14.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 8/12

A.

der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet har mangfoldige fordele ud over jobskabelse og fremme af konkurrenceevne og er vigtige bestanddele i livslang læring,

B.

der henviser til nødvendigheden af at uddanne personer, der er selvstændige, veluddannede og engagerede i et samfund præget af samhørighed, og til, at undervisningens kvalitet er en kritisk faktor for EU's sociale og økonomiske samhørighed såvel som jobskabelsen, konkurrenceevnen og vækstpotentialen i en globaliseret verden,

C.

der henviser til, at Den Europæiske Socialfond kan spille en vigtig rolle i udvikling af uddannelse og efter- og videreuddannelse, der således kan bidrage til en bedre læreruddannelse,

D.

der henviser til, at kvaliteten af læreruddannelsen i praksis afspejles i undervisningen og har direkte indflydelse ikke alene på elevernes vidensniveau men også på dannelsen af deres personlighed, navnlig i de første år af deres skolegang,

E.

der henviser til, at undervisningspersonalet står over for stadig større udfordringer i takt med, at undervisningsmiljøerne bliver mere komplekse og heterogene; der henviser til, at disse udfordringer omfatter fremskridt i informations- og kommunikationsteknologier, ændrede social- og familiestrukturer og den stigende alsidighed i sammensætningen af elever i mange skoler som følge af den øgede indvandring og fremvæksten af multikulturelle samfund, skolernes øgede uafhængighed, som medfører en forøgelse af undervisernes opgaver, samt nødvendigheden af at ofre større opmærksomhed på de enkelte elevers læringsbehov;

F.

der henviser til, at der er en klar og positiv sammenhæng mellem læreruddannelser af høj kvalitet og elevernes opnåelse af gode resultater,

G.

der henviser til, at der i betragtning af det stigende informationsudbud i forbindelse med den konstant fremadskridende digitalisering må ske en udvikling af kapaciteten til at udnytte medierne og deres indhold effektivt og svarende til den enkeltes mål og behov, og at medieuddannelse er en form for pædagogisk tilgang til medier, der skal gøre brugere i stand til at udvikle en kritisk og velovervejet tilgang i forbindelse med brugen af samtlige medier,

H.

der henviser til, at over 80 % af grundskolelærerne og 97 % af børnehaveklasselærerne i EU er kvinder, mens andelen af kvindelige lærere på de ældre klassetrin kun er på 60 %,

I.

der henviser til, at kvaliteten af læreruddannelse kan påvirke antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og ældre studerendes læsefærdigheder,

J.

der henviser til, at førskole- og grundskoleuddannelserne har en afgørende betydning for børns senere uddannelsesmæssige resultater,

K.

der henviser til, at selv om der er mere end 27 forskellige læreruddannelsessystemer i hele EU, er udfordringerne, som lærere står overfor, grundlæggende ens i alle medlemsstater,

L.

der henviser til, at det er et kald at være lærer, og at et højt niveau af tilfredshed i arbejdet er afgørende for at kunne holde på gode lærere,

M.

der henviser til, at det ikke ville være rimeligt udelukkende at tillægge lærerne ansvaret for deres uddannelsesmæssige aktivitet; der henviser til, at det skal understreges, at læreres evne til at tilbyde alle deres elever en god uddannelse, skabe et klima, hvor alle kan leve sammen samt begrænse voldelig adfærd, er nært forbundet med de vilkår, som de underviser under, de forhåndenværende hjælpemidler, antallet af elever med indlæringsvanskeligheder i de enkelte klasser, det sociale og kulturelle miljø i skolerne, samarbejde fra familiernes side og den sociale støtte, der modtages; der henviser til, at niveauet for lærernes engagement i stor udstrækning afhænger af samfundets engagement på uddannelsesområdet, og begge faktorer samvirker til gavn for en bedre undervisning,

N.

der henviser til, at der bør gøres enhver mulig bestræbelse på at sikre, at alle lærere føler, at de tilhører et respekteret og værdsat erhverv, idet en stor del af den professionelle identitet afhænger af samfundets syn på det pågældende erhverv,

