19.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/67

1.1

EØSU bifalder Kommissionens initiativ om at skabe grundlaget for en politisk debat i Europa-Parlamentet og Rådet, hvorfra der kan udvikles nogle fælles accepterede principper for indrømmelse af undtagelser fra momsordningen. Eftersom der er tale om en udpræget politisk proces, forekommer det helt realistisk, at den sidste frist for vedtagelsen af de nye regler er udgangen af 2010.

1.2

Oprindeligt var formålet med vedtagelsen af momsordningen at skabe forudsætningerne for en fiskal harmonisering, som ville sikre, at det indre marked kunne fungere gnidningsløst. Imidlertid har de utallige ændringer, og ikke mindst de fritagelser og undtagelser, der er givet gennem årene, virket i modsat retning, og forsøget på at ensarte undtagelserne må betragtes som det bedste, der kan opnås, som forholdene er nu.

1.3

I alle medlemsstater anvendes undtagelserne på grundlag af skattemæssige kriterier kombineret med politiske og sociale hensyn. De er tilladt, hvor de ikke har grænseoverskridende virkning, eller hvor de opfylder accepterede fællesskabspolitiske kriterier. EØSU mener, at man under overholdelse af disse betingelser bør se nærmere på undtagelserne først og fremmest — men ikke udelukkende — for at kortlægge, hvordan de bidrager til indkomstomfordelingspolitikken.

1.4

Drøftelserne bør have særlig fokus på de lokale tjenesteydelser, som ikke kan leveres fra et andet sted, og som derfor ikke indvirker direkte på det indre marked. Denne kategori omfatter mange aktiviteter, som uden tvivl har en økonomisk og social funktion, men tillige aktiviteter, som på nogle punkter er omstridte, eller kræver, at der tages andre hensyn. Det drejer sig om håndværksydelser, restaurationsydelser, offentlige og private sundhedstjenesteydelser, sektorer, der gør intensiv brug af ufaglært arbejdskraft, bøger og aviser.

1.5

EØSU gør opmærksom på, at undtagelser skal gives på en sådan måde, at der sker en omkostningsdifferentiering mellem lavindkomstgrupper og højindkomstgrupper, hvilket ikke er nogen nem sondring at foretage. Udvalget minder frem for alt om, at undtagelser bør være gennemsigtige og tage højde for de omkostninger, som upræcise og for generelle regler påfører skattemyndighederne og virksomhederne, omkostninger som i sidste ende betales af slutforbrugerne.

1.6

Der bør rettes særlig opmærksomhed mod direkte tilskud som alternativ til nedsatte momssatser, som er en løsning, der foreslås af Kommissionen, uden at den i øvrigt tager stilling til forslaget. EØSU mener, at dette er et alternativ, der bør overvejes særligt varsomt, og anvendes med måde og kun i de tilfælde, hvor det er vanskeligt at gennemføre andre løsninger. Under alle omstændigheder må tilskuddene aldrig have karakter af statsstøtte.

2.1

Momsordningen er i sagens natur et kompliceret system. Den opstod i 1977 som en »overgangsordning« (1), og benævnes i dag — 30 år senere — stadig sådan. Igennem årene er ordningen blevet ændret utallige gange som resultat af tilpasninger til midlertidige eller blivende omstændigheder, politiske hensyn, udviklingen af det indre marked og udvidelserne.

2.2

Med »momsdirektivet« fra 2006  (2) tog Kommissionen fat på det nødvendige arbejde med at forenkle myndighedernes og de økonomiske aktørers arbejde. Direktivet har skabt orden i lovgivningen, og i praksis udgør det den eneste tekst på området. Hovedprincipperne i direktivet er de samme som dem, der blev fastlagt i 1977 og delvist revideret i 1992: Hovedreglen er, at normalsatsen ikke må være mindre end 15 % (3), og at afgiften opkræves på oprindelsesstedet. Der er imidlertid visse undtagelser, idet normalsatsen kan nedsættes, og visse varer og tjenesteydelser kan beskattes på bestemmelsesstedet.

