22.9.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/42

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning) til gennemførelse af »Small Business Act««

KOM(2009) 126 endelig — 2009/0054 (COD)

(2010/C 255/07)

Ordfører: Ana BONTEA

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 1. juli 2009 under henvisning til EF-traktatens artikel 95 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning)

til gennemførelse af »Small Business Act«

KOM(2009) 126 endelig - 2009/0054 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Ana Bontea til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 17. november 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 458. plenarforsamling den 16. og 17. december 2009, mødet den 17. december 2009, følgende udtalelse med 145 stemmer for, 3 imod og 2 hverken for eller imod.

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bifalder og støtter gennemførelsen af Small Business Act samt nærværende direktivforslag, da bedre retlig rammer, som gør det muligt at afkorte betalingsfristerne, og bekæmpelse af forsinket betaling, er tiltag, der er særlig vigtige og relevante.

1.2   Selv om lovbestemmelser er nødvendige og relevante, er de ikke tilstrækkelige til helt at eliminere forsinket betaling. Det er nødvendigt at gennemføre en lang række komplekse tiltag og udbygge samarbejdet på alle niveauer. I denne proces har også de små og mellemstore virksomheder og deres organisationer en vigtig rolle at spille.

1.3   Efter EØSU's vurdering er det nødvendigt at fastsætte korte og bindende betalingsfrister for alle offentlige myndigheder og institutioner, både på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau. Udvalget vil gerne rose Kommissionen for de foranstaltninger, den har truffet for så vidt angår de betalinger, den selv forvalter direkte, og give udtryk for sin støtte til, at disse tiltag fortsættes og udvikles på alle niveauer. Hvad angår de nødvendige frister for omsættelsen af direktivet i national lovgivning, opfordrer udvalget de nationale myndigheder til straks at anvende principperne for i lyset af den aktuelle krise at yde effektiv støtte til virksomhederne.

Efter EØSU's opfattelse bør direktivet forbedres på en række områder. Udvalget foreslår derfor navnlig:

—

For så vidt angår offentlige indkøb: — at der snarest muligt indføres en regel om, at fakturaer skal afregnes inden for en maksimumsfrist på 30 kalenderdage, og at undtagelsen fra denne regel fjernes, eller at den i det mindste begrænses til et maksimum på 60 kalenderdage efter leveringen, da offentlige myndigheder umuligt kan have sværere ved at finansiere deres aktiviteter end de små og mellemstore virksomheder — at undtagelsen til godkendelsesprocedurens højeste varighed på 30 dage afskaffes eller i det mindste begrænses efter samme model.

—

For så vidt angår alle handelstransaktioner: — at der for så vidt angår betalingsforsinkelser fastsættes en juridisk forpligtelse til at betale renter, kompensation og et minimum af interne omkostninger, med mindre kontrakterne indeholder bestemmelser, som er mere fordelagtige for kreditorerne — at lovgivningen om klart urimelige kontraktbestemmelser og ubestridte krav udbygges — at man sørger for, at der i forbindelse med udøvelsen af denne aftalefrihed tages højde for principperne om loyal konkurrence og forretningsetik, og at misbrug dermed begrænses.

1.4   Som ved tidligere lejligheder (1) understreger udvalget, at for fuldt ud at nå målene i direktivet bør der træffes foranstaltninger, som i videre omfang giver SMV'erne adgang til offentlige indkøb, således at de i større udstrækning kan drage fordel af de fastsatte regler.

1.5   I forbindelse med gennemførelsen af direktivet i national ret og for så vidt angår opfølgningen på de trufne foranstaltninger er det vigtigt at fremme samarbejdet og en god social dialog mellem de offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og SMV'ernes organisationer.

1.6   Når der er tale om underleverancer i forbindelse med offentlige indkøb, og når det gælder SVM'ernes forhold til store virksomheder, herunder de store detailhandlere, bør det undgås, at betalingsfristerne forlænges, eller at der betales for sent. I sektorer, hvor der er stor risiko for, at betalingstiden forlænges uden grund, kan de nationale myndigheder alt efter omstændighederne overvåge betalingsfristerne eller selv fastsætte betalingsfrister, uden at virksomhederne påtvinges yderligere forpligtelser eller udgifter.

