30.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 224/61

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ser meget positivt på den indsats, Europa-Kommissionen allerede har gjort for at takle spørgsmålet om beskyttelse af børn i forbindelse med »onlineteknologier« (1). Det konstaterer, at befolkningen generelt er blevet mere bevidst om emnet takket være oplysningskampagner iværksat af samfundsaktører, især ngo'er, og Kommissionen, som har afholdt årlige »Sikkert Internet«-dage.

1.2

EØSU har selv afgivet mange udtalelser for at belyse spørgsmålet (2). Derudover anbefaler udvalget en fremgangsmåde, hvor man i et internationalt partnerskab arbejder på at fremme følgende:

1.2.1

International deling af data og udveksling af idéer mellem regeringer, retshåndhævende myndigheder, hotlinetjenester, banker, finansielle institutioner og kreditkortfirmaer, rådgivningscentre for børnemisbrug, børnevelfærdsorganisationer og internetindustrien.

1.2.2

Oprettelse af en EU-taskforce og/eller en international taskforce, som mødes en gang i kvartalet for at lette udveksling af data, ekspertise og bedste praksis mellem de berørte parter, herunder hotlinetjenester, retshåndhævende myndigheder, regeringer og især den internationale internetindustri.

1.2.3

Definition og fremme af en international og europæisk bedste praksis-model for hotlinetjenesternes bekæmpelse af indhold på internettet, der viser seksuelt misbrug af børn.

1.2.4

Gennemgang af alle nuværende og påtænkte hotlinetjenster i lyset af det, der i dag opfattes som bedste praksis, samt evaluering af hotlinetjenesternes præstationer i forhold til nye modeller for bedste praksis.

1.2.5

Effektivisering af programressourcer og støttetildeling i fremtiden som resultat af gennemgangen af hotlinetjenesterne.

1.2.6

Hotlinetjenesternes deltagelse i det europæiske databaseprojekt.

1.2.7

Tilskyndelse til indgåelse af partnerskaber mellem hotlinetjenester (eller andre relevante organisationer) og nationale registre over domænenavne med henblik på at fjerne domænenavne, der opfordrer til seksuelt misbrug af børn eller giver adgang til indhold, der viser dette.

1.2.8

En samlet indsats for at øge bevidstheden om problemer som »grooming« og »cybermobning« (3) og, om nødvendigt, henvisning til den relevante retshåndhævende myndighed og børnevelfærdsorganisationer.

1.2.9

Indførelse af støtteprocedurer for analytikere og de personer, der ser billederne i forbindelse med deres arbejde for en hotlinetjenste.

1.2.10

Sikring af, at der sker en harmonisering af medlemsstaternes lovrammer på dette område.

1.2.11

Oprettelse af et netværkskontor inden for Europa-Kommissionen, der skal fungere som et uafhængigt vurderingsorgan, koordinere forskning, gennemgå programgennemførelsen og efterlevelsen af anbefalinger.

1.2.12

Etablering af et årligt ekspertpanel, der skal styrke overførsel af viden.

1.2.13

Etablering af et ungdomsforum for at sikre, at børns og unges synspunkter og erfaringer inddrages i forskningen og den fremtidige programgennemførelse.

1.2.14

Fælles, proaktiv anvendelse af finansieringskilder såsom Daphne og programmer for et sikrere internet.

1.2.15

Etablering af kontakt med de relevante myndigheder i USA for at tilskynde dem til at reducere mulighederne for at placere indhold på nettet, der viser seksuelt misbrug af børn, i USA og etablering af aktiv udveksling af data over Atlanterhavet.

1.3

Fremgangsmåden med et partnerskab sikrer den bedst mulige udnyttelse af ekspertise, formidling af viden og finansiering. Vigtigst er det dog, at den sikrer inddragelse af berørte parter og samfundsaktører i en samlet EU-indsats for at begrænse ulovligt indhold og reducere adgangen til det.

