20.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 308/18

A.

der henviser til, at de fire medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) er væsentlige handelspartnere for Den Europæisk Union (EU), og at Schweiz og Norge er henholdsvis den fjerde- og femtevigtigste handelspartner opgjort efter volumen,

B.

der henviser til, at forbindelserne mellem EU og tre EFTA-medlemsstater (Island, Liechtenstein og Norge) er baseret på aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som sikrer fuld deltagelse i det indre marked, og til, at EØS-aftalen forvaltes og overvåges inden for stærkt institutionaliserede rammer,

C.

der henviser til, at Schweiz' deltagelse i EØS-aftalen blev nedstemt ved en folkeafstemning i 1992, og til at forbindelserne mellem Schweiz og EU derfor på nuværende tidspunkt er baseret på mere end 120 bilaterale aftaler og sektoraftaler, som sikrer en vidtrækkende grad af integration, men ikke fuld deltagelse i det indre marked,

1.

anser EØS-aftalen for en væsentlig drivkraft til økonomisk vækst; glæder sig over de generelt gode resultater, EØS/EFTA-staterne har haft med at gennemføre lovgivningen om det indre marked, som det fremgår af resultattavlen for det indre marked for EØS/EFTA-staterne; bemærker, at forbindelserne mellem EU og Schweiz rummer langt større udfordringer, når det gælder gennemførelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer;

2.

bemærker, at bilaterale aftaler ikke omfatter nogen automatisk mekanisme for tilpasning af deres indhold til den efterfølgende udvikling af den relevante EU-ret; anerkender, at en ensidigt vedtaget tilpasning af den nationale lovgivning til EU's lovgivning på områder, der er omfattet af bilaterale aftaler, er et resultat af det schweiziske folks suveræne afgørelse om ikke at tilslutte sig EØS-aftalen, hvilket bør respekteres fuldt ud;

3.

glæder sig over, at den årlige resultattavle for forbrugermarkederne nu indeholder forbedrede data om EØS/EFTA-staterne; opfordrer EFTA-tilsynsmyndigheden til med hjælp fra og i samarbejde med Kommissionen at videreudvikle den systematiske overvågning af gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked;

4.

bemærker, at der med Lissabontraktatens ikrafttræden hersker usikkerhed om, hvilken EU-lovgivning der gælder for EØS; mener, at dette kan føre til en langsommere gennemførelse af lovgivningen om det indre marked i EØS/EFTA-staterne; opfordrer Kommissionen til at give en vurdering af situationen;

5.

bemærker, at Lissabontraktaten styrker de nationale parlamenters rolle i EU's beslutningsproces; mener, at parlamenterne i EØS/EFTA-staterne på tilsvarende måde burde knyttes nærmere til lovgivningsprocessen i EU i forbindelse med EØS-relevante forslag; opfordrer Kommissionen til at sende de nationale parlamenter i EØS/EFTA-staterne de lovgivningsmæssige forslag, der sendes til de nationale parlamenter i EU-medlemsstaterne, til orientering;

6.

opfordrer Kommissionen til at formalisere anmeldelsesproceduren for nye EU-regler og ny EU-lovgivning, der er omfattet af EØS-aftalen, for at mindske kløften mellem vedtagelsen af ny lovgivning og den eventuelle implementering i EØS/EFTA-stater;

7.

opfordrer EØS/EFTA-staterne til at afsætte tilstrækkelige midler til at gennemføre reglerne om det indre marked; mener, at gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet, navnlig oprettelse af kvikskranker, er af afgørende betydning i denne forbindelse;

8.

erkender, at gennemførelsen af reglerne om det indre marked i EØS/EFTA-landene af institutionelle grunde nødvendigvis sker langsommere end i EU; påpeger, at der trods disse forskellige vilkår og de generelt gode resultater fortsat er muligheder for en yderligere nedsættelse af gennemførelsesunderskuddet også i EØS/EFTA-landene;

9.

bemærker, at man i øjeblikket drøfter andre vigtige forslag til lovgivningen om det indre marked, herunder Kommissionens forslag til direktiv for forbrugerrettigheder; opfordrer Kommissionen til at styrke inddragelsen af EØS/EFTA-staterne i disse drøftelser;

10.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort i retning af liberalisering af udvekslingen af tjenesteydelser på tværs af grænserne mellem EU og Schweiz, og navnlig den positive effekt af aftalen om fri bevægelighed for personer, der er kommet til udtryk i en konstant stigning fra 2005-2009 i antallet af udstationerede arbejdstagere og selvstændige leverandører af tjenesteydelser fra EU, der arbejder i Schweiz; bemærker, at denne tendens har været til gavn for begge parter;

11.

bemærker, at Schweiz har vedtaget en række støtteforanstaltninger i tilknytning til aftalen om fri bevægelighed for personer, som har til formål at beskytte arbejdstagere imod løndumping og social dumping, sikre ligebehandling af schweiziske tjenesteudbydere og EU's tjenesteudbydere og sikre offentlig støtte til aftalen; bemærker, at disse foranstaltninger kan hindre EU-virksomheders, navnlig små og mellemstore virksomheders, levering af tjenesteydelser i Schweiz; bemærker, at ifølge Domstolens retspraksis vil en række af disse foranstaltninger kun være acceptable, hvis de i rimeligt omfang beskytter en almen interesse, som ikke allerede er beskyttet af tjenesteydelsesleverandørernes oprindelsesstater;

12.