1.7   Udvalget anbefaler medlemslandene at udbygge samarbejdet og planlægge fælles informationsaktiviteter og støtteforanstaltninger til fordel for SMV'erne i tilfælde af forsinket betaling i forbindelse med grænseoverskridende handel.

1.8   På EU-niveau kunne det være nyttigt at oprette en specialiseret hjemmeside med relevante informationer fra alle medlemslande og på alle hovedsprog om gennemførelsen af direktivet i de nationale lovgivninger, de retlige rammer, inddrivelsesprocedurer, herunder voldgift og mægling, samt yderligere praktiske informationer. På nationalt plan bør disse informationer formidles bredt via kvikskranker og SMV'ernes organisationer.

1.9   Tiltag med henblik på fremskyndelse af de offentlige myndigheders betalinger kan også være nyttige på det skatteretlige område (momsrefusion, skatteregulering osv.), eftersom der også på dette område findes en beklagelig adfærd i nogle lande, som har ført til økonomiske flaskehalse.

1.10   EØSU gentager sit tidligere forslag om, »at der oprettes et rådgivende udvalg, hvori de berørte parter kan få sæde, og til hvis virke ØSU eventuelt kan bidrage« (2).

2.   Indledning

2.1   Baggrund og konsekvenserne af forsinket betaling

2.1.1   I handelstransaktioner i EU:

—	Er der generelt tale om udskudt betaling.

—	Forekommer der ofte forsinket betaling af fakturaer, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb, hvor betalingstiden i gennemsnit ligger på 67 dage (3) mod 57 dage i den private sektor.

—

Har der i visse lande udviklet sig en »betalingskultur med forsinket betaling«, som er blevet en vidt udbredt adfærd med økonomiske og sociale konsekvenser, der er særligt alvorlige, eftersom de er skyld i én ud af fire konkurser og medfører et tab på 450 000 arbejdspladser om året. Virkningen forstærkes yderligere i krisetider. Som følge af den uhensigtsmæssige adfærd på området mister virksomhederne i 2009 270 milliarder euro eller 2,4 % af EU's bruttonationalprodukt, hvilket skal sammenlignes med den økonomiske genopretningsplans 1,5 % (4).

—	Anvendes betalingsforsinkelse som substitut for bankkreditter.

—	Er betalingsfristerne ofte urimeligt lange, hvilket mange gange er resultatet af, at debitor indtager en stærk position i forhold til kreditor, og denne situation kan være til stor skade, navnlig for små virksomheder, håndværkere og endda mellemstore virksomheder.

2.1.2   SMV'erne er vanskeligt stillet i forhandlingerne i betragtning af:

—	deres nuværende konkurrenceevne og plads i markedet

—	deres frygt for at skade deres forbindelser til kunderne

—	deres begrænsede muligheder for at være konkurrencedygtige med hensyn til de betalingsfrister, de tilbyder kunderne

—	deres begrænsede erfaring og mangel på menneskelige og materielle ressourcer til at iværksætte inddrivelsesprocedurer for deres krav. Disse vanskeligheder er endnu større, når det drejer sig om grænseoverskridende handel.

2.1.3   Forsinket betaling:

—

skaber betydelige ekstraudgifter for kreditorerne og komplicerer deres finansielle administration. Forsinket betaling er skadelig for pengestrømmen, er årsag til ekstra bankgebyrer, indskrænker investeringsmulighederne og skaber usikkerhed for mange kreditorer, ikke mindst SMV, hvis konkurrenceevne, rentabilitet og levedygtighed påvirkes væsentligt, især i en tid, hvor adgangen til finansiering er begrænset eller dyr;

—

fører ofte til forsinkelser i betalinger til leverandører og ansatte (med betydelige sociale følger), samt i indbetaling af skatter, afgifter, statsbidrag og socialsikringsbidrag (hvilket går ud over inddrivelsen af offentlige indtægter), ligesom det kan være en hæmsko for virksomheders adgang til finansiering (f.eks. kan forsinket indbetaling af skatter, afgifter og socialsikringsbidrag på grund af forsinket betaling af fakturaer begrænse adgangen til statsstøtte og programmer, der finansieres via strukturfondene);

