15.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 169/66

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2006, »Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet« (KOM(2006)0545),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2008, »To gange 20 % i 2020 - Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne« (KOM(2008)0030),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008, »Energieffektivitet: opfyldelse af målet om 20 %« (KOM(2008)0772),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007, »En energipolitik for Europa« (KOM(2007)0001), efterfulgt af meddelelse fra Kommissionen af 13. november 2008»Anden strategiske energiredegørelse - EU-handlingsplan for energiforsyningssikkerhed og solidaritet«, med ledsagende dokumenter (KOM(2008)0781),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 af 13. juli 2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til produkter på energiområdet (det europæiske genopretningsprogram for energiområdet) (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF (direktivet om energitjenester) (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (6),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (7),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (8),

—

der henviser til udkast til statusdokument af 7. maj 2010 med titlen »Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020«,

—

der henviser til den uafhængige undersøgelse med titlen », Company Car Taxation. Subsidies, welfare and economy«, udarbejdet efter anmodning fra Kommissionen (9),

—

der henviser til sin beslutning af 3. februar 2009 om den anden strategiske energiredegørelse (10),

—

der henviser til artikel 170, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i henhold til hvilken, Unionen bidrager til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturområdet,

—

der henviser til sin beslutning af 6. maj 2010 om udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologien til at lette overgangen til en energieffektiv, kulstoffattig økonomi (11),

—

der henviser til artikel 34, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder vedrørende bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom, der fastsætter, at Unionen sikrer en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler,

—

der henviser til artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A7-0331/2010),

A.

der henviser til, at energieffektivitet og -besparelser er den mest omkostningseffektive og hurtigste måde til at reducere udledningen af CO2 og andre stoffer og til at øge forsyningssikkerheden; der henviser til, at brændselsfattigdom kan bekæmpes strategisk ved hjælp af et højt energieffektivitetsniveau i bygninger og apparater; der henviser til, at energieffektivitet er en nøgleprioritet i Europa 2020-strategien og den europæiske energistrategi for perioden 2011-2020, og til, at ressourcerne i offentlige institutioner, og navnlig i Kommissionen, for nuværende ikke lever op til denne ambition,

B.

der henviser til, at energibesparelser er afgørende for at øge forsyningssikkerheden, f.eks. fordi det ville spare lige så meget energi, som femten Nabucco-rørledninger kan levere, hvis vi nåede målet om en energibesparelse på 20 %,

C.

der henviser til, at energibesparelser kan medføre væsentlige økonomiske fordele ikke blot for slutbrugerne men i hele økonomien, herunder sociale og arbejdsmarkedsmæssige fordele, bl.a. skabelsen af 1 million arbejdspladser i perioden indtil 2020; der henviser til, at EU's import af energi er voksende og beløb sig til en værdi af 332 mia. EUR i 2007 samt til, at energifordelene ifølge Kommissionens tal kan løbe op i 1 000 EUR pr. husholdning, som vil blive geninvesteret andre steder i økonomien, samt at vellykket gennemførelse af energieffektivitetsmålene i EU kan give besparelser på 100 mia. EUR og reducere emissionerne med næsten 800 mio. tons pr. år, der derfor henviser til, at energibesparelser og en energieffektivitetspolitik kan bidrage til bekæmpelsen af energifattigdom,

D.

der henviser til, at den fremtidige udvikling i energipriserne vil tilskynde enkeltpersoner til at nedbringe deres energiforbrug; derfor kan reelle energieffektivitetsgevinster primært nås ved at give incitamenter til mere effektive fælles infrastrukturer i bygninger, opvarmningssystemer og i transportsektoren, hvor beslutninger om at forbedre energianvendelsen ellers er uden for enkeltpersoners og virksomheders kontrol,

E.

der henviser til, at den akademiske litteratur klart understøtter, at bestræbelserne også på regionalt og lokalt plan bør intensiveres, hvis målet om 20 % energieffektivitet i 2020 skal opfyldes, eftersom man med den nuværende fremskridtshastighed kun vil nå omkring halvdelen af dette mål i 2020, selv om der allerede findes praksisser og teknologier, der gør det muligt at nå målet,

F.

der henviser til, at selv om der på EU-plan og på nationalt plan er indført mange lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at opnå energibesparelser, er det ikke alle, der har frembragt de ønskede resultater,

G.

der henviser til, at tilbagebetalingsperioden for investeringer i energieffektivitet er relativt kort sammenlignet med andre investeringer, og at investeringerne kan skabe et betydeligt antal lokale arbejdspladser både i land- og i byområder, som i vid udstrækning ikke kan outsources, navnlig inden for byggeriet og i SMV, idet der er behov for faglært arbejdskraft og bevidsthed blandt befolkningen om dette, for at det kan ske,

H.

der henviser til, at anvendelse af offentlige midler i revolverende finansinstrumenter til at give finansielle incitamenter til energieffektivitetsforanstaltninger i stramme budgetperioder har den fordel, at det gør det muligt at bevare disse midler fremover,

I.

der henviser til, at efterspørgslen har været en væsentlig drivkraft bag et øget energiforbrug og til, at der er et reelt behov for at fjerne markeds- og lovgivningsmæssige hindringer for mere energieffektive produkter og for at fremme anvendelsen af dem med henblik på at fjerne sammenhængen mellem stigende energiforbrug og økonomisk vækst,

J.

der henviser til, at en række barrierer står i vejen for fuld udnyttelse af mulighederne for energibesparelser, herunder initialomkostningerne ved investeringer og manglende adgang til passende finansiering, manglende viden, »besværlighedsfaktoren«, modstridende incitamenter, som f.eks. mellem udlejere og lejere, og manglende klarhed over, hvem der er ansvarlig for at generere energibesparelser,

K.

der henviser til, at der på andre prioritetsområder er blevet fastsat obligatoriske mål, f.eks. inden for vedvarende energi og luftkvalitet, for på EU-plan og nationalt plan at skabe den nødvendige drivkraft og det nødvendige ejerskab og fokus, der skal til for at sikre et tilstrækkeligt højt ambitionsniveau i de konkrete politikker og målrettethed med hensyn til deres gennemførelse,

L.

der henviser til, at fremskridt med hensyn til energibesparelser hæmmes af manglende ansvarlighed for og engagement i at nå målet på de 20 %,

M.

der henviser til, at bygninger står for omkring 40 % af energiforbruget og omkring 36 % af udledningerne af drivhusgasser i EU, og til, at byggeriet repræsenterer en væsentlig del af EU's økonomi med ca. 12 % af EU's BNP; der henviser til, at renoveringsgraden for eksisterende bygninger er for lav, og til, at der stadig mangler passende foranstaltninger til nedbringelse af energiforbruget i dem; der henviser til, at det er afgørende at øge antallet og graden af tilbundsgående renoveringer af den eksisterende bygningsbestand for at nå EU’s politiske mål for klima og energi i 2020 og 2050, hvilket også kunne skabe et stort antal arbejdspladser og dermed bidrage væsentligt til EU’s økonomiske genopretning; der henviser til, at energieffektive løsninger såsom klimaskærme, hvor de tekniske systemer og installationer allerede eksisterer, kan anvendes både på eksisterende og nye bygninger og føre til væsentlige energibesparelser,