O.

der henviser til, at for at rekruttere de bedste folk til lærerstanden er det nødvendigt at tilbyde dem den sociale anerkendelse, status og løn, der svarer til deres kvalifikationer og færdigheder,

P.

der henviser til, at lærere har en vigtig social og udviklende rolle, der strækker sig ud over traditionelle emner, og at de kan udfylde en vigtig funktion som rollemodeller,

Q.

der henviser til målet om »lige muligheder for alle« i henhold til EF-traktaten, navnlig i artikel 13, om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering,

R.

der henviser til, at skolernes kvalitet i stor udstrækning afhænger af deres selvstændighed med hensyn til planlægning og forvaltning,

S.

der henviser til, at passende faglige kvalifikationer for idrætslærere spiller en meget væsentlig rolle for børns kropslige og mentale udvikling og med hensyn til at tilskynde dem til en sund livsstil,

1.

er helt enig i den konklusion, at en højnelse af læreruddannelsens kvalitet fører til en afgørende forbedring i elevernes resultater;

2.

mener, at mere og bedre læreruddannelse af høj kvalitet i kombination med politikker for rekruttering af de bedst egnede kandidater bør være nøgleprioriteter for alle undervisningsministerier;

3.

mener, at ekstra midler til uddannelsesområdet bør målrettes mod de områder, der bidrager til den størst mulige forbedring af elevernes resultater;

4.

understreger, at medlemsstaterne skal prioritere og afsætte flere midler til uddannelse af lærere for at gøre afgørende fremskridt i opnåelsen af Lissabonstrategiens mål for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, navnlig styrke uddannelsens kvalitet og styrke livslang læring i hele EU;

5.

opfordrer kraftigt til fremme af kontinuerlig og sammenhængende faglig udvikling for lærere gennem hele deres karriere; anbefaler, at alle lærere regelmæssigt gives akademiske, arbejdsmæssige og finansielle muligheder, herunder statsstipendier, med henblik på at opdatere deres færdigheder og kompetencer såvel som deres pædagogiske viden; mener, at disse uddannelsesmuligheder bør struktureres på en sådan måde, at kvalifikationerne anerkendes i alle medlemsstater;

6.

understreger behovet for øget transnational dialog og udveksling af erfaringer, navnlig hvad angår tilrådighedsstillelsen og effektiviteten af fortsat faglig uddannelse for lærere på førskole-, grundskole-, og gymnasieniveau;

7.

opfordrer indtrængende til, at nye læreres første indføring i jobbet gives særlig opmærksomhed; opfordrer til udvikling af støttenetværk og mentorprogrammer, hvor lærere med dokumenteret erfaring og kompetence kan spille en afgørende rolle i deres nye kollegers uddannelse ved at formidle viden, der er erhvervet i løbet af en vellykket karriere, fremme teamlæring og bidrage til at løse problemet med frafaldsprocenten blandt nyansatte; mener, at lærere kan bidrage til at forbedre en skoles resultater og generelle uddannelsesmiljø ved at arbejde og studere sammen;

8.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at sammensætningen af lærerstyrken på alle uddannelsesniveauer afspejler samfundets sociale og kulturelle alsidighed, men at fokus dog skal forblive på at ansætte og fastholde de bedste lærere, navnlig ved at gøre lærererhvervet tilstrækkelig attraktivt;

9.

understreger den nære sammenhæng mellem at sikre, at lærerfaget er attraktivt og tilfredsstillende med gode karrieremuligheder, og at det er muligt at ansætte motiverede og velkvalificerede kandidater og fagfolk; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger for at fremme lærerfaget som et karrierevalg for de bedst kvalificerede;

10.

understreger den særlige vigtighed af en ligestillingspolitik; understreger ligeledes betydningen af at sikre, at førskole- og grundskolelærere er kvalificerede, og at de får social og faglig støtte i det omfang, som svarer til deres ansvar;

11.