—	kan føre til bankerot for normalt sunde virksomheder, hvilket igen kan udløse en hel kæde af bankerotter igennem hele forsyningskæden med alvorlige negative sociale og økonomiske virkninger;

—

afholder økonomiske aktører fra at tage del i procedurerne for offentlige indkøb: dette har ikke bare en konkurrenceforvridende effekt og underminerer det indre markeds gode funktion, men mindsker også de offentlige myndigheders evne til at sikre effektiv brug af offentlige midler og få mest muligt ud af skatteydernes penge;

—	kan fremme korruption (for at fremskynde betalingen af fakturaer for offentlige indkøb) eller indkøb, der overskrider budgettet;

—	er skadelig for handlen internt i EU: de fleste virksomheder vurderer, at risikoen for forsinket betaling er meget høj ved transaktioner over EU's indre grænser, hvilket bevirker en fordyring af og usikkerhed omkring sådanne transaktioner.

2.2   Lovrammen

2.2.1   På fællesskabsplan findes der blot én retsakt, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (5).

2.2.2   Forordning (EF) nr. 44/2001 (6), 805/2004 (7), 1896/2006 (8) og 861/2007 (9) finder anvendelse for det indledende processkrift, når det gælder inddrivelse af krav, der skyldes forsinket betaling.

2.3   Målsætninger på EU-plan

2.3.1   Small Business Act  (10) har kastet lys over, hvor vigtig en rolle de små og mellemstore virksomheder spiller for økonomiens konkurrencedygtighed. Samtidig har Small Business Act understreget, at det er altafgørende, at disse virksomheder har effektiv adgang til finansiering, samt at mulighederne i det indre marked bør udnyttes mere effektivt.

2.3.2   I den europæiske økonomiske genopretningsplan (11) gøres det gældende, at tilstrækkelig god og overkommelig adgang til finansiering i en tid med økonomisk afmatning er en forudsætning for investeringer, vækst og jobskabelse, og EU og medlemsstaterne opfordres til at sikre, at de offentlige myndigheder betaler deres fakturaer inden for en måned.

2.3.3   Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning) gennemfører Small Business Act og sigter på at forbedre de europæiske virksomheders evne til selvfinansiering med henblik på at fremme et velfungerende indre marked ved at fjerne hindringerne for grænseoverskridende handelstransaktioner.

3.   Generelle bemærkninger

3.1   EØSU ser positivt på gennemførelsen af Small Business Act samt på nærværende direktivforslag, for efter udvalgets opfattelse er det særlig vigtigt og relevant, at der hurtigst muligt foretages en ændring af de retlige rammer for bekæmpelse af forsinket betaling.

3.2   Udvalget ser ligeledes positivt på en hurtig gennemførelse af Small Business Act takket være tiltag foreslået på EU-plan og støtter navnlig »det reviderede udkast til direktiv om betalingsfrister, som vil medføre strengere krav og bøder til offentlige myndigheder, hvis der ikke betales inden for fristen på 30 dage« (12).

3.3   I sin støtte til disse tiltag tænker udvalget på de negative, komplekse og omfattende konsekvenser, forsinket betaling har for virksomhederne, navnlig SMV'erne, samt for lønmodtagerne og samhandelen inden for Fællesskabet.

3.4   Ud over at bekæmpe forsinket betaling er det også særdeles vigtigt at reducere betalingsfristerne. Titlen på direktivet kunne godt ændres for at afspejle dette, og dets foranstaltninger kunne grupperes efter de to mål.

3.5   Selv om lovgivningsmæssige foranstaltninger er nødvendige og relevante, er de imidlertid ikke tilstrækkelige til at bekæmpe forsinket betaling med tanke på situationen otte år efter vedtagelsen af direktiv 2000/35/EF og de lokale forhold samt det faktum, at den forsinkede betaling kan have en lang række komplekse grunde. EØSU opfordrer medlemslandene til at involvere sig aktivt i definitionen og gennemførelsen af de foranstaltninger, som er bedst egnede til at bekæmpe forsinket betaling. Endvidere understreger udvalget betydningen af samarbejde og en god dialog mellem de offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og SMV'ernes organisationer. Disse virksomheder har selv en vigtig rolle at spille i denne proces. De bør gøre en stor indsats for at informere, forbedre deres interne procedurer og påvirke deres debitorer.