N.

der henviser til, at boliger ikke er rustet til klimaforandringerne: der er i alle lande boliger, der ikke er behageligt kølige om sommeren og boliger, der ikke er behageligt varme om vinteren (mere end 15 % i Italien, Letland, Polen og Cypern og mere end 50 % i Portugal), og i lande som Cypern og Italien er boligerne ikke bygget til kolde vintre,

O.

der henviser til, at industrielle elektromotorer forbruger 30-40 % af den elektriske energi, der produceres på verdensplan, og til, at optimering af relevante motorsystemer via hastighedsregulering og andre teknikker kan spare 30-60 % af den forbrugte energi,

P.

der henviser til, at mellem 50 og 125 millioner europæere er ramt af energifattigdom, og at disse tal kan blive højere i takt med den økonomiske krise og stigningen i energipriserne; der henviser til, at årsagerne til energifattigdom er de samme i hele Europa og omfatter en kombination af lave husstandsindkomster, dårlige standarder for opvarmning og isolering samt uoverkommelige energipriser; der understreger, at energibesparelser og energieffektivitet er den strategiske politik for bekæmpelse af energifattigdom,

Q.

der henviser til, at transport tegner sig for næsten 30 procent af de samlede europæiske drivhusgasemissioner, og at et skift fra køretøjer baseret på konventionelle fossile brændstoffer til køretøjer baseret på grøn teknologi, som kører på vedvarende energi, ville bidrage til en væsentlig reduktion af C02 og skabe fakultativ energilagring, som ville gøre det muligt for energinettene at klare den svingende elproduktion fra vedvarende energikilder,

R.

der henviser til, at anslået 69 % af boligbestanden i Europa udgøres af ejerboliger, mens 17 % er privatudlejet, primært fra individuelle udlejere, og til, at den private boligsektor står over for økonomiske vanskeligheder med hensyn til at foretage energimæssige renoveringer,

S.

der henviser til, at den aktuelle økonomiske krise kan føre til, at overgangen til en energieffektiv økonomi med lav CO2-udledning fremskyndes, og fremme en ændring af borgernes adfærd med hensyn til energiforbrug,

T.

der henviser til, at det er afgørende, at der udvikles og markedsføres nye, banebrydende energiteknologier, som muliggør bæredygtig energiproduktion og mere effektiv energiudnyttelse,

U.

der henviser til, at det kun er muligt at nå det bindende mål for vedvarende energi på 20 % af det endelige energiforbrug senest i 2020, hvis der tages fat på den eksisterende bygningsbestand,

V.

der henviser til, at europæiske virksomheder har opnået imponerende resultater med hensyn til at nedbringe deres drivhusgasemissioner og, endnu vigtigere, med hensyn til at muliggøre drivhusgasemissionsreduktioner i hele det europæiske samfund og i hele verden gennem innovative produkter og løsninger,

W.

der henviser til, at målet skal være at fastholde energiintensive europæiske virksomheders konkurrenceevne over for den globale konkurrence,

1.

opfordrer medlemsstaterne, lokale myndigheder og navnlig Kommissionen til at give energieffektivitet behørig opmærksomhed og tilvejebringe ressourcer (personalemæssige og økonomiske) svarende til ambitionsniveauet;

2.

understreger, at energieffektivitet bør integreres i alle relevante politiske områder, herunder finansiering, regional- og byudvikling, transport, landbrug, industri og uddannelse;

3.

opfordrer Kommissionen til rettidigt forud for energitopmødet den 4. februar 2011 i sin ændrede energieffektivitetshandlingsplan at forelægge en evaluering af gennemførelsen af den gældende lovgivning; er af den opfattelse af energieffektivitetshandlingsplan på grundlag af resultaterne af denne evaluering bør omfatte de tiltag, som Kommissionen skal stille forslag om for at sikre opnåelsen af det overordnende energieffektivitetsmål i 2020 som f.eks. energieffektivitetsmål for de enkelte medlemsstater, som vil resultere i energieffektivitetsforbedringer i hele EU på mindst 20 % og tager hensyn til deres respektive startpositioner og nationale omstændigheder, og forhåndsgodkendelse af hver enkelt medlemsstats nationale energieffektivitetshandlingsplan; mener, at sådanne yderligere foranstaltninger skal være fair, målelige og have direkte indflydelse målene for de nationale energieffektivitetshandlingsplaner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at blive enige om en fælles metode til måling af de nationale energieffektivitetsmål og overvågning af fremskridtene i forhold til disse mål;

4.

tillægger planlægningsprocesserne på europæisk plan stor betydning; finder, at der bør tages behørigt hensyn til energieffektivitet i energihandlingsplanen for 2011-2020; mener, at den nye europæiske handlingsplan for energieffektivitet bør forelægges hurtigst muligt, og at energieffektivitet bør spille en vigtig rolle i den fremtidige køreplan for en kulstoffattig energisektor og økonomi i 2050;

5.

opfordrer EU til at vedtage et bindende mål om at øge energieffektiviteten med mindst 20 % senest i 2020 og derved fremme overgangen til en bæredygtig og grøn økonomi;

6.

mener, at energieffektivitetshandlingsplanen skal være ambitiøs og fokuserer på hele energiudbudskæden samt omfatte status over de fremskridt, der er opnået via foranstaltningerne i handlingsplanen fra 2006, styrke gennemførelsen af vedtagne energieffektivitetsforanstaltninger, som er anført i handlingsplanen fra 2006, og som er ved at blive gennemført, og omfatte omkostningseffektive og passende principper, der skal være i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetskriterierne og er nødvendige for at opfylde 2020-målet;

7.

opfordrer Kommissionen til at udforme den nye energieffektivitetshandlingsplan på en måde, der tager hensyn til sårbare energiforbrugeres behov; bemærker, at sådanne energiforbrugere hører til dem, som kan få størst gavn af energieffektivitetsforbedringer, men at de mangler midlerne til at foretage de nødvendige investeringer; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger og effektive politikker som f.eks. nationale handlingsplaner eller målrettede sociale tiltag for at nedbringe energifattigdommen og til regelmæssigt at aflægge beretning om deres indsats for at løse dette problem; glæder sig over, at Rådet beskæftiger sig med problemet med energifattigdom og støtte det belgiske formandskabs indsats i den forbindelse; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe energifattigdom inden for rammerne af samtlige energipolitikker;

8.

anmoder om en revision af direktivet om energitjenester i 2011, som omfatter en forlængelse af dets tidsmæssige ramme til, en kritisk vurdering af de nationale energieffektivitetsplaner og deres gennemførelse, herunder fælles standarder for rapportering, der skal omfatte minimumsnormer for al relevant energieffektivitetspolitik, herunder bløde og støttende redskaber, som f.eks. finansiering, evaluering og indplacering af medlemsstaternes indsats, sammenlægning af indberetningskravene i direktiverne om energitjenester, energimærkning og miljødesign, hvor det er hensigtsmæssigt og hvor de beviseligt letter byrden på medlemsstaterne;

