(1)

Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (4) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

I betragtning af karakteren af bestemmelserne i direktiv 94/57/EF forekommer det hensigtsmæssigt at omarbejde dets bestemmelser til to forskellige fællesskabsretlige instrumenter, nemlig et direktiv og en forordning.

(3)

I sin resolution af 8. juni 1993 om en fælles politik for sikkerhed til søs (5) opstillede Rådet som mål at udtage alle skibe, som ikke overholder standarderne, fra Fællesskabets farvande, og lagde særlig vægt på en fællesskabsindsats med henblik på at sikre effektiv og ensartet anvendelse af internationale regler ved at udarbejde fælles standarder for klassifikationsselskaber , defineret som organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (»anerkendte organisationer«) .

(4)

Sikkerhed og forebyggelse af forurening til søs kan fremmes effektivt ved streng anvendelse af internationale konventioner, koder og resolutioner, samtidig med at den frie udveksling af tjenesteydelser fremmes.

(5)

Flag- og havnestaterne har ansvar for tilsynet med, at skibene er i overensstemmelse med de ensartede internationale standarder for sikkerhed og forureningsforebyggelse til søs.

(6)

Medlemsstaterne er ansvarlige for udstedelse af internationale certifikater vedrørende sikkerhed og forebyggelse af forurening i henhold til konventioner såsom den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen af 1. november 1974 (Solas 74), den internationale konvention om lastelinjer af 5. april 1966 og den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 2. november 1973 (Marpol) samt for gennemførelsen af disse konventioner.

(7)

I henhold til disse konventioner kan alle medlemsstater i forskelligt omfang bemyndige anerkendte organisationer til at foretage certificering af en sådan overensstemmelse, ligesom de kan overdrage udstedelsen af de relevante certifikater vedrørende sikkerhed og forebyggelse af forurening til disse.

(8)

På verdensplan er der et større antal af disse anerkendte organisationer , der ikke sikrer en fyldestgørende gennemførelse af reglerne eller en passende pålidelighed, når de handler på de nationale myndigheders vegne, fordi de ikke har de nødvendige strukturer og erfaringer, ▐ som sætter dem i stand til at udføre deres opgaver på et højt professionelt niveau.

(9)

Desuden udarbejder og gennemfører disse anerkendte organisationer derfor regler om konstruktion, bygning, vedligeholdelse og inspektion af skibe, og de er ansvarlige for at udføre inspektion af skibe på flagstaternes vegne og certificere, at skibene opfylder de internationale konventioners krav vedrørende udstedelse af de relevante certifikater. For at sætte dem i stand til at udføre denne opgave på en tilfredsstillende måde må de have fuld uafhængighed, højt specialiseret teknisk kompetence og streng kvalitetsstyring.

(10)

Anerkendte organisationer bør kunne tilbyde deres ydelser overalt i Fællesskabet og konkurrere med hinanden, men de bør samtidig tilvejebringe et ensartet sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau. De nødvendige faglige standarder for deres virksomhed bør derfor fastlægges og anvendes på en ensartet måde i hele Fællesskabet.

(11)

Udstedelsen af radiosikkerhedscertifikatet for lastskibe kan overdrages til private organer, som har tilstrækkelig sagkundskab og kvalificeret personale.

(12)

En medlemsstat kan på objektivt og gennemskueligt grundlag begrænse antallet af de anerkendte organisationer, den bemyndiger, så det svarer til dens behov, under forudsætning af at Kommissionen udøver kontrol efter en udvalgsprocedure.

(13)

Da dette direktiv bør sikre fri udveksling af tjenesteydelser i Fællesskabet, bør Kommissionen have beføjelse til at forhandle med de tredjelande, hvor nogle af de anerkendte organisationer har hjemsted, om ligebehandling for anerkendte organisationer, der har hjemsted i Fællesskabet.

(14)

Det er nødvendigt, at de nationale myndigheder inddrages tæt i skibssyn og udstedelse af de relevante certifikater, så der sikres fuld overensstemmelse med de internationale sikkerhedsregler, selv i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har overdraget det til anerkendte organisationer uden for deres administration at udføre visse myndighedsopgaver. Der bør derfor etableres et tæt samarbejdsforhold mellem myndighederne og de anerkendte organisationer, de bemyndiger, hvilket kan kræve, at de anerkendte organisationer har en lokal repræsentant i den medlemsstat, på hvis vegne de udfører deres opgaver.

(15)

Forskellige regler om erstatningsansvar mellem de anerkendte organisationer, der arbejder på medlemsstaternes vegne, vil hæmme en korrekt gennemførelse af dette direktiv. For at bidrage til løsningen af dette problem er det hensigtsmæssigt på fællesskabsplan at tilvejebringe en vis harmonisering af ansvaret for en eventuel søulykke forvoldt af en anerkendt organisation som fastslået ved en retsafgørelse, herunder også under anvendelse af voldgiftsprocedurer.

