6.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 161/52

1.1

Når det gælder regionerne i den yderste periferi (herefter yderregionerne) bør det i dag være EU's vigtigste prioritet at styrke de bånd, som knytter dem til det europæiske fastland, og forstærke borgernes tilhørsforhold til EU. Yderregionerne kan inden for visse områder som f.eks. biodiversitet, jordobservation, vedvarende energikilder og kulturel integration fungere som laboratorier, forsøgsområder og endda som forbilleder for Europa.

1.2

Yderregionerne har en række væsentlige aktiver, som kan bidrage til Europas fremtid. Det drejer sig blandt andet om kompetencer hos såvel mænd som kvinder, regionernes landbrugs-, fiskeri- og industriprodukter, kvalitetsturismen og deres geografiske beliggenhed som platforme for Europa i de pågældende områder. Yderregionerne skal have adgang til alle det indre markeds fordele på lige vilkår med andre europæiske regioner.

1.3

Trods de ekstremt svære økonomiske betingelser, som hersker i øjeblikket, bør støtten til yderregionerne ikke mindskes. Disse regioner bør have rådighed over økonomiske midler, som er tilstrækkelige til, at de kan nå de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien, og kompensere for følgerne af de ulemper, der er en følge af deres fjerne beliggenhed.

1.4

Selv om EU's politik over for yderregionerne har givet gode resultater, er det nødvendigt at puste nyt liv i begrebet "yderste periferi" med udgangspunkt i det specifikke retsgrundlag i TEUF og tilføre det en mere strategisk og ambitiøs dimension. Man kan således ikke længere forsvare ikke at lade disse regioner indgå i EU's strategier for overordnede net, forskning, mobilitet og jordobservation.

1.5

POSEI-ordningen (særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter) bør evalueres og udvides, således at den kommer til at gælde alle yderregionernes produkter – såvel landbrugsprodukter som andre produkter.

1.6

Endelig bør artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter TEUF) reelt bringes i anvendelse i forbindelse med en række europæiske politikker, f.eks. vedr. konkurrence, offentlige udbud, fiskeri og miljø, således at der tages højde for de geografiske og klimatiske realiteter, der er kendetegnende for yderregionerne. Tager man udgangspunkt i traktatens ordlyd, synes Kommissionens nuværende tøven i den henseende ikke at være berettiget. EØSU opfordrer Kommissionen til at udarbejde og offentliggøre en analyse af anvendelsen af artikel 349.

1.7

Beskæftigelse og ungdom er afgørende spørgsmål for yderregionerne! Den sociale dimension bør være en af prioriteterne for EU's politik over for yderregionerne. Derfor bør den konkretiseres gennem iværksættelse af støtteprogrammer på kort, mellemlangt og langt sigt for henholdsvis uddannelse, der er tilpasset behovene på arbejdsmarkedet i disse regioner, og beskæftigelses- og velfærdsfremmende aktiviteter.

1.8

Det er også gennem programmer, der gennemføres i yderregionerne, at Europa vil kunne forbedre sin konkurrenceevne, f.eks. når det gælder vedvarende energi og havforskning, undersøgelser af biodiversiteten, skovdyrkning, sundhed og bekæmpelse af tropiske sygdomme.

1.9

Det er klart, at målet er at integrere yderregionerne bedre i deres geografiske miljø. Adskillige eksempler vidner om, at Kommissionen har svært ved skabe sig en overordnet forståelse for yderregionernes rolle som strategisk europæisk platform i forbindelse med EU's eksterne politikker, ikke mindst når det gælder handel samt fiskeri-, samarbejds- og udviklingspolitik. Det er nødvendigt, at Kommissionen støtter mere klart, synligt og aktivt op om det regionale samarbejde.

1.10

Inddragelsen af civilsamfundet i EU's strategi skal være mere end bare smukke ord. EØSU foreslår, at der afholdes rundbordsdiskussioner med deltagelse af civilsamfundets aktører i de enkelte yderregioner med henblik på at udarbejde "handlingsplaner", som fastsætter mål og etaper for gennemførelsen af Europa 2020-strategien. EØSU foreslår at denne proces iværksættes i samarbejde med yderregionernes formandskonference og deres økonomiske og sociale råd.