9.

opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og effektivt at gennemføre programmer for overvågning og kontrol af overholdelsen på markederne for så vidt angår direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, direktiv 2010/30/EU om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger og forordning (EF) nr. 1222/2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre og opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af disse programmer og om nødvendigt at indlede traktatbrudsprocedurer;

10.

foreslår, at Kommissionen i forståelse af udfordringen ved og vigtigheden af markedsovervågning, som er en national kompetence, bør lette samarbejde og informationsudveksling mellem medlemsstaterne, navnlig ved at oprette en åben EU-database over testresultater og over de produkter, som ikke opfylder kravene, der identificeres i medlemsstaterne, samt ved at træffe foranstaltninger til at sikre, at et produkt, som ikke opfylder kravene, og som identificeres i én medlemsstat, hurtigt fjernes fra alle 27 markeder;

11.

tilskynder Kommissionen til, efter det ændrede energimærkningsdirektivs ikrafttræden, forud for 2014-tidsfristen i retsakten at evaluere virkningen af det nye energimærkningslayout og af den obligatoriske reference til energimærkningsordningen i reklamer på forbrugeradfærden og til om nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger til at øge deres effektivitet;

12.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger, der kan øge alle relevante interessenters og professionelle aktørers bevidsthed om og knowhow inden for energibesparelser og energieffektivitet på alle niveauer (vurdering af eksisterende energimæssig ydeevne, design og implementering af energieffektivitetsløsninger, energieffektiv drift og vedligeholdelse);

13.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge effektiviteten af lovgivningsmæssige foranstaltninger med sigte på energibesparelser og øget energieffektivitet;

14.

mener, at langsigtede aftaler med industrisektoren sikrer en høj overholdelsesgrad i forbindelse med kravene om energieffektivitet og således kan føre til en forbedring af energieffektiviteten på 2 % om året;

15.

mener, at der bør fokuseres mere på systeminnovationer såsom intelligente net (til elektricitet, men også til opvarmning og køling), intelligente målesystemer, gasnet, der integrerer biogas, og energilagring, som kan forbedre energieffektiviteten gennem mindre overbelastning, færre netafkoblinger, nemmere integration af teknologier for vedvarende energi, herunder decentral produktion, lavere krav til overskydende produktionskapacitet samt større og mere fleksibel lagringskapacitet; opfordrer til, at det sikres, at slutbrugerkunderne får en rimelig andel af de samlede fordele ved disse tiltag

16.

understreger, at fjernvarme- og fjernkølingsnet bidrager til at opnå en energieffektiv økonomi inden 2050, og, at der er behov for en eksplicit og sammenhængende strategi for produktion og anvendelse af energi (industrielt varmeforbrug, boligopvarmning, køling) (herunder en metoder til benchmarking af forskellige former for brændsel inden for fjernvarme- og fjernkølingsnet), som bygger på synergi mellem de forskellige sektorer; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af en forøgelse af energieffektiviteten; understreger, at disse net skal være åbne for konkurrence; bemærker, at forbedringer af boligbestandens energieffektivitet vil føre til en reduktion af efterspørgslen efter opvarmning, som bør indregnes, når fjernvarmekapaciteten vurderes;

17.

understreger den vigtige rolle, som udbudssidens energieffektivitet spiller; påpeger, at transmission og distribution bidrager væsentligt til energitab (navnlig i generatorer og transformere samt det tab, der skyldes overdrevent stor modstand under transmissionen) og at afkortning af meget lange kæder, hvor en energiform omdannes til elektricitet, giver mulighed for store besparelser; understreger den rolle, som mikroproduktion og decentraliseret og diversificeret produktion kan spille med hensyn til at garantere forsyningssikkerheden og mindske tab; mener, at der bør indføres incitamenter til at forbedre infrastrukturen, og opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag om at frigøre det ubenyttede sparepotentiale bl.a. ved at indføre bæredygtighedsrapporter for kraftværker og gennemføre foranstaltninger til fremme af ombygning og modernisering af kraftværker;

18.

understreger, at næstefter energieffektivitet ved kilden (dvs. i den primære energiproduktion) bør begrænsning af tabet af (elektrisk) energi under transporten gennem nettet have prioritet; påpeger, at man ved at gå over til et mere decentralt produktionssystem vil reducere transportafstandene og dermed energitabet under transport;

19.

opfordrer indtrængende den (petro-) kemiske industri i hele EU til at øge energigenvindingen i forbindelse med flaring (gasafbrænding);

20.

mener, at der er behov for mere fokus for at øge den generelle energisystemeffektivitet, navnlig reduktion af varmetab; opfordrer derfor til en revision af kraftvarmedirektivet som led i arbejdsprogrammet for 2011 med sigte på at fremme højeffektiv kraftvarmeproduktion, mikrokraftvarmeanlæg, anvendelse af spildvarme fra industrien og fjernvarme/fjernkøling ved at tilskynde medlemsstaterne til at oprette en stabil og gunstig regulatorisk ramme ved at indføre integreret energiefterspørgselsplanlægning for opvarmning/køling og elektricitet, overveje prioriteret adgang for kraftvarme til elnettet, anvende industriel varme og fremme anvendelse af højeffektiv kraftvarme, mikrokraftvarmeanlæg og fjernvarme i bygninger samt bæredygtig støtte til kraftvarme, f.eks. ved at tilskynde medlemsstaterne til at indføre økonomiske støtteordninger;

21.

understreger betydningen af et distribueret kraftvarme- eller kraftvarme-køling-net, som gør det muligt at fordoble den samlede energieffektivitet; påpeger desuden, at oplagring af varme- eller køleenergi desuden vil give nettet større fleksibilitet i spidsbelastningsperioder, fordi kraft- og varmeproduktionen kan oplagres, når den overstiger de lokale behov;

22.

opfordrer medlemsstaterne til ikke blot at støtte højeffektiv industriel kraftvarmeproduktion, herunder et skift fra fossile brændsler til biomasse, men også for dem, som allerede har en fjernvarmeinfrastruktur, at fremme anvendelse af kraftvarme ved at støtte etablering og renovering af fjernvarmeanlæg gennem hensigtsmæssige økonomiske og lovgivningsmæssige tiltag;

23.

anser det for nødvendigt, at der i forbindelse med affaldsbehandling undgås tab af biogas og varme gennem genvinding og produktion af damp og/eller elektricitet; finder, at der ikke bør gives tilladelser til affaldsbehandlingsanlæg uden nogen form for varmegenvinding eller energiproduktion;

24.

