52012AR0004

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52012AR0004 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52012AR0004

Help

Regionsudvalgets udtalelse om »Forslag til generel forordning om de fonde, der er omfattet af den fælles strategiske ramme«

EUT C 225 af 27.7.2012, p. 58–113 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

27.7.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 225/58

Regionsudvalgets udtalelse om »Forslag til generel forordning om de fonde, der er omfattet af den fælles strategiske ramme«

2012/C 225/07

REGIONSUDVALGET

—	efterlyser et ambitiøst budget for fremtidens samhørighedspolitik (2014-2020), der kan stå mål med traktatens og Europa 2020-strategiens ambitioner, og opfordrer til, at der inddrages andre kriterier end BNP i evalueringen af udviklingsniveau og fordelingen af ressourcer

—

støtter den struktur, Kommissionen foreslår, dvs. opstillingen af to centrale mål (»investeringer i vækst og beskæftigelse« og »territorialt samarbejde«), fastholdelse af ESF (Den Europæiske Socialfond) i samhørighedspolitikken og oprettelse af en ny kategori, »overgangsregioner«, som sikkerhedsnet for regioner, der ikke længere er berettiget til fuld konvergensstøtte

—

efterlyser større fleksibilitet i fordelingen af strukturfondsmidlerne og en mere realistisk tilpasning til regionernes behov gennem direkte inddragelse af lokale og regionale myndigheder; denne fleksibilitet skal gælde for fordelingen mellem EFRU (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) og ESF og den tematiske koncentration af midlerne på bestemte Europa 2020-mål; anmoder i denne forbindelse om, at de minimumstærskler, der er fastlagt i de specifikke forordninger, sænkes betydeligt eller gøres mere fleksible

—

støtter den strategiske tilgang i den fælles strategiske ramme, hvor alle fonde med regionalt sigte integreres; dette vil forbedre koordineringen med ELFUL (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) og EHFF (Den Europæiske Hav- og Fiskerifond); ønsker også større hensyntagen til princippet om territorial samhørighed gennem tiltag i byområder, lokaludviklingstiltag, integrerede territoriale investeringer og fælles handlingsplaner samt større fokus på regioner i industriel omstilling eller med demografiske handicap

—

opfordrer til øget anvendelse af programmer, der kombinerer flere fonde (EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL, EHFF), og opfordrer Kommissionen til at træffer enhver foranstaltning i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af sådanne programmer under overholdelse af proportionalitetsprincippet

—

afviser makroøkonomiske betingelser og indførelsen af en resultatreserve som værende i modstrid med samhørighedspolitikkens primære mål; støtter til gengæld oprettelsen af en fleksibilitetsreserve, der udgøres af midlerne fra den automatiske frigørelse, og som skal finansiere forsøgsinitiativer; bakker også op om princippet om lempeligere forhåndsbetingelser, der i højere grad forebygger end straffer

—	insisterer på en reel forenkling af forvaltningsprocedurerne, især hvad angår kontrol- og revisionsmyndigheder, indtægtsskabende aktiviteter og faste omkostningssatser.

Ordfører

Catiuscia MARINI (IT/PSE), præsident for regionen Umbrien

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006

COM(2011) 615 final

I. POLITISKE ANBEFALINGER

A. Eu-budgettet og tildeling af midler

REGIONSUDVALGET

Et passende og afbalanceret EU-budget

1.	minder om, at EU bør kunne råde over et budget, der er stort nok til at sikre en effektiv samhørighedspolitik og opfylde ambitionerne i Europa 2020-strategien;

2.	anmoder om, at man for hver regionskategori som minimum bevarer det samme niveau for EU-støtte som i den aktuelle programmeringsperiode;

understreger, at den nuværende situation med en alvorlig økonomisk, finansiel og social krise er ved at skabe en varig situation med underbeskæftigelse i Europa, hvor alle regioner rammes hårdt, men på forskellig måde. I den sammenhæng er strukturfondene et uundværligt finansieringsinstrument til bekæmpelse af krisen og støtte af regionaludviklingen i Europa.

REGIONSUDVALGET

Begrænsning af absorptionsproblemerne

4.	opfordrer Kommissionen til at tage effektive initiativer for at mindske de absorptionsproblemer, som nogle medlemsstater har haft, gennem en forbedring af EU-fondenes forvaltning – især forenkling og modernisering af forvaltnings- og kontrolsystemerne – og fremme af en resultatorienteret tilgang.

REGIONSUDVALGET

Mere retfærdige og afbalancerede fordelingskriterier

mener, at den økonomiske og finansielle krise er med til at styrke behovet for rettidige sammenlignelige BNP-data og andre supplerende indikatorer for at kunne fastlægge det reelle udviklingsniveau i de europæiske regioner mere korrekt (1); under alle omstændigheder skal støtten i et passende omfang koncentreres i regioner med et udviklingsefterslæb;

mener, at der ved fordelingen af midlerne bør tages tilbørligt hensyn til den specielle situation i de medlemsstater, som er karakteriseret ved store interne økonomiske forskelle; udtrykker især bekymring over fordelingskriteriet for midlerne til den fælles landbrugspolitik – med henvisning til den flerårige finansielle ramme – som ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de sociale, økonomiske og strukturelle forskelle.

B. Samhørighedspolitikkens opbygning

REGIONSUDVALGET

En forenklet struktur

7.	tilslutter sig opstillingen af de to centrale målsætninger»investeringer i vækst og beskæftigelse« og »territorialt samarbejde«, som bidrager til at forenkle samhørighedspolitikkens opbygning;

bifalder indførelsen af en kategori for overgangsregioner, som især skal finansieres med de frigjorte midler fra regioner og medlemsstater, der ikke længere er omfattet af konvergensmålet og Samhørighedsfonden, uden dermed at mindske støtten til de to andre kategorier af regioner; bifalder også det sikkerhedsnet, der er foreslået for regioner, som ikke længere er fuldstændigt omfattet af konvergensmålet. Denne nye kategori vil gøre det muligt at forbedre støtten til de regioner, der er på vej ud af konvergensmålet, men også til andre regioner, der har et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU-gennemsnittet. Den nye kategori vil også gøre det muligt at graduere EU-støtten på grundlag af de forskellige udviklingsniveauer og dæmpe den tærskeleffekt, der er konstateret i indeværende programmeringsperiode. Disse bestemmelser bør gælde alle FSR-fondene;

fastholder, at også bestemmelsen vedrørende de regionale retningslinjer for statsstøtte for perioden 2014-2020 bør afpasses efter den fremtidige samhørighedspolitiks struktur, og at det i forbindelse med udformningen af kortet over støtteberettigede regioner skal sikres, at der ikke skabes konflikter mellem samhørighedspolitikken og konkurrenceretten.

REGIONSUDVALGET

En passende rolle for Den Europæiske Socialfond i samhørighedspolitikken

10.	glæder sig over, at Den Europæiske Socialfond (ESF) fastholdes i samhørighedspolitikken som et vigtigt instrument for beskæftigelse, forbedring af personlige kompetencer og social inklusion;

11.	kræver dog, at valget af investeringsprioriteter og fordelingen af strukturfondsmidlerne mellem EFRU og ESF foretages af de regionale og lokale kompetente myndigheder i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

C. Fælles principper for alle fondene

REGIONSUDVALGET

Et styrket partnerskab og flerniveaustyring

12.

kræver, at de lokale og regionale myndigheder i hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring og under overholdelse af den nationale kompetencefordeling inddrages fuldt ud i udarbejdelse, forhandling, gennemførelse og revision af de forskellige strategiske dokumenter, dvs. den fælles strategiske ramme (FSR), og især partnerskabsaftalen. Territoriale pagter mellem lokale, regionale og nationale myndigheder bør også være en mulighed for at formalisere partnerskabsordninger i samarbejde med de nationale regeringer;

13.

finder det ikke rimeligt, at de regionale og lokale myndigheder sidestilles med arbejdsmarkedets parter, når det gælder partnerskab, eftersom disse myndigheder som repræsentanter for de almene interesser i de områder, de administrerer, og afhængigt af den institutionelle ramme i medlemsstaterne, er med til at forvalte og finansiere samhørighedspolitikkens projekter.

REGIONSUDVALGET

En medfinansieringssats, der svarer til regionernes udviklingsniveau

14.	bekræfter sin støtte til princippet om europæisk medfinansiering, som sikrer, at de lokale og regionale aktører får et medansvar;

15.	mener, at moms bør være støtteberettiget, hvis den ikke kan blive tilbagebetalt;

16.

har den opfattelse, at der bør skelnes mellem aktører fra civilsamfundet og partnere fra den offentlige sektor. De kompetente lokale og regionale myndigheder, eller deres repræsentanter, bør deltage i forhandlingsprocessen vedrørende forberedelsen af partnerskabskontrakten eller -aftalen på medlemsstatsniveau og ikke kun på regionalt niveau.

D. Forbindelse mellem samhørighedspolitikken og europa 2020-strategien

REGIONSUDVALGET

En harmonisk og fleksibel tematisk koncentration

17.

fremhæver princippet om tematisk koncentration om hovedmålsætningerne i Europa 2020-strategien og om de målsætninger, der er fastlagt i EUF-traktatens artikel 174 og nærmere beskrevet i en EU-liste over tematiske mål, men er bekymret over den manglende fleksibilitet i valget af de tematiske mål, der burde fastlægges på baggrund af en territorial analyse;

18.

anmoder derfor om en reel fleksibilitet for alle fonde, der er omfattet af den fælles strategiske ramme, ved at give den enkelte forvaltningsmyndighed størst mulig frihed til at fastlægge, hvilke tematiske mål midlerne skal koncentreres på, og anmoder ligeledes generelt om, at de minimumstærskler, der er fastlagt i de specifikke forordninger, sænkes betydeligt eller gøres mere fleksible.