1.11

I øvrigt går EØSU ind for, at der etableres en struktureret dialog mellem civilsamfundene i de enkelte yderregioner og i deres nabolande (Latinamerika, Atlanterhavsområdet, Caribien, Det Indiske Ocean). Formålet er bl.a. at få repræsentanterne for yderregionerne til at deltage i den dialog, Kommissionen har etableret inden for rammerne af de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA). EØSU støtter oprettelsen af overvågningsudvalg i samarbejde med civilsamfundet inden for rammerne af alle ØPA'erne og opfordrer til, at yderregionerne får adgang til at deltage i de udvalg, der er relevante for dem.

1.12

EØSU foreslår, at der oprettes lokale EU-kontorer i hver enkelt af yderregionerne med henblik på at gøre forbindelserne mellem EU og disse regioner mere håndgribelige, synlige og direkte.

2.1

Artikel 349 og 355 i TEUF definerer og anerkender de særlige forhold, der gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi. Siden 1989 har disse regioner desuden været omfattet af et særprogram, som har til formål at støtte socioøkonomiske udviklingsforanstaltninger med henblik på større konvergens med resten af EU.

2.2

Yderregionerne udvider EU's territorium og geografiske tilstedeværelse i verden ganske betragteligt, og derved er de med til at øge Europas politiske, økonomiske og kulturelle indflydelse, samtidig med at de bidrager med enorme fiskeriområder i Atlanterhavet og Det Indiske Ocean. Denne rolle som platforme for Europa bør i højere grad værdsættes ved at gøre yderregionerne til en del af de transeuropæiske netværk (såsom TEN-T og digitale netværk), give dem privilegeret adgang til europæiske programmer for jordobservation (GMES, GALILEO) og til de europæiske forskningsprogrammer for vedvarende energi og biodiversitet. Det bør også gennem forskellige mobilitets- og samarbejdsprogrammer anerkendes, at yderregionerne er en kanal for europæisk indflydelse i verden. Tilstedeværelsen af særlige EU-repræsentanter i disse regioner er berettiget på grund af regionernes fjerne beliggenhed, og det vil både være et politisk signal og et effektivt middel til fremme af rollen som platform.

2.3

Også EØSU har de sidste mere end 20 år støttet de aktiviteter, som civilsamfundet i yderregionerne har gennemført med henblik på at nærme sig EU og i højere grad blive hørt og spurgt til råds. I den forbindelse skal navnlig fremhæves de mulige negative konsekvenser for yderregionerne af EU's handelspolitik, bl.a. i form af frihandelsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler med yderregionernes nabolande (1). Man må beklage, at Kommissionen undlader at behandle dette spørgsmål i sin meddelelse og ikke tager hensyn til anbefalingerne i EØSU's udtalelse (2) af 17. februar 2010 (ordfører: Hervé Coupeau), ikke mindst for så vidt angår ledsageforanstaltninger.

2.4

En anden svaghed ved meddelelsen er, at den ikke beskæftiger sig med konsekvenserne af, at yderregionerne er en del af EU, hvilket ellers har stor politisk betydning. Høringen på la Réunion vidnede om, at civilsamfundet går helt og aldeles ind for det europæiske projekt. Dette blev der på intet tidspunkt sat spørgsmålstegn ved. Efter EØSU's opfattelse bør EU's strategi over for yderregionerne først og fremmest gå ud på at forbedre deres integration i det samlede Europa, samtidig med at der tages hensyn til den situation, de befinder sig i.

3.1

I forbindelse med gennemførelsen af samhørighedspolitikken er det efterhånden blevet bydende nødvendigt at forenkle og fremskynde procedurerne for udvælgelse og tildeling af midler. Ansvaret for forsinkelser og lange ventetider påhviler ofte først og fremmest EU og de nationale myndigheder. De skader i høj grad EU's troværdighed. Det bør der hurtigst muligt, og inden man kigger nærmere på de kommende finansielle overslag, gøres noget ved.