glæder sig over Kommissionens igangværende arbejde vedrørende intelligente net og intelligente målere; finder det vigtigt at sikre et langsigtet og stabilt harmoniseret lovgivningsmæssigt miljø for intelligente net og intelligente målere: opfordrer Kommissionen til at støtte og give incitament til udviklingen af intelligente net og intelligente målere ved at fastlægge fælles normer, som skal omfatte krav om privatlivets fred, data og frekvenser; anbefaler, at Kommissionens task-force om intelligente net tager behørigt hensyn til alle aktørernes holdninger; anmoder Kommissionen om jævnligt at fremlægge fremskridtsrapporter om task-forcens arbejde for Parlamentet;

25.

bifalder Kommissionens arbejde hen imod et fælles europæisk energinet og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge praktiske forslag til at forenkle og fremskynde godkendelsesprocedurerne for infrastrukturprojekter med høj prioritet;

26.

opfordrer Kommissionen til at intensivere samarbejdet mellem EU og energinetoperatørerne (udvidet rolle for ENTSO) med henblik på at forbedre de grænseoverskridende netsammenkoblinger og ydeevnen;

27.

anmoder Kommissionen om at støtte og fremme oprettelsen og udviklingen af et europæisk HVDC-net (højspændingsjævnstrøm), som kan optimere udnyttelsen af vedvarende energikilder, især vind- og vandkraft; påpeger, at et sådant net vil gøre det muligt at sende elektricitet over store afstande med et lavt energitab og samtidig åbne mulighed for synergier mellem alle vedvarende energikilder;

28.

støtter en decentral tilgang på flere planer til energipolitik og energieffektivitet; fremhæve, at energieffektivitet kan spille en afgørende rolle i udviklingen af byområder og landdistrikter; understreger nødvendigheden af at øge støtten til initiativer, der sigter mod at reducere energiforbruget og udledningen af drivhusgasser på lokalt og regionalt plan, som f.eks. »borgmesteraftalen« og initiativet »intelligente byer«; understreger potentialet for tilskyndelse til og anvendelse af bedste praksis med hensyn til energieffektivitet i kommunale og regionale kontorer; påpeger endvidere, at tilpasning af den fremtidige samhørighedspolitik til Europa 2020-strategien kan bidrage til en intelligent og bæredygtig vækst i medlemsstater og regioner;

29.

opfordrer Kommissionen til at evaluere potentialet for effektivitet i eksisterende bygninger begyndende med offentlige bygninger herunder skoler og foreslå omkostningseffektive mål for en reduktion af forbruger af primærenergi i bygninger; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre gennemførlige programmer til at støtte gennemgribende renoveringer, hvor energibehovet i første omgang reduceres med over 50 % i forhold til deres ydeevne før renoveringen, som indebærer, at omfanget af den økonomiske bistand og skattefordelen er knyttet forholdsmæssigt til forbedringsgraden; opfordrer til, at det gøres obligatorisk, at medlemsstaterne skal medtage faste årlige renoveringsmål i deres nationale energieffektivitetshandlingsplaner og opfordrer Kommissionen til fremsætte forslag til, hvordan der kan opnås en næste energineutral bygningsmasse som led i energikøreplanen for 2050;

30.

opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for byggepolitikken til også at omfatte grønne kvarterer med henblik på at sikre, at ressourceoptimeringen på lokalt plan fører til lavere primærenergiforbrug i bygninger og reducerede udgifter for forbrugerne;

31.

mener, det er afgørende, at boligerne i energifattige husholdninger forbedres til den højst mulige energieffektivitetsstandard, uden at det øger de energifattiges daglige udgifter; understreger, at dette ofte vil kræve betydelige investeringer i boligerne, men at det samtidig vil skabe en masse ikke-energirelaterede fordele, f.eks. ved at nedbringe dødeligheden, forbedre den generelle velfærd, mindske gældsniveauet og reducere sundhedsudgifterne ved at mindske indendørs forurening og termisk stress;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte »investment grade audits« med henblik på at vurdere kvaliteten af energiattesterne; opfordrer Kommissionen til på grundlag af disse vurderinger at udstikke retningslinjer for medlemsstaterne om at sikre kvaliteten af deres energiattester og af de forbedringer af energieffektiviteten, der hidrører fra foranstaltninger, der er igangsat som følge af anbefalingerne i disse attester;

33.

er overbevist om, at nøglen til at opfylde energibesparelsesmålet er, at offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan går i spidsen; opfordrer derfor de offentlige myndigheder til at gå langt videre end de minimumskrav, der er fastsat i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, navnlig ved så tidligt som muligt at renovere hele deres eksisterende bestand til et niveau, der er sammenligneligt med næsten energineutral standard, hvor det er teknisk og økonomisk muligt; erkender på den anden side, at de nuværende budgetbegrænsninger, navnlig på regionalt og lokalt plan, ofte begrænser offentlige instansers muligheder for at være de første til at foretage investeringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette og fremme innovative løsninger på dette problem herunder modellen med præstationskontrakter om energitjenester eller markedsbaserede instrumenter og til at opfordre offentlige myndigheder til at overveje omkostningsbesparelserne inden for en flerårig budgetramme, vor dette ikke allerede finder sted;

34.

erkender EU’s pionerrolle; mener, at EU-institutionerne og -organerne bør vise et godt eksempel, navnlig i de bygninger, hvor der identificeret et energieffektivitetspotentiale, ved at renovere dem, så de blive næsten energineutrale i 2019 som led i en bredere undersøgelse af institutionernes energiforbrug;

35.

anerkender potentialet for energibesparelser i bygninger, både i byerne og i landdistrikterne; bemærker, at der eksisterer forskellige hindringer for energirenovationer, især inden for boligsektoren, som følge af indledende omkostninger, forskellige incitamenter for lejere og boligejere eller komplicerede forhandlinger i bygninger med flere lejligheder; opfordrer til innovative løsninger med henblik på fjernelse af disse hindringer, såsom renoveringsplaner for kvarterer, finansielle incitamenter og teknisk bistand; understreger, at EU-ordningerne bør give incitamenter til at forbedre bygninger ud over de lovpligtige minimumskrav til energirenovering og kun gælde for bygninger med; opfordrer til fremme af renoveringsteknikker, der er mere økonomiske, men samtidig sikrer en høj grad af energibesparelse;

36.

understreger vigtigheden af at reducere fattige husholdningers høje brændselsudgifter ved at støtte gennemgribende renoveringer med henblik på at nedbringe energiforbruget og udgifterne; opfordrer de kompetente - lokale, regionale, nationale og europæiske - myndigheder til at være særligt opmærksomme på socialt boligbyggeri og til at sikre, at supplerende udgifter til investeringer i energibesparelser ikke vælter over på sårbare lejere;

37.

anmoder Kommissionen om at fremme nye initiativer til støtte af bygningsrenovering i forbindelse med den kommende innovationsstrategi, som f.eks. innovationspartnerskaber om energieffektivitet i energieffektive byer/nuludledningsbyer;

38.