2.1

Internettet og kommunikationsteknologierne (herefter kaldet »onlineteknologierne« (4)) var oprindeligt tænkt og udformet som kommunikationsredskaber for akademikere og forskere, men anvendes nu i hjemmet, skoler, forretninger og offentlige forvaltninger over det meste af verden.

2.2

Børn er i stadig højere grad aktive brugere af onlineteknologier. Deres interaktive deltagelse i onlineverdenen giver dem fordele, men indebærer også alvorlige risici:

2.3

Andre udviklingstendenser (se bilag 1) (5):

2.4

Spørgsmålet om, hvordan vi beskytter børn mod ulovligt og skadevoldende indhold og ulovlig og skadevoldende adfærd på nettet og bremser distributionen af ulovligt indhold, optager til stadighed politiske beslutningstagere, lovgivere, den private sektor og slutbrugerne, særlig forældre, omsorgspersoner og lærere.

2.5

Set ud fra et retligt synspunkt er det nødvendigt at skelne mellem, hvad der er ulovligt, og hvad der er skadevoldende, da de to kategorier må gribes an med forskellige metoder, strategier og redskaber. Hvad der anses for ulovligt varierer fra land til land. Det er fastlagt i den gældende nationale lovgivning og behandles af de retshåndhævende myndigheder, andre statslige myndigheder og hotlinetjenester med tilsvarende beføjelser.

2.6

EØSU anbefaler, at harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivning gennemføres og håndhæves på nationalt niveau og som minimum indeholder følgende bestemmelser, som indgår i Europarådets konvention om cyberkriminalitet (6):

2.7

Der er ganske vist blevet fastlagt visse europæiske standarder, der afklarer juridiske spørgsmål gennem henstillinger og direktiver, men det bør undersøges, om de er blevet omsat i praksis i alle medlemsstaterne.

2.8

Med »skadevoldende indhold« menes indhold, som forældre, lærere og andre voksne anser for skadeligt for børn. Definitionerne af skadevoldende indhold varierer i de forskellige lande og kulturer og kan dække alt fra pornografi og vold til racisme, fremmedhad, hadefulde udtalelser og hadefuld musik samt websider om selvmutilation, anoreksi og selvmord. EØSU erkender, at det er vanskeligt at etablere internationale partnerskaber om materiale af denne art, men at der på nationalt plan bør gøres en indsats for at øge bevidstheden om redskaber, metoder og teknologier, der kan beskytte børn imod det.

2.9

EU har været førende i indsatsen for at beskytte børn på nettet siden 1996, og de forskellige programmer for et sikrere internet (handlingsplanen for et sikrere internet 1999-2004, programmet »Safer Internet plus« 2004-2008) har været et centralt element i Kommissionens aktiviteter på dette område. Kommissionen offentliggjorde en meddelelse om gennemførelsen af programmet »Safer Internet plus« i perioden 2005-2006 (7). Der blev desuden gennemført en konsekvensanalyse i perioden april-juli 2007 (8), som bekræftede, at de iværksatte tiltag havde været effektive, men at de skulle tilpasses for at imødegå de nye internetteknologier og den dynamiske kriminalitet, der er opstået på dette område.

2.10

Formålet med det nye program er at fremme en sikrere brug af internettet og andre kommunikationsteknologier, navnlig for børn, og at bekæmpe ulovligt indhold og ulovlig og skadevoldende adfærd i onlineverdenen. Det vil lette samarbejdet og udvekslingen af erfaringer og bedste praksis på alle niveauer i spørgsmål om børns sikkerhed på nettet, så der skabes merværdi på europæisk plan.

2.11

Programmet har fire aktionslinjer, og i hver af disse indgår en opfordring til internationalt samarbejde som et fast element:

2.12

EØSU anmoder i denne forbindelse om definitioner og juridisk afklaring af ordene »skadevoldende« og »adfærd« med særligt henblik på gennemførelsen i national lovgivning. Desuden anmoder EØSU om en afklaring af hotlinetjenesternes rolle. De efterforsker ikke og har ikke de nødvendige beføjelser til at efterforske mistænkelige personer (se bilag 2) (9).