2.3

Ifølge reglerne kan medlemsstaterne anvende en eller to nedsatte momssatser, men kun for de varer og tjenesteydelser, der er opregnet i bilaget til momsdirektivet (4). Alle medlemsstaterne, til dels med undtagelse af Danmark, benytter sig af denne mulighed, men i forskellig størrelsesorden og på forskellige af de tilladte varer og tjenesteydelser. Med så store forskelle er man meget langt fra at realisere den samordning, der er en forudsætning for et velfungerende indre marked. Kommissionen foreslår nu at udsende en »en invitation til en politisk debat« til Rådet og Europa-Parlamentet — hvor også EØSU, som er blevet anmodet om at udarbejde denne udtalelse, deltager — med henblik på at medlemsstaterne skal nå til enighed om en ny struktur for nedsatte momssatser.

2.3.1

I realiteten handler det om at revidere hele strukturen med allerede indrømmede specifikke og midlertidige undtagelser til de ældre medlemsstater, respektive »nye« medlemsstater og genopbygge en struktur, der tager højde for målsætninger, som er forenelige med det indre marked. Det er ikke nogen enkel proces, idet der skal findes en fælles balance mellem alle de politiske, økonomiske og sociale hensyn, der over tid har været anvendt som begrundelse for undtagelserne og fritagelserne, og som den enkelte medlemsstat derefter har anvendt i overensstemmelse med dets egne særlige behov. Kommissionen er ikke blind for de vanskeligheder, der er forbundet hermed. Den regner således med, at høringsprocessen ikke vil kunne udmønte sig i en ny forordning førend ved udgangen af 2010.

2.4

Et første skridt i retning af at skabe lige vilkår for alle medlemsstater for så vidt angår undtagelser blev taget med det direktivforslag, hvormed de midlertidige undtagelser, der er givet til de nye medlemsstater, forlænges indtil 31. december 2010 (5). Forslaget, som blev vedtaget den 20. december 2007, var nødvendigt på grund af de forskellige ordninger, der gælder for undtagelser, hvorefter de ældre medlemsstater nyder godt af undtagelser uden tidsbegrænsning, mens undtagelserne for de nye medlemsstater udløb ved udgangen af 2007. Den forlængelse, der den 20. december 2007 blev givet til disse sidstnævnte medlemsstater, ligestiller alle i hvert fald indtil 2010, hvor Kommissionen håber, at Rådet og Europa-Parlamentet vil være nået til enighed om vedtagelsen af en permanent og ensartet ordning for andre momssatser end normalsatser for moms.

2.5

Sigtet med den meddelelse, som denne udtalelse vedrører, er at skabe grundlaget for en »politisk debat« i Europa-Parlamentet og Rådet, hvorfra der kan udvikles nogle fælles accepterede principper, som gør det muligt at udarbejde forslagene til regulering på en sådan måde, at de med stor sandsynlighed vil blive vedtaget. Med tanke på tidligere og aktuelle erfaringer er Kommissionen med rette forsigtig, når det gælder udtalelser og de beslutninger, der skal træffes: Den afventer at modtage tilkendegivelser. I meddelelsen har den derfor begrænset sig til kun at foretage en afbalanceret opregning af alle de aspekter, der skal overvejes og vurderes, med udgangspunkt i de principper, som det indre marked og Lissabonstrategien bygger på, men uden at lægge sig fast på en endelig holdning. EØSU finder, at dette initiativ er afgørende for det indre markeds fremtid på skatteområdet. Hvorvidt denne enestående mulighed vil blive udnyttet, afhænger af beslutningstagernes ansvarsfølelse og gode vilje.