tilskynder medlemsstaterne til at fremme udskiftningen af visse ikke-bevaringsværdige ineffektive bygninger, hvor renovering ikke vil være bæredygtig eller omkostningseffektiv;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde indførelsen af energiattester, som udstedes af uafhængige kvalificerede og/eller akkrediterede eksperter, og til at oprette såkaldte »one stop shops«, der giver adgang til teknisk rådgivning og støtte, samt indførelsen af økonomiske incitamenter, der er disponible på regionalt, nationalt og europæisk plan;

40.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en bredere anvendelse af energisyn og strukturerede processer for energistyring i virksomheder og industribygninger, samt at udforme mekanismer, der kan hjælpe SMV'er, hvilket vil bidrage til udbredelsen eller etableringen af nationale ordninger eller frivillige aftaler;

41.

opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe alle de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre en omfattende høring og dermed undgå negative reaktioner fra medlemsstaterne, før den senest den 30. juni 2011 forelægger rammen for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne i henhold til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne; mener, at sammenligningsmetoden, når den er på plads, vil motivere markedsaktørerne til at investere i energieffektive løsninger;

42.

anmoder Kommissionen om at foreslå installationskrav og/eller benchmarks, for så vidt angår gadebelysning, som de offentlige myndigheder skal opfylde, herunder anvendelse af mere intelligente kontrolsystemer og energibesparende forbrugsmønstre; opfordrer til, at disse tiltag kommer til at omfatte specifikation af de samlede levetidsomkostninger for alle offentlige indkøb af belysning;

43.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til systematisk at anvende energieffektive praksis i forbindelse med offentlige indkøb; mener, at man ved systematisk at anføre energieffektivitet som et tildelingskriterium ved offentlige indkøb og gøre det til en forudsætning for offentlig finansiering af projekter ville give denne politik et vigtigt rygstød;

44.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en produktpolitik, der sikrer større sammenhæng mellem miljøpolitikker for produkter gennem bedre samordning af formulering, revision og gennemførelse af de forskellige politiske instrumenter for at fremme større dynamik i markedsomlægningen og mere relevant forbrugeroplysning om energibesparelser; opfordrer derfor Kommissionen til at revidere direktivet om miljøvenligt design og energimærkningsdirektivet samtidig (dvs. fremrykke revisionsdatoen for energimærkningsdirektivet); mener, at reglerne om miljømærker og grønne offentlige indkøb ideelt set bør revideres samtidig og gennemføres samordnet med foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og energimærkning;

45.

anmoder om hurtig og korrekt gennemførelse af direktiverne om miljøvenligt design og energimærkning og beklager de lange forsinkelser; foreslår at der indføres klarere og skærpede frister for vedtagelse gennem gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter i forbindelse med nye energirelaterede produkter; beklager, at Kommissionen indtil videre ikke har udnyttet mulighederne i direktivet om miljøvenligt design fuldt ud, og er overbevist om, at det burde omfatte flere, herunder eventuelt nye, husholdningsapparater, ikt, energiprodukter til byggeindustrien (som industrielt udstyr i form af elektriske motorer, maskiner, klimaanlæg, varmevekslere, opvarmnings- og belysningsudstyr og pumper) udstyr til industrien og landbruget, byggematerialer og udstyr til effektiv brug af vand; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til forskellene mellem forbrugsgoder og investeringsgoder, når den vedtager gennemførelsesretsakter og til at føre bevis for energibesparelsespotentialet og gennemførligheden, før den udsteder sådanne retsakter; opfordrer til, at minimumskravene til energieffektivitet i miljødesigndirektivet omfatter angivelse af de samlede omkostninger i hele godets levetid og emissionerne for samtlige produkter herunder genbrugsprocessen;

46.

opfordrer Kommissionen til at kombinere eksisterende EU-lovgivning såsom miljødesigndirektivet og energimærkningsdirektivet, med henblik på at gennemføre EU-lovgivningen mest effektivt og gøre brug af synergier, navnlig for forbrugerens skyld;

47.

anmoder Kommissionen om at tage konkrete initiativer til forbedring af produkters ressourceeffektivitet, f.eks. i form af lovgivning; bemærker, at en forbedring af ressourceeffektiviteten også vil give en væsentlig gevinst inden for energieffektivitet;

48.

insisterer på, at der lægges større vægt på en konsekvensanalyse af energieffektivitetsstandarderne, herunder forholdet mellem slutprodukternes pris og kvalitet, energieffektivitetens indvirkning og fordelene for forbrugerne; anerkender, at Kommissionen analyserer alle disse virkninger, men insisterer på, at Kommissionen og medlemsstaterne skal gøre en langt større indsats kommunikation og kontrol af alle produkter, herunder importerede, som f.eks. energieffektive pærer;

49.

mener i den forbindelse, at ensartede tekniske standarder er et hensigtsmæssigt middel til at opnå større markedsindtrængning for energieffektive produkter, pumper og motorer osv.;

50.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at lovgivningen omfatter produkter, systemer og disses energiforbrug, og anser det for nødvendigt at øge EU-borgernes, herunder relevante sælgeres, bevidsthed om energi- og ressourceeffektivitet, forbrugerprodukter og energirelaterede produkter; mener, at enkeltprodukter og enkeltdele, når der foretages en evaluering af energiforbruget, bør evalueres som en helhed og ikke enkeltvis;

51.

understreger, at Europa bør være i forreste linje inden for udviklingen af energirelaterede internetteknologier og ikt-applikationer med lavt kulstofforbrug; understreger, at ikt kan og bør spille en vigtig rolle for fremme af ansvarligt energiforbrug i husholdninger samt i transport-, elektricitetsproduktions- og -distributionssektoren og i ikt-sektoren selv (der tegner sig for ca. 8 % af elektricitetsforbruget); opfordrer derfor navnlig, at der foretages en evaluering af energieffektivitetspotentialet i datacentrene; mener, at en forbedret innovationsstøtte altid skal ledsages af en lettelse af ansøgernes administrative byrder; anerkender, at det er nødvendigt at støtte partnerskaber mellem ikt-sektoren og de sektorer, der tegner sig for de største emissioner, for at forbedre disse sektorers energieffektivitet og reducere deres emissioner;

52.

understreger, at information af samfundet om fordelene ved intelligente målesystemer er afgørende for disses succes; minder om, at det i Parlamentets initiativbetænkning »om en ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu« er fastsat som politisk mål, at 50 % af hjemmene i Europa skal være udstyret med intelligente målere inden 2015; glæder sig over det arbejde, task-forcen om intelligente målere har udført, og anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2011 at forelægge en række henstillinger for at sikre, at

53.

bemærker, at teknologiske fremskridt kan åbne mulighed for trinvise ændringer af energieffektiviteten; opfordrer Kommissionen til i SET-planen at inkludere et bånd til udvikling og fremme af teknologi, materialer f.eks. til bygge- og maskinsektoren og produkter som f.eks. belysning med ekstremt lav energiforbrug eller trykt elektronik til at fremme energi- og ressourceeffektiviteten; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå incitamenter og programmer til særligt innovative teknologier herunder prioriterede forsknings- og udviklingsområder og fremme af produktion i begrænsede mængder;