3.6   Efter EØSU's opfattelse er følgende tiltag hensigtsmæssige og kan forventes af have en positiv effekt:

—	Indførelse af en generel pligt til at betale for offentlige indkøb inden for en frist på 30 dage. Dette vil betyde standardiserede og gennemsigtige procedurer, som fremskynder betalingerne.

—	Indførelse af en ret for kreditoren til at opnå kompensation for et beløb, der svarer til mindst 5 % af restgælden for at fjerne forvaltningernes incitament til at betale for sent.

—	Inddrivelse af kreditors interne administrative omkostninger. Denne bestemmelse vil som supplement til den lovbestemte rente virke afskrækkende på skyldnere.

—	Afskaffelse af muligheden for at udelukke morarentefordringer på under 5 euro, når det drejer sig om små transaktioner.

—	Forbedring af bestemmelserne om klart urimelige kontraktbestemmelser, da direktivforslagets artikel 6 bidrager med vigtige elementer på området.

—	Øget gennemsigtighed med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, der følger at dette direktiv.

—	Oprettelse af et overvågnings- og evalueringssystem, der giver de europæiske institutioner og øvrige interessenter større indblik og øger deres deltagelse.

3.7   Udvalget mener imidlertid, at direktivforslaget bør forbedres betragteligt med hensyn til indholdet, således at mange virksomheder med sikkerhed vil kunne drage konkret fordel af afkortelsen og overholdelsen af betalingsfristerne, og sådan at retsmidlerne over for debitorer bliver mere effektive.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   EØSU fastholder, at det er nødvendigt at fastsætte korte og bindende betalingsfrister for alle offentlige myndigheder, både på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau

4.1.1   Set fra et praktisk synspunkt får man en betydelig positiv virkning ved at indføre en generel pligt til at betale for offentlige indkøb inden for 30 dage, samt ved at fastsætte en frist på 30 dage for gennemførelse af godkendelses- og kontrolproceduren.

4.1.2   Korte betalingsfrister og pligt til at betale sine fakturaer bør indføres og respekteres af alle offentlige myndigheder og institutioner, både på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

4.1.3   EØSU roser Kommissionen for at have fastsat nye, strengere mål for så vidt angår betalinger, den forvalter direkte, afkortet sine frister for betaling af forfinansiering og første betalinger, forenklet sine almindelige procedurer forud for iværksættelsen af projekter og for at have opfordret til at forenkle kontrolforanstaltningerne. Desuden vil EØSU gerne give udtryk for sin støtte til, at disse foranstaltninger fortsættes og udvikles på alle niveauer. EØSU opfordrer de nationale myndigheder til at træffe hasteforanstaltninger med henblik på at afkorte og overholde betalingsfristerne. Udvalget anbefaler dem ligeledes at bygge videre på eksisterende eksempler på god praksis.

4.1.4   Udvalget mener imidlertid ikke, at direktivforslagets artikel 5 om offentlige myndigheders betaling konkretiserer de forventninger og rosværdige mål, som Kommissionen forfølger, og foreslår derfor følgende:

—

For at være logisk og klar i forhold til dem, direktivforslaget er rettet imod, og for at nå målet (»derfor bør betalingsfristen i kontrakter om offentlige indkøb, som hovedregel begrænses til højst 30 dage« (13)), bør artikel 5 udtrykkeligt fastsætte krav om, at fakturaer i forbindelse med offentlige indkøb betales inden for en maksimumsfrist på 30 kalenderdage, og derefter bør der fastsættes en maksimal varighed for godkendelsesproceduren og træffes foranstaltninger, der skal finde anvendelse, hvis disse regler ikke overholdes, samtidig med at det præciseres, at disse kan kombineres.