3.1

Meddelelsen gengiver i hovedtræk en undersøgelse, som Copenhagen Economics efter instruks fra Rådet og Europa-Parlamentet har foretaget for Kommissionen af virkningerne af nedsatte momssatser og de respektive undtagelser med særlig vægt på de sociale aspekter (indkomstfordelingen) og omkostningerne ved ordningen. Kommissionen skal have særlig ros for kvaliteten af det dokument, den har udarbejdet på grundlag af undersøgelsen. Således er der ingen emner, der er blevet overset i dokumentet, og der er ingen løse ender: Alle aspekter, som er nødvendige for den efterfølgende debat, er medtaget.

3.2

Indledningsvis redegør Kommissionen for målsætningen, som er »at sikre lige muligheder for medlemsstaterne samt større gennemsigtighed, overensstemmelse og — frem for alt — et indre marked, der fungerer gnidningsløst, f.eks. gennem færre hindringer for grænseoverskridende økonomisk aktivitet og lavere momsbetingede overholdelsesomkostninger« (6).

3.3

Helt konkret og med henvisning til undersøgelsen fra Copenhagen Economics bemærker Kommissionen, at en enkelt momssats vil være den langt bedste løsning ud fra et rent økonomisk synspunkt. En sådan ville udmønte sig i lavere driftsudgifter for myndigheder og virksomheder og — rent teoretisk — i en mindskning af konkurrenceforvridningen. Men som det er tilfældet med enhver ubøjelig regel, er der risiko for, at en enkelt momssats ikke altid vil være tilpasset forholdene, og der er derfor behov for en vis fleksibilitet, hvilket er baggrunden for de nedsatte momssatser.

3.4

Anvendelsen af nedsatte momssatser opfylder nogle økonomiske kriterier, men er også begrundet i sociale og politiske hensyn. Eksempler herpå er arbejdskraftintensive tjenesteydelser (særligt hvis arbejdskraften er ufaglært) og tjenesteydelser, der leveres lokalt, hvor de ikke har betydning for den grænseoverskridende handel. Disse kriterier bygger på forestillingen om, at lavere momssatser (og dermed lavere priser) vil gavne produktiviteten og beskæftigelsen, idet borgerne vil gøre større brug af professionel arbejdskraft, hvorved omfanget af gør-det-selv arbejde og sort arbejde reduceres.

3.5

Bilag III til momsdirektivet indeholder en fuldstændig oversigt over de varer og tjenesteydelser, der kan belægges med nedsatte momssatser (artikel 98 i momsdirektivet). I den sammenhæng skal arbejdskraftintensive tjenesteydelser opfylde tre betingelser (artikel 107): Ud over den, der er nævnt i det foregående punkt, skal de i stor udstrækning leveres direkte til de endelige forbrugere, og de skal være overvejende lokale og må ikke skabe konkurrenceforvridning. For så vidt angår varer og »normale« tjenesteydelser er betingelserne ikke helt så klare, men en gennemgang af listen viser dog, at de ofte har et »socialt« formål; således er der tale om fødevarer, medicinalvarer, vand, publikationer, tv-tjenester osv. EØSU vil senere (i punkt 4.12) komme nærmere ind på disse forhold.

3.6

Kommissionen udtaler sig om et af de argumenter, der oftest anføres til støtte for nedsatte momssatser, nemlig at de vil føre til større social lighed ved at forbedre indkomstfordelingen til fordel for de økonomisk dårligst stillede grupper. Undersøgelsen, og så vidt det ses også Kommissionen, tilslutter sig dette argument med et vist forbehold, idet de nedsatte momssatser kun har en reel virkning for fordelingen, hvis andelen af forbrugsudgifter til »foretrukne« varer er tidsmæssigt stabil og skaber en reel forskel mellem lav- og højindkomstgrupper. I meddelelsen noteres det bl.a., at der er store forskelle mellem de forskellige lande, og at hvorvidt nedsatte momssatser er mere eller mindre effektive, afhænger af, hvor store indkomstforskelle der er mellem de sociale klasser.