3.2

En anden væsentlig forudsætning for EU's fremtidige programmer er, at man sørger for større synlighed og koncentration af støtten fra EU. Den nuværende spredning af støtten er både ineffektiv og giver anledning til kritik. Som omtalt i førnævnte udtalelse udarbejdet af Hervé Coupeau, går EØSU på nuværende trin ind for, at midlerne koncentreres om tre grundlæggende prioriteter. For det første uddannelse, som fremmer beskæftigelsesegnetheden, ikke mindst blandt de unge – også gennem støtte til basisinfrastrukturer – for disse regioners vigtigste rigdom ligger selvsagt i det talent og den iværksætterånd, som er til stede hos de kvinder og mænd, som bor der. Den anden prioritet er støtte til den private sektor, for så vidt som den skaber velstand og beskæftigelse. Det gælder små og mellemstore virksomheder og industrivirksomheder, turisme, tjenesteydelser til produktionsfaktorer, landbrug, skovdyrkning og fiskeri. For det tredje udgør investeringer i de store net (ikt, transport, affald, vand, energi osv.) også en prioritet, så borgerne kan sikres lige adgang til forsyningspligtydelser, hvilket bidrager til disse regioners konkurrenceevne.

3.3

Bæredygtig udvikling er et vigtigt spørgsmål, men det bør udvides til også at gælde en lang række andre faktorer end blot miljøet. Kigger man f.eks. på turisme, indebærer bæredygtig udvikling også respekt for den lokale identitet, den regionale knowhow, bevarelse af den traditionelle levevis, sproget og de lokale produkter. Spørgsmålet om adgang for alle, demografisk udvikling og håndtering af afhængigheden har særlig betydning i yderregionerne og behandles ikke i tilstrækkeligt omfang i Kommissionens meddelelse.

3.4

EØSU opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at lade reglerne om offentlige indkøb tage hensyn til de særlige vilkår, som hersker i yderregionerne. Yderregionernes særlige vilkår retfærdiggør ikke blot, at der tages hensyn til den lokale beskæftigelse, men også at man forsøger at undgå social dumping fra nabolandene i form af langt lavere lønomkostninger, men også aggressive lavprispolitikker, der praktiseres af visse økonomiske aktører, som i første omgang eliminerer enhver form for lokal konkurrence for derefter at sætte priserne op i bedste monopolstil.

3.5

Hvad forbindelserne til tredjelande angår, beklager EØSU, at Kommissionens meddelelse mangler en klar vision, som EØSU ellers efterlyste i Hervé Coupeaus udtalelse. EØSU betoner betydningen af samarbejde mellem yderregionerne og nabolandene, ikke mindst AVS-landene, i form af fælles samarbejdsprojekter, som mobiliserer midler fra EUF, EFRU, ESF, ELFUL og EHFF. Der er blevet gennemført adskillige undersøgelser på dette område, men af mangel på operative regler er der kun blevet iværksat få konkrete samarbejdsprojekter. Samarbejdsmulighederne er imidlertid mange inden for transport, turisme, uddannelse, sundhed, fiskeri og landbrug, F&U og miljøbeskyttelse. Samtidig er spørgsmålet om EU's handelspolitik stadig ubesvaret. Frihandelsaftaler eller udsigten til frihandelsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler er en reel trussel mod visse yderregioners skrøbelige økonomi. Hvis man ikke tager hensyn til yderregionernes reelle interesser i EU's handelspolitik, giver udkastet til EU's nye strategi for yderregionerne ingen mening.

3.6

Endelig er det beklageligt, at denne meddelelse beskæftiger sig så lidt med oprettelsen af et partnerskab med civilsamfundet i yderregionerne, iværksættelsen af en struktureret høring af sidstnævnte med henblik på gennemførelsen af samhørighedsforanstaltninger og udvikling af projekter, som kan styrke følelsen af en europæisk identitet hos befolkningerne gennem oplysningskampagner, EU-borgerskab og mobilitetsprogrammer. EØSU henviser til sin udtalelse om "En europæisk adfærdskodeks for partnerskab" (3).

