31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 76/63

1.

er bekymret over finanskrisens alvorlige sociale konsekvenser og følgerne for den samlede økonomi, herunder navnlig de regionale følgevirkninger og konsekvenserne for borgerne; opfordrer derfor til at iværksætte resolutte foranstaltninger, der støtter økonomiens efterspørgselsside, og støtteforanstaltninger for små og mellemstore virksomheder samt lokale og regionale myndigheder, for at bevare samhørigheden og beskytte investerings- og infrastrukturprojekter;

2.

bakker fuldt op om målet om et sikkert indre finansielt marked i Den Europæiske Union, som tager udgangspunkt i høje gennemsigtighedskrav og et avanceret og effektivt overvågningssystem på de relevante forvaltningsniveauer; understreger, at tiltag og bestemmelser, som kan kvæle finansmarkedet, bør undgås, og at den fælles indsats bør målrettes mod sikring af en sund finansforvaltning for at genoprette tilliden til økonomien.

3.

bifalder den aftale, som Det Europæiske Råd indgik den 15.-16. oktober 2008 som en forudsætning for at genetablere tilliden til finansmarkederne, og mener, at disse beslutninger, selv om de belaster budgetterne og påfører skatteyderne udgifter, udgør vigtige skridt i retning af at genopbygge tilliden inden for den finansielle sektor og begrænse krisens konsekvenser for økonomien;

4.

bakker op om EU's beslutning om at øge mindstegarantierne for borgernes opsparinger inden for EU, som det anser for en præcis foranstaltning, der sikrer EU-borgernes opsparinger og genopretter tilliden til banksystemet på kort sigt uden at påføre skatteyderne ekstra omkostninger eller forvride konkurrencen, og støtter bestræbelserne på at undgå konkurser blandt EU's større banker;

5.

bifalder medlemsstaternes tilsagn om inden 2011 at afsætte 30 mia. EUR via Den Europæiske Investeringsbank til at hjælpe små og mellemstore virksomheder i Europa, men understreger, at dette kun udgør et første skridt i indsatsen for at understøtte økonomien;

6.

fremhæver den vigtige rolle, som tilfalder Den Europæiske Socialfond og de programmer, der sigter på at afbøde de negative konsekvenser af den nuværende krise, og opfordrer Kommissionen til undersøge mulighederne for at tilpasse det eksisterende instrument til de aktuelle omstændigheder, herunder tage Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen op til fornyet vurdering med det formål at gøre dette instrument mere operationelt;

7.

støtter Kommissionens seneste initiativer, som tager sigte på at ændre direktiver, der regulerer finansmarkederne, og navnlig sætter fokus på tilsynsforanstaltninger, risikoforvaltning og krisestyring, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de lokale og regionale myndigheders rolle i den forbindelse;

8.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag til direktiv, der harmoniserer den type information, som pengeinstitutter giver om finansielle produkter, og fastsætter en forpligtelse til at klassificere beslægtede risici på en letforståelig måde, forenkle kontrakter og opstille letforståelige gennemsigtighedskrav for banktjenester;

9.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde til indgåelse af en aftale om en adfærdskodeks for at sikre, at pengeinstitutters udbyttegivende aktiviteter ikke strider imod almenhedens interesse;

10.

understreger endvidere, at finanskrisens følger for økonomien ikke bør ændre de langsigtede politiske prioriteter, som EU allerede har opstillet, herunder navnlig: befordring af flere og bedre job, fremme af forskning og innovation, forbedring af konkurrenceevnen, styrkelse af den territoriale samhørighed og bekæmpelse af årsagerne til og virkningerne af den globale opvarmning;

11.

tilskynder Europa-Kommissionen til nøje at følge den personlige gæld, især kreditkortgælden, som vokser med står hast, hvilket fører til, at forbrugerne ikke kan overholde deres betalingsforpligtelser;

12.

bifalder udpegelsen af en gruppe på højt niveau, der skal beskæftige sig med tilsynsstrukturen i EU's finansmarkeder, og konstaterer, at gruppen består af eksperter fra penge- og finansieringsinstitutter, nationale finansministerier, bankvæsenet og industrien, men beklager, at de lokale og regionale forvaltningsniveauer ikke er repræsenteret i De Larosière-gruppen, og opfordrer derfor til, at der udpeges en repræsentant for Regionsudvalget;