(16)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(17)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at ændre dette direktiv for at indarbejde senere ændringer til de internationale konventioner, protokoller, koder og resolutioner i relation hertil. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel5a i afgørelse 1999/468/EF.

(18)

Medlemsstaterne bør dog fortsat have muligheden for selv at kunne suspendere ▐ deres autorisation af en anerkendt organisation som følge af alvorlig fare for sikkerheden eller miljøet. Kommissionen bør efter en udvalgsprocedure hurtigt beslutte, om det er nødvendigt at underkende en sådan national foranstaltning .

(19)

Hver medlemsstat bør med regelmæssige mellemrum vurdere effektiviteten hos de anerkendte organisationer, der arbejder på dens vegne, og forsyne Kommissionen og alle de øvrige medlemsstater med præcise oplysninger herom.

(20)

Medlemsstaterne skal i deres egenskab af havnemyndigheder fremme sikkerhed og forureningsforebyggelse i Fællesskabets farvande gennem prioriteret inspektion af skibe med certifikater fra organisationer, der ikke opfylder de fælles krav, hvorved det sikres, at skibe, der fører tredjelandes flag, ikke behandles gunstigere.

(21)

På nuværende tidspunkt findes der ingen ensartede internationale standarder, som alle skibe skal opfylde enten i bygningsfasen eller i hele deres levetid, for så vidt angår skrog, maskineri samt elinstallationer og styresystemer. Sådanne standarder kan fastlægges i overensstemmelse med anerkendte organisationers regler eller med ækvivalente standarder, som de nationale myndigheder skal vedtage efter proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (7).

(22)

Målet for dette direktiv, nemlig at fastlægge foranstaltninger, der skal følges af medlemsstaterne i deres forbindelser med de organisationer, der varetager inspektion, syn og certificering af skibe i Fællesskabet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(23)

Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning bør begrænses til de bestemmelser, der udgør en væsentlig ændring i forhold til direktiv 94/57/EF. Forpligtelsen til at gennemføre de uændrede bestemmelser følger af nævnte direktiv.

(24)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

(25)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelse mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(26)

De foranstaltninger, der skal følges af anerkendte organisationer , er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/… af … (9) [om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe]  (10) ║ —

a)

at sikre, at medlemsstaterne effektivt og konsekvent opfylder de forpligtelser, som ifølge internationale konventioner påhviler dem som flagstater

b)

at fastlægge visse foranstaltninger, der skal følges af medlemsstaterne i deres forbindelser med de anerkendte organisationer, der på vegne af disse varetager inspektion, syn og certificering af skibe med henblik på at efterkomme de internationale konventioner om sikkerheden til søs og om forebyggelse af havforurening, samtidig med at den frie udveksling af tjenesteydelser fremmes. Denne proces omfatter udformning og gennemførelse af sikkerhedskrav til skrog, maskineri samt el-installationer , radiotelefoni- og styresystemer for skibe, der falder ind under de nævnte internationale konventioners anvendelsesområde.

a)

»skib«: et skib, der falder ind under de internationale konventioners anvendelsesområde

b)

»skib, der fører en medlemsstats flag«: et skib, der er registreret i en medlemsstat og fører dennes flag i overensstemmelse med dens lovgivning. Skibe, der ikke svarer til denne definition, sidestilles med skibe, der fører et tredjelands flag

c)

»inspektion og syn«: inspektion og syn, som obligatorisk skal udføres i henhold til de internationale konventioner og i henhold til dette direktiv og de øvrige fællesskabsbestemmelser vedrørende sikkerhed til søs

d)

»internationale konventioner«: den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen af 1. november 1974 (Solas 74), ▐ den internationale konvention om lastelinjer af 5. april 1966 og den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 2. november 1973 (Marpol), den internationale konvention af 1969 om måling af skibe (ITC 69), den internationale konvention af 1978 om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW 1978), konventionen af 1972 om internationale søvejsregler (Colreg 72), tillige med protokoller hertil og ændringer heraf, samt de dertil hørende koder af bindende karakter i alle medlemsstater, i den gældende affattelse

e)

»flagstatskoden«: del 1 og 2 i koden for implementeringen af bindende IMO-instrumenter, som vedtaget af IMO ved IMO-forsamlingens resolution A.996(25) den 29. november 2007, i den gældende affattelse

f)

»administration«: de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvis flag skibet fører, herunder afdelinger, agenturer og organer, der varetager gennemførelsen af de flagstatsrelaterede bestemmelser i IMO-konventionerne

g)

»organisation«: en juridisk enhed, dens datterselskaber og alle andre enheder under dens kontrol, som i fællesskab eller hver for sig udfører opgaver, der hører under anvendelsesområdet for dette direktiv

h)