4.2.1

EØSU glæder sig over, at Det Europæiske Råd fortsat giver yderregionerne en særskilt behandling, for at de kan få størst muligt udbytte af de disponible midler, ved at foreslå en medfinansieringssats på 85 %, uafhængigt af deres indkomstniveau. EØSU beklager imidlertid, at medfinansieringssatsen for den særlige tildeling, der skal kompensere for meromkostninger som følge af den meget fjerne beliggenhed, er blevet fastholdt på 50 %, og opfordrer Kommissionen til at gå til værks med den nødvendige fleksibilitet for at garantere støttens effektivitet.

4.2.2

Endelig er EØSU bekymret over, at Kommissionens forslag på området territorialt samarbejde ikke giver konkrete svar på den nødvendige regionale integration af yderregionerne.

4.4.1

EØSU er sammen med Europa-Parlamentet fortaler for nødvendigheden af at fastlægge særlige rammer for transport og IKT for at give yderregionerne mulighed for at løse problemet med den afsides beliggenhed og den digitale kløft.

4.5.1

Yderregionerne bør automatisk have ret til at deltage i grænseoverskridende samarbejde, uanset kriteriet om, at regioner beliggende langs søgrænserne skal have en indbyrdes afstand på højst 150 km.

4.5.2

Reel regional integration af yderregionerne kræver, at der vedtages foranstaltninger, som kan forbedre forbindelserne mellem disse regioner og tredjelandene i deres geografiske område og fremme den nødvendige internationalisering af SMV'erne i yderregionerne.

4.5.3

Det er afgørende, at EU foretager konsekvensanalyser i forbindelse med indgåelsen af handels- eller fiskeriaftaler mellem EU og lande, der er naboer til yderregionerne. Ligeledes bør de politiske myndigheder og civilsamfundet i yderregionerne holdes orienteret om forhandlingerne og inddrages i forbindelse med de spørgsmål, som berører dem direkte.

4.5.4

Erhvervslivet og de juridiske kredse i yderregionerne har også interesse i spørgsmålet om investeringssikkerheden i deres geografiske område. EØSU støtter i den forbindelse oprettelsen af en advokatsammenslutning i yderregionerne samt øvrige initiativer af denne art såsom voldgiftscentret for Atlanterhavsområdet m.fl.

4.5.5

Inden for en lang række områder (transport, affaldsbehandling osv.) ville øget regional integration gøre det muligt at opnå stordriftsfordele, på betingelse af at EU, langt tydeligere end det er tilfældet i dag, giver udtryk for sit ønske om at gøre yderregionerne til platforme for Europa.

4.6.1

Artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF, er et konceptuelt fremskridt, som giver Kommissionen mulighed for differentieret hensyntagen til yderregionernes økonomi, når den fastlægger rammerne for statsstøtte med regionalt sigte, og til de klart utilstrækkelige rammer for statsstøtte beregnet til andre formål (forskning, innovation, transport, miljø osv.). EØSU understreger, at der i dag er et paradoks mellem Europa 2020-strategiens prioriteter og det forhold, at konkurrencerammerne for statsstøtte til forskning/innovation eller miljø er utilstrækkelige for yderregionerne. Der bør i den kommende periode rettes op på disse modsætningsforhold.

4.6.2

Nu, hvor man er i gang med at revidere EU's statsstøtteregler, giver yderregionerne udtryk for en vis bekymring med hensyn til, hvorvidt de nuværende rammer vil blive fastholdt. De opfordrer til, at man fastholder en så gunstig behandling som muligt, at der sikres sammenhæng mellem de forskellige former for støtte (intensiveret støtte til investeringer i virksomhederne og ikke-degressiv og ikke-tidsbegrænset driftsstøtte med henblik på at kompensere for meromkostningerne som følge af den fjerne beliggenhed i medfør af artikel 349 i TEUF), samt at man bestræber sig på at finde frem til enklere og mere fleksible procedurer.

4.6.3

Yderregionerne har et stort behov for beskæftigelse, så de kan gøre en ende på den strukturelle arbejdsløshed, som plager alle dele af befolkningen. Virksomhederne i yderregionerne er pr. definition små og mellemstore virksomheder, som ofte opererer på geografisk begrænsede områder. Disse karakteristika er dermed vidt forskellige fra det billede, der tegner sig på det europæiske fastland. Det er vigtigt at holde fast i, at støtten til virksomheder – ligesom i perioden 2007-2013 – kan tildeles alle typer virksomheder.