—

Udvalget ser en risiko for, at de offentlige myndigheder ikke anvender den fastsatte undtagelse korrekt, som i særlige tilfælde gør det muligt at forhandle sig frem til en forlængelse af betalingsfristen (artikel 5, stk. 4), eftersom der ikke er fastsat objektive og præcise kriterier til at vurdere den årsag, der opgives for forlængelsen af betalingsfristen, eller de motiver, der ligger bag. Her optræder de offentlige myndigheder både som dommer og part, og de vanskeligheder de møder, når de skal finansiere deres aktiviteter, kan umuligt være større end de små og mellemstore virksomheders problemer. Derfor foreslår EØSU, at denne undtagelse fjernes eller i det mindste begrænses, således at betalingsfristerne i de pågældende tilfælde ikke overstiger 60 kalenderdage efter leveringen.

—	Ligeledes foreslår udvalget, at undtagelsen i artikel 5, stk. 3, vedrørende den maksimale varighed på 30 dage af godkendelsesproceduren fjernes, eller at dens anvendelsesområde i det mindste begrænses.

4.1.5   Anvendelsen af princippet om aftalefrihed har nogle særtræk, som der bør tages højde for:

—

Direktivet indeholder ikke nogen bestemmelser, der sigter på at mindske misbrug af aftalefriheden. EØSU foreslår, at man i forbindelse med udøvelsen af denne ret tager højde for principperne om loyal konkurrence og forretningsetik. Udvalget har allerede tidligere udtalt sig herom: »Medlemsstaterne bør opfordres til at fastsætte konkurrenceretlige regler om bekæmpelse af illoyal handelspraksis, som forbyder urimelige klausuler med unormalt lange betalingsfrister, som uden behørig begrundelse overskrider den gennemsnitlige salgscyklus (på 60 dage)« (14).

—	I offentlige kontrakter kræver man kun opfyldelsesgaranti fra leverandørernes side, mens de offentlige myndigheder ikke er underlagt samme krav, når det gælder rettidig betaling. Her bør der skabes en bedre balance.

—	Princippet om aftalefrihed kommer ikke fuldt ud til sin ret, når det drejer sig om at fastsætte betalings- og leveringsfrister for offentlige indkøb, for virksomhederne står ret svagt, når de skal forhandle med de offentlige myndigheder.

—

Aftalefriheden bør udnyttes således, at der indføres klausuler, der er mere fordelagtige for kreditor, snarere end at der indføres bestemmelser, der strider imod de almindelige regler. Det foreslås derfor i sætningsdelen »medmindre andet er angivet og behørigt berettiget« (artikel 5, stk. 3) at erstatte »medmindre andet« med »medmindre andet (og mere fordelagtigt for kreditor)«. Dette forslag gælder også artikel 4, stk. 1, vedrørende kompensation for inddrivelsesomkostninger.

4.2   Indførelse af en juridisk forpligtelse for debitorerne til at betale renter, kompensation og godtgørelse af mindre interne omkostninger

4.2.1   I Finland og Sverige kan renter for forsinket betaling opkræves automatisk, uden at der er behov for en retsafgørelse. Denne praksis bør gennemføres overalt. EØSU foreslår, at det gøres lovpligtigt at betale renter, kompensation og anden godtgørelse af mindre interne omkostninger, samt at princippet om aftalefrihed gennemføres på en sådan måde, at lovgivningen foreskriver muligheden for at forhandle vilkår eller beløb, der er mere fordelagtige for kreditor, således at SMV'erne kan udøve denne ret uden at være nødt til at lægge et stort arbejde heri, og uden at de skal tøve med at vælge denne løsning på grund af deres svage position.

4.3   Forbindelserne med de faglige organisationer

4.3.1   Med hensyn til omsættelsen af direktivet i national lovgivning og gennemførelsen af og opfølgningen på de vedtagne foranstaltninger med henblik på afkortelse af og overholdelse af betalingsfristerne vil det være hensigtsmæssigt at rådføre sig med arbejdsgiverorganisationerne og SMV'ernes repræsentative organisationer og inddrage dem i denne proces. De bør have hjælp til at udvikle direkte eller online-informationstjenester samt rådgivnings- og hjælpetjenester for deres medlemmer vedrørende forsinket betaling og urimelige kontraktvilkår.