»kontrol«: i litrag), rettigheder, kontrakter eller andre midler, retlige eller faktiske, der enten hver for sig eller i forening giver en juridisk enhed mulighed for at udøve en afgørende indflydelse eller sætter en sådan enhed i stand til at udføre opgaver, der hører under anvendelsesområdet for dette direktiv

i)

»anerkendt organisation«: en organisation, der er anerkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. …/… (11) [om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe]

j)

»bemyndigelse«:handling, hvorved en medlemsstat giver bemyndigelse eller overdrager beføjelser til en anerkendt organisation

k)

»myndighedscertifikat«: et certifikat, der er udstedt af en flagstat eller på dennes vegne i overensstemmelse med de internationale konventioner

l)

»regler og procedurer«: en anerkendt organisations krav til konstruktion, bygning, udrustning, vedligeholdelse og syn af skibe

m)

»klassecertifikat«: et af en anerkendt organisation udstedt dokument, hvorved det certificeres, at et skib er egnet til en bestemt anvendelse eller drift i overensstemmelse med de regler og standarder , som den anerkendte organisation har fastlagt

n)

»radiosikkerheds-certifikat for lastskibe«: et certifikat, der er indført ved 1988 protokollen om ændring af Solas, som er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO).

i)

at bemyndige organisationer til helt eller delvis at udføre inspektion og syn vedrørende myndighedscertifikater, herunder inspektion og syn med henblik på at vurdere overensstemmelsen med de regler, der henvises til i artikel 15, stk. 2, og eventuelt til at udstede eller forny de dertil knyttede certifikater, eller

ii)

at overlade det til anerkendte organisationer helt eller delvis at udføre de under nummer i) nævnte inspektioner og syn

a)

skibets kendetegn (navn, IMO-nummer, mv.)

b)

datoer for syn, herunder eventuelle yderligere og supplerende syn, og audit

c)

navnet på de anerkendte organisationer, der har deltaget i certificering og klassificering af skibet

d)

navnet på det organ, der har foretaget inspektion af skibet i henhold til bestemmelserne om havnestatskontrol, og datoerne for disse inspektioner

e)

resultatet af inspektioner som led i havnestatskontrol (fejl og mangler: ja eller nej; tilbageholdelse: ja eller nej)

f)

oplysninger om ulykker

g)

navnet på de skibe, der er ophørt med at føre den pågældende medlemsstats flag i de foregående 12 måneder.

—

tilbageholdelsesprocenten ved havnestatskontrol

—

resultaterne af flagstatsinspektion, og

—

egnede resultatindikatorer så det kan konstateres, om flagstaternes personale, ressourcer og administrative procedurer er tilstrækkelige til at opfylde flagstatens forpligtelser.

a)

bestemmelserne i tillæg II til IMO-resolution A.739 (18) om retningslinjer for autorisation af organisationer, der handler på myndighedernes vegne, under hensyntagen til bilaget, tillæggene og vedføjede dokumenter til IMO MSC/cirkulære 710 og MEPC/cirkulære 307 om model til aftale om autorisation af anerkendte organisationer, der handler på myndighedernes vegne.

b)

følgende bestemmelser vedrørende erstatningsansvar:

c)

bestemmelser om, at myndighederne eller et eksternt uvildigt organ, som er udpeget af myndighederne, regelmæssigt skal kontrollere det arbejde, organisationerne udfører på myndighedernes vegne, som omhandlet i artikel 13, stk. 1

d)

muligheden for at foretage stikprøveinspektion og detaljeret inspektion af skibe

e)

bestemmelser om, at organisationerne har pligt til at indberette væsentlige oplysninger om flåden i deres klasse, ændringer, suspensioner og tilbagetrækning fra klassen.

a)

at indarbejde senere, ikrafttrådte ændringer til de internationale konventioner, protokoller, koder samt resolutioner i relation hertil som omhandlet i artikel 2, litra d), artikel 3, stk. 1, og artikel 9, stk. 2

b)

at ændre de beløb, der er nævnt i artikel 9, stk. 2, litra b), nr. ii) og iii).

a)

medlemsstaten giver straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om sin afgørelse , som skal være behørigt begrundet

b)

med udgangspunkt i kravet om sikkerhed og forureningsforebyggelse undersøger Kommissionen de bevæggrunde, som medlemsstaten angiver for at suspendere den anerkendte organisations autorisation

c)

efter forskriftsproceduren i artikel 10, stk. 2, meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat, om dens afgørelse om at suspendere autorisationen er tilstrækkeligt berettiget på grund af alvorlig fare for sikkerhed eller miljø. Hvis suspensionen ikke er berettiget, anmoder Kommissionen medlemsstaten om at tilbagekalde den. Anses afgørelsen for at være berettiget, og har medlemsstaten begrænset antallet af anerkendte organisationer, der bemyndiges, jf. artikel 8, stk. 1, anmoder Kommissionen medlemsstaten om at autorisere en anden anerkendt organisation i stedet for den suspenderede organisation.