E. Strategisk tilgang og forvaltning af samhørighedspolitikken

REGIONSUDVALGET

Den fælles strategiske ramme (FSR): mod en større integration af fonde med territorialt formål

19.	støtter en bedre integration af fondene og bifalder medtagelsen af ELFUL (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) og EHFF (Den Europæiske Hav- og Fiskerifond) i den fælles strategiske ramme, dog således at de enkelte fondes særlige karakteristika bevares;

20.

finder det hensigtsmæssigt, at den fælles strategiske ramme godkendes af Europa-Parlamentet og af Det Europæiske Råd, da et sådant dokument bør vedtages med den størst mulige deltagelse af EU-institutionerne; går derfor ind for, at den fælles strategiske ramme vedlægges den generelle forordning som bilag;

21.	anser det for nødvendigt, at mekanismerne, der beskrives i den fælles strategiske ramme, er tilstrækkeligt fleksible for at muliggøre en reel integration med regionalpolitikker og lokale udviklingspolitikker;

22.

mener, at den fælles strategiske ramme primært bør fremme en bottom-up territorial strategi og integreret finansiering. FSR-anbefalingerne bør ikke være for restriktive, men tillade den nødvendige fleksibilitet i valget af metode til opfyldelse af de tematiske mål og investeringsprioriteter, som defineret i forordningerne for strukturfondene og Samhørighedsfonden;

23.

understreger, at den fælles strategiske ramme på en passende måde bør forbinde de tematiske mål i den generelle forordnings artikel 9 med investeringsprioriteterne i forordningerne for EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL og EHFF og skabe juridisk klarhed om, hvorvidt prioriteterne er forenelige, samtidig med at huller og overlapninger undgås, således at prioriterede projekter med flere tematiske mål, hvor der anvendes flere fonde, kan gennemføres på en integreret og uproblematisk måde.

REGIONSUDVALGET

Partnerskabsaftalen: mere aftale end partnerskab

24.

anmoder om, at de regionale myndigheder og de kompetente lokale myndigheder i overensstemmelse med deres respektive forvaltningsstrukturer deltager fuldt ud i udarbejdelse, forhandling, gennemførelse og revision af partnerskabsaftalerne, eftersom de finansierer og gennemfører samhørighedspolitikken (artikel 13, stk. 2);

25.	kræver navnlig, at de regionale myndigheder i overensstemmelse med deres respektive forvaltningsstrukturer og inden for aftalens rammer, involveres direkte i fastlæggelsen af de interne betingelser og de heraf følgende sanktioner (artikel 14);

26.	er bekymret over de forsinkelser, der kan opstå, fordi partnerskabsaftalen og de operationelle programmer skal fremlægges samtidigt, og anmoder derfor om, at programmerne kan fremlægges op til 6 måneder efter fremlæggelsen af partnerskabsaftalen.

REGIONSUDVALGET

Operationelle programmer: for en regionaliseret og integreret forvaltning

27.	anbefaler, at de regionale og lokale myndigheder i overensstemmelse med deres respektive forvaltningsstrukturer bliver tæt inddraget i forvaltningen af de europæiske fonde, og opfordrer kraftigt til anvendelse af flerfondsprogrammer;

28.	gør opmærksom på, at en bedre harmonisering af de fælles bestemmelser om gennemførelsen af de forskellige fonde ville fremme deres integration og øge effektiviteten og virkningerne af deres anvendelse samt reducere den administrative byrde for den endelige modtager;

29.	kræver, at Kommissionen udarbejder en vurdering af funktionsmåden, effekten og merværdien af de makroregionale strategier, der anvendes i øjeblikket.

F. En resultatorienteret og evalueringsorienteret programmering

REGIONSUDVALGET

Makroøkonomiske betingelser: en dobbelt straf for medlemsstaterne

30.	afviser kraftigt de forslag, der tager sigte på at kæde samhørighedspolitikken sammen med overholdelse af stabilitetspagten (makroøkonomiske betingelser); er nemlig af den opfattelse, at de makroøkonomiske betingelser hænger sammen med nogle andre mål end samhørighedspolitikkens mål;

31.	mener, at de regionale myndigheder ikke bør straffes, fordi nogle medlemsstater ikke overholder deres forpligtelser, navnlig med hensyn til nationale offentlige underskud (artikel 21).

REGIONSUDVALGET

Lempeligere forhåndsbetingelser, der i højere grad forebygger end straffer

32.

bifalder princippet om forhåndsbetingelser, der skal forstås som tilstedeværelsen af vigtige forudsætninger for en effektiv gennemførelse af investeringerne – herunder en vurdering af de tidligere erfaringer – så man både undgår at give samhørighedspolitikken opgaver, der ikke tilkommer den, og at øge de administrative byrder;

33.

frygter dog, at betingelser, der gælder for en tredje aktør (f.eks. manglende gennemførelse af EU-direktiver), kan hæmme udarbejdelsen og gennemførelsen af programmer og projekter på regionalt og lokalt plan. Regionsudvalget mener, at forhåndsbetingelser skal være begrænset til tilfælde, der direkte har med gennemførelsen af samhørighedspolitikken at gøre;

34.	anmoder ligeledes Kommissionen om, at disse forhåndsbetingelser ikke må føre til nogen suspension af betalinger eller til finansielle korrektioner, med undtagelse af de betingelser, som medlemsstaterne har forpligtet sig til at rette sig efter.

REGIONSUDVALGET

Resultatreserve

35.

giver udtryk for sin bekymring over indførelsen af en resultatreserve, eftersom det frygter, at en sådan mekanisme kan tilskynde nogle til at fastlægge meget beskedne og dermed let opnåelige resultatmål for at få del i yderligere finansiering, hvilket ville give mindre ambitiøse projekter en fordel og hæmme innovationen; henleder opmærksomheden på Revisionsrettens udtalelse 7/2011, hvori det bemærkes, at der »I perioden 2000-06 var […] en lignende resultatreserve, som ikke var særlig vellykket, eftersom der kun var afholdt meget få udgifter, da midtvejsevalueringen blev foretaget, og der manglede en passende metode til vurdering af programmernes forløb«;

36.	støtter til gengæld oprettelsen af en fleksibilitetsreserve bestående af midlerne fra den automatiske frigørelse; den skal finansiere forsøgsinitiativer inden for intelligent, bæredygtig eller inklusiv vækst eller anvendes i tilfælde af krise.

REGIONSUDVALGET

Resultatrammen som styringsinstrument

37.

gør opmærksom på, at resultatgennemgangen omfatter fastlæggelsen af etapevise målsætninger for de enkelte prioriteter for årene 2016 og 2018. Efter Regionsudvalgets opfattelse skal den betragtes som en styrings- og kontrolmekanisme for de mål, der er fulgt i hele programmeringsperioden, og den skal ikke give anledning til finansielle korrektioner på de berørte prioriterede felter, hvis de mål, der er fastsat ud fra den endelige statusrapport, ikke er nået, eftersom manglende målopfyldelse kan skyldes socioøkonomiske omstændigheder og de deraf følgende politiske ændringer, som de nationale og regionale myndigheder er blevet nødt til at gennemføre;

38.

mener, at denne nye bestemmelse er en overflødig tilføjelse til de forskellige betingelser (makroøkonomiske betingelser, forhåndsbetingelser og efterfølgende betingelser), som Kommissionen har foreslået, og til systemet for forudgående verificering, verificering undervejs og efterfølgende verificering såvel som til fastlæggelsen af kvantificerede mål og resultatindikatorer; ønsker desuden en større sammenhæng med de evalueringsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 48, 49 og 50.

REGIONSUDVALGET

Forøgelse af forskuddene

39.	bifalder forslaget om at pålægge forvaltningsmyndighederne at betale støttemodtagerne, inden Kommissionen anmodes om refusion, og ønsker en større fleksibilitet i forskudssystemet samt en forøgelse af forskuddene for at forbedre forvaltningsmyndighedernes likviditet.

REGIONSUDVALGET

Sanktioner og finansielle korrektioner: mod en tilgang, der i højere grad forebygger end straffer

40.

ønsker, at Kommissionen, såfremt en medlemsstat i dyb finansiel krise modtager støtte fra EU, skal kunne ændre partnerskabsaftalen og de operationelle programmer i en konstruktiv dialog med medlemsstaten og de berørte lokale myndigheder; Kommissionens eksperter bør gøre en indsats for de nationale og regionale myndigheder og styrke deres evne til at forvalte de europæiske fonde effektivt.

G. Styrkelse af samhørighedsprincippet

REGIONSUDVALGET

Fremme af de lokale udviklingsforanstaltninger og de integrerede lokale investeringer

41.

bifalder i høj grad det fokus, der er på spørgsmålet om integreret byudvikling, og tilslutter sig især Kommissionens forslag om lokale udviklingsforanstaltninger og integrerede lokale investeringer, som bør være centrale gennemførelsesinstrumenter i den næste programmeringsperiode; anmoder samtidig om oplysninger om disse nye bestemmelsers gennemførelse;

42.

ønsker, at disse bestemmelser bliver anvendt med særlig opmærksomhed for at sikre en effektiv gennemførelse af den integrerede territoriale udvikling, som f.eks. samordningen af de forskellige fondes anvendelse, navnlig EFRU og ELFUL i de bynære og funktionelle områder, deres integration, fastlæggelsen af projektområder og udarbejdelsen af en sammenhængende strategi;

43.

bifalder i høj grad, at incitamenter til lokaludvikling styret af lokalsamfundet giver en supplerende medfinansieringssats på 10 %, og anmoder om, at denne ligeledes kommer til at gælde for de integrerede territoriale investeringer; har den opfattelse, at lokale aktionsgruppers organisation og funktion skal aftales mellem forvaltningsmyndighederne og de lokale partnere på nationalt niveau;

44.	kræver, at reglen om, at offentlige myndigheder ikke må besidde mere end 49 % af stemmerettighederne, revideres i de tilfælde, hvor der allerede findes institutionaliserede lokale udviklingspartnerskaber;

45.	understreger behovet for, at lokal udvikling opfattes som et holistisk koncept til gennemførelse af integrerede territoriale investeringer, bypolitiske tiltag og fælles handlingsplaner.

REGIONSUDVALGET

En passende indsats til fordel for regioner med særlige geografiske og demografiske karakteristika

46.

opfordrer til at have særligt fokus på de områder, hvor der sker industrielle ændringer, og på de regioner, der lider af alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske handicap, som giver dem et komparativt efterslæb i den økonomiske og territoriale samhørighed, samt på regionerne i den yderste periferi (artikel 174 og 349 i EUF-traktaten).

REGIONSUDVALGET

Fortsat støtte til netværkssamarbejde i områderne gennem finansiering af infrastruktur

47.	er bekymret over, at der for de udviklede regioners vedkommende ikke tages højde for finansiering af infrastruktur, især ikt-højhastighedsnetværk.