3.7

Et forhold, der ikke er uden betydning, er omkostningerne ved ordningen. Andre momssatser end normalsatser betyder høje administrative omkostninger for virksomhederne og skattemyndighederne, særligt hvor deres anvendelse kan give anledning til fortolkning, hvilket næsten altid er tilfældet.

3.8

Med henvisning til undersøgelsen sætter Kommissionen ikke direkte spørgsmålstegn ved ordningen med nedsatte momssatser, men spørger om ikke alternative politiske instrumenter vil være mere effektive til opnåelse af medlemsstaternes målsætninger. Således anfører den, at en ordning med direkte tilskud, der vil nå de samme mål med færre omkostninger, kunne være alternativet eller et af alternativerne. Ordningen kunne konstrueres på en sådan måde, at man undgår negative følgevirkninger på EU-plan og sikrer større gennemsigtighed, samtidig med at den vil være mindre belastende for medlemsstaternes budgetter. Imidlertid bemærker Kommissionen, at direkte tilskud kan vise sig at være en tvivlsom fordel for virksomhederne, idet tildelingen kan være vilkårlig og midlertidig afhængig af medlemsstaternes budgetbehov og den aktuelle politiske udvikling.

3.9

Kommissionen synes at lægge særlig vægt på dette sidste alternativ eller under alle omstændigheder på ethvert alternativ til ordningen med nedsatte momssatser. Faktisk anbefaler den, at »medlemsstaterne omhyggeligt undersøger alle foreliggende muligheder«. Uden at tage stilling bemærker Kommissionen, at »andre værktøjer end nedsatte momssatser [ofte er] mere effektive og mindre bekostelige for det offentlige budget, hvilket der bør tages hensyn til under beslutningsprocessen«.

4.1

Der er grund til at lykønske Kommissionen med at have udarbejdet en stringent og afvejet meddelelse. For EØSU er det særligt tilfredsstillende at få bekræftet, at nogle af de synspunkter, som det tidligere har fremsat, har været velbegrundede, og disse synspunkter vil blive gentaget i kommentarerne nedenfor. Med henvisning til ovenstående punkt 3.9 minder EØSU for det første om, at det i sin udtalelse om momsdirektivet (7) tilkendegav betænkeligheder ved systemet med undtagelser, idet det udtalte, at »det betyder ikke, at der er vilje [i medlemsstaterne] til at undersøge undtagelserne for evt. at ophæve dem …« Dette synspunkt er nu blevet bekræftet og styrket af den autoritative undersøgelse fra Copenhagen Economics, ligesom Kommissionen synes at være enig heri. Det er ikke desto mindre klart, at som forholdene er nu, bliver tanken om alternative løsninger kun ved tanken, hvis ikke medlemsstaterne ændrer holdning.

4.2

Moms er i sig selv en kompliceret afgift, der er svær at anvende, og som i vid udstrækning unddrages, samtidig med at den er dyr at anvende for medlemsstaterne og virksomhederne (8). Men først og fremmest opfylder den ikke sit oprindelige formål, som var at skabe en endelig fiskal harmoniseringsordning. Det skal dog bemærkes, at fiskal harmonisering ikke er et mål i sig selv, men en nødvendig forudsætning for et velfungerende indre marked. Som Kommissionen mindede om i sin meddelelse fra januar 1993, så var det i hvert fald dette, grundlæggerne havde i tankerne. Udvalget anser dette sidstnævnte dokument for en milepæl i momsens historie, og beklager, at der (bortset fra accepten af en mindstesats for moms på 15 %) ikke er blevet fulgt op herpå på grund af modstand fra visse medlemsstaters side. Situationen er den samme i dag: Kommissionens forsøg på at skabe orden i i hvert fald de undtagne sektorer skal helt sikkert hilses velkomment, men det viser samtidig en magtesløshed i forhold til at skabe større fiskal harmonisering på EU-niveau. Objektivt set er Kommissionen ikke ansvarlig herfor, ligesom det heller ikke er — eller i hvert fald ikke udelukkende er — medlemsstaternes ansvar. Problemet skyldes grundlæggende momsens konstruktion som en »overgangsordning«, hvilket vil blive forklaret senere.