3.1

Internettet ejes og drives ikke af store multinationale selskaber, som kontrollerer indholdet. Det består af mange hundrede millioner sider, der er lagt på nettet af mange forskellige personer, hvilket gør det svært at overvåge eller kontrollere ulovligt indhold. Det er imidlertid muligt at reducere tilgængeligheden af ulovligt indhold gennem tiltag på lokalt niveau (i hjemmet), på nationalt og på internationalt niveau (herunder internettet), hvis alle berørte parter arbejder sammen.

3.2

Internet Watch Foundation kortlagde i 2007 en kerne på 2755 websteder med seksuelt misbrug af børn rundt om i verden. 80 % af dem er kommercielle websteder, der hyppigt skifter værtsselskab og værtsregion for at undgå afsløring (10). Denne taktik kombineret med forbrydelsernes komplekse multinationale karakter betyder, at der kun gennem en fælles, global reaktion, der inddrager retshåndhævende myndigheder, regeringer og den internationale onlinesektor, kan foretages en effektiv efterforskning af disse websteder, deres indhold og organisationerne bag dem.

3.3

EØSU mener, at en partnerskabsmetode er vejen til at sikre beskyttelse af børn. Samfundets aktører — herunder regering, onlineindustri, retshåndhævende myndigheder, børnevelfærdsorganisationer, virksomheder, arbejdstagerrepræsentanter, ngo'er og forbrugerorganisationer — og offentligheden må arbejde sammen for at pege på farer og risici, men de må også lade de unge få gavn af dette revolutionerende middel til socialisering, læring og innovation.

3.4

Internettet kan betyde øget livskvalitet for mange, men især for unge, ældre og handicappede. Det er et unikt kommunikationsmiddel og i stigende grad et »socialt netværk«. Ændringer i livsstil, familie- og arbejdsmønstre har givet større uafhængighed og mere tid alene. Beskyttelse af især sårbare brugere som f.eks. børn er derfor en prioriteret opgave, som forældre eller værger ikke bør være eneansvarlige for.

3.5

Fremkomsten af nye teknologier og tjenester er en nøgle til innovation og kommerciel vækst over hele verden. De unge er ofte de første, der forstår mulighederne og anvender nyskabelserne. Men med udviklingen følger også misbrug, og det vækker stigende bekymring. Selvregulerende organer i erhvervslivet og blandt de berørte parter har dybtgående kendskab til disse teknologier og dermed mulighed for at udvikle modforanstaltninger for at bekæmpe misbrug. Vidensdeling, bevidstgørelse og informering af forbrugerne om, hvordan man anmelder websteder, er sammen med tildeling af midler, hvor det er muligt, til bekæmpelse af misbrug, især af børn, en grundlæggende pligt for internetindustrien og en del af dens sociale ansvar.

3.6

Størrelsen og omfanget af problemet med onlinedistribution af indhold, der viser seksuelt misbrug af børn, giver anledning til mange spekulationer. Som påpeget i Kommissionens rapport er de statistiske oplysninger i EU's medlemsstater dog mangelfulde. Kræfterne bør rettes mod at opspore websteder med tilknytning til distribution af børnemisbrugsindhold og følge deres bevægelser og aktiviteter med henblik på at forsyne autoriserede organer og internationale retshåndhævende myndigheder med information, der kan føre til fjernelse af dette indhold og efterforskning af dets distributører.

3.7

Der bør etableres organer af denne art på nationalt niveau, og de bør mødes regelmæssigt med Europa-Kommissionen for at udforme strategier. En platform på EU-niveau med deltagelse af internetindustrien, regeringer, banker, finansielle institutioner og kreditkortfirmaer, ngo'er, undervisere, arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter kunne være et værdifuldt redskab til hurtig gennemførelse af analyser og foranstaltninger i Den Europæiske Union samt formidling af oplysninger ud over EU's grænser. Dette ville lette samarbejdet med de internationale retshåndhævende myndigheder.