H. Forenkling af reglerne for forvaltning, kontrol og revision

REGIONSUDVALGET

Større forenkling af forvaltningen og et fælles ansvar for kontrollerne

48.	kræver en reel forenkling af bestemmelserne om fondenes gennemførelse, som både gavner forvaltnings-, kontrol- og revisionsmyndighederne og letter støttemodtagernes adgang til finansiering;

49.	er bekymret over, at ESF kun kan yde støtte til administrativ kapacitet i medlemsstater med mindre udviklede regioner, eller som er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, men at dette ikke gælder for EFRU, selv om de nationale systemer for disse to fonde er underlagt omtrent de samme krav;

50.	håber, at en mere resultatorienteret tilgang vil føre til større fokus på resultater, kvalitet og effektivitet i brugen af fondene end på den formelle overholdelse af regler og udgiftsstørrelse;

51.

mener, at en alt for omfattende anvendelse af delegerede retsakter fra Kommissionens side (der henvises til dem ca. 50 gange i forordningen) kan medføre forsinkelser i brugen af fondene, og foreslår derfor, at Kommissionen udarbejder en gennemførelsesforordning, som på forhånd fastlægger alle gennemførelsesbestemmelserne.

REGIONSUDVALGET

Større samordning og proportionalitet i kontrollerne

52.

giver udtryk for tvivl med hensyn til udpegelsen af en godkendelsesmyndighed på ministerplan, som er et ekstra kontrolniveau, der skal have til opgave at godkende forvaltnings- og attesteringsmyndighederne på baggrund af en forudgående kontrol, og mener, at godkendelsen snarere skal vedrøre systemerne end de forvaltende myndigheder;

53.

minder om risikoen for, at en forkert anvendelse af proportionalitetsprincippet kan føre til forskelsbehandling af medlemsstaterne, da kontrol og revision sandsynligvis vil være en tungere byrde for de medlemsstater, der modtager mest strukturfondsstøtte; desuden kunne det faktum, at kontrolniveauet fastsættes i forhold til programmernes finansieringsbeløb, bevirke, at flerfondsprogrammer fravælges;

54.	mener, at den foreslåede årlige regnskabsafslutning bør være frivillig, så kun de forvaltningsmyndigheder, som ønsker det, får mulighed for at forenkle afslutningsproceduren ved periodens udløb og reducere perioden for regnskabsdokumenternes opbevaring (artikel 67, 76, 77 og 131);

55.

ønsker at undgå en mangedobling af kontroller fra den nationale og regionale revisionsmyndigheds, Kommissionens, Revisionsrettens og operatørernes side og foreslår en systematisk tilrettelæggelse af fælles revisioner på stedet for at undgå dobbeltarbejde og fremme en fælles »diagnose« (artikel 65, stk. 2).

REGIONSUDVALGET

Finansieringstekniske instrumenter, der for alvor er forenklet og fremmer iværksættervirksomhed

56.

mener, at der er behov for yderligere præcisering i forbindelse med anvendelsen af finansielle instrumenter hvad angår regnskabsføringen af dem i anvendelsen af EU-midlerne, overvågningen af dem og deres ejerskab; støtter dog anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter med det formål at øge fondenes løftestangseffekt, forudsat at det sker som et supplement til og ikke på bekostning af tilskudselementet i samhørighedspolitikken, og at man begrænser støtten til konventionelle finansielle instrumenter (erhvervelse af kapitalandele, lån, kaution) og ikke støtter uigennemskuelige finansielle instrumenter såsom derivater eller strukturerede finansielle instrumenter;

57.	anser det for alt for begrænsende, at finansielle instrumenter skal anvendes senest to år efter deres iværksættelse i overensstemmelse med målene for programmet og i en periode på mindst ti år efter afslutningen af programmet.

REGIONSUDVALGET

Fælles handlingsplan: en nyskabelse, der skal afprøves

58.

glæder sig over Kommissionens forslag om udarbejdelsen af fælles handlingsplaner, som omfatter en gruppe af projekter, der gennemføres på støttemodtagerens ansvar som led i et eller flere operationelle programmer til gengæld for en væsentlig reduktion af forvaltnings- og kontrolbestemmelserne; beklager dog, at infrastrukturprojekter er udelukket;

59.	anmoder om, at den fælles handlingsplan besluttes i samråd med Kommissionen, medlemsstaten og de lokale og regionale myndigheder, der er tilknyttet programmet, også under hensyntagen til det støttebeløb, der er involveret; anmoder desuden om, at tærsklen sænkes til 5 mio. EUR.

REGIONSUDVALGET

Indtægtsskabende operationer: behov for større fleksibilitet

60.	anser det for ønskeligt at genindføre de regler, der var gældende for perioden 2000-2006, og som fastsatte anvendelsen af en specifik (reduceret) og unik interventionssats for indtægtsskabende projekter.

REGIONSUDVALGET

Faste satser for omkostningerne: en forenkling, der lader vente på sig

61.	bifalder Kommissionens forslag med hensyn til de forskellige former for forenklet tilskud og opfordrer forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne til i højere grad at gøre brug af standardsatser for enhedsomkostninger, faste beløb og finansiering efter en fast takst;

62.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om hurtigst muligt at vedtage en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode samt metoder og standardsatser for enhedsomkostninger, så projektets operatører får mulighed for at anvende dem ved programmets start og udnytte de erfaringer, der allerede er høstet i indeværende programmeringsperiode.

II. FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen bør ved en delegeret retsakt vedtage en fælles strategisk ramme, som omsætter EU-målene til nøgleaktioner for FSR-fondene med henblik på at udstikke en klarere strategisk kurs for programmeringsprocessen på medlemsstaternes og regionernes niveau. Den fælles strategiske ramme bør lette en sektoriel og territorial samordning af EU-interventionerne under FSR-fonde med andre relevante EU-politikker og -instrumenter.

Kommissionen en fælles strategisk ramme, som omsætter EU-målene til nøgleaktioner for FSR-fondene med henblik på at udstikke en klarere strategisk kurs for programmeringsprocessen på medlemsstaternes og regionernes niveau. Den fælles strategiske ramme bør lette en sektoriel og territorial samordning af EU-interventionerne under FSR-fonde med andre relevante EU-politikker og -instrumenter.

Baggrund

De delegerede retsakter giver lovgiver mulighed for at delegere beføjelse til Kommissionen til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt. Formålet med den fælles strategiske ramme er at udstikke retningslinjer og fælles regler for alle fonde med fælles forvaltning, hvilket vil sige, at den indeholder væsentlige elementer, som bør forelægges alle EU's institutioner, og som i givet fald kan ændres.

Ændringsforslag 2

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

På grundlag af den fælles strategiske ramme, der vedtages af Kommissionen, bør den enkelte medlemsstat i samarbejde med sine partnere og i samråd med Kommissionen udarbejde en partnerskabsaftale. Partnerskabsaftaler bør omsætte elementerne i den fælles strategiske ramme i den nationale kontekst og stadfæste partnernes faste forpligtelser til at opfylde EU-målene via programmerne under FSR-fondene.

På grundlag af den fælles strategiske ramme, der vedtages af Kommissionen, bør den enkelte medlemsstat i samarbejde med sine partnere og i samråd med Kommissionen udarbejde en partnerskabsaftale. Partnerskabsaftaler bør omsætte elementerne i den fælles strategiske ramme i den nationale kontekst og stadfæste partnernes forpligtelser til at opfylde EU-målene via programmerne under FSR-fondene.

Baggrund

Eftersom de regionale myndigheder finansierer og gennemfører samhørighedspolitikken, bør de deltage fuldt ud i udarbejdelse, forhandling, gennemførelse og revision af partnerskabsaftalerne.

Ændringsforslag 3

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

For hvert program bør der fastlægges en resultatramme med henblik på at overvåge fremskridtene hen imod de mål, der er fastsat for hvert enkelt program i løbet af programmeringsperioden. Kommissionen bør foretage en resultatgennemgang i samarbejde med medlemsstaterne i 2017 og 2019. Der bør i 2019 afsættes og tildeles en resultatreserve til der, hvor delmålene fastsat i resultatrammen er nået. Der bør ikke afsættes en resultatreserve til programmer vedrørende europæisk territorialt samarbejde på grund af deres forskelligartede og tværnationale karakter. I tilfælde, hvor der er markante mangler i forhold til at nå delmål og mål, bør Kommissionen kunne suspendere betalinger til programmet eller foretage finansielle korrektioner ved udløbet af programmeringsperioden for at sikre, at EU-budgettet ikke anvendes på en overflødig eller ineffektiv måde.

Baggrund

Ændringen afspejler modstanden mod indførelsen af en resultatreserve på nationalt niveau. Regionsudvalget frygter, at en sådan mekanisme kan tilskynde nogle til at fastlægge meget beskedne og dermed let opnåelige resultatmål for at få del i yderligere finansiering, hvilket ville give de mindre ambitiøse projekter en fordel og hæmme innovationen.

Udvalget støtter til gengæld oprettelsen af en fleksibilitetsreserve bestående af midlerne fra den automatiske frigørelse. Den skal finansiere forsøgsinitiativer inden for intelligent, bæredygtig eller inklusiv vækst eller anvendes i tilfælde af krise.

Ændringsforslag 4

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

En tættere forbindelse mellem samhørighedspolitikken og Unionens økonomiske styring vil sikre, at effektiviteten af FSR-fondenes udgifter understøttes af forsvarlige økonomiske politikker, og at FSR-fondene om nødvendigt kan omdirigeres for at tackle de økonomiske problemer, et land står over for. Denne proces skal foregå gradvis: først med ændringer af partnerskabsaftalen og af programmerne for at imødekomme Rådets henstillinger om at rette op på makroøkonomiske ubalancer og sociale og økonomiske problemer. Hvis en medlemsstat på trods af en forstærket anvendelse af FSR-fondene ikke træffer effektive foranstaltninger som led i den økonomiske styringsproces, bør Kommissionen have beføjelse til at suspendere alle eller dele af betalingerne og forpligtelserne. Afgørelser om suspensioner bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og være effektive under hensyntagen til de enkelte programmers virkninger med hensyn til at rette op på den pågældende medlemsstats økonomiske og sociale situation og tidligere ændringer af partskabsaftalen. Når Kommissionen træffer afgørelse om suspension, bør den samtidig overholde princippet om ligebehandling mellem medlemsstaterne og navnlig tage hensyn til suspensionens virkninger for den pågældende medlemsstats økonomi. Suspensionerne bør ophæves, og der bør atter stilles fondsmidler til rådighed for den pågældende medlemsstat, så snart medlemsstaten træffer de fornødne foranstaltninger.