anerkender vigtigheden af lærernes løbende deltagelse i arbejds- og diskussionsgrupper i forbindelse med deres undervisningsaktivitet; mener, at dette arbejde bør bakkes op af vejledere og uddannelsesmyndigheder; mener, at deltagelse i aktiviteter med kritiske overvejelser vedrørende undervisningsprocessen automatisk vil resultere i en større interesse for lærernes arbejde og derved forbedre deres resultater;

12.

fastholder, at skolen spiller en vigtig rolle, såvel hvad angår børns sociale liv og læringsliv, som med hensyn til at give dem viden og færdigheder til at deltage i et demokratisk samfund; understreger vigtigheden af at inddrage kvalificerede, kompetente og erfarne lærere i udformningen af effektive pædagogiske uddannelsesmetoder for lærere;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kun tilstrækkeligt kvalificerede idrætslærere kan undervise i idræt i det offentlige uddannelsessystem;

14.

understreger de markante forskelle, der er mellem læreres gennemsnitslønninger, ikke kun mellem forskellige medlemsstater, men også i forhold til de gennemsnitlige indkomster i medlemslandene og BNP per capita; mener, at lærere skal drage fordel af gode lønpakker, der afspejler deres betydning for samfundet, og at man løser problemet med de dygtigste læreres »hjerneflugt« til job i det private erhvervsliv med bedre løn, især inden for videnskab og teknologi;

15.

understreger, at lærere skal udstyres bedre til at opfylde de nye krav, der stilles; erkender de udfordringer, som lærere står over for som et resultat af fremskridt inden for informations- og kommunikationsteknologier, men også de muligheder, som disse fremskridt giver; opfordrer til prioritering af kurser i informations- og kommunikationsteknologi under grund- og efteruddannelserne for at sikre, at lærerne har opdateret viden om ny teknologisk udvikling og dens anvendelse i en uddannelsessammenhæng, og at de har de nødvendige færdigheder for at benytte denne viden i klasseværelset;

16.

mener, at uddannelsen bl.a. bør have til formål at udstyre lærerne med den innovative ramme, der er nødvendig for at integrere miljøaspektet i deres aktiviteter og i de nye fagområder; går ind for lokale seminarer, der tager sigte på at opfylde de behov, der er konstateret i konkrete sammenhænge, og kurser, der er henvendt til personalet i en given institution med henblik på at gennemføre konkrete projekter, der tager hensyn til deres behov og konkrete sammenhænge;

17.

understreger, at lærernes mobilitet, bedre samarbejde og teamwork kan forbedre læringsmetodernes kreativitet og innovation og vil lette den indlæring, der er baseret på bedste praksis;

18.

opfordrer Kommissionen til at øge de økonomiske ressourcer til at støtte læreruddannelse gennem programmet for livslang læring, og især lærerudveksling mellem skoler i nabolande og -regioner; understreger, at mobilitet styrker spredningen af idéer og bedste praksis inden for undervisning og fremmer kvalifikationer i fremmedsprog såvel som viden om andre kulturer; understreger, at lærere skal drage fordel af bedre sproglæringsfaciliteter igennem hele deres karrierer, hvilket blandt andet vil maksimere de muligheder, der tilbydes gennem EU-mobilitetsprogrammerne;

19.

opfordrer til, at medieundersøgelser prioriteres højt i forbindelse med læreruddannelse, og at de eksisterende mediepædagogiske moduler gøres til en vigtig del af den grundlæggende læreruddannelse;

20.

understreger den afgørende rolle, som Comenius og Comenius-Regio-skolepartnerskaber spiller i forbindelse med lærernes mobilitet;

21.

går kraftigt ind for, at børn lærer fremmedsprog fra en meget tidlig alder, og at sprogundervisning inkluderes i alle læseplaner for grundskoler; understreger, at tilstrækkelig investering i ansættelse og uddannelse af fremmedsprogslærere er afgørende for at nå dette mål;

22.