4.3.2   Udvalget foreslår, at »repræsentative organisationer for arbejdsgiverne og SMV'erne« nævnes udtrykkeligt i artikel 6, stk. 3, vedrørende mulige foranstaltninger med henblik på at afskaffe klart urimelige bestemmelser, idet opmærksomheden henledes på, at den valgte term (»organisationer«) kan medføre problemer med gennemførelsen i de nationale lovgivninger.

4.3.3   For så vidt som arbejdsgiverorganisationerne og navnlig SMV'ernes organisationer ligeledes kan yde et vigtigt bidrag til udarbejdelsen af den i direktivforslagets artikel 10 nævnte rapport, bør deres holdninger indgå i rapporten.

4.4   EØSU finder det nødvendigt at fastsætte effektive retsmidler, som har gennemslagskraft over for debitorerne

4.4.1   Udvalget understreger, at det er særlig vigtigt for inddrivelsen af gæld, at der iværksættes enkle, hurtige og virksomme procedurer, som er tilgængelige for virksomhedslederne (især lederne af de små og mellemstore virksomheder), og kræver, at det bliver muligt at opnå et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag inden for en frist på maksimalt 90 dage i tilfælde af ubestridte krav (artikel 9). Det er ligeledes nødvendigt at forbedre de procedurer, som er beregnet på at identificere klart urimelige kontraktbestemmelser.

5.   Andre bemærkninger og forslag

5.1   EØSU kræver, at lovgivningen om klart urimelige kontraktbestemmelser (artikel 6) forbedres, og foreslår at den udbygges ved at der defineres kriterier for sådanne kontraktbestemmelser, samt at udelukkelse af betaling af kompensation for inddrivelsesomkostninger, ejendomsforbehold og garanti for opfyldelse af betalingspligten føjes til listen over bestemmelser, der opfattes som klart urimelige.

5.2   Udvalget bekræfter sin holdning til den situation, der gælder fysiske personer, som ud fra et strengt juridisk synspunkt falder uden for direktivets anvendelsesområde i dets nuværende form, men som er underkastet lignende betingelser i deres forhold til visse virksomheder og den offentlige forvaltning. Udvalget opfordrer »Kommissionen til at se nærmere på disse spørgsmål og tage stilling til, om det vil være hensigtsmæssigt enten at medtage visse aspekter af forholdet til forbrugerne i direktivet eller at udarbejde specifikke forslag« (14).

5.3   EØSU foreslår, at begrebet »ubestridte krav« (artikel 9) defineres. Indsigelser bør kunne afvises, så snart der findes en faktura, som er underskrevet af modtageren, eller et dokument, som godtgør, at denne har modtaget varerne.

5.4   Udvalget henleder ligeledes opmærksomheden på følgende punkter:

—	Bestemmelsen i artikel 1, stk. 2, litra b, som udelukker aftaler indgået inden den 8. august 2002 fra det nye direktivs anvendelsesområde, bør stryges og i stedet tilknyttes artikel 11, stk. 4, som fastsætter datoen for gennemførelsen.

—	Den definition af »renter«, som gives i artikel 2, stk. 5, burde også give mulighed for at forhandle størrelsen heraf, herunder med de offentlige myndigheder.

—

For at undgå problemer, når direktivet skal omsættes i national lovgivning, er det nødvendigt at foretage en udtømmende opremsning af disse tre kategorier af offentlige kontrakter: vareindkøbs-, tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter, eller at holde sig til den generiske betegnelse »offentlige kontrakter« (da artikel 5, stk. 1, 2 og 6 ikke nævner aftaler om bygge- og anlægsarbejder).

—

Hvis udtrykket »skyldnerens modtagelse af en faktura« blev erstattet med »dato for overdragelse af fakturaen til skyldneren« (artikel 3, stk. 2, litra b, og artikel 5, stk. 2, litra b), ville det bidrage til at forenkle bevisbyrden og reducere udgifterne til postforsendelse eller udarbejdelse af elektroniske fakturaer.

—	I artikel 4, stk. 1, bør det præciseres, om udtrykket »gæld« kun dækker værdien af produktet, eller om det også omfatter moms og andre omkostninger som f.eks. transportomkostninger.

—	Artikel 5, stk. 5, vedrørende retten til en godtgørelse på 5 % af det skyldige beløb bør specificere, om en godtgørelse på over 5 % er mulig, såfremt der findes relevante beviser.