Baggrund

Regionsudvalget går stærkt imod bestemmelserne om makroøkonomiske betingelser. Anvendelse af sanktioner eller finansielle incitamenter knyttet til stabilitets- og vækstpagten med henblik på at sikre overholdelse af de makroøkonomiske betingelser risikerer at gå hårdt ud over de lokale og regionale myndigheder, som ikke er ansvarlige for medlemsstaternes manglende opfyldelse af deres forpligtelser.

Ændringsforslag 5

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

For at forenkle forvaltningsordninger på alle niveauer er det nødvendigt at bringe FSR-fondenes overvågnings- og rapporteringsordninger på linje med hinanden. Det er vigtigt at sikre proportionalitet i rapporteringskravene, men der skal samtidig foreligge fyldestgørende oplysninger om status på centrale kontrolpunkter. Det er derfor nødvendigt, at rapporteringskravene afspejler oplysningsbehovet i de givne år og bringes på linje med tidsplanen for resultatgennemgangene.

Baggrund

Hvad resultatgennemgangen angår, bør den efter Regionsudvalgets mening være en styrings- og kontrolmekanisme for de mål, der er fulgt i hele programmeringsperioden.

Ændringsforslag 6

Betragtning 43

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

I overensstemmelse med principperne om delt forvaltning bør medlemsstaterne via deres forvaltnings- og kontrolsystemer have hovedansvaret for gennemførelsen af og kontrollen med operationerne under programmerne. For at styrke effektiviteten af kontrollen med udvælgelsen og gennemførelsen af operationer og den måde, forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer på, bør forvaltningsmyndighedens funktioner fastlægges.

Baggrund

De fonde, der er omfattet af den fælles strategiske ramme, henhører under regionalpolitikken, og derfor bør man ved enhver omtale af de myndigheder, der deltager i gennemførelsen af de fonde, som er omfattet af forordningen, ikke glemme de vigtigste medspillere, nemlig de regionale og lokale myndigheder.

Ændringsforslag 7

Betragtning 44

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
For på forhånd at give sikkerhed med hensyn til etableringen og udformningen af de vigtigste forvaltnings- og kontrolsystemer bør medlemsstaterne udpege et godkendelsesorgan, der er ansvarligt for godkendelse og tilbagetrækning af godkendelse af forvaltningsmyndigheder og kontrolmyndigheder.

Baggrund

Regionsudvalget ønsker at undgå en mangedobling af organer og personer, som ville gøre forvaltnings- og kontrolsystemet endnu mere uigennemskueligt.

Ændringsforslag 8

Ny betragtning efter betragtning 55

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag

Baggrund

Der er hidtil ikke blevet gennemført fælles bestemmelser for de forskellige fonde for så vidt angår fastsættelsen af overgangsbestemmelser og den hermed forbundne EU-involvering (medfinansieringssatser). Mens der er blevet indført overgangsbestemmelser (herunder sikkerhedsnet) for EFRU og ESF, er noget tilsvarende ikke sket for ELFUL's vedkommende. I forhold til gennemførelsen af fondene resulterer dette i markant forskellige støttebetingelser, hvilket er i modstrid med den tilstræbte harmonisering. Derfor er der behov for at sikre, at overgangsbestemmelserne også finder anvendelse på ELFUL.

Ændringsforslag 9

Betragtning 58

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
For at styrke fokus på resultater og nå Europa 2020-målene bør 5 % af midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse sættes til side som en resultatreserve for hver fond og regionskategori i hver enkelt medlemsstat.

Baggrund

Ændringsforslag 10

Betragtning 84

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Proceduren med årlig regnskabsafslutning bør ledsages af en årlig afslutning af fuldførte operationer (for EFRU og Samhørighedsfonden) eller udgifter (for ESF). For at mindske omkostningerne i forbindelse med den endelige afslutning af operationelle programmer, mindske den administrative byrde for støttemodtagerne og give retssikkerhed bør en årlig afslutning være obligatorisk, hvorved man begrænser den periode, hvor bilag skal opbevares, og hvor operationer kan blive revideret og der kan pålægges finansielle korrektioner.

Proceduren med årlig regnskabsafslutning ledsages af en årlig afslutning af fuldførte operationer (for EFRU og Samhørighedsfonden) eller udgifter (for ESF). For at mindske omkostningerne i forbindelse med den endelige afslutning af operationelle programmer, mindske den administrative byrde for støttemodtagerne og give retssikkerhed en årlig afslutning , hvorved man begrænser den periode, hvor bilag skal opbevares, og hvor operationer kan blive revideret og der kan pålægges finansielle korrektioner.

Baggrund

Den foreslåede årlige regnskabsafslutning betyder i virkeligheden, at den administrative byrde vil blive forøget, og at der vil blive indført obligatorisk finansiel korrektion af de uregelmæssigheder, Kommissionen og/eller Revisionsretten har opdaget, hvilket vil mindske den fleksibilitet, der findes i indeværende periode 2007-2013 med hensyn til at afgive erklæring om og erstatte »overbogførte« udgifter.

Ændringsforslag 11

Betragtning 87

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Hyppigheden af revisioner af operationer bør stå i et rimeligt forhold til størrelsen af EU-støtten fra fondene. Antallet af revisioner bør bl.a. nedsættes, hvis de samlede støtteberettigede udgifter til en operation ikke overstiger 100 000 EUR. Det bør dog være muligt at foretage revisioner på et hvilket som helst tidspunkt, hvis der er bevis for en uregelmæssighed eller svig, eller, efter afslutning af en fuldført operation, som led i en revisionsstikprøve. For at niveauet for Kommissionens revisioner står i et rimeligt forhold til risikoen, bør Kommissionen kunne reducere sin revisionsindsats vedrørende operationelle programmer, hvor der ikke er væsentlige mangler, eller hvor der ikke er tvivl om revisionsmyndighedens pålidelighed.

Hyppigheden af revisioner af operationer bør stå i et rimeligt forhold til størrelsen af EU-støtten fra fondene. , hvis de samlede støtteberettigede udgifter til en operation ikke overstiger EUR. Det bør dog være muligt at foretage revisioner på et hvilket som helst tidspunkt, hvis der er bevis for en uregelmæssighed eller svig, eller, efter afslutning af en fuldført operation, som led i en revisionsstikprøve. For at niveauet for Kommissionens revisioner står i et rimeligt forhold til risikoen, bør Kommissionen kunne reducere sin revisionsindsats vedrørende operationelle programmer, hvor der ikke er væsentlige mangler, eller hvor der ikke er tvivl om revisionsmyndighedens pålidelighed.

Baggrund

For at sikre en reelt proportional revision af operationelle programmer foreslår Regionsudvalget, at operationer, for hvilke de samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger 250 000 EUR, ikke må underkastes mere end én revision.

Ændringsforslag 12

Betragtning 88

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

For at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i nærværende forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten for så vidt angår en adfærdskodeks om mål og kriterier til støtte for gennemførelsen af partnerskaber, vedtagelse af en fælles strategisk ramme, supplerende bestemmelser om fordeling af vækst- og konkurrenceevnereserven, afgrænsning af det område og den befolkning, lokaludviklingsstrategierne omfatter, nærmere bestemmelser om finansielle instrumenter (forhåndsvurdering, støtteberettigede udgifter, typer aktiviteter, der ikke ydes støtte til, kombination af støtte, overførsel og forvaltning af aktiver, betalingsanmodninger og kapitalisering af årlige rater), fastlæggelsen af den faste takst for indtægtsskabende aktiviteter, medlemsstaternes forpligtelser vedrørende proceduren for indberetning af uregelmæssigheder og inddrivelse af beløb, der uberettiget er udbetalt, forvaltningserklæringen om den måde, forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer på, betingelserne for nationale revisioner, kriterierne for godkendelse af forvaltningsmyndigheder og attesteringsmyndigheder, fastsættelse af, hvilke datamedier der kan betragtes som almindeligt anerkendte, omfanget af finansielle korrektioner, ændring af bilag og de særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen fra forordning (EF) nr. 1083/2006. Kommissionen bør ligeledes tillægges beføjelser til at ændre bilag I og IV for at tilgodese fremtidige behov for tilpasning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

For at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i nærværende forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten for så vidt angår en adfærdskodeks om mål og kriterier til støtte for gennemførelsen af partnerskaber, nærmere bestemmelser om finansielle instrumenter (forhåndsvurdering, støtteberettigede udgifter, typer aktiviteter, der ikke ydes støtte til, kombination af støtte, overførsel og forvaltning af aktiver, betalingsanmodninger og kapitalisering af årlige rater), fastlæggelsen af den faste takst for indtægtsskabende aktiviteter, medlemsstaternes forpligtelser vedrørende proceduren for indberetning af uregelmæssigheder og inddrivelse af beløb, der uberettiget er udbetalt, forvaltningserklæringen om den måde, forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer på, betingelserne for nationale revisioner, kriterierne for godkendelse af forvaltningsmyndigheder og attesteringsmyndigheder, fastsættelse af, hvilke datamedier der kan betragtes som almindeligt anerkendte, omfanget af finansielle korrektioner, ændring af bilag og de særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen fra forordning (EF) nr. 1083/2006. Kommissionen bør ligeledes tillægges beføjelser til at ændre bilag I og IV for at tilgodese fremtidige behov for tilpasning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

Baggrund

De delegerede retsakter giver lovgiver mulighed for at delegere beføjelse til Kommissionen til at vedtage ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse elementer i en lovgivningsmæssig retsakt. Den foreslåede ændring (sletning af et afsnit) ligger i forlængelse af den holdning, udtalelsen giver udtryk for, især vedr. artikel 12 (den fælles strategiske ramme), artikel 18 (resultatreserven) og artikel 29 (lokaludviklingsstrategier).

