19.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 279/80

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma,

—

der henviser til konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13. maj 2008 om den humanitære situation i Burma/Myanmar,

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 60/1 af 24. oktober 2005 om resultatet af verdenstopmødet, hvor det i artikel 139 anføres, at det er muligt at indlede en fælles samordnet aktion mod enkeltstater, hvis et lands »nationale myndigheder åbenlyst ikke formår at beskytte deres befolkninger mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden«,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.

der henviser til, at cyklonen Nargis den 2. og 3. maj 2008 forrettede alvorlige skader i den sydlige del af Burma, herunder i landet største by, Rangoon, og Irrawaddydeltaet, hvor knap halvdelen af Burmas befolkning lever,

B.

der henviser til, at Burmas statsstyrede medier rapporterer om 77 738 døde hidtil og 55 917 savnede, mens uafhængige observatører og internationale hjælpeorganisationer anslår antallet af døde til mindst 100 000, der henviser til, at FN skønner, at mellem 1,6 og 2,5 mio. mennesker er alvorligt ramt og har akut behov for nødhjælp,

C.

der henviser til, at det regerende det burmesiske Nationale Råd for Fred og Udvikling ignorerede advarslerne og var meget lang tid om at reagere på nødsituationen og acceptere udenlandsk bistand, idet det hidtil kun har givet tilladelse til meget begrænsede leverancer af international humanitær bistand til landet og insisteret på, at de skal distribueres af militæret, og har forhalet udstedelsen af visa til FN og andre eksperter i katastrofehjælp og logistik,

D.

der henviser til, at ifølge international humanitær folkeret skal uddelingen af humanitær bistand være neutral og uafhængig,

E.

der henviser til, at juntaen gennemtvang folkeafstemningen den 10. maj 2008, selv om titusinder var ramt af cyklonens ødelæggelser, og at den kun blev udsat til den 24. maj 2008 i de hårdest ramte distrikter til trods for henstillingerne om annullering eller udsættelse fra De Forenede Nationers vicegeneralsekretær for humanitære anliggender,

F.

der henviser til, at Burmas regering har blokeret det internationale hjælpearbejde fuldstændigt uden hensyntagen til, at manglen på ret vand, mad og lægehjælp sandsynligvis vil føre til udbredelsen af smitsomme sygdomme og øge antallet af ofre betragteligt,

G.

der henviser til, at de etniske nationaliteter, særlig karenerne, som i forvejen led under omfattende diskrimination og armod, er blevet alvorligt ramt i deltaregionen,

H.

der henviser til, at mulighederne for at yde humanitær bistand allerede blev væsentligt begrænsede, da Burmas regering i februar 2006 udstedte nye retningslinjer, som indebar komplicerede rejse- og overvågningsprocedurer for udenlandsk personale,

I.

der henviser til, at to dage efter cyklonen udbetalte Kommissionen 2 mio. EUR til hjælp til dækning af de overlevendes grundlæggende behov i katastrofeområdet, der henviser til, at der hidtil er givet tilsagn om EU-bistand for i alt 17 mio. EUR, og at den kunne være på over 30 mio. EUR, hvis Burmas styre gav tilladelse til international bistand,

J.

der henviser til, at kommissæren med ansvar for udvikling ikke har fået tilladelse til at besøge de hårdest ramte områder, og at hans krav om bedre adgang for hjælpearbejdere til Irrawaddydeltaet er blevet ignoreret,

K.

der henviser til, at flere regeringer, herunder EU's medlemsstaters regeringer, har krævet, at princippet om »beskyttelsesansvar«, som FN har indført for at kunne komme ofre for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden til undsætning, finder anvendelse i forhold til Burma,

1.

udtrykker sin dybe medfølelse og solidaritet med Burmas befolkning og de mange ofre og sørger med alle, der lider under følgerne af katastrofen;

2.

fordømmer på det skarpeste, at de burmesiske myndigheder har reageret så helt uacceptabelt langsomt på denne alvorlige humanitære krise og har prioriteret bevarelsen af sin egen magt højere end borgernes overlevelse,