4.6.4

Støtteintensiteten for investeringer i yderregionerne synes at have stabiliseret sig på niveauet for perioden 2007-2013, ligesom tærskler og princippet om "bonus" til yderregioner også angiveligt vil gælde i fremtiden. EØSU henleder opmærksomheden på, at dette ikke har resulteret i nogen påvirkning af samhandlen inden for Fællesskabet, da markederne i yderregionerne er meget lidt attraktive for udenlandske investeringer. EØSU går derfor ind for fortsat at tillade ikke-degressiv og ikke-tidsbegrænset driftsstøtte.

4.6.5

Offentlig støtte, også EU-støtte, de investeringer i innovation, der foretages af yderregionernes virksomheder, den digitale dagsorden samt de bestræbelser, de lægger i at finde partnerskaber i deres geografiske område, burde anses for prioriteter.

4.6.6

Yderregionernes særlige erhvervsstruktur er kendetegnet ved næsten udelukkende at bestå af meget små virksomheder. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis Kommissionen i sin strategi satte fokus på en effektiv gennemførelse af "Small Business Act" for Europa og anvendelse af princippet om "Tænk småt først", navnlig med hensyn til procedurer og kontrol. Med henblik på at varetage de små og mellemstore virksomheders interesser bør det nøje overvåges, om konkurrencereglerne overholdes i yderregionerne.

4.7.1

Som følge af deres geografiske beliggenhed er yderregionerne meget sårbare, og de er nødt til at løse energiproblemet på en anden måde, end man gør på det europæiske fastland. EU bør bistå yderregionerne med at sikre energiforsyningen i vanskelige omgivelser og under forhold, som bl.a. medfører højere priser og begrænset konkurrence.

4.7.2

Adgang til og udnyttelse af egne energiressourcer er af vital betydning for yderregionerne, både i form af energi fra olie eller gas og energikilder med lavt kulstofindhold såsom vindenergi, termisk energi, solenergi, vandkraftenergi og energi fra havet (tidevand, bølger, havstrømme, termisk havenergi).

4.7.3

EØSU foreslår, at der sættes skub i forskningen i vedvarende energi i disse regioner, og at der gennem EU's finansielle instrumenter gives støtte til energiprojekter i yderregionerne, idet der tages hensyn til deres særlige forhold.

4.8.1

Det er en kendsgerning, at landbruget har stor betydning i yderregionerne. Det skaber beskæftigelse, indflydelse og er med til at bevare traditionelle miljøer og traditionel levevis. Ud over sukker og bananer bør EU fortsætte indsatsen for øget diversificering og fremme af yderregionernes evne til at være selvforsynende med fødevarer. Det er også nødvendigt at bevare den eksisterende balance mellem den eksportorienterede landbrugsproduktion og den landbrugsproduktion, der forsyner de lokale markeder.

4.8.2

Støtte fra EU favoriserer nogle gange i kraft af de eksisterende procedurer store virksomheder og anvendelse af mellemmænd. Denne tendens bør vendes, da den overser de små uafhængige producenters interesser, på trods af at de udgør majoriteten i yderregionerne. Ligeledes bør støtten fra EU tjene til at forbedre fødevarekædens funktionsmåde og fremme landbrugernes og deres organisationers deltagelse.

4.9.1

EØSU glæder sig over, at Kommissionen vil sørge for, at beslutningerne på dette område i højere grad træffes regionalt, ved at rette fokus mod regionale havområder og tage hensyn til de lokale fiskebestande samt oprette et rådgivende råd for yderregionerne. Det er imidlertid vigtigt, at et sådant rådgivende råd indrettes efter de havområder, yderregionerne er en del af, for disse regioners fiskeri er indbyrdes meget forskelligt. Dermed tages der i større omfang højde for deres særlige situation.

