Regionsudvalgets udtalelse: »Lokalt og regionalt samarbejde om beskyttelse af børns rettigheder i EU«

(2010/C 267/10)

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

1.   bemærker, at børn udgør en femtedel af EU's befolkning, og at etableringen af gode vilkår for deres vækst og udvikling, herunder beskyttelse og fremme af deres rettigheder, derfor bør være en af hovedprioriteterne for EU, EU's institutioner og medlemsstaterne;

2.   fremfører, at børns rettigheder udtrykkeligt anerkendes i artikel 24 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Børns grundlæggende rettigheder er endvidere et horisontalt, tværsektorielt spørgsmål, som berører mange dimensioner og derfor bør integreres som en tværsektoriel horisontal prioritet i alle relevante europæiske og nationale politikker; mener, at FN's konvention om børns rettigheder kunne bruges som en ramme, som ikke kun tages i brug, når rettigheder krænkes, men finder bred anvendelse til at fremme alle børns og unges udvikling og muligheder;

3.   konstaterer, at de institutionelle og retlige rammer for varetagelsen af børns rettigheder, herunder alle medlemsstaters ratificering af FN's konvention om barnets rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder samt andre vigtige internationale aftaler på dette område, er tilstrækkelig veludviklede i EU. Dette forhindrer imidlertid ikke, at der opstår nye udfordringer og trusler på dette område, der kræver iværksættelse af nye politiske foranstaltninger, en velkoordineret indsats og løbende overvågning;

4.   bemærker, at målet om en effektiv sikring af børns rettigheder ikke kan realiseres uden et omfattende partnerskab, der inkluderer alle de berørte aktører, særligt EU's institutioner, medlemsstaterne, ngo'er og andre interessenter, der er aktive på dette område, herunder børnene selv, men først og fremmest de lokale og regionale myndigheder. De lokale og regionale myndigheder befinder sig dagligt i forreste række, hvad angår sikringen af børns rettigheder, og har nøglekompetencer på dette område;

5.   konstaterer, at gennemførelsen af børns rettigheder hovedsageligt hører under politikområder, hvor såvel EU som medlemsstaterne har kompetencer (f.eks. socialpolitik, uddannelse og ungdom, sundhed, området med frihed, sikkerhed og retfærdighed m.m.). Derfor understeges betydningen af, at foranstaltninger på EU-niveau overholder nærheds- og proportionalitetsprincipperne og gennemføres med udgangspunkt i ønsket om forvaltning på flere myndighedsniveauer. EU's indsats bør fremme debat, udveksling af bedste praksis samt komparative undersøgelser, overvågning og evaluering;

6.   støtter, at Kommissionen har til hensigt at prioritere kampen mod vold, beskyttelsen af sårbare grupper af børn, f.eks. uledsagede mindreårige og ofre for menneskesmugling, og børn, der er i fare for at havne i fattigdom og blive socialt udstødt. Regionsudvalget fastslår imidlertid, at det ikke vil være muligt at nå de opstillede mål på alle disse områder, hvis ikke der indgås et partnerskab med alle relevante aktører, særligt de lokale og regionale myndigheder;

7.   bemærker, at der også er behov for på et tidligt tidspunkt at sætte ind med en sundhedsfremmende indsats for at forebygge en del af de problemer, der kan opstå, hvor børn og unge befinder sig i risikomiljøer;

8.   bifalder Kommissionens mål om at udarbejde en meddelelse om børns rettigheder samt metodikken til realisering af dette mål – nemlig afholdelsen af en offentlig høring om dette emne. Derudover ser Regionsudvalget frem til at samarbejde med Kommissionen inden for rammerne af styrelsesgruppen i EU's forum for børns rettigheder og i selve forummet;

9.   støtter bestemmelserne i Stockholmprogrammet (det flerårige program for EU's område med frihed, sikkerhed og retfærdighed), der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 2010, og som har inkluderet beskyttelse og fremme af børns grundlæggende rettigheder som et prioriteret emne;

10.   beklager, at de lokale og regionale myndigheder og deres rolle ikke nævnes eksplicit i Stockholmprogrammet, men understreger betydningen af, at man tager højde for de lokale og regionale myndigheders behov og viden i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen for Stockholmprogrammets gennemførelse;