13.

opfordrer til, at der etableres en lovgivningsramme med effektive regelsystemer og håndhævelsesmekanismer;

14.

opfordrer til gennemgribende forbedringer af det internationale finanssystem, herunder øget gennemsigtighed i de finansielle transaktioner, en gennemgang af de forsigtighedsnormer og regnskabsstandarder, penge- og finansieringsinstitutterne er underlagt, en styrkelse af ledelsesansvaret og en begrænsning af de bestemmelser i systemet, der lægger op til overdreven risikovillighed (f.eks. securitisation, lønpolitik); fremhæver endelig det nødvendige i en bedre samordning mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder om tilsynet med tværnationale finansielle koncerner.

15.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder er ansvarlige for en tredjedel af de offentlige udgifter og over to tredjedele af de offentlige investeringer i EU og derfor må betragtes som aktive medspillere i løsningen af krisen og i bevarelsen af den fremtidige økonomiske vækst; udvalget understreger derfor, at de lokale og regionale myndigheder skal støttes i deres investeringsaktiviteter f.eks. i infrastruktur for at undgå en farlig spiral med færre investeringer, tab af arbejdspladser, færre midler og dermed endnu færre investeringer;

16.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder er direkte berørt af finanskrisen, da sparekasser i mange lande er stærkt rodfæstede i regionerne, befinder sig tæt på lokalbefolkningen og virksomhederne og bidrager til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at fungere som drivkraft for nystartede virksomheder og SMV'er;

17.

opfordrer derfor Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende den vigtige rolle, det lokale og regionale niveau spiller i forbindelse med offentlige finansielle formidleres funktion, og anbefaler, at de lokale og regionale myndigheder høres i udformnings- og gennemførelsesfasen af en ny arkitektur i EU's finanssystem for at sikre udveksling af erfaringer og overførsel af ekspertise i begge retninger, både nedefra-og-op og oppefra-og-ned til gavn for økonomien, SMV'erne og borgerne.

18.

hilser Kommissionens meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise (1) velkommen og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge konsekvenserne af tildeling af statsstøtte til individuelle bankvirksomheder under artikel 87, stk. 3, litra b) for at skabe vished for, at denne støtte holdes på det nødvendige minimum, og at konkurrenceforvridning undgås;

19.

bifalder aftalen om en mindstegaranti for opsparing på 50 000 EUR og opfordrer til indførelse af passende skatteincitamenter for borgerne, som kan minimere konkurrenceforvridningen og garantere lige konkurrencevilkår inden for finanssektoren; disse tiltag er vigtige for at genskabe borgernes tillid til det finansielle system;

20.

foreslår revision af klassificeringssystemet med henblik på at skabe enkle koder og/eller kategorier, så man kan skelne mellem banker med en forsigtig investeringsprofil og banker med en risikobetonet praksis; er af den opfattelse, at det til dette formål vil være et meget nyttigt skridt at oprette et europæisk kreditvurderingsselskab;

21.

støtter Kommissionens bestræbelser på at fjerne enhver forvridning på det internationale finansmarked (Rapport om undersøgelse af detailbanksektoren af 31. januar 2007), den vedvarende opsplitning efter nationale grænser samt forskellene i fortjenstmargener, prissætningspraksis, salgsmønstre og informationsskævheden; deler Europa-Kommissionens mål om at gennemføre det fælles finansmarked, som er mere gennemsigtigt, sundere og bedre i stand til at reagere på globale udfordringer.

22.

minder om, at lokale og regionale myndigheder er vigtige aktører på politik- og budgetområdet, når det drejer sig om at løfte de udfordringer, som kommer til at bestemme EU's fremtid i de næste årtier;

23.

understreger, at finanskrisen og dens negative indvirkning på økonomisk vækst og beskæftigelse vil øge efterspørgslen efter bistand, social støtte og præferencetakster for offentlige serviceydelser; de lokale og regionale myndigheder står i frontlinjen for opfyldelse af disse forventninger;

24.

henleder opmærksomheden på den forudsigelige forværring af finansieringsvilkårene for økonomiske aktører, herunder for lokale og regionale myndigheder; det kan påvirke deres kapacitet til at optage lån til nye investeringer;

25.

opfordrer til særlig hensyntagen til lokale og regionale myndigheders finansieringskapacitet og anmoder om passende støtte til myndighederne i de tilfælde, hvor øgede finansieringsomkostninger og gældsbyrde bringer den rettidige gennemførelse af ellers sunde projekter af værdi og betydning for regioner og EU's økonomi som helhed i fare.