Ændringsforslag 13

Betragtning 90

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen bør have beføjelser til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at vedtage, for så vidt angår alle FSR-fondene, afgørelser om godkendelse af partnerskabsaftaler, afgørelser om tildeling af resultatreserven og afgørelser om suspension af betalinger i forbindelse med medlemsstaternes økonomiske politikker og, for så vidt angår fondene, afgørelser om vedtagelse af afgørelser under operationelle programmer om godkendelse af store projekter, afgørelser om suspension af betalinger og afgørelser om finansielle korrektioner.

Kommissionen bør have beføjelser til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at vedtage, for så vidt angår alle FSR-fondene, afgørelser om godkendelse af partnerskabsaftaler, afgørelser om vedtagelse af afgørelser under operationelle programmer om godkendelse af store projekter, afgørelser om suspension af betalinger og afgørelser om finansielle korrektioner.

Baggrund

Ændringsforslag 14

Artikel 5, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Partnerskab og flerniveaustyring

1. For henholdsvis partnerskabsaftalen og de enkelte programmer tilrettelægger en medlemsstat et partnerskab med følgende partnere:

a)	de kompetente regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder

b)	økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter

c)	organer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, ikke-statslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling.

Partnerskab og flerniveaustyring

1. For henholdsvis partnerskabsaftalen og de enkelte programmer tilrettelægger en medlemsstat et partnerskab med følgende partnere:

a)	andre offentlige myndigheder

b)	økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter

c)	organer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, ikke-statslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling.

Baggrund

Ændringen skal bekræfte, at de lokale og regionale myndigheder i hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring inddrages fuldt ud i udarbejdelsen af, forhandlingen om og gennemførelsen af de forskellige strategiske dokumenter, dvs. den fælles strategiske ramme, partnerskabsaftalen og de operationelle programmer. Regionsudvalget finder det ikke rimeligt, at de regionale og lokale myndigheder sidestilles med arbejdsmarkedets parter, når det gælder partnerskab, eftersom de regionale og lokale myndigheder som repræsentanter for de almene interesser i de områder, de administrerer, er med til at forvalte og finansiere strukturfondene.

Ændringsforslag 15

Artikel 9, nr. 6) og 11)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Tematiske mål

[…]

6)	beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet

[…]

11)	styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektiv offentlig forvaltning.

Tematiske mål

[…]

6)	beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet

[…]

11)	styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektiv offentlig forvaltning .

Baggrund

Vedr. nr. 6):

Det er meget vigtigt at medtage kulturarven blandt de tematiske mål for den fælles strategiske ramme. Dette bringer desuden forslaget på linje med bestemmelserne i artikel 5, stk. 6, litra c), i forslaget til forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Vedr. nr. 11):

Den tekniske bistand bør også gøre strategiske bottom-up-indgreb nemmere. Den territoriale dagsorden 2020, der blev godkendt af medlemsstaterne i 2011, indeholder meget nyttige anbefalinger vedrørende den territoriale udvikling i EU.

Ændringsforslag 16

Artikel 11

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Indhold

Den fælles strategiske ramme fastsætter:

a)	for hvert tematisk mål de nøgleaktioner, der skal støttes af de enkelte FSR-fonde

b)	de vigtigste territoriale udfordringer, som byområder, landdistrikter, kystområder og fiskeriområder samt områder med særlige territoriale karakteristika står over for, jf. traktatens artikel 174 og 349, der skal tages op af FSR-fondene

c)	horisontale principper og politiske mål for gennemførelsen af FSR-fondene

d)	prioriterede områder for samarbejdsaktiviteter for hver af FSR-fondene, under hensyntagen til eventuelle makroregionale strategier og havområdestrategier

e)	mekanismer for koordinering mellem FSR-fondene og med andre relevante EU-politikker og -instrumenter, herunder eksterne samarbejdsinstrumenter

f)	mekanismer til at sikre sammenhæng og konsekvens i programmeringen af FSR-fondene med de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4.

Indhold

Den fælles strategiske ramme fastsætter:

a)	for hvert tematisk mål de nøgleaktioner, der skal støttes af de enkelte FSR-fonde

)	horisontale principper og politiske mål for gennemførelsen af FSR-fondene

)	mekanismer for koordinering mellem FSR-fondene og med andre relevante EU-politikker og -instrumenter, herunder eksterne samarbejdsinstrumenter

)	mekanismer til at sikre sammenhæng og konsekvens i programmeringen af FSR-fondene med de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4.

Baggrund

De nøgleaktioner, som Kommissionen foreslår i forbindelse med den fælles strategiske ramme, udgør efter Regionsudvalgets mening en ny form for koncentration. Udvalget mener desuden, at de territoriale karakteristika bør behandles i forbindelse med de operationelle programmer. Det samme gælder for eventuelle interaktioner mellem de regionale strategier i programmerne og de makroregionale strategier, hvor sådanne findes.

Ændringsforslag 17

Artikel 12

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende den fælles strategiske ramme senest tre måneder efter vedtagelsen af denne forordning.

Når der sker store ændringer i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, tager Kommissionen spørgsmålet op til revision og vedtager, hvis det er relevant, en revideret fælles strategisk ramme ved en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 142.

Senest seks måneder efter vedtagelsen af en revideret fælles strategisk ramme skal medlemsstaterne, om nødvendigt, foreslå ændringer af deres partnerskabsaftale og programmer for at sikre, at de er i overensstemmelse med den reviderede fælles strategiske ramme.

Kommissionen en fælles strategisk ramme .

Baggrund

Ændringsforslag 18

Artikel 13

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Udarbejdelse af partnerskabsaftalen

1. Hver medlemsstat udarbejder en partnerskabsaftale for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

2. Partnerskabsaftalen udarbejdes af medlemsstaterne i samarbejde med de partnere, der er nævnt i artikel 5. Partnerskabsaftalen udarbejdes i samråd med Kommissionen.

3. Partnerskabsaftalen dækker al støtte fra FSR-fondene i den pågældende medlemsstat.

4. Hver medlemsstat fremsender sin partnerskabsaftale til Kommissionen senest tre måneder efter vedtagelsen af den fælles strategiske ramme.

Udarbejdelse af partnerskabsaftalen

1. Hver medlemsstat udarbejder en partnerskabsaftale for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Partnerskabsaftalen udarbejdes af medlemsstaterne i samarbejde med de partnere, der er nævnt i artikel 5. Partnerskabsaftalen udarbejdes i samråd med Kommissionen.

Partnerskabsaftalen dækker al støtte fra FSR-fondene i den pågældende medlemsstat.

. Hver medlemsstat fremsender sin partnerskabsaftale til Kommissionen senest måneder efter vedtagelsen af den fælles strategiske ramme.

Baggrund

Eftersom de regionale og lokale myndigheder finansierer og gennemfører samhørighedspolitikken, bør de deltage fuldt ud i udarbejdelse, forhandling, gennemførelse og revision af partnerskabsaftalerne. Eftersom der kræves mange og detaljerede oplysninger, og programmerne skal forelægges samtidigt med aftalen (jf. artikel 23, stk. 3), samt for at sikre et effektivt og aktivt partnerskab, finder Regionsudvalget det nødvendigt at forlænge fristen.

Ændringsforslag 19

Artikel 14

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Partnerskabsaftalens indhold

I partnerskabsaftalen angives følgende:

ordninger, der skal sikre overensstemmelse med EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder:

en analyse af skævheder og udviklingsbehov med henvisning til de tematiske mål og nøgleaktioner fastlagt i den fælles strategiske ramme og de mål, der er fastsat i de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4

ii)	en kortfattet analyse af forhåndsevalueringerne af programmerne, der begrunder udvælgelsen af tematiske mål og den vejledende fordeling af FSR-fondsmidlerne

iii)	for hvert tematisk mål en sammenfatning af de vigtigste forventede resultater for hver af FSR-fondene

iv)	den vejledende fordeling af EU-støtten pr. tematisk mål på nationalt plan for hver af FSR-fondene samt det samlede vejledende støttebeløb, der afsættes til målsætningerne vedrørende klimaforandringer

v)	de vigtigste prioriterede områder for samarbejde under hensyntagen til eventuelle makroregionale strategier og havområdestrategier

vi)	horisontale principper og politiske mål for gennemførelsen af FSR-fondene

vii)	listen over programmer under EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, undtagen programmerne under målet om europæisk territorialt samarbejde, og over programmerne under ELFUL og EHFF med de respektive vejledende bevillinger pr. FSR-fond og pr. år

en integreret tilgang til territorial udvikling støttet af FSR-fondene, hvor følgende angives:

i)	de mekanismer på nationalt og regionalt plan, der sikrer koordinering mellem FSR-fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter samt EIB

ii)

de ordninger, der skal sikre en integreret tilgang til anvendelsen af FSR-fondene til territorial udvikling af byområder, landdistrikter, kystområder og fiskeriområder og områder med særlige territoriale karakteristika, navnlig ordningerne for anvendelse af artikel 28, 29 og 99, eventuelt ledsaget af en liste over de byer, der deltager i den byudviklingsplatform, der henvises til i artikel 7 i EFRU-forordningen

[…]

ordninger, der skal sikre en effektiv gennemførelse af FSR-fondene, herunder:

i)	en vurdering af, hvorvidt der er behov for at styrke den administrative kapacitet hos myndighederne og, hvis det er relevant, hos støttemodtagerne, og hvilke foranstaltninger der skal træffes i den forbindelse

ii)	en oversigt over de planlagte foranstaltninger og modsvarende mål i programmerne for at opnå en reduktion af den administrative byrde for støttemodtagerne

iii)

en vurdering af de eksisterende systemer for elektronisk dataudveksling og de foranstaltninger, der er planlagt for at muliggøre, at al informationsudveksling mellem støttemodtagere og myndigheder, der har ansvaret for forvaltning og kontrol af programmer, kan foretages udelukkende ved elektronisk dataudveksling.