11.   støtter aktivt den årlige dialog om beskyttelse på flere niveauer og fremme af grundlæggende rettigheder, der organiseres i et fællesskab bestående af Kommissionen, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Regionsudvalget som et redskab til at overvinde manglerne i gennemførelsen af den europæiske strategi om barnets rettigheder og sikre en mere effektiv inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske samarbejde om børns rettigheder;

12.   bifalder kriterierne for børns rettigheder, som er blevet udviklet af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) som et vigtigt skridt i retning af gennemførelsen af mere velorienterede og veldokumenterede politikker. Udvalget gør imidlertid opmærksom på, at disse kriterier fortsat har mangler. De kommer kun kort ind på de lokale og regionale myndigheders kompetenceområde og har dermed begrænset værdi for disse myndigheder;

13.   beklager, at det er uklart, hvor mange børn, der er ofre for menneskesmugling og arbejdsmæssig udnyttelse, selvom alle EU's medlemsstater har underskrevet Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention om afskaffelse af de værste former for børnearbejde. Som del af det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse 2010 fremhæver udvalget derfor behovet for at sikre en bedre koordinering mellem relevante organer og specialiserede agenturer på alle niveauer, således at de på mere effektiv vis kan klare problemet med udnyttelse af børn;

14.   bemærker, at der er et behov for yderligere at understrege den nøglerolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller for beskyttelsen af børns rettigheder, særligt hvad angår adgangen til uddannelse, sundhedspleje, social beskyttelse og unges adgang til arbejdsmarkedet;

15.   konstaterer, at de lokale og regionale myndigheder må betragtes som vigtige partnere i EU's høringsprocedurer, især da de har de rette forudsætninger for at præge den offentlige opinion og tilskynde til dialog med lokalsamfund, så beskyttelsen af børns rettigheder kan styrkes, og oplysningskampagner om børns rettigheder kan tilrettelægges med henblik på gennemførelse på regionalt og lokalt niveau med finansiel støtte fra EU for at øge børns kendskab til deres rettigheder;

16.   bemærker, at europæiske og nationale ngo'er, som er aktive på området børns rettigheder, spiller en værdifuld rolle;

17.   bifalder politiske initiativer, såsom UNICEF's model for en børnevenlig by, der skaber forudsætningerne for en gennemførelse af FN's konvention om barnets rettigheder på lokalt niveau og omfatter såvel foranstaltninger til sikring af børns rettigheder som til deres integration i de relevante beslutningsprocesser;

18.   henstiller, at EU's lokale og regionale myndigheder i fuldt omfang udnytter de eksisterende strukturer til samarbejde og udveksling af god praksis, f.eks. det organiserede civilsamfund, den akademiske verden og politiske beslutningstagere, der er aktive inden for børns rettigheder. I den henseende bør innovative tiltag til fremme af samarbejde og et mere effektivt partnerskab blandt de lokale og regionale myndigheder i de forskellige EU-medlemsstater understøttes på europæisk niveau, og udvekslingen af god praksis i den forbindelse fremmes;

19.   opfordrer Kommissionen til at integrere eksempler på god praksis i medlemsstaterne i EU-dokumenter vedrørende beskyttelse af børns rettigheder. Derfor bør bestemmelserne i det europæiske charter for børnevenlige byer og Europarådets politiske retningslinjer for nationale integrerede strategier til at beskytte børn mod vold afspejles i EU's strategi for børns rettigheder, samtidig med at behovet for at lægge større vægt på den konkrete realisering af politiske tilsagn understreges;

20.   bemærker, at Europarådet spiller en vigtig rolle på området børns rettigheder og opfordrer EU-institutionerne til at styrke samarbejdet med denne institution.