26.

opfordrer til, at der i den nuværende programmeringsperiode indføres mere fleksibilitet i anvendelsen af strukturfondene, og går bl.a. ind for at give strukturfondene mere tid til tilrettelæggelse, nemlig fra referenceåret plus 2 (N+2) til referenceåret plus 3 (N+3), med henblik på at sikre, at kvalitetsprojekter, som forventes at levere effektive løsninger, ikke unødigt udsættes for risikoen for at miste EU-finansiering;

27.

opfordrer pengeinstitutter, EU-myndigheder og banker til at tildele passende støttemidler til og/eller garantier for infrastrukturinvesteringer samt innovative projekter af efterprøvet kvalitet og dermed bidrage til konkurrenceevne og effektivitet; understreger, at man bør have in mente, at det — hvis sådanne investeringer ikke foretages i tide — ikke blot ville få direkte skadelige konsekvenser for de pågældende områder og de deri etablerede SMV'er, men også for EU's industri, hvilket ville påvirke den økonomiske vækst og bringe værdifulde job i fare;

28.

anmoder om, at de lokale og regionale myndigheders andel af medfinansieringen betragtes på linje med deres andele af EFRU og EFS, som gennemføres i regi af de operationelle programmer og som ikke medregnes i forbindelse med en række landes nationale stabilitetspagter. På den måde kan de lokale myndigheder implementere projekter, der fremmer vækst og udvikling i de lokale økonomier og på arbejdsmarkedet, uden at de straffes af de restriktioner, der i nogle lande rammer lokale myndigheder, som bryder pagtens regler (blokering af lånemuligheder, af ansættelser samt beskæring af statslige midler).

29.

foreslår et tættere partnerskab mellem Regionsudvalget og EIB i overensstemmelse med sit mål om at styrke økonomisk og social samhørighed med henvisning til EF-traktatens bestemmelser og især dens protokol nr. 28 om økonomisk og social samhørighed;

30.

støtter de reformtiltag, som EIB har bebudet: forenkling af procedurerne for adgang til udlån, udvidelse af udlån til at omfatte immaterielle investeringer (licenser, forskning osv.), risikodeling mellem EIB og bankerne samt gennemsigtighed i den finansielle støtte til SMV'er; opfordrer til styrkelse af EIB's interventionskapacitet i forbindelse med infrastrukturprojekter, især ved anvendelse af langfristede investeringsmidler (stamaktier) for at øge EIB's gennemslagskraft; foreslår, at der i lighed med SMV-støtteordningerne udvikles en mekanisme, der inddrager EIB, med det formål at styrke de lokale og regionale myndigheders kapacitet og bistå med samfinansiering af projekter vedrørende territorial samhørighed.

31.

bekræfter sin forpligtelse hvad angår klimamålene og udtrykker håb om, at de relevante målsætninger vil blive nået uanset de økonomiske problemer; der bør derfor gøres en indsats for at mobilisere europæiske investeringer i vedvarende energiteknologier gennem støtteprogrammer (transport, bygninger osv.) og finansiering af forskning, især i SMV'er;

32.

understreger endnu en gang sin forpligtelse med hensyn til gennemførelse af strategien for en dynamisk, bæredygtig vækst i et Europa med en sund social model, energieffektivitet og mindskelse af miljøbelastningen; slår fast, at disse mål — selv under de nuværende exceptionelle omstændigheder — ikke må bringes i fare, hverken af tiltag fra EU eller fra nationale, lokale eller regionale myndigheder; opfordrer tværtimod de ansvarlige aktører til at føre an og vende risiciene til muligheder ved at støtte forskning og investering i effektive teknologier; det ville skabe en økonomisk genopretning på lang sigt sammen med en bæredygtig miljøpraksis;

33.

pålægger sin formand at fremsende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Unions formandskaber.