01)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1. |
NOTERER SIG, at Den Europæiske Unions borgere lægger stor vægt på det højest mulige sundhedsniveau og betragter dette som en væsentlig forudsætning for høj livskvalitet |
2. |
NOTERER SIG nødvendigheden af, at EU gør en indsats for at undersøge de hyppigste årsager til død og for tidlig død og de hyppigste årsager til forringet livskvalitet for Den Europæiske Unions borgere |
3. |
MINDER OM, at
|
4. |
MINDER ENDVIDERE OM, at
|
5. |
NOTERER SIG konklusionerne, jf. bilaget, fra det østrigske formandskabs konference »Forebyggelse af type 2-diabetes«, som blev afholdt den 15.-16. februar 2006 i Wien, Østrig, med deltagelse af eksperter fra medlemsstater, tiltrædende stater og kandidatlande, herunder sundhedspersonale og repræsentanter fra diabetesforeninger og patientgrupper |
6. |
UNDERSTREGER, at diabetes er en af de hyppigste årsager til død og for tidlig død og til forringet livskvalitet for borgere i Den Europæiske Union |
7. |
ERKLÆRER, at sundhedsdeterminanter har indflydelse på diabetes, og at de største risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes er overvægt, levevis med ringe fysisk aktivitet, rygning og/eller højt blodtryk, som kan påvirkes ved at ændre de underliggende faktorer. Andre medvirkende faktorer omfatter svangerskabsdiabetes (sukkersyge i forbindelse med graviditet), nedsat glukosetolerans eller impaired fasting glycemia |
8. |
ANERKENDER, at type 2-diabetes og dens følgesygdomme (hjerte-kar-sygdomme, nyresygdom, øjensygdom og problemer med fødderne), ofte diagnosticeres alt for sent, og at følgesygdommene ofte først opdages i forbindelse med diagnosen |
9. |
ERKLÆRER, at forebyggende foranstaltninger, tidlig opsporing og diagnosticering og effektiv kontrol med sygdommen kan reducere dødelighed som følge af diabetes og forlænge de europæiske befolkningers forventede levealder og livskvalitet |
10. |
ER BEKYMRET over de negative konsekvenser for sundheden og navnlig forekomsten af diabetes, den stigende overvægt og fedme i befolkningen på alle alderstrin i Den Europæiske Union, navnlig blandt børn og unge. Følgerne af type 2-diabetes på kvinder i den fødedygtige alder giver anledning til særlig bekymring |
11. |
ERKLÆRER, at det er nødvendigt med en hurtig målrettet indsats mod diabetes og de underliggende sundhedsdeterminanter for at tackle den stigende forekomst og udbredelse af sygdom samt væksten i de dermed forbundne direkte og indirekte omkostninger |
12. |
ERKENDER, at det er muligt at forebygge eller sinke udviklingen af type 2-diabetes, og at de dermed forbundne følgesygdomme kan begrænses, hvis der gøres noget ved de underliggende sundhedsdeterminanter, navnlig dårlig kost og manglende fysisk aktivitet, også i den tidlige barndom |
13. |
ERKENDER, at forebyggelse af diabetes har en direkte positiv effekt på andre ikke-smitsomme sygdomme, f.eks. hjerte-kar-sygdomme, som også udgør en stor sundhedsrisiko for borgerne i Den Europæiske Union, og på byrderne på sundhedssystemerne og økonomierne |
14. |
ANERKENDER behovet for kontrol og overvågning af diabetes, herunder udveksling af data om dødelighed, sygelighed og risikofaktorer i forbindelse med diabetes og større forståelse for befolkningernes levevis, viden, holdninger og adfærd i hele EU |
15. |
ANERKENDER, at yderligere europæisk forskning i sundhedsdeterminanterne med henblik på bekæmpelse af risikofaktorerne i forbindelse med diabetes vil kunne bidrage væsentligt og positivt til at imødegå disse sygdomme fremover |
16. |
ERKENDER, at der for at imødegå og reducere lidelser som følge af diabetes er behov for en langsigtet tilgang, der omfatter foranstaltninger rettet mod den raske del af befolkningen og mod enkeltpersoner, der har høj risiko for at få eller som lever med diabetes |
17. |
ANERKENDER, at sundhedsfremme skal baseres på en integreret tilgang og være vidtfavnende og gennemsigtig, inddrage flere sektorer, være tværfaglig og deltagerbaseret samt bygge på den bedste disponible forskning og dokumentation. Sygdomsforebyggelse skal navnlig være rettet mod mennesker gennem hele livscyklussen, navnlig dem, der har størst risiko for at blive ramt af diabetes, idet der skal tages hensyn til sociale og kulturelle forskelle samt køns- og aldersforskelle. Der skal gøres en indsats med henblik på en passende evaluering, herunder kontrol med og overvågning af foranstaltninger og programmer |
18. |
UDTRYKKER TILFREDSHED MED, at Kommissionen har oprettet en handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed |
19. |
UDTRYKKER TILFREDSHED MED den rolle, som civilsamfundet kan spille med henblik på at forebygge diabetes og dens følgesygdomme |
20. |
OPFORDRER medlemsstaterne til som led i vedtagelse eller revision af nationale folkesundhedsstrategier og deres bestræbelser for at fokusere på sundhedsdeterminanter og fremme af sund levevis og med hensyn til disponible ressourcer at overveje:
|
21. |
OPFORDRER Europa-Kommissionen til om nødvendigt at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at forebygge diabetes og fremme en sund levevis ved at:
|
22. |
OPFORDRER Kommissionen til at videreføre samarbejdet med de kompetente internationale organisationer, herunder navnlig Verdenssundhedsorganisationen og OECD, for at sikre en effektiv koordinering af aktiviteterne. |
(1) EFT C 218 af 31.7.2000, s. 8.