Retlige og administrative rammer

21.   understreger behovet for, at børns rettigheder, som er et sammensat begreb, der rummer mange dimensioner, først og fremmest bør behandles som et redskab til at sikre trygge, rummelige og positive rammer for børns udvikling, så de kan blive fuldt udviklede, bevidste og socialt ansvarlige medlemmer af deres respektive lokalsamfund, medlemsstat og hele det multikulturelle europæiske samfund;

22.   opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere for at sikre børns rettigheder, herunder overholde de grundlæggende betingelser, der er en forudsætning for børns udvikling. I den forbindelse har de lokale og regionale myndigheder en unik mulighed for at udvikle deres egne politikker og foregå med et godt eksempel i såvel deres egne lande som hele EU;

23.   bemærker, at nogle af de mest udsatte grupper af børn ikke er omfattet af de foranstaltninger, der skal sikre børns rettigheder. Dette gælder især de såkaldte »usynlige børn« – fra familier uden opholdstilladelse og gadebørn;

24.   bemærker, at det er afgørende at sikre et effektivt samarbejde mellem politimyndighederne i medlemsstaterne og fuldt udnytte de muligheder, der ligger i blødere samfundsbaserede foranstaltninger som f.eks. hotline 116000 for forsvundne børn. Regionsudvalget opfordrer medlemsstaterne til, at »116-numre« gøres offentligt tilgængelige og gratis at ringe til og til at udbrede kendskabet hertil i befolkningen;

25.   opfordrer alle relevante aktører til at indsamle mere fuldstændige informationskilder og yderligere forbedre dataindsamlingen og analyseteknikkerne af indikatorer for børns rettigheder. De lokale og regionale myndigheder bør høres i alle faser af dette arbejde, både fordi de tilvejebringer kvantitative og kvalitative data, og fordi de er de vigtigste slutbrugere af dette redskab;

26.   under hensyntagen til manglen på udtømmende oplysninger om beskyttelse af børns rettigheder i medlemsstaterne opfordrer Regionsudvalget Kommissionen til at udarbejde, offentliggøre og jævnligt opdatere »resultattavler for børns rettigheder«. Der skal være tale om et redskab, der omfatter de forbedrede indikatorer for børns rettigheder og giver pålidelig, sammenlignelig og opdateret information om status for børns rettigheder i medlemsstaterne. Resultattavlen kunne bygge på samme metodologi som den allerede eksisterende resultattavle for det indre marked, der viser gennemførelsen af direktiverne om det indre marked i national lov. Redskabet ville ikke blot være et referencepunkt for undersøgelser, men kunne tillige ved at rette lyset mod bedste praksis blive et væsentligt incitament for medlemsstaterne til at ændre politik og via den åbne koordinationsmetode få bugt med manglen på ufravigelige EU-regler, sådan som hvidbogen om styreformer i EU opfordrer til;

27.   opfordrer Kommissionen til at fremme begrebet børns rettigheder og samarbejdet herom mellem lokale myndigheder i og uden for EU inden for rammerne af EU's eksterne politikker. Til det formål bør et samarbejde med Europarådet og andre samarbejdsstrukturer med lande uden for EU tilskyndes, herunder men ikke kun med landene omfattet af den europæiske naboskabspolitik, Middelhavsunionen, de lande, der deltager i dialogen mellem EU og Afrika og AVS-landene for på den måde at være med til at forbedre livskvaliteten i EU's partnerlande, først og fremmest landene ved EU's ydre grænser.

Sikring af grundlæggende rettigheder og tackling af de væsentligste udfordringer

28.   bemærker, at nationale børneombudsmænd og andre tilsvarende organer spiller en positiv rolle, når det gælder beskyttelse af børns rettigheder, og at der kan være fordele for de lokale og regionale myndigheder og andre relevante aktører ved tovejskommunikation og tæt samarbejde med disse embedsmænd. Samtidig opfordrer udvalget medlemsstaterne til at styrke børneombudsmandsinstitutionen under hensyntagen til henstillingerne fra Europa-Parlamentet og internationale organisationer;

29.   konstaterer, at fattigdom kan være en afgørende hindring for, at alle kan få adgang til samme muligheder. Denne hindring må fjernes for at sikre effektiv beskyttelse af børns rettigheder. Børnefattigdom kan fratage børn og deres familier deres rettigheder og begrænse fremtidsmulighederne. Der skal derfor først og fremmest sættes ind over for børn fra de mest udsatte sociale grupper og sikres uddannelse af kvalitet for alle, så alle børn får mulighed for en positiv udvikling;