3.8

Der bør opfordres til afholdelse af et årligt EU-ekspertmøde om den teknologiske udvikling, psykosociale faktorer og retshåndhævelse med henblik på at intensivere overførsel af viden. Konklusionerne fra disse møder bør sendes ud til alle EU's medlemsstater og medlemmerne af platformen for derefter at blive tilpasset, integreret eller anvendt på nationalt og lokalt niveau.

3.9

Oprettelsen af et netværkskontor inden for Europa-Kommissionen, der skal undersøge projekter ikke blot fra Europa, men fra hele verden, vil bistå platformen med at sikre, at den disponible viden, herunder statistikkerne, er opdateret og relevant, så effektive metoder til bekæmpelse af problemerne kan videreformidles og hurtigt overføres til de aktive partnere. Besøg og overvågning vil også være opgaver for netværkskontoret. Derudover kunne kontoret fungere som en uafhængig bedømmer af hotlinetjenesterne og gennemgå ansøgninger om nye projekter for at undgå dobbeltarbejde og sikre en effektiv anvendelse af støttemidlerne. Kontoret kunne desuden foreslå partnerskaber. Netværkskontorets opgave skulle være at reagere på nye udfordringer, så snart de viser sig.

3.10

Det kan være værdifuldt at oprette et ungdomsforum med henblik på at inddrage de unge og formidle oplysninger til de sociale netværk, som anvendes at de mest udsatte. De unge har deres eget sprog og har ofte modvilje mod at lytte til myndighederne, men er glade for råd fra deres jævnaldrende i deres eget sociale miljø. Der skal tages hensyn til børns rettigheder, og de unge skal derfor inddrages i processen.

3.11

Der er brug for en effektiv model, der forpligter de berørte parter til at dele de oplysninger og udveksle den viden, der er nødvendig for at imødegå nye former for internetkriminalitet, der opstår rundt om i verden.

4.1

En bedste praksis-model for hotlinetjenester:

4.1.1

Anvendelse af uddannede og anerkendte analytikere til bedømmelse af ulovligt onlineindhold.

4.1.2

Analytikerne skal have ekspertise i opsporing af potentielt ulovligt onlineindhold.

4.1.3

En dokumenteret partnerskabsmetode, der omfatter alle væsentlige nationale aktører, herunder regering, banker, finansielle institutioner og kreditkortfirmaer, retshåndhævende myndigheder, familieorganisationer, børnevelfærdsorganisationer og især internetindustrien.

4.1.4

Sam- og selvregulerende hotlinetjenester, der bevisligt indgår i et effektivt partnerskab med den nationale internetindustri, der følger en kodeks for bedste praksis.

4.1.5

Global anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold, der udbydes af et hvilket som helst nationalt selskab.

4.1.6

Deltagelse i det centraliserede europæiske databaseprojekt om URL'er med indhold, der viser seksuelt misbrug af børn.

4.1.7

Forpligtelse til at udvirke, at nationale internetvirksomheder på netværksniveau spærrer en dynamisk liste over websteder, der viser seksuelt misbrug af børn, for at beskytte brugere mod utilsigtet udsættelse for disse websteder.

4.1.8

Hotlinetjenesterne skal have et komplet websted på deres nationale sprog med en enkel og anonym anmeldelsesordning og med en klar henvisning til telefoniske rådgivningstjenester og andre relevante organisationer, når det drejer sig om emner som »grooming« og cybermobning, der ligger uden for deres beføjelser.

4.1.9

Oplysning og bevidstgørelse om hotlinefunktionen og relaterede spørgsmål.

4.1.10

Dokumentation for deling af europæiske og internationale data, efterretninger og ekspertise.

4.1.11

Deltagelse i europæiske og internationale partnerskaber med berørte aktører for at dele data og efterretninger samt udveksle idéer med henblik på bekæmpelse af denne kriminalitets grænseoverskridende karakter.