3.

opfordrer på det stærkeste Burmas regering til at prioritere disse menneskers liv og åbne de cyklonramte områder for de internationale humanitære bistandsoperationer, til øjeblikkeligt at udstede visa til hjælpearbejderne, til at give FN og de internationale humanitære organisationer tilladelse til at distribuere hjælpen direkte til de trængende og til at give de nærliggende lande tilladelse til at levere nødhjælp med fly og skib til ofre, man ikke hurtigt kan nå frem til ad anden vej;

4.

beklager regimets forvrængede prioriteringer, som indebærer, at det insisterede på at gennemføre den såkaldte folkeafstemning om forfatningen, og afviser det utroværdige resultat af denne folkeafstemning afholdt på et tidspunkt, hvor landet er ødelagt og millioner af mennesker lider under det, der ganske rammende er blevet beskrevet som en naturkatastrofe, der er blevet til en menneskeskabt katastrofe;

5.

gentager, at det ikke er acceptabelt at give en nations suverænitet forrang for befolkningens humanitære rettigheder, jf. FN-princippet om »beskyttelsesansvar«; opfordrer Det Forenede Kongeriges regering, der i maj varetager formandskabet for FN's Sikkerhedsråd, til øjeblikkeligt at sætte situationen i Burma på Sikkerhedsrådets dagsorden, og opfordrer Sikkerhedsrådet til at undersøge, om det er muligt at tillade bistandssendinger til Burma uden den burmesiske militærjuntas accept;

6.

glæder sig over, at Indien og Kina på ASEAN-topmødet i Singapore den 19. maj 2008 nåede til enighed om at lade Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien samordne den internationale nødhjælpsindsats, og over beslutningen om at afholde en international donorkonference i FN-regi i Rangoon den 25. maj 2008 for at samle støtten til ofrene,

7.

opfordrer i denne forbindelse til, at der snarest oprettes en særlig fond i FN-regi, der kan fremme en effektiv distribution af bistanden til landet;

8.

opfordrer Kinas og Indiens regeringer til at bruge deres indflydelse i forhold til de burmesiske myndigheder til at sikre alle former for humanitær nødhjælp øjeblikkelig adgang til Burma;

9.

understreger nødvendigheden af hurtig bistand til den nødstedte befolkning, eftersom vejrforholdene i de ramte områder forværres pga. den begyndende monsunregn, der udgør en yderligere trussel mod de forarmede overlevende; finder det vigtig at sikre, at de ramte bønder modtager bistand til at tilplante rismarkerne i tide, så man undgår endnu en katastrofe;

10.

støtter den indsats, EU, FN, enkeltlande og andre internationale og ikke-statslige organisationer har gjort for at opnå adgang for humanitære hjælpearbejdere, og understreger, at hvis ikke de burmesiske myndigheder samarbejder fuldt ud, er der alvorlig fare for en endnu større tragedie; stiller store forhåbninger til det besøg, FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, vil aflægge efter indbydelse til forhandlinger med de burmesiske myndigheder; opfordrer FN's generalsekretær til at bruge sin indflydelse i forhold til de burmesiske myndigheder til at sikre alle former for humanitær nødhjælp øjeblikkelig adgang til Burma;

11.

mener, at hvis de burmesiske myndigheder fortsat hindrer hjælpen i at nå de personer, der er i fare, bør der rejses sag mod dem ved Den Internationale Straffedomstol for forbrydelser mod menneskeheden; opfordrer EU's medlemsstater til at kræve en resolution fra FN's Sikkerhedsråd om indbringelse af sagen for Straffedomstolens anklager til efterforskning og strafforfølgning;

12.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU's særlige udsending til Burma, Det Burmesiske Nationale Råd for Fred og Udvikling, ASEAN- og ASEM-medlemsstaternes regeringer, ASEAN's Interparlamentariske Myanmar-Forsamling, Aung San Suu Kyi, Nationalforbundet for Demokrati, FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's særlige repræsentant for menneskerettigheder i Burma.