30.   bemærker, at de lokale og regionale myndigheder kan bidrage effektivt til at løse dette problem ved at fremme flerdimensionale sociale sikringssystemer, der tager hensyn til børnenes interesser, eftersom børn kan beskyttes bedre, hvis også deres forældre har adgang til anstændige levevilkår og sundhedstjenester. Den mest omkostningseffektive strategi omhandler såvel forebyggelse som social beskyttelse. Især har foranstaltninger som gebyrfritagelse for forældreløse og udsatte børn øget adgangen til uddannelse og sundhedstjenester. Regionsudvalget anbefaler derfor, at EU-institutionerne, internationale organisationer, specialiserede sammenslutninger og de nationale offentlige myndigheder kraftigt tilskyndes til at understøtte de lokale og regionale myndigheders muligheder for at iværksætte disse overordentligt vigtige aktiver;

31.   opfordrer kraftigt Kommissionen til at udarbejde og vedtage anbefalinger om bekæmpelse af børnefattigdom. Dette kunne ske på grundlag af brede offentlige høringer for at dække et så bredt område som muligt og sikre, at så mange aktører som muligt deltager og for at afspejle de mange forskellige fremgangsmåder;

32.   på baggrund af arbejdskraftens tiltagende bevægelighed i EU og den stadig større migration af arbejdskraft mellem EU-lande konstaterer Regionsudvalget, at det er nødvendigt at sikre indvandrerbørns rettigheder, især i det omfang de falder ind under de lokale og regionale myndigheders kompetencer. Det drejer sig her, men ikke udelukkende, om at hjælpe indvandrerfamilier med at blive genforenet, familierådgivning, social-, uddannelses- og sundhedstjenester for indvandrerbørn, om at hjælpe indvandrerbørn med at falde til i bestemmelseslandet og blive integreret i lokalsamfundet og skolen;

33.   noterer, at der kan være fordele forbundet med en vellykket integration af børn, der flytter fra et EU-land til et andet, i de relevante samfundsgrupper i bestemmelseslandet. Succes på dette område kan føre til øget kendskab hos såvel de indfødte børn som indvandrerbørnene til andre EU-medlemsstater, øget social kapital, større tolerance i migranternes hjem- og bestemmelseslande. Regionsudvalget opfordrer derfor de lokale og regionale myndigheder og medlemsstaterne til at fokusere mere på dette spørgsmål og omdanne de udfordringer, der er forbundet med migrationen internt i EU, til muligheder;

34.   gør opmærksom på farerne forbundet med den menneskehandel, der desværre stadig forekommer, særlig hvor den involverer børn. Udvalget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte alle kræfter ind – og herunder vedtage relevant lovgivning på EU-niveau - på at bekæmpe denne form for kriminalitet og sikre størst mulig beskyttelse af ofrene i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, som er dem, der først og fremmest er ansvarlige for at tilvejebringe vigtig hjælp som uddannelse, social omsorg og psykologbistand og for at styrke samarbejdet med politi og domstole;

35.   bemærker, at der er behov for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af uledsagede mindreårige;

36.   bemærker, at man må forbedre ungdomsretsvæsenet, udvikle velegnede aldersafhængige foranstaltninger til forebyggelse af unges lovovertrædelser, opstille regler for indgriben og reintegration samt adskille kriminelle mindreårige på en sådan måde, at de fysisk og organisatorisk er adskilt fra voksne indsatte.

Informations- og uddannelsesforanstaltninger

37.   understreger vigtigheden af en bred uddannelse af både børn og voksne om børns rettigheder for at bidrage til en bedre forståelse af selve karakteren af børns rettigheder og øge de unge borgeres viden og bevidsthed herom;

38.   i betragtning af sociale rettigheders og det sociale ansvars udelelighed anbefaler Regionsudvalget at se børns rettigheder i en bredere kontekst, nemlig på baggrund af menneskerettighederne og det samfundsmæssige ansvar. Endvidere anbefaler det, at der lægges mere vægt på det ansvar, børn har over for deres familie, samfund, land, forældre, ældre, yngre børn, mindrebemidlede, miljøet og bærende strukturer i dagens samfund;