54.

opfordrer Kommissionen til for at fremme energieffektiviteten i samarbejde med de nationale energimyndigheder at kombinere arbejdet vedrørende intelligente net og intelligente målere med prismæssige incitamenter (differentierede priser) og øget prisfleksibilitet, f.eks. på timebasis, i de nationale tariffer for at tilskynde til en mindskelse af elektricitetsforbruget, og minder om medlemsstaternes forpligtelse i henhold til den 3. energipakke til at udvikle innovative prismodeller;

55.

finder det nødvendigt, at der træffes foranstaltninger til at modvirke rekyleffekter med henblik på at sikre, at tekniske forbedringer ikke negeres gennem et nedadgående pres på energipriserne og øget forbrug;

56.

anmoder Kommissionen om at offentliggøre en ambitiøs hvidbog om transport for at udforme en bæredygtig europæisk transportpolitik, der fremmer indførelse af energieffektive nye teknologier og mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer, navnlig olie, eventuelt gennem elektrificering eller andre metoder; tilskynder i den henseende til større energibevidsthed ved infrastrukturplanlægning og fysisk planlægning;

57.

finder, at alle værktøjer, herunder køretøjs- og brændstofafgifter, mærkning, minimumsstandarder for energieffektivitet og foranstaltninger til at forbedre og fremme offentlig transport, er absolut nødvendige for at løse transportemissionsproblemet;

58.

understreger, at anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier i vejtransportsektoren og dens grænseflader til andre transportformer vil yde et betydeligt bidrag til bedre energieffektivitet, bedre sikkerhed og bedre sikring i forbindelse med vejtransport, og endnu mere, hvis det kombineres med forbedringer i logistikken og andre rationaliseringstiltag inden for transportsektoren; opfordrer Kommissionen til at sikre en samordnet of effektiv anvendelse af e-fragt og intelligente transportsystemer (ITS) i hele EU;

59.

understreger, at en forudsætning for at opfylde de ovennævnte mål for energieffektivitet er, at der investeres i transportsektoren, især jernbane- og bytransportsystemer, med henblik på at minimere brugen af de mere energikrævende transportformer;

60.

understreger nødvendigheden af at øge det samlede transportsystems energieffektivitet ved et modalskift fra transportformer med højt energiforbrug, f.eks. lastvogne og biler, til transportformer med lavt energiforbrug, f.eks. jernbane, cykling og gang for passagerer eller jernbane og miljøvenlig søtransport for gods;

61.

anerkender, at øget brændstofeffektivitet i køretøjer kan sænke brændstofforbruget betydeligt, og anmoder Kommissionen om at evaluere de fremskridt, der er gjort i retning af en nedbringelse af emissionerne inden for de forskellige transportformer, og sikre en langsigtet planlægningsperiode, navnlig i automobil- og transportsektoren, ved eventuelt at fastsætte yderligere mål og fremme højere energieffektivitetsnormer, f.eks. for klimaanlæg i biler; er af den opfattelse, at EU's mål bør være at opnå de største fremskridt i energieffektivitet i verden; bemærker, at forbrugeroplysning og reklame er afgørende for at bringe forbrugerne i retning af fornuftigere købsbeslutninger og køreadfærd;

62.

opfordrer Kommissionen til for alle transportformer og på en omkostningseffektiv måde at fremme udvikling og anvendelse af innovative løsninger, der forbedrer køretøjers energieffektivitet (f.eks. spoilere til lastbiler og andre former for forbedret aerodynamik, samt driftsvilkår generelt);

63.

støtter i denne forbindelse fremme af anvendelsen af energieffektive dæk og anmoder Kommissionen om at fastsætte minimumseffektivitetskrav for køretøjer indkøbt af offentlige myndigheder og for dæk monteret på disse; anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2011 at forelægge en strategi for reduktion af lastvognes brændstofforbrug og CO2-emissioner, da disse spørgsmål næsten ikke har været drøftet;

64.

opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en fælles bindende paneuropæisk ordning for mærkning af personvogne, hvilket ville bidrage til at mindske markedsforvridningerne, øge offentlighedens bevidsthed i Europa og fremme teknologisk innovation med henblik på nedsættelse af køretøjers energiforbrug og forurenende emissioner; opfordrer ligeledes Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvide den foreslåede fælles mærkningsordning til elektriske køretøjer og hybridkøretøjer;

65.

opfordrer Kommissionen til senest medio 2011 at sikre rammebetingelser for udvikling af elektriske køretøjer, navnlig for så vidt angår standardisering af infrastrukturer og ladeteknologier, som garanterer interoperabilitet og infrastrukturernes sikkerhed og fremme etableringen af ladeinfrastruktur i medlemsstaterne; opfordrer endvidere Kommissionen til at fastsætte harmoniserede krav til godkendelse af elektriske køretøjer, særligt hvad angår sundhed og sikkerhed for både arbejdstagere og slutbrugere; opfordrer Kommissionen til at sikre ensartede rammebetingelser for udvikling af køretøjer, der kører på brændselsceller eller andre mere bæredygtige energikilder;

66.

gentager behovet for at fremme intermodale transportformer samt for udvikling af intelligente transportsystemer for at sikre energibesparelser inden for transportsektoren (herunder trængselsafgifter, informationsteknologier til trafikstyring, jernbaneinfrastruktur osv.);

67.

anmoder medlemsstaterne om at fjerne afgiftsordninger, der tilskynder til køb af brændstofineffektive biler, og erstatte dem med afgiftsordninger, der tilskynder til køb af brændstofeffektive biler;

68.

anerkender, at anvendelse af modulvogntog er en bæredygtig løsning, som bidrager til et højere energieffektivitetsniveau i vejtransportsektoren; anerkender endvidere, at landenes divergerende bestemmelser om modulvogntog er en hindring for øget anvendelse af denne vejtransportform ved grænseoverskridende transport; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke bestemmelser der let kan harmoniseres, og hvordan det kan sikres, at modulvogntog udgør en større del af den grænseoverskridende transport;

69.

er overbevist om, at prissignaler er afgørende for at øge energieffektiviteten og at ændrede energi- og CO2-afgifter bør indgå i den reviderede handlingsplan for energieffektivitet, fordi økonomiske virkemidler er den mest omkostningseffektive måde at fremme energibesparelser på;

70.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om »trias energetica«, hvorefter efterspørgslen efter energi bør reduceres, før der indgås nogen aftaler om investeringer i supplerende energiforsyning;