Partnerskabsaftalens indhold

I partnerskabsaftalen angives følgende:

ordninger, der skal sikre overensstemmelse med EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder:

ii)	for hvert tematisk mål en sammenfatning af de vigtigste forventede resultater for hver af FSR-fondene

)	horisontale principper og politiske mål for gennemførelsen af FSR-fondene

iv)	listen over programmer under EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, undtagen programmerne under målet om europæisk territorialt samarbejde, og over programmerne under ELFUL og EHFF med de respektive vejledende bevillinger pr. FSR-fond og pr. år

en integreret tilgang til territorial udvikling støttet af FSR-fondene, hvor følgende angives:

i)	de mekanismer på nationalt og regionalt plan, der sikrer koordinering mellem FSR-fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter samt EIB

ii)

[…]

ordninger, der skal sikre en effektiv gennemførelse af FSR-fondene, herunder:

i)	en oversigt over de planlagte foranstaltninger og modsvarende mål i programmerne for at opnå en reduktion af den administrative byrde for støttemodtagerne

ii)

Baggrund

Det er ikke nødvendigt, at oplysninger, som allerede er leveret eller forhandlet i forbindelse med de operationelle programmer, også angives i partnerskabsaftalen. Disse bestemmelser er overflødige og går ikke i retning af en forenkling. Desuden kan medlemsstaterne ikke påtage sig forpligtelser, som på forhånd er blevet indgået på regionalt og lokalt plan.

En integreret tilgang til anvendelsen af midler fra FSR-fondene er afgørende for forstadsområderne, da disse ellers risikerer at gå glip af ikke blot midler, der er afsat til landområder, men også finansiering, der bevilges byer, til trods for, at der bliver stadig flere forstadsområder i EU.

Det europæiske territoriale samarbejde kan pga. samarbejdets multilaterale karakter ikke styres via partnerskabsaftaler. Det territoriale samarbejde bør derfor udtrykkeligt ikke være omfattet af anvendelsesområdet for partnerskabsaftalerne.

Ændringsforslag 20

Artikel 16

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Tematisk koncentration

Medlemsstaterne koncentrerer støtten i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler om aktioner, der giver den største merværdi i forhold til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og tager de udfordringer op, der peges på i de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4, under hensyntagen til nationale og regionale behov.

Tematisk koncentration

Baggrund

Regionsudvalget er enigt i princippet om at koncentrere hovedparten af midlerne på et begrænset antal tematiske mål/investeringsprioriteter, men mener, at valget af mål og prioriteter bør overlades til forvaltningsmyndighederne og bygge på en lokal udspecificering af målene i Europa 2020-strategien og i den fælles strategiske ramme.

Ændringsforslag 21

Artikel 17

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Forhåndsbetingelser

1. Der fastsættes forhåndsbetingelser for de enkelte FSR-fonde i de fondsspecifikke regler.

2. Medlemsstaterne vurderer, om de gældende forhåndsbetingelser er overholdt.

3. Hvis forhåndsbetingelserne ikke er opfyldt på datoen for forelæggelsen af partnerskabsaftalen, fastlægger medlemsstaterne i partnerskabsaftalen en sammenfatning af de foranstaltninger, der skal træffes på nationalt eller regionalt plan og en tidsplan for gennemførelsen heraf, for at sikre, at de er opfyldt senest to år efter vedtagelsen af partnerskabsaftalen, dog senest den 31. december 2016.

4. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere foranstaltninger vedrørende opfyldelsen af forhåndsbetingelserne, herunder tidsplanen for gennemførelsen heraf, i de relevante programmer.

5. Kommissionen vurderer oplysningerne om opfyldelsen af forhåndsbetingelserne i forbindelse med sin vurdering af partnerskabsaftalen og programmerne. Den kan ved vedtagelsen af et program beslutte at suspendere alle eller en del af de mellemliggende betalinger til et program, indtil foranstaltninger for at opfylde forhåndsbetingelser er gennemført på tilfredsstillende vis. Manglende gennemførelse af foranstaltninger for at opfylde en forhåndsbetingelse inden den frist, der er fastsat i programmet, kan begrunde en suspension af betalinger fra Kommissionen.

6. Stk. 1-5 gælder ikke for programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

Forhåndsbetingelser

1. Der fastsættes forhåndsbetingelser for de enkelte FSR-fonde i de fondsspecifikke regler.

2. Medlemsstaterne vurderer , om de gældende forhåndsbetingelser er overholdt

3. Hvis forhåndsbetingelserne ikke er opfyldt på datoen for forelæggelsen af partnerskabsaftalen, fastlægger medlemsstaterne i partnerskabsaftalen en sammenfatning af de foranstaltninger, der skal træffes på nationalt eller regionalt plan og en tidsplan for gennemførelsen heraf, for at sikre, at de er opfyldt senest år efter vedtagelsen af partnerskabsaftalen, dog senest den 31. december 2016.

4. Medlemsstaterne fastsætter foranstaltninger vedrørende opfyldelsen af forhåndsbetingelserne, herunder tidsplanen for gennemførelsen heraf, i de relevante programmer.

5. Kommissionen vurderer oplysningerne om opfyldelsen af forhåndsbetingelserne i forbindelse med sin vurdering af partnerskabsaftalen og programmerne. Manglende gennemførelse af foranstaltninger for at opfylde en forhåndsbetingelse inden den frist, der er fastsat i programmet, kan begrunde en suspension af betalinger fra Kommissionen.

6. Stk. 1-5 gælder ikke for programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

Baggrund

Regionsudvalget mener, at disse forhåndsbetingelser ikke må føre til nogen suspension af betalinger eller til finansielle korrektioner, med undtagelse af de betingelser, som medlemsstaterne har forpligtet sig til at rette sig efter. Hvis forhåndsbetingelser ikke er opfyldt ved programperiodens start, kan den pågældende investering ikke sættes på programmet, og der er derfor ingen grund til at pålægge sanktioner efterfølgende. Det er desuden vigtigt, at Kommissionen tager hensyn til den enkelte medlemsstats institutionelle kontekst og til dens interne kompetencefordeling. Det er utænkeligt, at en medlemsstat indgår forpligtelser, som hører ind under de regionale eller lokale myndigheders kompetenceområde, og omvendt.

Ændringsforslag 22

Artikel 18

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Resultatreserve

5 % af de midler, der tildeles hver FSR-fond og hver medlemsstat, undtagen midler, der tildeles målet om europæiske territorialt samarbejde og afsnit V i EHFF-forordningen, udgør en resultatreserve, der tildeles i overensstemmelse med artikel 20.

Baggrund

Ændringsforslag 23

Artikel 19

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Resultatgennemgang

1. Kommissionen foretager i samarbejde med medlemsstaterne en gennemgang af resultaterne af programmerne i hver medlemsstat i 2017 og 2019 med henvisning til den resultatramme, der er fastlagt i partnerskabsaftalen og programmet. Metoden til fastlæggelse af resultatrammen er fastsat i bilag I.

2. Ved gennemgangen undersøges realiseringen af programmernes delmål inden for prioriteterne på baggrund af oplysningerne og vurderingerne i de statusrapporter, medlemsstaterne forelægger i 2017 og 2019.

Resultatgennemgang

Baggrund

Hvad resultatgennemgangen angår, bør den efter Regionsudvalgets mening betragtes som en styrings- og kontrolmekanisme for de mål, der er fulgt i hele programmeringsperioden. Hvis de fastsatte mål ikke er nået, skal resultatgennemgangen ikke give anledning til finansielle korrektioner, men til Kommissionens aktivering af mekanismer for teknisk bistand.

Ændringsforslag 24

Artikel 20

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Tildeling af resultatreserven

1. Hvis resultatgennemgangen i 2017 viser, at en prioritet inden for et program ikke har nået de delmål, der er fastsat for 2016, retter Kommissionen henstillinger til den pågældende medlemsstat.

2. På grundlag af gennemgangen i 2019 vedtager Kommissionen en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt med henblik på for hver FSR-fond og hver medlemsstat at fastslå de programmer og prioriteter, for hvilke delmålene er nået. Medlemsstaterne foreslår en fordeling af resultatreserven til de programmer og prioriteter, der er anført i den pågældende kommissionsafgørelse. Kommissionen godkender ændringen af de pågældende programmer i overensstemmelse med artikel 26. Hvis en medlemsstat ikke forelægger oplysningerne i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2 og 3, tildeles resultatreserven for de pågældende programmer og prioriteter ikke.

3. Hvis en resultatgennemgang dokumenterer, at en prioritet ikke har realiseret de delmål, der er fastsat i resultatrammen, kan Kommissionen suspendere en mellemliggende betaling eller en del deraf til en prioritet under et operationelt program efter den procedure, der er fastsat i de fondsspecifikke regler.

4. Hvis Kommissionen på grundlag af en gennemgang af den endelige rapport om gennemførelsen af programmet fastslår, at der er alvorlige mangler med hensyn til realisering af målene opstillet i resultatrammen, kan den anvende finansielle korrektioner i forbindelse med de pågældende prioriteter i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende de kriterier og den metode, der anvendes til at fastlægge, hvilket niveau af finansiel korrektion der skal anvendes.

5. Stk. 2 gælder ikke for programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde og afsnit V i EHFF-forordningen.

Baggrund

Ændringsforslag 25

Artikel 21

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Betingelser vedrørende samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker

[…]

4. Uanset stk. 1 kan Kommissionen, hvis en medlemsstat får stillet finansiel støtte til rådighed i henhold til stk. 1, litra d), og støtten er knyttet til et tilpasningsprogram, uden forslag fra medlemsstaten ændre partnerskabsaftalen og programmerne med henblik på at maksimere de disponible FSR-fondes virkninger for vækst og konkurrenceevne. For at sikre en effektiv gennemførelse af partnerskabsaftalen og de relevante programmer inddrages Kommissionen i forvaltningen heraf, således som det er angivet i tilpasningsprogrammet eller det aftalememorandum, der er undertegnet med den pågældende medlemsstat.

5. Hvis medlemsstaten ikke imødekommer Kommissionens anmodning, jf. stk. 1, eller ikke efter højst en måned på tilfredsstillende vis besvarer Kommissionens bemærkninger, jf. stk. 2, kan Kommissionen senest tre måneder efter fremsættelsen af sine bemærkninger vedtage en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt, som suspenderer en del af eller alle betalingerne til de pågældende programmer.