understreger, at enhver lærer bør være rollemodel, hvad angår beherskelse af hans eller hendes eget modersmål, eftersom dette er et afgørende redskab for korrekt formidling og letter elevernes indlæring af de øvrige fag, mens de udvikler deres evne til at kommunikere, en faktor, der har stadig stigende betydning inden for adskillige erhvervsaktiviteter;

23.

understreger nødvendigheden af, at lærere i samtlige medlemsstater har grundigt kendskab til mindst et fremmedsprog;

24.

opfordrer til, at mediekompetence ikke alene fremmes som led i læreruddannelsen på, efter og uden for skolen ved hjælp af medieuddannelse og livslang læring i et samarbejde mellem de offentlige myndigheder og den private sektor;

25.

understreger, at der ikke findes nogen erstatning for den tid, lærere bruger i klasseværelset sammen med eleverne, og er bekymret over, at den stigende administrationsbyrde og forøgelsen af papirarbejde kan være med til at reducere denne tid samt den tid, der bruges på forberedelse af undervisning;

26.

opfordrer til, at medborgerkundskab bliver et obligatorisk fag både i læreruddannelsen og i skolen, så lærere og elever får den viden om borgerlige rettigheder og pligter samt rettigheder og pligter i forbindelse med Unionen, som kræves for at kunne vurdere aktuelle politiske og sociale situationer og processer;

27.

mener, at hver skole har et unikt forhold til lokalsamfundet, og at skoleledere bør have større muligheder for at træffe beslutninger, så de kan imødekomme de undervisningsmæssige udfordringer og krav fra deres miljø i samarbejde med forældre og interessenter fra lokalsamfundet; understreger, at lærererhvervet på baggrund af tilføjelsen af en yderst sammensat indvandrerbefolkning bør gøres specifikt bevidst om interkulturelle spørgsmål og processer — ikke kun inden for skolerne, men også i forhold til elevernes familier og lokalsamfundene, hvor mangfoldigheden blomstrer;

28.

understreger Comenius-programmets yderst gunstige indvirkning på lærerne og dets betydning for de mindre samfund, navnlig i socialt og økonomisk forfordelte områder, idet det fremmer inklusion og øger bevidstheden om den europæiske dimension inden for uddannelse;

29.

glæder sig over medlemsstaternes aftale om at samarbejde for at forbedre koordineringen af læreruddannelsespolitikker, især gennem den åbne koordineringsmetode; opfordrer indtrængende til, at medlemsstaterne bruger denne mulighed for at lære af hinanden, og anmoder om, at blive hørt om tidsplanen og udviklingerne på dette område;

30.

understreger behovet for bedre statistikker om læreruddannelse i hele EU for at fremme informationsdeling, øget samarbejde og udveksling af bedste praksis; foreslår, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen indfører systemer, der sikrer, at sammenlignelige data om uddannelse af lærere til førskoler, grundskoler og de højere klasser er let tilgængelige;

31.

mener, at forudsætningen for at begrænse volden i skolerne er at opnå et tættere samarbejde mellem de ansvarlige lærere og forældrene og skabe de fornødne værktøjer og procedurer til at håndtere fænomenet effektivt;

32.

understreger betydningen af en ligestillingsbevidst pædagogisk udformning af undervisningen, og understreger vigtigheden af ligestillingsaspektet i læreruddannelsen;

33.

opfordrer Kommissionen til at formidle modeller for bedste praksis fra de medlemsstater, der forbedrer de almindelige færdigheder, man skal bruge i livet, gennem skoleprojekter, f. eks. sund ernæring og sport, husholdningskundskab og styring af privatøkonomien;

34.

opfordrer medlemsstaterne til at integrere konfliktløsningsprogrammer i læreruddannelsen, så lærere kan lære nye strategier til at løse alle former for konflikter i klasseværelset og ligeledes håndtere vold og aggressioner;

35.

opfordrer medlemsstaterne til at integrere basisviden om Den Europæiske Union, dens institutioner og deres arbejde i læreruddannelsen og arrangere praktikbesøg for lærerpraktikanter i EU-institutionerne;

36.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, OECD, Unesco og Europarådet.