39.   henleder opmærksomheden på, at når det drejer sig om børns rettigheder, skal børn behandles som partnere, som er i stand til at give værdifuld feedback. Denne feedback skal bruges til at ajourføre den nationale og europæiske politik. De lokale og regionale myndigheder kan her spille en betydelig rolle som mellemmænd og formidlere ved at udnytte allerede eksisterende god praksis som lokale børneråd, der sikrer, at børnene har en institution, der er egnet til at formulere deres synspunkter;

40.   ser med tilfredshed på Kommissionens initiativ til at udvikle seks kommunikationsplatforme og at give børn og unge mulighed for at udtrykke deres mening og understreger behovet for at inddrage de lokale og regionale myndigheder i videreudviklingen af dette initiativ, da de sidder inde med den største lokale ekspertise og evnen til at gennemføre den strukturerede kommunikation;

41.   påpeger, at børns ret til god uddannelse, et liv i sikre og komfortable omgivelser og beskyttelse mod alle former for fysisk og psykisk mishandling skal sikres og understreger den væsentlige rolle, de lokale og regionale myndigheder spiller på dette område;

42.   påpeger, at også fysisk og psykisk handicappede børn har ret til god undervisning, og gentager vigtigheden af foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi og deres fulde integration i samfundslivet som fastsat i artikel 26 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Der findes to modstridende skoler på uddannelsesområdet: den ene foreslår udviklingen af specielle undervisnings- og uddannelsesprogrammer, og den anden går ind for den størst mulige integration af handicappede børn i den normale undervisning. Regionsudvalget opfordrer de lokale, regionale og nationale myndigheder, professionelle pædagoger, ngo'er og alle andre relevante aktører til i hele Europa at føre en debat om mulige løsninger og bedste praksis på dette område og at stille resultaterne til rådighed for alle dem, der ønsker at forbedre deres ekspertise. I denne forbindelse henvises der til erfaringerne med integration af børn med handicap, hvor målet er at give alle reelle muligheder uden nogen form for marginalisering eller forskelsbehandling, hvilket bør nyde fremme;

43.   understreger betydningen af god uddannelse og vedvarende uddannelse af medarbejdere, der beskæftiger sig med børn på såvel det sociale som andre områder;

44.   er foruroliget over krænkelserne af børns rettigheder, som manifesterer sig på forskellig måde: lige fra mobning, der har en tendens til at inspirere andre til en uacceptabel adfærd, over andre former for psykisk og fysisk vold, som børn udøver mod andre børn, til alle former for mishandling især i skolen;

45.   påpeger, at børns overordnede udvikling er i fare, hvis de i overdreven grad deltager i virtuelle sociale netværk og helt lader sig opsluge af computerspil og den virtuelle verden. På grund af deres aktiviteter i den virtuelle verden begrænses disse børns muligheder for at udvikle sociale færdigheder og erhverve nødvendig viden ofte. Derfor bør alle berørte institutioner i passende omfang arbejde for, at børn udvikler en forståelse for informationsteknologi og den virtuelle verden, som gør, at de først og fremmest ser disse instrumenter som et middel til at realisere mål i den virkelige verden;

46.   henleder opmærksomheden på den nytte, tiden tilbragt på gaden kan have for børns overordnede udvikling, f.eks. lærer de at bruge det offentlige rum, udvikle sig, omgås og interagere med andre og deres samfundsgrupper, men påpeger også farerne ved, at børn opholder sig på gaden, hvilket i visse områder og byer i Europa kan udarte til ungdomsbander;

47.   opfordrer i sammenhæng med de to nævnte punkter de lokale og regionale myndigheder til at engagere sig mere aktivt i udvekslingen af bedste praksis med hensyn til tilbud om fritidsaktiviteter for børn som at udvikle deres sociale og faglige færdigheder. På nationalt og europæisk plan skal der udveksles eksempler på bedste praksis for at tilpasse de nationale og europæiske instrumenter på dette område;

48.   opfordrer Kommissionen til at inddrage flest mulige aktører i udviklingen af resultattavlen over børns rettigheder herunder også de relevante EU-agenturer, ngo'er, de lokale og regionale myndigheder og Regionsudvalget;