6. Kommissionen suspenderer ved hjælp af gennemførelsesretsakter en del af eller alle betalingerne og forpligtelserne til de pågældende programmer, hvis:

a)	Rådet beslutter, at medlemsstaten ikke efterkommer de særlige foranstaltninger, Rådet har vedtaget i henhold til traktatens artikel 136, stk. 1

b)	Rådet i henhold til traktatens artikel 126, stk. 8, eller artikel 126, stk. 11, beslutter, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet effektive foranstaltninger for at rette op på sit uforholdsmæssigt store underskud

Rådet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. …/2011 [om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer] konkluderer, at medlemsstaten ad to på hinanden følgende omgange ikke har forelagt en tilfredsstillende korrigerende handlingsplan, eller hvis Rådet vedtager en afgørelse om manglende opfyldelse af kravene, jf. artikel 10, stk. 4, i nævnte forordning

Kommissionen konkluderer, at medlemsstaten ikke har truffet foranstaltninger til at gennemføre det tilpasningsprogram, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 407/2010 eller (EF) nr. 332/2002, og som konsekvens heraf beslutter ikke at tillade udbetaling af den finansielle støtte, der er ydet til den pågældende medlemsstat,

e)	bestyrelsen for den europæiske stabiliseringsmekanisme konkluderer, at betingelsen knyttet til en finansiel støtte til rådighed i form af et ESM-lån til den pågældende medlemsstat ikke er opfyldt, og som en konsekvens heraf beslutter ikke at udbetale den stabilitetsstøtte, der er ydet til den.

7. Når Kommissionen beslutter at suspendere alle eller en del af betalingerne eller forpligtelserne, jf. henholdsvis stk. 5 og 6, sikrer den, at suspensionen er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og effektiv, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats økonomiske og sociale forhold og under overholdelse af princippet om ligebehandling af medlemsstaterne, især hvad angår suspensionens virkninger for den pågældende medlemsstats økonomi.

8. Kommissionen ophæver straks suspensionen af betalinger og forpligtelser, hvis medlemsstaten har foreslået ændringer af partnerskabsaftalen og de relevante programmer ifølge Kommissionens anmodning og Kommissionen har godkendt ændringerne, og, hvis det er relevant:

a)	Rådet har besluttet, at medlemsstaten efterkommer de særlige foranstaltninger, Rådet har vedtaget i henhold til traktatens artikel 136, stk. 1

b)	proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er suspenderet, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 1467/97, eller Rådet i henhold til traktatens artikel 126, stk. 12, har besluttet at ophæve afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort overskud

Rådet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. […] [EIP-forordningen] har godkendt den korrigerende handlingsplan, som den pågældende medlemsstat har forelagt, eller proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer er suspenderet, jf. artikel 10, stk. 5, i nævnte forordning, eller Rådet har afsluttet proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. artikel 11 i nævnte forordning

Kommissionen har konkluderet, at medlemsstaten har truffet foranstaltninger til at gennemføre det tilpasningsprogram, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 407/2010 eller (EF) nr. 332/2002, og som konsekvens heraf har tilladt udbetaling af den finansielle støtte, der er ydet til den pågældende medlemsstat, eller

e)	bestyrelsen for den europæiske stabiliseringsmekanisme har konkluderet, at betingelsen knyttet til en finansiel støtte til rådighed i form af et ESM-lån til den pågældende medlemsstat er opfyldt, og som en konsekvens heraf besluttet at udbetale den stabilitetsstøtte, der er ydet til den.

Samtidig beslutter Rådet efter forslag fra Kommissionen at genopføre de suspenderede forpligtelser på budgettet, jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU) nr. […] om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

Betingelser vedrørende samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker

[…]

Baggrund

Regionsudvalget afviser kraftigt de forslag, der tager sigte på at kæde samhørighedspolitikken sammen med overholdelse af stabilitetspagten (makroøkonomiske betingelser), da det er af den opfattelse, at de makroøkonomiske betingelser hænger sammen med nogle andre mål end samhørighedspolitikkens mål. Udvalget mener, at de regionale myndigheder ikke bør straffes, fordi nogle medlemsstater ikke overholder deres forpligtelser, navnlig med hensyn til nationale offentlige underskud. Udvalget erkender, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at foretage ændringer i aftalen og i de operationelle programmer, men afviser idéen om at suspendere en del af eller alle betalingerne.

Ændringsforslag 26

Artikel 23

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Udarbejdelse af programmer

1. FSR-fondene gennemføres gennem programmer i overensstemmelse med partnerskabsaftalen. Hvert program dækker perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

2. Programmerne udarbejdes af medlemsstaterne eller en af medlemsstaterne udpeget myndighed i samarbejde med partnerne.

3. Medlemsstaterne forelægger programmerne samtidig med partnerskabsaftalen; dette gælder dog ikke programmer vedrørende europæisk territorialt samarbejde, som fremlægges senest seks måneder efter godkendelsen af den fælles strategiske ramme. Alle programmer skal ledsages af en forhåndsevaluering, jf. artikel 48.

Udarbejdelse af programmer

1. FSR-fondene gennemføres gennem programmer i overensstemmelse med partnerskabsaftalen. Hvert program dækker perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

2. Programmerne udarbejdes af medlemsstaterne eller en af medlemsstaterne udpeget myndighed i samarbejde med partnerne.

Medlemsstaterne forelægger programmerne partnerskabsaftalen; dette gælder dog ikke programmer vedrørende europæisk territorialt samarbejde, som fremlægges senest seks måneder efter godkendelsen af den fælles strategiske ramme. Alle programmer skal ledsages af en forhåndsevaluering, jf. artikel 48.

Baggrund

Regionsudvalget mener, at en beslutning om at udarbejde flerfondsprogrammer (som støttes varmt af udvalget) bør fremmes og konkret støttes af alle aktører (Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder). Kommissionen bør fjerne alle proceduremæssige hindringer og undgå yderligere kontroller, som i kraft af proportionalitetsprincippet kunne blive resultatet af, at et flerfondsprogram har et større finansielt omfang. Udvalget frygter også, at kravet om at forelægge aftalen og programmerne samtidigt kan forsinke iværksættelsen af operationerne, og foreslår derfor en frist på 6 måneder.

Ændringsforslag 27

Artikel 25, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Proceduren for vedtagelse af programmer

1. Kommissionen vurderer sammenhængen mellem programmerne og denne forordning, de fondsspecifikke regler, deres effektive bidrag til de tematiske mål og de EU-prioriteter, der er specifikke for hver enkelt FSR-fond, den fælles strategiske ramme, partnerskabsaftalen og de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4, under hensyntagen til forhåndsevalueringen. Vurderingen skal bl.a. se på, om programmets strategi, de tilsvarende målsætninger, indikatorer og mål og tildelingen af budgetmidler er tilstrækkelig.

Proceduren for vedtagelse af programmer

Baggrund

Det er vigtigt at understrege, at vurderingen ikke kun bør have til formål at påpege, at strategien er tilstrækkelig, men også, om den kan gennemføres.

Ændringsforslag 28

Artikel 28, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

1. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet, som er udpeget som lokaludvikling under Leader for så vidt angår ELFUL, skal:

a)	fokusere på specifikke subregionale områder

være styret af lokalsamfundet ved lokale aktionsgrupper, der består af repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser, hvor hverken den offentlige sektor eller en enkelt interessegruppe på det beslutningstagende niveau repræsenterer mere end 49 % af stemmerettighederne

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

1. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet, som er udpeget som lokaludvikling under Leader for så vidt angår ELFUL, skal:

a)	fokusere på specifikke subregionale områder

Baggrund

De lokale partnerskaber, der allerede eksisterer, bør ikke straffes urimeligt på grund af interne stemmeregler, der ikke nøjagtigt svarer til dem, der er krav om i forslaget til direktiv. Forordningen bør give nok spillerum til, at partnerne kan finde frem til en brugbar løsning under udarbejdelsen af partnerskabskontrakten.

Ændringsforslag 29

Artikel 29

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Lokaludviklingsstrategier

1. En lokaludviklingsstrategi skal som minimum omfatte følgende elementer:

a)	afgrænsning af det område og den befolkning, strategien omfatter

b)	en analyse af udviklingsbehovet og potentialet i området, herunder en analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler

c)	en beskrivelse af strategien og dens mål, en beskrivelse af strategiens integrerede og nyskabende karakter og et hierarki af målsætninger, herunder klare og målbare mål for output eller resultater. Strategien skal hænge sammen med de relevante programmer under alle involverede FSR-fonde

d)	en beskrivelse af processen med at involvere lokalsamfundet i udviklingen af strategien

e)	en handlingsplan, der viser, hvordan målsætningerne omsættes til aktioner

f)	en beskrivelse af strategiens forvaltnings- og kontrolordninger, der dokumenterer den lokale aktionsgruppes evne til at gennemføre strategien, og en beskrivelse af specifikke ordninger for evaluering

g)	finansieringsplanen for strategien, herunder den planlagte tildeling fra hver af FSR-fondene.

2. Medlemsstaterne fastlægger kriterier for udvælgelse af lokaludviklingsstrategier. De fondsspecifikke regler kan fastsætte udvælgelseskriterier.

[…]

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende afgrænsningen af det område og den befolkning, der er omfattet af den strategi, der er omhandlet i artikel 1, litra a).

Lokaludviklingsstrategier

1. En lokaludviklingsstrategi skal omfatte følgende elementer:

a)	afgrænsning af det område og den befolkning, strategien omfatter

b)	en analyse af udviklingsbehovet og potentialet i området, herunder en analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler

c)	en beskrivelse af strategien og dens mål, integrerede karakter,

)	en handlingsplan, der viser, hvordan målsætningerne omsættes til aktioner

)	en beskrivelse af strategiens forvaltnings- og kontrolordninger, der dokumenterer den lokale aktionsgruppes evne til at gennemføre strategien, og en beskrivelse af specifikke ordninger for evaluering

)	finansieringsplanen for strategien, herunder den planlagte tildeling fra hver af FSR-fondene .

2. Medlemsstaterne fastlægger kriterier for udvælgelse af lokaludviklingsstrategier. De fondsspecifikke regler kan fastsætte udvælgelseskriterier.

[…]

Baggrund

Regionsudvalget bifalder Kommissionens forslag vedrørende lokale udviklingsforanstaltninger og integrerede lokale investeringer, men efterlyser samtidig større forenkling af fremgangsmåder og procedurer i forbindelse med gennemførelsen af disse nye bestemmelser for at undgå, at aktørerne opgiver at anvende dem. Udvalget mener, det går for vidt at kræve en delegeret retsakt også for afgrænsningen af det område og den befolkning, der er omfattet af den lokale udviklingsstrategi, eftersom dette typisk er en opgave for de regionale og lokale myndigheder, der har et konkret kendskab til det pågældende områdes dynamik og problematik. Af hensyn til sammenhængen bør det fuldt ud være muligt i visse situationer at kombinere lokale udviklingsstrategier med integrerede territoriale investeringer og fælles handlingsplaner, i stedet for at de udvikles separat.