5.5   Det bør undgås, at der gennemtvinges urimeligt lange betalingsfrister og forsinket betaling, i tilfælde af:

—	Underleverancer til offentlige indkøb (det vil være hensigtsmæssigt at anvende de samme betalingsregler for underleverandører, som dem der er fastsat for de offentlige myndigheder).

—

Leverancer via de store detailhandlere. Udvalget har allerede foreslået, at der indføres »en frivillig kodeks for god praksis med støtte i skriftlige aftaler« for at »gøre det muligt for de små og mellemstore virksomheder at få adgang til de store detailhandlere med et minimum af garantier« (15), samtidig med at de store detailhandlere og/eller leverandører forhindres i at udøve pression.

5.6   Det ville være hensigtsmæssigt, hvis den rapport, der omtales i artikel 10, udarbejdes og forelægges årligt, i det mindste de første tre år af direktivets gennemførelse, med henblik på at foretage en løbende evaluering af de opnåede resultater og fremme udvekslingen af god praksis.

5.7   EØSU støtter udnyttelse og udvikling af god praksis med hensyn til bekæmpelse af forsinket betaling og kortere betalingsfrister:

—

Kommissionen bør: — træffe foranstaltninger til at forkorte forfinansieringsperioden for støtte, som ikke skal betales tilbage, og EU-kontrakter fra 30 til 20 dage (9,5 mia. euro). Når det gælder udbetalinger, som administreres centralt, er målet at forkorte betalingsperioden fra 45 til 30 dage (når der er tale om subventioner); — i højere grad anvende engangsbetalinger i forbindelse med støtte, som ikke skal betales tilbage, og kontrakter, der administreres centralt; — anvende forenklede generelle procedurer forud for igangsættelsen af projekter, der kan fremskynde betalingerne. Det foreslås at træffe foranstaltninger, der gør det muligt for Kommissionen at offentliggøre udbud, som spænder over to år, og at anvende standardiserede udbud; og — fremme forenkling af kontrolforanstaltningerne, hvor dette er muligt.

—	I Storbritannien har myndighederne forpligtet sig til at betale fakturaer inden 10 dage.

—	I Irland, Belgien, Polen, Portugal og Tjekkiet har regeringerne forpligtet sig til at reducere forsinkelserne i betalinger, navnlig fra de offentlige myndigheder.

—	I Belgien har den føderale regering indført et særligt »brolån« via en føderal investeringsfond til at finansiere forsinkede betalinger fra samtlige offentlige myndigheder og ikke kun fra de føderale myndigheder.

—

I Spanien har Instituto de Crédito Oficial (ICO) i 2009 afsat 10 mia. euro til præferentielle lån, som skal opfylde små og mellemstore virksomheders og selvstændiges behov for likvide midler. Disse midler er underlagt samfinansieringsregler. ICO kan f.eks. bidrage med den ene halvdel og kreditinstitutter med den anden. Endvidere findes der en »forfinansieringsordning for lokale myndigheder«, som sikrer betaling af fakturaer udstedt af virksomheder og selvstændige for arbejde og tjenester, der er udført for lokale myndigheder.

---

(1)  EUT C 224 af 30.8.2008. EUT C 182 af 4.8.2009.

(2)  EFT C 407/50 af 28.12.1998.

(3)  Med store forskelle fra medlemsstat til medlemsstat og en markant kløft mellem nord og syd.

(4)  Intrum Justitia, (»europæisk betalingsindeks«) 2009.

(5)  EFT L 200 af 8.8.2000.

(6)  EFT L 12 af 16.1.2001.

(7)  EUT L 143 af 30.4.2004.

(8)  EUT L 399 af 30.12.2006.

(9)  EUT L 199 af 31.7.2007.

(10)  EUT C 182/30 af 4.8.2009.

(11)  KOM(2008) 800 endelig.

(12)  KOM(2008) 394 endelig, EUT C 182 af 4.8.2009, s. 30.

(13)  Direktivforslagets præambel, betragtning 16.

(14)  EFT C 407/50 af 28.12.1998.

(15)  EUT C 175/57 af 28.7.2009.

---