4.9.2

Forslaget om en reform af fiskeripolitikken udgør ikke et tilfredsstillende svar på yderregionernes situation, f.eks. hvad angår støtte til fiskeriflåden (bygning/erhvervelse og forbedring, forvaltning af fiskeriet, betydningen for yderregionerne af fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande) eller den manglende udvikling af "POSEI for fiskeri"-ordningerne, som kunne have godt af en konceptuel revision i lighed med den eksisterende model for POSEI-ordningen på landbrugsområdet. Udvalget minder i øvrigt om de idéer, der blev beskrevet i initiativudtalelsen "Udvikling af regionale zoner for forvaltning af fiskebestande og fiskerikontrol" af 27. oktober 2011 (ordfører: Brendan Burns).

4.10.1

Potentialet for dyrkning af særlige typer af bæredygtigt tropisk og subtropisk løvtræ er en mulighed, som bør overvejes i yderregionerne og de oversøiske lande og territorier. Deres særlige forhold til Europa vil give dem direkte adgang som følge af deres evne til at fremskaffe certificeret træ, som med garanti ikke bryder nogen af de certificeringsregler, der er fastlagt af Forest Stewardship Council (FSC).

4.10.2

Træ til særlige historiske restaureringsprojekter er et specifikt marked, der er værd at tage i betragtning, eftersom mange af de originale træsorter er på lister over truede sorter og derfor utroligt svære at skaffe på lovlig vis. Maghogni, Ipé, Virola, Padauk, Greenheart (Nectandra Rodioei), Ramin, Apitong og Wengé er blot nogle få eksempler på træsorter, der er brug for til restaureringsprojekter.

4.10.3

Ud over at kunne levere træ er tropiske og subtropiske skove et ideelt miljø til at dyrke sjældne planter, der kan anvendes i medicin og kosmetik. Træ fra tropisk og subtropisk skovbrug er ikke en fidus til at blive rig i en fart, men det giver disse regioner en virkelig god langsigtet mulighed for at udnytte yderst profitable markeder, som kræver adgang til disse sjældne træsorter og planter.

4.11.1

EØSU støtter en videreførelse af det europæiske miljøprogram og handlingsplanen for biodiversitet (hvoraf 80 % af det europæiske potentiale befinder sig i yderregionerne). Udvalget går også ind for, at kommende programmer under Europa 2020-strategien i større omfang tager højde for yderregionernes potentiale, ikke mindst når det gælder vedvarende energi, bæredygtig udvikling og havforskning.

4.11.2

Med hensyn til dette udvikler Kommissionen ikke yderregionernes potentiale tilstrækkeligt.

4.11.3

EØSU støtter idéen med at oprette fælleseuropæiske net af industriklynger inden for disse områder, som også omfatter yderregionerne.

4.12.1

EØSU glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med Europa 2020-strategien er optaget af den europæiske models sociale dimension. Resultatet af dette bør være konkrete tiltag og ikke begrænse sig til gode hensigter. Ingen europæisk borger må udelukkes og hægtes af udviklingen. Dette er essensen af europæisk solidaritet. EØSU bifalder det forslag, der er blevet fremsat af lederen af regionalregeringen for De Kanariske Øer, og som omhandler iværksættelsen af en katastrofeplan til bekæmpelse af massearbejdsløsheden, som udvikler sig med rivende fart.

4.12.2

Ud over gennemførelsen af de strategiske hovedlinjer understreger EØSU følgende:

Kommissionens analyse af vækstfaktorerne i yderregionerne ("Growth Factors in the OR") ved Ismeri EROPA;

Rapport bestilt af EU-kommissær med ansvar for det indre marked, Michel Barnier, om Europas yderregioner og det indre marked ("Europe's Outermost Regions and the single market: the EU's influence in the world"), ved Pedro Solbes Mira;

Kommissionens undersøgelse om den demografiske udvikling og migrationsudviklingen og konsekvenserne for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i yderregionerne ("Demographic and migration trends in the OR: impact on economic, social og territorial cohesion"), ved INED;

Betænkning fra Europa-Parlamentet (REGI-udvalget) om "Samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til EU-regioner i den yderste periferi inden for rammerne af EU 2020" (ordfører: Nuno Teixeira);

Europa-Parlamentets undersøgelse af "The role of regional policy in addressing the effects of climate change in outermost regions" (foreligger ikke på dansk).