4.3

Det er vigtigt, at man gør sig klart og i lang tid endnu accepterer, at momsen, som den er udformet i dag, i hver medlemsstat hovedsagelig bruges til opfyldelse af skattemæssige mål, der sammen med politiske og sociale hensyn udmønter sig i anvendelsen af nedsatte eller forhøjede momssatser. På EU-niveau er harmoniseringen således et ønske, som ikke er blevet omsat i praksis, og den heri omhandlede meddelelse er et forsøg på delvist at rette op herpå ved i det mindste at harmonisere de nedsatte momssatser på aktiviteter, som har grænseoverskridende virkning, eller opfylder allerede vedtagne kriterier for EU-politikkerne. EØSU understreger, at beslutningstagerne altid skal holde sig for øje, at eftersom et af målene med nedsatte momssatser er at opnå en indkomstomfordeling, skal dette også afspejles i praksis. Med andre ord skal enhver afgiftsnedsættelse nøje analyseres for at kontrollere, om den reelt opfylder et socialt hensyn, og at der ikke ligger en anden, mindre acceptabel hensigt bag. Der skal endvidere tages hensyn til kravene om, at overholdelsen skal gøres lettere, og at reglerne skal være gennemsigtige. Begge disse krav vil gøre livet lettere for virksomhederne, men samtidig vil de på den anden side også gøre skattemyndighedernes kontrol lettere og billigere.

4.4

Bilag III til momsdirektivet indeholder en liste over 18 kategorier, for hvilke der kan anvendes nedsatte momssatser. Den enkelte medlemsstat kan vælge blandt kategorierne, undtage produkter i kategorierne og fastlægge størrelsen af den nedsatte moms. Medlemsstaterne opfordres i meddelelsen til at »analysere de forskellige områder, hvor der kan være tale om yderligere nedsatte satser, for at konstatere, hvor store konkurrencefordrejninger der kan opstå som følge af deres — frivillige — anvendelse, og beslutte, om en sådan konkurrencefordrejning er acceptabel« (9). På baggrund af meddelelsen som helhed synes dette udsagn ikke at kunne tolkes som en opfordring til at udvide listen med varer og tjenesteydelser, snarere det modsatte. EØSU er imidlertid udtrykkeligt imod at udvide kategorierne over varer og tjenesteydelser, der kan belægges med nedsatte momssatser. Hvis harmoniseringen skal fortsætte — for øjeblikket på papiret i hvert fald — bør medlemsstaterne snarere indskrænke og ikke udvide listen i bilag III.

4.5

Overordnet er EØSU imidlertid enigt med Kommissionen: Illusionen om en »endelig« ordning er glemt — eller i hvert fald skrinlagt for et stykke tid endnu, og en af prioriteterne er at give medlemsstaterne større autonomi med hensyn til at fastsætte nedsatte momssatser for lokale tjenesteydelser, som ikke kan leveres fra et andet sted. Kommissionen bemærker, at disse tjenesteydelser »ikke berører det indre markeds funktion«. Dette er ikke så meget udtryk for pragmatisme som for en erkendelse af de politiske og sociale omstændigheder, der ligger til grund for undtagelserne.

4.6

Man bør desuden nøje analysere udsagn, der kan føre til letkøbte generaliseringer. Såfremt beskatning af lokale aktiviteter ikke berører det indre markeds funktion, bør enhver vare eller tjenesteydelse, der produceres eller forbruges lokalt , belægges med en skat, der fastsættes lokalt: Et princip, der fuldstændig ville underminere selve fundamentet for momsdirektivet. Kommissionen har helt sikkert ikke til hensigt hverken at fastlægge eller acceptere et sådant princip.