71.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport, hvori behovet for yderligere finansiel bistand med henblik på at øge energieffektiviteten i den eksisterende bygningsmasse kortlægges, og de aktuelle finansielle instrumenter evalueres; Kommissionen bør forelægge forslag til, hvorledes der kan etableres en EU-ramme af revolverende finansielle instrumenter med sigte på at støtte eller stille garanti for supplerende energieffektivitetsforanstaltninger, eksisterende nationale ordninger og distributionskanaler (f.eks. i form af risikodeling), og tilskynde til etablering og forbedring af energieffektivitetsordninger i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af energieffektivitetshandlingsplan til at fremlægge forskellige politiske muligheder for at sikre tilstedeværelsen af de nødvendige energieffektivitetsbevillinger på nationalt, regionalt og lokalt plan; mener, at disse bevillinger eventuelt gennem økonomiske mellemmænd spille en vigtig rolle i udviklingen af instrumenter, som ville skabe finansieringsmuligheder til private ejere, små og mellemstore virksomheder og energitjenesteselskaber; er enig i, at sådanne instrumenter fremme en bredere opbakning bag mere bekostelige energibesparelsestiltag;

72.

mener, at man under udviklingen af denne ramme bør være opmærksom på alle finansielle ressourcer, der findes i medlemsstaterne, med henblik på at skabe synergier og undgå overlapninger med andre finansielle instrumenter;

73.

glæde sig over den klare støtte, der i Europa 2020-strategien gives til en flytning af skattebyrden til energi- og miljøafgifter, hvilket kan give forbrugerne og erhvervslivet et incitament til at forbedre energieffektiviteten og jobskabelsen; opfordrer medlemsstaterne til at overveje, om det er muligt at nedsætte momssatserne ved renoveringsarbejde med henblik på forbedring af energieffektiviteten;

74.

anmoder Kommissionen om at forelægge en årlig rapport om, hvorvidt og hvordan der er skabt passende (afgifts- og støtterelaterede) incitamenter på nationalt plan såsom, i den private sektor og i SMV'er, afskrivning af industrielt udstyr i mindre omfang op til 10 000 EUR eller, i industrisektoren, progressiv afskrivning af 50 % i det første år, eller der er skabt passende investeringsincitamenter og tilvejebragt forskningsstøtte med henblik på fremme af energieffektivitetsforanstaltninger;

75.

fremhæver det enorme ressourcepotentiale, der ligger i EU's emissionshandelsordning (EU-ETS) for så vidt angår investeringer i energieffektivitet; påpeger, at der vil blive rejst milliarder af. euro ved bortauktionering af emissionskvoter; minder om, at 50 % af provenuet i henhold til emissionshandelsordningen skal gå til tilpasnings- og afbødningstiltag, herunder energieffektivitet; understreger, at disse indtægter samt indtægterne fra energi- og CO2-hovedsageligt bør anvendes til omkostningseffektiv finansiering af energieffektivitet og teknologispredning; bemærker endvidere, at EU-virksomheder opkøber millioner af CDM-kreditter, hovedsageligt i Kina og Indien, i stedet for at investere i CDM i de mindst udviklede lande eller i energieffektivitet i Europa;

76.

finder, at denne ramme bør tage hensyn til erfaringerne med eksisterende revolverende instrumenter, der stilles til rådighed af offentlige finansielle formidlere, omfatte eksisterende EU-fonde og udformes, så den tiltrækker andre offentlige eller private midler, således at der kan skabes den højst mulige løftestangseffekt; mener, at Kommissionen ikke altid kan være den eneste kilde til alle finansielle midler; opfordrer Kommissionen til at tage ansvar for at frigøre og mobilisere midler, som er tilgængelige i både offentlige og private finansielle institutioner; mener, at Kommissionen bør tilskynde finansielle institutioner og finansieringsprogrammer som Den Europæiske Investeringsbank til at prioritere innovative energieffektivitetsinitiativer højt, navnlig når disse bidrager til andre EU-mål såsom vækst i beskæftigelsen;

77.

anerkender, at manglen på forhåndsfinansiering er en alvorlig hindring for bygningsrenovering i bolig- og SMV-sektoren, og opfordrer Kommissionen til at forelægge en oversigt over innovative løsninger og bedste praksis med henblik på at løse dette problem, f.eks. vellykkede »pay as you save«-mekanismer, revolverende fonde og grønne investeringsbanker (med KfW i Tyskland eller Caisse Depots i Frankrig som forbillede);

78.

erkender, at en af de største hindringer for gennemførelsen af energibesparelser på lokalt og regionalt plan er behovet for indledende investeringer; er overbevist om, at enhver foranstaltning på EU-plan bør tage behørigt hensyn til indvirkningerne på og de budgetmæssige begrænsninger for kommuner og regioner; henstiller derfor til Kommissionen, at lokale og regionale repræsentanter høres, når der fastlægges udviklingsretningslinjer på energiområdet, og at der ydes finansiel støtte til projekter på lokalt og regionalt plan gennem innovative programmer, der gør brug af eksisterende energikilder og strukturfonde;

79.

glæder sig over aftalen mellem Parlamentet og Rådet om at anvende midler, der ikke kan indgås forpligtelser for under forordningen om genopretningsprogrammet, til skabelse af et dedikeret finansielt instrument til at fremme energieffektivitet initiativer inden for vedvarende energi: bemærker samtidig, at investeringer i energieffektivitet modtager alt for lidt støtte i den europæiske økonomiske genopretningsplan til trods for deres store jobskabelsespotentiale;

80.

understreger behovet for at forbedre anvendelsen af de eksisterende EU-fonde som EFRU og ELFUL i forbindelse med energieffektivitetsforanstaltninger; understreger behovet for at forbedre anvendelsen af de eksisterende EU-fonde som EFRU i forbindelse med energieffektivitetsforanstaltninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at prioritere energieffektivitet i deres operationelle programmer og anmoder Kommissionen og de nationale myndigheder om at udvikle metoder til at fremme anvendelsen af strukturfondene til energieffektivitetsforanstaltninger, herunder sikring af en bedre informationsstrøm frem til det lokale plan eller etablering af »one-stop-shops«; minder endelig om, at disse tiltag skal evalueres, og at forbedringer i energieffektiviteten bør indgå som et vigtigt element i denne evaluering;

81.

opfordrer med henblik på den forventede revision af struktur- og samhørighedspolitikken og EU's finansielle overslag til, at energibesparelser indgår i betingelserne for ydelse af EU-støtte, samt til at det overvejes, at en større andel af de nationale bidrag anvendes til forbedring af energieffektiviteten og udvikling af varige energikilder;

82.

opfordrer Kommissionen til at benytte midtvejsrevisionen til at afsætte flere midler til energieffektivitetsprogrammer og skabe mulighed for at bruge op til 15 % af EFRU til energieffektivitet;

83.

understreger, at det er nødvendigt at udvikle teknisk bistand og finansieringsteknik med henblik på de lokale og regionale myndigheder for at støtte lokale aktører med oprettelsen af projekter, f.eks. ved at gøre brug af EIB’s tekniske bistandsfacilitet ELENA og ESCOS’ erfaringer;

84.

opfordrer Kommissionen til at styrke finansieringsfaciliteterne (f.eks. ELENA) og til at overveje at oprette yderligere faciliteter, der finansieres under programmet »Intelligent energi«;

85.