gør opmærksom på, at navnlig følgende støtteforanstaltninger er uforholdsmæssige i forhold til aftalen om fri bevægelighed og gør det vanskeligt for små og mellemstore virksomheder at levere tjenesteydelser i Schweiz: den i Schweiz gældende otte dages anmeldelsespligt, kravet om at bidrage til udgifterne til gennemførelse af trepartsudvalg og en alt for streng praksis på dette område; opfordrer i denne forbindelse også de schweiziske myndigheder til at ophæve kravene om, at udenlandske virksomheder, der yder tjenester på tværs af grænserne, skal stille en garanti for finansiel redelighed;

13.

er bekymret over den seneste udvikling i lufthavnen Zürich-Kloten, hvor de schweiziske myndigheder har nægtet at lade tyske og østrigske taxaer afhente passager, og udtrykker alvorlig tvivl om, hvorvidt denne foranstaltning er i overensstemmelse med aftalen om fri bevægelighed for personer; opfordrer Kommissionen til at undersøge dette problem indgående;

14.

opfordrer Kommissionen til at undersøge de foranstaltninger, der modarbejder det indre markeds effektivitet inden for EU, og som også skaber problemer for schweiziske leverandører af tjenesteydelser, og til at træffe foranstaltninger, hvis det er nødvendigt;

15.

opfordrer den schweiziske regering og kantonerne til at trække på EU's og EØS's erfaringer med åbningen af tjenesteydelsessektoren i forbindelse med gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet; understreger, at tjenesteydelsesdirektivet ud fra en økonomisk synsvinkel har vist sig at have en liberaliserende virkning ikke blot mellem medlemsstaterne, men også inden for medlemsstaterne, via processen med screening af den nationale lovgivning med henblik på at fjerne unødvendige hindringer for etablering og via processen med peer review, hvorved medlemsstaterne har begrundet yderligere restriktioner med hensynet til almenvellet; mener derfor, at en tilsvarende øvelse kan bidrage til at bane vejen for øget levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne mellem EU og Schweiz;

16.

glæder sig over den schweiziske regerings indsats for at forbedre adgangen til informationer for virksomheder fra EU;

17.

bifalder Det Schweiziske Forbundsråds beslutning om at overtage direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og opfordrer Schweiz og Kommissionen til at indgå en aftale om gennemførelsen af direktivet så hurtigt som muligt;

18.

bemærker, at overordnet set indeholder aftalen om fri bevægelighed for personer ikke nogen omfattende aftale om fri udveksling af tjenesteydelser, og at sidstnævnte kun dækkes selektivt af specifikke bilaterale aftaler; understreger, at en omfattende aftale om fri udveksling af tjenesteydelser ville bringe begge parter betydelige økonomiske fordele; opfordrer Kommissionen og Schweiz til at udforske muligheden af at indlede forhandlinger med det formål at indgå en altomfattende aftale om fri udveksling af tjenesteydelser;

19.

mener, med fuld respekt for årsagerne til den særlige karakter af forbindelserne mellem Schweiz og EU, at der bør gøres alt for, at identiske eller parallelle regler om det indre marked, bl.a. inden for fri udveksling af tjenesteydelser, fortolkes og anvendes på samme måde i EU og i Schweiz, for at sikre Schweiz meningsfuld deltagelse i det indre marked;

20.

understreger EU's og Schweiz' gensidige interesse i større ensartethed i anvendelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer og en mere passende konvergens mellem lovgivningen om det indre marked i Schweiz og EU, hvilket ville skabe et mere gennemsigtigt og forudsigeligt miljø for erhvervsdrivende fra begge sider;

21.

glæder sig over den uafhængige tendens blandt schweiziske myndigheder til at tage hensyn til den del af Domstolens retspraksis, der stammer fra tiden efter underskrivelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer; glæder sig over den nylige vedtagelse af den schweiziske lovgivning, der sigter mod at tage højde for Cassis de Dijon-princippet;

22.

tilskynder Kommissionen og Schweiz til snarest muligt at nå til enighed i de igangværende forhandlinger om bilaterale aftaler, herunder om produktsikkerhed; opfordrer Kommissionen og Schweiz til at udforme disse og fremtidige aftaler på en så klar og fremadrettet måde som muligt for på forhånd kraftigt at begrænse mulighederne for en uensartet anvendelse;

23.

opfordrer Kommissionen og Schweiz til at overveje at udvikle en mekanisme, der kan sikre en hurtigere tilpasning af aftalen om fri bevægelighed for personer til den relevante EU-rets udvikling inden for de områder, der er omfattet af aftalens anvendelsesområde;

24.

opfordrer Kommissionen og Schweiz til i nær fremtid at se på mulighederne for at finde horisontale løsninger på visse institutionelle spørgsmål for at mindske fragmenteringen og styrke gennemsigtigheden i beslutningssystemet, fremme kommunikationen mellem de blandede udvalg og undersøge, om der kan indføres en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme;

25.

opfordrer til mere kommunikation mellem Europa-Parlamentet og Schweiz og til at inddrage schweiziske repræsentanter mere i Europa-Parlamentets og dets respektive organers arbejde;

26.

bemærker, at der i lyset af de nye udfordringer i de nuværende og planlagte forhandlinger om flere politikområder, bl.a. forbrugerbeskyttelse, er behov for at drøfte muligheden af at gå ud over den eksisterende institutionelle ramme og måske indgå en altomfattende bilateral aftale til gensidig fordel for Schweiz og EU;

27.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.