4.7

Ser man mere indgående på de områder, som Kommissionen kommer ind på, giver udsagnet om, at der kan være særlige fordele ved at operere med lavere momssatser i omhyggeligt udvalgte sektorer, idet de kan øge den samlede produktivitet og dermed BNP, anledning til nogle kommentarer. Lokale tjenesteydelser hører til denne kategori. En nedsættelse af momsen ville tilskynde forbrugerne til at udføre mindre gør-det-selv arbejde og i stedet bruge mere tid på deres erhvervsaktiviteter. Imidlertid er man nødt til at se på realiteterne: Gør-det-selv arbejde er en fritidsbeskæftigelse, der ikke kun er nyttig for samfundet, men også af økonomisk betydning for familierne, hvorfor det bør tilskyndes. På den anden side er det muligt, at en momsnedsættelse vil resultere i større indtægter for skattemyndighederne, men kun fra den del af gør-det-selv arbejdet, der i stedet vil blive udført af skattepligtige virksomheder. Derimod er det ikke til at vide, hvor meget der vil blive udført som sort arbejde. Det sorte eller delvist sorte arbejde — for ikke at tale om skattesnyd — vil helt sikkert ikke dukke op til overfladen, blot fordi momsen sættes ned. Til det formål er der brug for helt andre tiltag.

4.8

Restaurationsydelser skal nævnes særskilt, idet Kommissionen ser dem som liggende i en mellemgruppe, eller rettere som værende kontroversielle. På den ene side bemærkes det, at de først og fremmest er rettet mod det indenlandske forbrug, men på den anden side erkendes det, at de er af stor betydning for turismen i visse lande og i alle grænseregioner. Som det allerede har vist sig tidligere, vil det ikke blive nemt at nå til enighed på dette punkt. EØSU mener, at der på dette særlige område vil være behov for en beslutning af ren politisk karakter. Alle andre overvejelser begrundet i økonomiske eller skattemæssige hensyn risikerer at forlænge diskussionen i det uendelige, idet hver part vil stå fast på sine synspunkter med henvisning til vægtige indenrigspolitiske hensyn.

4.9

EØSU henleder endvidere opmærksomheden på sektorer, hvor der risikerer at opstå en vigtig debat om tjenesteydelser, der leveres lokalt, nemlig offentlige og private sundhedstjenesteydelser, der allerede på visse betingelser kan belægges med nedsatte momssatser (10). Det bemærkes, at der er en voksende tendens blandt borgerne i visse medlemsstater til at benytte sig af andre landes offentlige læge- og hospitalstjenester, som de med rette eller urette anser for mere effektive. Dette fænomen har ikke meget med beskatning at gøre. Derimod er det i skatteøjemed mere relevant at se på det valg, der træffes i andre lande, om at benytte sig af tjenesteydelser, der leveres af private klinikker og privat sundhedspersonale. De store prisforskelle, der findes mellem medlemsstaterne, fører særligt i bestemte dele af sundhedssektoren til en omgåelse af det nationale marked til fordel for andre lande. Disse tjenesteydelsers »lokale« karakter bliver derfor mindre og mindre, og i visse lande får nogle af disse tjenesteydelser mere og mere karakter af at være tværnationale. Det er ikke nemt at foretage en sondring på dette område og heller ikke muligt at generalisere. Der er derfor stor risiko for, at der vil opstå kontroverser.

4.9.1

Enighed vil afhænge af, om det lykkes at finde en balance mellem forskellige og modstridende krav: På den ene side tilsiger sundhedsbeskyttelsens udpræget sociale karakter, at disse tjenesteydelser kan belægges med en nedsat momssats, og på den anden side rejser der sig spørgsmål i relation til konkurrencen. I den endelige beslutning bør der tages hensyn til den enkelte borgers ret til lade sig behandle, således at familieøkonomien belastes mindst muligt, med andre ord bør borgerens/forbrugerens interesser veje tungere end konkurrencehensyn.