påpeger, at indsatsen for energieffektivitet bør sigte mod at inddrage så mange parter som muligt af såvel offentlig som privat karakter for at opnå den størst mulige løftestangseffekt, skabe arbejdspladser, bidrage til grønnere vækst og fremme oprettelsen af et konkurrencedygtigt, sammenhængende og bæredygtig europæisk marked for energieffektivitet;

86.

bemærker, at man ved at pålægge energiselskaber energibesparelsesforpligtelser kan tilvejebringe yderligere indtægtskilder til finansiering af energieffektivitetsforanstaltninger i form af f.eks. afgifter opkrævet af transmissions- og distributionssystemoperatører, beløb indbetalt af leverandører til opfyldelse af deres forpligtelser eller bøder betalt for manglende opfyldelse af krav;

87.

bemærker, at selv om en stor del af det umiddelbare kapitalbehov til energibesparende investeringer vil skulle dækkes af den private sektor, er en offentlig indsats nødvendig som bidrag til at overvinde markedssvigt og sikre, at overgangen til en lavkulstoføkonomi sker så betids, at EU's mål for vedvarende energi og emissionsreduktion kan overholdes;

88.

opfordrer Kommissionen til at fremme EU-foranstaltninger til at fremme teknisk bistand ydet af erfarne (nationale og internationale) finansielle formidlere:

89.

erkender at et velfungerende energimarked tilskynder til energibesparelser; opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af og aflægge rapport om energitjenesteselskabers rolle i forbedringen af energieffektiviteten og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at bevæge energivirksomhederne til at investere i energieffektivitet og gøre det lettere for slutbrugerne at forbedre energieffektiviteten; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte henstillinger på grundlag af bedste praksis, ud fra hvilke medlemsstaterne kan vælge den model, der passer bedst til deres indenlandske situation, f.eks. ordninger med hvide attester, skatte- og afgiftslettelser, direkte støtte osv.;

90.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne samt alle regionale og lokale forvaltningsniveauer til at øge deres indsats for at styrke uddannelse og træning af energieffektivitetseksperter, navnlig teknikere med mellemuddannelse, i alle kategorier og sektorer. men navnlig i hele byggeriværdikæden og i SMV, for at forbedre kvalifikationsniveauet inden for byggefagene og dermed medvirke til at skabe grønne lokale jobs og samtidig lette gennemførelsen af ambitiøs energieffektivitetslovgivning; opfordrer derfor til, at struktur- og samhørighedsfondsmidlerne til uddannelse udnyttes fuldt ud;

91.

opfordrer Kommissionen til at undersøge anvendelsesmulighederne for innovative former for regulering, der effektivt kan kombinere de nye medlemsstaters betydelige energibesparelsespotentiale med de mere udviklede medlemsstaters kapital og teknologiske potentiale;

92.

understreger behovet for at forbedre udviklingen af markeder for energitjenester; anmoder Kommissionen om i forbindelse med revisionen af energitjenestedirektivet at overveje at fremme indførelsen af kontrakter om energiydelser i den offentlige og private sektor; mener, at energitjenesteselskaber på mange måder er bedst placeret til at overvinde barrieren med høje initiale investeringsomkostninger, når de af energieffektivitetsgrunde skal renovere eksisterende bygninger; foreslår Kommissionen at foretage en undersøgelse med henblik på at vurdere bedste praksis i medlemsstaterne samt at identificere problemer og forhindringer for fuld udnyttelse af denne finansieringsmekanismes potentiale;

93.

påpeger, at virksomheder gennem deres innovative indsats kan spille en vigtig rolle ved udarbejdelsen og gennemførelsen af energibesparende foranstaltninger; håber, at strukturstøtten vil tilskynde virksomhederne til aktiv deltagelse i projekter inden for energieffektivitet;

94.

gentager sin anmodning om, at energieffektivitet styrkes inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og systematisk kommer til at indgå i EU's dialoger med tredjelande;

95.

påpeger de chancer og potentielle muligheder, der for europæiske virksomheder ligger i udvikling, fremstilling og markedsføring af energieffektive teknologier (f.eks. inden for motorer og transmissionssystemer, belysning, elektriske apparater, osv.);

96.

mener i denne sammenhæng, at udvikling og markedsføring af innovative teknologier skal danne grundlag for at forbedre energieffektiviteten inden for alle anvendelsesområder for at reducere udledningen af drivhusgasser og øge andelen af vedvarende energi;

97.

insisterer på, at energieffektivitet skal være en prioritet under det næste rammeprogram for forskning (FP 8);

98.

anmoder Kommissionen om at gøre energieffektivitet til en af nøgleprioriteringerne i det ottende rammeprogram for forskning og til at allokere en væsentlig del til underprogrammer vedrørende energieffektivitet, der svarer til programmet om intelligent energi; understreger behovet for en forøgelse af bevillingerne til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet, inklusive en væsentlig forøgelse af EU's fremtidige budget, navnlig til vedvarende energi, intelligente net og energieffektivitet i 2020 i forhold til det nuværende niveau;

99.

finder, at der bør lægges større vægt på betydningen af energibesparende foranstaltninger i forbindelse med internationale klimaforhandlinger; er af den overbevisning, at ambitiøse politikker for energieffektivitet lettere kan håndhæves og i mindre grad vil indvirke på konkurrenceevnen, hvis de harmoniseres på internationalt plan; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at overbevise EU's internationale partnere under de kommende forhandlinger i Cancún om behovet for koordinerede energieffektivitetsforanstaltninger;

100.

tilslutter sig den opfordring, som G20-landene fremsatte i deres erklæring fra topmødet i Toronto den 27. juni 2010 om udfasning af fossile brændstoffer på mellemlang sigt, og påpeger, at dette vil kunne frigøre milliarder af euro, som i stedet kan anvendes til støtte til energieffektivitetsforanstaltninger og dermed yde et langt større bidrag til EU's strategiske energimålsætninger om bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed;

101.

mener, at energidialogens sociale dimension, der omfatter aspekter som menneskerettigheder, energifattigdom og beskyttelse af lavindkomstforbrugere, altid bør tages i betragtning ved udformningen af energipolitikker;

102.

erkender, at man inden for energieffektivitetspolitikken hidtil ikke har beskæftiget sig tilstrækkeligt med den sociale accept i forbindelse med en sænkning af energiforbruget; understreger, at ikke kun brugernes adfærd er altafgørende for, om de energieffektive foranstaltninger bliver en succes, men at forbrugernes tillid også bør øges; opfordrer til, at der i den fremtidige handlingsplan for energieffektivitet medtages yderligere støtteforanstaltninger for at øge den sociale accept; understreger den centrale rolle, som de regionale og lokale planer kan komme til at spille, når der skal opnås enighed;

103.

understreger betydningen af, at Kommissionen og medlemsstaterne intensiverer deres politik for information af alle relevante interessenter om energieffektivitet og energibesparelser, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre og yderligere lette adgangen til oplysninger om energieffektivitet og energibesparelser;

104.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.