49.   finder, i lyset af den hastige udvikling af informationsteknologi og teknologiske muligheder for at begå forskellige former for misbrug af børn, at fremme af en mere sikker anvendelse af internettet bør betragtes som en central opgave for EU;

50.   understreger, at bestræbelser på at skabe et mere sikkert internet også bør omfatte bekæmpelse af børnemishandling og –pornografi på internettet samt andre udbredte former for vold i den virtuelle verden som f.eks. cybermobning;

51.   er af den opfattelse, at uddannelse af børn og voksne, der kommer i kontakt med børn, kan bidrage betydeligt til at forebygge og bekæmpe internetrelateret misbrug af børn. Man bør især koncentrere sig om at undervise børn og voksne (specielt voksne, der arbejder med børn som f.eks. fagfolk inden for sundhedsforsorg, uddannelse og socialt arbejde) i en mere sikker brug af internettet og i genkendelse af cyberkriminalitet og andre internetbaserede ondsindede aktiviteter samt i måder at indberette dette på til de relevante myndigheder;

52.   gør opmærksom på nødvendigheden af at beskytte børn mod et negativt socialt miljø, særligt et miljø, der fremmer forbruget af psykotrope stoffer (alkohol, tobak, narkotika og andre stoffer med negativ indvirkning på den psykiske og fysiske sundhedstilstand). I den forbindelse spiller de lokale og regionale myndigheder en yderst vigtig rolle: I det sociale sikringssystem er de det første led i kæden, der arbejder for, at barnet sikres harmoniske og sikre udviklingsvilkår. De regionale og lokale myndigheder har til opgave at kortlægge og vurdere potentielle risikofaktorer og gøre brug af alle til rådighed stående midler for at imødegå disse. De nationale og europæiske institutioner, bl.a. børneombudsmændene, ngo'er samt andre sociale og økonomiske partnere må for deres vedkommende yde en omfattende støtte til de lokale og regionale myndigheder på dette område og arbejde for, at samfundet indtager en afvisende holdning til forbruget af psykotrope stoffer.

Finansielle og andre støtteforanstaltninger

53.   understreger, at de lokale og regionale myndigheder bør ses som vigtige partnere i udviklingen og gennemførelsen af EU-strategien for børns rettigheder og i andre europæiske initiativer på dette område;

54.   finder, at alle programmer og redskaber, som udvikles inden for rammerne af denne strategi, skal være tilgængelige for de regionale og lokale myndigheder;

55.   bifalder de positive virkninger, som EU's finansierings- og støtteinstrumenter har, bl.a. Daphneprogrammet om beskyttelse af barnets rettigheder, men beklager de knappe ressourcer samt den utilstrækkelige information om finansierings- og støttemuligheder. Resultaterne af dette program skal på strategisk vis kombineres med gennemførelsen af EU-strategien for børns rettigheder og skal bruges til at forme den fremtidige politik;

56.   henviser til, at de lokale og regionale myndigheder i hele Europa allerede har betydelig erfaring med brugen af EU-støtte til beskyttelse af børns rettigheder via partnerskaber med andre aktører. Resultaterne af disse aktiviteter skal på strategisk vis kombineres med gennemførelsen af EU-strategien for børns rettigheder, offentliggøres regelmæssigt, debatteres og skal bruges som et værdifuldt bidrag til at ajourføre den førte politik;

57.   opfordrer Kommissionen til at forbedre kommunikationen og informationen om eksisterende støtte- og finansieringsforanstaltninger til de lokale og regionale myndigheders rådighed ved at sætte mere fokus på støttemulighederne til initiativer i forbindelse med børns rettigheder såvel programmer udtrykkeligt til dette formål som Daphne III eller programmer, hvor dette er en af prioriteterne som programmerne for grænseoverskridende samarbejde, for byudvikling (f.eks. URBACT II) osv. Der skal informeres klarere og mere effektivt om alle de finansielle midler, der står til rådighed på forskellige EU-budgetposter og på forskellige områder, for at undgå overlapninger og gøre de gennemførte aktiviteter mere effektive.