4.10

Anvendelsen af nedsatte momssatser i arbejdskraftintensive sektorer, der benytter lavtuddannede arbejdstagere er omstridt. I den af Kommissionen citerede undersøgelse bemærkes det, at et sådant tiltag kan skabe permanente beskæftigelsesgevinster, men at de vil være »forholdsvis små«, hvilket nok er rigtigt. Også her bliver det vanskeligt at træffe en beslutning. Efterspørgslen i sektorer af denne art (byggeri, vejanlæg, rengøring, markeder osv.) er som hovedregel ikke prisfølsom, og en nedsættelse af momsen i disse sektorer vil derfor kun have en meget begrænset virkning for beskæftigelsen. Til gengæld er det i disse sektorer, at der hyppigst benyttes lavtuddannet sort arbejdskraft. En nedsættelse af momsen vil helt sikkert være med til at nedbringe virksomhedernes omkostninger, men det er stadig et åbent spørgsmål, om det vil blive modsvaret af lavere priser og »reel« øget beskæftigelse.

4.11

Mere overordnet bemærker Kommissionen, at nedsatte momssatser kun er effektive, når forbrugsudgifterne til varer eller tjenesteydelser er tidsmæssigt stabile og afviger betydeligt mellem lav- og højindkomstgrupper. Disse forskelle er størst i fødevare-, beklædnings- og byggesektoren, hvor der er store forskelle fra land til land, dog findes de mest åbenlyse — og fra et samfundsmæssigt synspunkt mest uretfærdige — forskelle ofte internt i medlemsstaterne. EØSU gør opmærksom på, at mange medlemsstater anvender nedsatte momssatser for kategorier uden hensyntagen til, at der inden for disse kategorier findes produkter, der er beregnet til forbrugerne generelt, og andre, der er udpræget luksusvarer, med en pris, der ofte er mange gange højere. Det er fortsat et ubesvaret spørgsmål, hvordan og efter hvilke kriterier man kan anvende forskellige momssatser for produkter eller tjenesteydelser med samme benævnelse, men som efter pris og kvalitet i praksis er beregnet til forskellige sociale grupper. Et andet problem er at fastlægge holdbare definitioner, som ikke påvirkes af ændringer i moden, og hvordan man sikrer, at disse overholdes uden at indføre dyre og komplicerede kontroller. Endelig er der problemet med snyd, som kan forekomme i alle sektorer, men især i de to, der er nævnt her. Meget specifikke og detaljerede kategorier kan gøre det lettere at snyde, og kontrollen heraf er alt andet end let. EØSU gør opmærksom på behovet for at anvende kriterier, som varierer alt efter hvilke sociale hensyn der skal tilgodeses; med andre ord bør de nedsatte momssatser bidrage til en socialpolitik, der sigter mod indkomstomfordeling, eller, hvis alternativerne i pkt. 4.15 ikke kan gennemføres, mod støtte til vigtige sociale programmer. Dog skal det sikres, at der i alle tilfælde er gennemsigtighed for såvel landets egne indbyggere som for de andre medlemsstater.

4.11.1

Den samme overvejelse kan gøres gældende i forhold til bøger og aviser. Publikationer med et socialt forsvarligt indhold indgår i samme kategori som andre udgivelser, der hverken uddannelses- eller underholdningsmæssigt har nogen værdi, eller — endnu værre — er eller er på grænsen til at være ulovlige eller falde uden for anstændighedens grænser. Selv om det er vanskeligt, synes det at være nødvendigt med en adskillelse, der under alle omstændigheder kan begrundes i hensynet til den demokratiske gennemsigtighed.