(2) EFT C 20 af 23.1.2001, s. 1.
(3) EFT C 11 af 17.1.2003, s. 3.
(4) EFT C 22 af 27.1.2004, s. 1.
(5) Dok. 9808/04.
(6) Skriftlig erklæring 1/2006.
BILAG
Sammendrag af konklusionerne fra det østrigske formandskabs konference om forebyggelse af type 2-diabetes den 15.-16. februar 2006 i Wien, Østrig
Hver af arbejdsgrupperne vedtog en række anbefalinger, som beskrives i dette afsnit. Der er flere overlapninger mellem gruppernes resultater, der ikke er fjernet, idet de understreger betydningen af specifikke anbefalinger. I de afsluttende bemærkninger vil vi gerne endnu en gang fremhæve nogle aspekter, da de ikke kun vedrører et bestemt emne, men har større rækkevidde:
1. |
Det er vigtigt at skelne mellem forskellige typer af forebyggelse af diabetes og følgesygdomme alt efter målgruppe og formålet med tiltaget:
|
2. |
Socioøkonomisk svagtstillede grupper, personer med lavere uddannelse og minoritetsgrupper, herunder kvinder i den fødedygtige alder, kræver særlig opmærksomhed, i erkendelse af, at de oftere rammes af type 2-diabetes, og med henblik på at afhjælpe helbredsuligheder |
3. |
Den kombinerede påvirkning af diabetes og følgesygdomme på den enkelte patient, sundhedstjenesterne og økonomien skal anerkendes og håndteres. Det er nødvendigt, at EU og medlemsstaterne øger offentlighedens og sundhedssektorens kendskab til de negative virkninger af type 2-diabetes. Der er behov for at udvikle målrettede og systematiske oplysningsprogrammer |
4. |
Der er behov for en EU-strategi og en henstilling fra Rådet om forebyggelse af diabetes, tidlig opsporing og styring samt et permanent EU-forum for udveksling og udbredelse af bedste praksis gennem netværksarbejde |
5. |
For at få et solidt grundlag for politikplanlægning og -evaluering er det nødvendigt, at forekomsten af type 2-diabetes og de hermed forbundne risikofaktorer samt de øjeblikkelige og langsigtede resultater af bedre behandlingsprogrammer systematisk overvåges og rapporteres såvel i medlemsstaterne som på EU-plan, idet der anvendes anerkendte metoder og sammenlignelige data |
6. |
Der skal udvikles forebyggelses- og behandlingsstandarder på EU-plan, som skal afspejles i nationale retningslinjer. Der skal føres tilsyn med patientbehandlingen efter disse retningslinjer |
7. |
Det bør prioriteres højt at få de nationale diabetesplaner gennemført til tiden. Disse planer bør indeholde programmer for forebyggelse og tidlig opsporing. Der bør navnlig fokuseres på livsstilstiltag, da de har vist sig at være effektive og kan påvirke kommende generationers sundhed, hvis de gennemføres bredt |
8. |
Der er behov for at udvikle nye teknikker til såvel klientorienteret uddannelse og styrket indflydelse som passende videreuddannelse for sundhedspersonale. Effektiviteten af uddannelsesprogrammer bør undersøges gennem forskning |
9. |
Effektiv forebyggelse af diabetes kræver tværfagligt samarbejde. Det er nødvendigt at forbedre samarbejdet mellem praktiserende læger, diabetologer, specialsygeplejersker i diabetes, ernæringseksperter, motionseksperter og andre fra sundhedssektoren |
10. |
Der er endvidere behov for tværsektorielt samarbejde, da det kræver tiltag på forskellige politiske områder at skabe sunde omgivelser. Der bør i forbindelse med relevante politikker uden for sundhedssektoren såvel nationalt som på EU-plan systematisk foretages en vurdering af deres sundhedskonsekvenser og navnlig deres konsekvenser for forebyggende indsatser |
11. |
Der er behov for yderligere forskning i diabetes såvel i medlemsstaterne som på EU-plan. EU og medlemsstaterne bør lette og støtte forskning inden for grundlæggende kliniske og sociale samt humanistiske videnskaber i alle aspekter af forebyggelse af diabetes og følgesygdomme ved at sætte ind med øgede midler. Offentligheden, det relevante sundhedspersonale og medlemsstaternes nationale myndigheder bør have let adgang til resultaterne af EU-finansieret forskning. |