4.1.12

En indsats på europæisk og internationalt niveau for at gøre det muligt at fjerne indhold, der viser seksuelt misbrug af børn, fra nettet og retsforfølge dets distributører, uanset hvor i verden indholdet har hjemsted.

4.1.13

Støtte til nationale og internationale organer, der oprettes for at tage internationalt ansvar for bekæmpelse af disse websteder og lette samarbejdet mellem multinationale retshåndhævende myndigheder.

4.1.14

Udbredelse af retningslinjer for arbejdsgivere, lærere, organisationer, forældre og børn, f.eks. i form af et undervisningsprogram som »ThinkuKnow«, der er udarbejdet af det britiske politis center for udnyttelse af børn og onlinebeskyttelse (CEOP — Child Exploitation and Online Protection Centre).

4.1.15

Bevidstgørelse af internetbrugerne, især i partnerskab med nationale onlinevirksomheder eller med disse som sponsorer.

4.1.16

Organisationerne skal være medlemmer af INHOPE, den internationale sammenslutning af internet hotlinetjenester, for at sikre, at international deling af bedste praksis mellem hotlinetjenester og internetindustrien kan bruges til at fjerne indhold (11).

4.1.17

Anmeldelsesprocedurerne skal være enkle, sikre de enkelte anmelderes anonymitet og en hurtig behandling.

4.1.18

De ansvarlige for hotlinetjensterne skal fastlægge forløb, som sikrer støtte til og rådgivning af analytikere, der arbejder med gennemsyn og bearbejdning af oplysninger.

4.2

Derudover bør hotlinetjenesterne:

5.1

Kommissionens forslag efterlader mange ubesvarede spørgsmål:

5.2

En besvarelse af disse spørgsmål ville gøre det unødvendigt at opfinde hjulet på ny, hindre dobbeltarbejde og sikre en effektiv udnyttelse af de finansielle midler. Vigtigst er en garanti for, at fagfolk med kendskab til praksis inddrages aktivt i initiativet i tæt samarbejde med konsulenter eller embedsmænd. Dette gælder også for forslaget om oprettelse af et netværkskontor inden for Europa-Kommissionen, som skal undersøge disse projekter, lære dem at kende, besøge dem og holde kontakten til dem.

5.3

Kommissionen bør overveje en mere proaktiv og samarbejdsorienteret anvendelse af finansieringskilder såsom Daphne og programmer for et sikrere internet.

5.4

Endelig beder EØSU Kommissionen om at understrege betydningen og effekten af:

5.5

De ovenfor beskrevne tiltag ville begrænse muligheden for, at uskyldige internetbrugere udsættes for traumatiske og ulovlige billeder, formindske den fortsatte offergørelse af børn ved begrænsning af mulighederne for at se det seksuelle misbrug af dem, stoppe adgangen til og tilførslen af indhold af denne art for personer, der søger efter sådanne billeder, og stoppe udbredelsen af billeder til internetbrugere til kommerciel vinding for kriminelle organisationer.

5.6

Det er vigtigt at fremhæve, at gennemførelsen af disse foranstaltninger ville gøre det stadig vanskeligere for bagmændene bag distribution af indhold med seksuelt misbrug af børn at drive deres forretning. Kriminalitetens dynamiske natur og lovovertrædernes anvendelse af avanceret teknologi gør det vanskeligt at udrydde problemet helt, men jo dyrere, jo mere risikabel og jo mere kortvarig placeringen af misbrugsindholdet er, des mindre fremtræder det som en let vej til økonomisk eller anden form for gevinst.

5.7

Nyligt fremkomne oplysninger om omfanget og udbredelsen af websteder, der viser seksuelt misbrug af børn (ikke de enkelte billeder eller URL'er), giver yderligere anledning til optimisme i kampen for total udryddelse. Der kan nu fastlægges konkrete mål for at demonstrere fordelene ved at dele oplysninger og tage fælles ansvar på det højeste internationale niveau og pege på den indflydelse, et positivt og vellykket internationalt partnerskab kan få i form af en kraftig reduktion af antallet af websteder, der indeholder seksuelt misbrug af børn.