4.12

Endelig bemærker Kommissionen, at en ordning med flere momssatser medfører betydelige omkostninger for virksomhederne og skattemyndighederne. Dette giver sig selv. EØSU ville foretrække, at der i stedet henvises til øgede omkostninger under hensyntagen til, at moms på skatte- og afgiftsområdet allerede er den afgift, der er langt den dyreste at anvende og opkræve. Dette er et faktum, som EØSU allerede har gjort opmærksom på (11), og som her gentages med en opfordring til medlemsstaterne om at oplyse, hvor stor en andel af det offentlige budget, der udgøres af nettoindtægten fra moms, fratrukket den del, der går til EU og omkostningerne til administration, opkrævning, kontrol og bekæmpelse af snyd. Af hensyn til gennemsigtigheden henstiller EØSU, at Kommissionen fremsætter denne opfordring for egen regning og tillige overvejer, om det ikke er værd at undersøge, om der er grundlag for et alternativt beskatningssystem  (12). EØSU håber på, at en eventuel nytænkning af hele området også vil tage højde for resultaterne — som kan vise sig at være overraskende — i form af skattemæssige gevinster. Når først de »reelle« resultater bliver kendt, er det ikke umuligt, at det er skattemyndighederne selv, der tager initiativet.

4.13

Imidlertid vedrører det eneste — sekundære — spørgsmål, der for tiden drøftes, stigningen i omkostningerne »for virksomheder og skattemyndigheder« i form af administrative og regnskabsmæssige udgifter forbundet med anvendelsen og fortolkningen af undtagelser fra de vedtagne regler. EØSU bemærker, at enhver stigning i omkostningerne for virksomhederne lægges over på slutforbrugerne, hvorfor man sag for sag bør vurdere, om og i hvilken udstrækning anvendelsen af en nedsat momssats rent faktisk udmønter sig i en gevinst for borgerne. I dag skyldes langt størstedelen af de — utallige — omstridte sager den alt for upræcise klassificering og de deraf følgende omtvistede fortolkninger, anvendelse af rådgivere, kontroller og klager. De nye regler skal derfor bl.a. udformes på en sådan måde, at de ikke er dyre at anvende.

4.14

Selv om ordningen med nedsatte momssatser er dyr, er den for nuværende den eneste realistiske løsning, men da Kommissionen selv har karakteriseret ordningen som ufleksibel og usammenhængende (13), håber EØSU, at de politiske drøftelser mellem Rådet og Europa-Parlamentet vil resultere i fælles beslutninger, der nok baseres på principperne for det indre marked, men samtidig tager hensyn til borgernes/forbrugernes, virksomhedernes og skattemyndighedernes behov.

4.15

Som et alternativ til nedsatte momssatser har Kommissionen spurgt, om de eventuelt kan erstattes med direkte tilskud, der er et mere effektivt, mere gennemsigtigt og billigere politisk redskab. EØSU finder, at alternative løsninger af national karakter er en mulighed i særlige tilfælde og som en midlertidig løsning, forudsat at man undgår alle foranstaltninger, der har karakter af statsstøtte. Imidlertid skal enhver beslutning vedrørende løsninger af national karakter som alternativ til momsundtagelserne være betinget af, at der er gennemsigtighed, ud fra den betragtning at sådanne løsninger vil være endnu et skridt væk fra målsætningerne med det indre marked.

4.16

Som et udslag af almindelig sund fornuft og af hensyn til gennemsigtigheden stiller EØSU som supplement til de mange udtalelser om emnet afslutningsvis forslag om at fjerne ordet »overgang« fra den nuværende momsordning. Brugen af et sådant adjektiv efter 30 år og uden udsigter til at blive endelig på mellemlang sigt er vildledende og skader EU-reglernes troværdighed. Det beviser også — om nødvendigt er — rigtigheden af det gamle mundheld om, at intet er mere endeligt end det midlertidige.