Det er vigtigt, at de strategier for lokal udvikling, der iværksættes, fremmer relationerne mellem land- og byområder, og at de lokale aktører i forstadsområderne kan indgå som fuldgyldige partnere i disse strategier for lokal udvikling.

Ændringsforslag 30

Artikel 35

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Betalingsanmodninger, der vedrører udgifter til finansielle instrumenter

2. De samlede støtteberettigede udgifter anført i betalingsanmodningen for så vidt angår finansielle instrumenter omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra b), og gennemført i henhold til artikel 33, stk. 4, litra a) og b), skal omfatte – og særskilt oplyse om – det samlede støttebeløb, der er udbetalt eller forventes udbetalt til det finansielle instrument for investeringer i de endelige modtagere i en på forhånd fastlagt periode af højst to år, herunder forvaltningsomkostninger og -gebyrer.

3. Det beløb, der bestemmes i henhold til stk. 2, justeres i de efterfølgende betalingsanmodninger for at tage hensyn til forskellen mellem det støttebeløb, der tidligere er udbetalt til det pågældende finansielle instrument, og de beløb, der faktisk investeres i endelige modtagere, plus betalte forvaltningsomkostninger og gebyrer. Disse beløb oplyses særskilt i betalingsanmodningen.

[…]

Betalingsanmodninger, der vedrører udgifter til finansielle instrumenter

2. De samlede støtteberettigede udgifter anført i betalingsanmodningen for så vidt angår finansielle instrumenter omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra b), og gennemført i henhold til artikel 33, stk. 4, litra a) og b), skal omfatte – og særskilt oplyse om – det samlede støttebeløb, der er udbetalt eller forventes udbetalt til det finansielle instrument til opfyldelse af investeringer i de endelige modtagere i en på forhånd fastlagt periode af højst to år, herunder forvaltningsomkostninger og -gebyrer.

[…]

Baggrund

Forordningsforslaget tilskynder især til anvendelse af de standardinstrumenter, som Kommissionen har stillet til rådighed med det rimelige formål at bremse en overdreven anvendelse af de finansieringstekniske instrumenter blot for at attestere udgifter. Regionsudvalgets ændringsforslag har til formål at genskabe en ligevægt bl.a. gennem en større diversificering af bestemmelser og betingelser samt indførelse af en vis tolerancemargen for evnen til at overholde budgetoverslagene.

Ændringsforslag 31

Artikel 39

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Anvendelse af resterende midler efter afslutning af programmet

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kapitalressourcer og indtjening og andre indtægter eller afkast, som kan henføres til støtte fra FSR-fondene til det finansielle instrument, anvendes i overensstemmelse med målene for programmet i en periode på mindst ti år efter afslutningen af programmet.

Anvendelse af resterende midler efter afslutning af programmet

Baggrund

Regionsudvalget mener, at perioden for obligatorisk anvendelse af de finansieringstekniske instrumenter og de derfra stammende midler ikke bør være så lang. En periode på 10 år efter afslutningen af programmet udgør en langvarig retsusikkerhed.

Ændringsforslag 32

Artikel 40, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Rapport om gennemførelsen af finansielle instrumenter

2. Den rapport, der er nævnt i stk. 1, skal for hvert finansielt instrument omfatte følgende oplysninger:

a)	identifikation af programmet og den prioritet, hvorfra der ydes støtte fra FSR-fondene […]

e)	samlet støttebeløb, der er udbetalt eller afsat til garantier af det finansielle instrument til de endelige modtagere pr. program og prioritet, der er medtaget i de betalingsanmodninger, der er forelagt Kommissionen

f)	indtægter genereret af og tilbagebetalinger til det finansielle instrument

g)	multiplikatoreffekt af investeringer foretaget af det finansielle instrument og værdien af investeringer og andre kapitalinteresser

h)	det finansielle instruments bidrag til at nå indikatorerne for programmet og den pågældende prioritet. […]

Rapport om gennemførelsen af finansielle instrumenter

2. Den rapport, der er nævnt i stk. 1, skal for hvert finansielt instrument omfatte følgende oplysninger:

a)	identifikation af programmet og den prioritet, hvorfra der ydes støtte fra FSR-fondene […]

e)	samlet støttebeløb, der er udbetalt eller afsat til garantier af det finansielle instrument til de endelige modtagere pr. program og prioritet, der er medtaget i de betalingsanmodninger, der er forelagt Kommissionen

)	multiplikatoreffekt af investeringer foretaget af det finansielle instrument og værdien af investeringer og andre kapitalinteresser

[…]

Baggrund

Hensigten er at forenkle forpligtelserne i forbindelse med den årlige rapportering vedrørende Kommissionens krav om oplysninger om gennemførelsen af de finansielle instrumenter.

Ændringsforslag 33

Artikel 42, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Overvågningsudvalgets sammensætning

1. Overvågningsudvalget sammensættes af repræsentanter for forvaltningsmyndigheden, eventuelle bemyndigede organer og repræsentanter for partnerne. Hvert medlem af overvågningsudvalget har stemmeret.

Overvågningsudvalget for et program under målet om europæisk territorialt samarbejde skal desuden have deltagelse af repræsentanter for tredjelande, der måtte deltage i programmet.

Overvågningsudvalgets sammensætning

Overvågningsudvalget for et program under målet om europæisk territorialt samarbejde skal desuden have deltagelse af repræsentanter for tredjelande, der måtte deltage i programmet.

Baggrund

Det er uklart, hvordan man vil tilrettelægge deltagelsen af tredjelande og af tilstødende områder til regionerne i den yderste periferi i det europæiske territoriale samarbejde. I forbindelse med programmer, der modtager midler fra Det Europæiske Naboskabsinstrument, instrumentet til førtiltrædelsesbistand eller Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), jf. artikel 28 i forordningen om det territoriale samarbejde, er tredjelandes deltagelse en nødvendighed. I forbindelse med regioner i den yderste periferi er tredjelande og tilstødende områder dog ikke omfattet hverken i Det Europæiske Naboskabsinstrument eller instrumentet til førtiltrædelsesbistand (undtagen De Kanariske Øer og Marokko). Der er tale om lande, der modtager midler fra Den Europæiske Udviklingsfond og ikke yder nogen bidrag til det europæiske territoriale samarbejde. De territoriale samarbejdsprogrammer for regionerne i den yderste periferi modtager kun støtte fra EFRU, hvoraf man dog kan anvende 30 % af midlerne uden for EU's område, og derfor bør tredjelande ikke deltage i overvågningsudvalgene.

Ændringsforslag 34

Artikel 43, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Overvågningsudvalgets funktioner

1. Overvågningsudvalget mødes mindst en gang om året og behandler gennemførelsen af programmet og fremskridt med hensyn til realisering af målene. I denne sammenhæng tager udvalget hensyn til de finansielle data, de fælles og de programspecifikke indikatorer, herunder ændringer i resultatindikatorer og fremskridt hen imod kvantificerede målværdier, og delmål fastlagt i resultatrammen.

Overvågningsudvalgets funktioner

Baggrund

Ved evalueringen af programmet er det nødvendigt også at tage hensyn til de løbende evalueringer i programmeringsperioden beskrevet i artikel 49.

Ændringsforslag 35

Artikel 47, nyt stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Generelle bestemmelser

1. Der foretages evalueringer for at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af programmer og for at vurdere deres effektivitet og virkninger. Programmernes virkninger evalueres i overensstemmelse med de respektive FSR-fondes målsætninger i forhold til målene for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (2) og, når det er relevant, i forhold til bruttonationalprodukt (BNP) og arbejdsløshed.

2. Medlemsstaterne tilvejebringer de midler, der er nødvendige for udførelsen af evalueringerne, og sikrer, at der er indført procedurer til at udarbejde og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne, herunder data vedrørende fælles og eventuelle programspecifikke indikatorer.

Generelle bestemmelser

Medlemsstaterne tilvejebringer de midler, der er nødvendige for udførelsen af evalueringerne, og sikrer, at der er indført procedurer til at udarbejde og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne, herunder data vedrørende fælles og eventuelle programspecifikke indikatorer.

Baggrund

Det er vigtigt, at evalueringer af programmernes virkninger kan skele til andre lige så vigtige aspekter »hinsides BNP« som nævnt i Regionsudvalgets udtalelse »En vurdering af fremskridt hinsides BNP« (CdR 163/2010 fin).

Ændringsforslag 36

Artikel 48, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

3. Ved forhåndsevalueringerne bedømmes:

[…]

g)	om de kvantificerede målværdier for indikatorer er realistiske for så vidt angår den påtænkte støtte fra FSR-fondene

h)	begrundelsen for den foreslåede støtteform

i)	om programmet råder over tilstrækkelige menneskelige ressourcer og administrativ forvaltningskapacitet

j)	om procedurerne for overvågning af programmet og for indsamling af de data, der er nødvendige for at foretage evalueringer, er formålstjenlige

k)	om de delmål, der er udvalgt med henblik på resultatrammer, er formålstjenlige

l)	om de planlagte foranstaltninger for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og forhindre forskelsbehandling er tilstrækkelige

m)	om de planlagte foranstaltninger til fremme af bæredygtig udvikling er tilstrækkelige.

3. Ved forhåndsevalueringerne bedømmes:

[…]

g)	om de kvantificerede målværdier for indikatorer er realistiske for så vidt angår den påtænkte støtte fra FSR-fondene

h)	begrundelsen for den foreslåede støtteform

i)	om programmet råder over tilstrækkelige menneskelige ressourcer og administrativ forvaltningskapacitet

)	om de planlagte foranstaltninger for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og forhindre forskelsbehandling er tilstrækkelige

)	om de planlagte foranstaltninger til fremme af bæredygtig udvikling er tilstrækkelige.

Baggrund

Udvalget mener, at forhåndsevalueringerne ikke bør indeholde elementer, der ikke kan kvantificeres ordentligt før iværksættelsen af programmerne, eller som allerede er rapporteret i andre dokumenter (f.eks. forvaltnings- og kontrolsystemet og partnerskabskontrakter). I dette øjemed foreslås det at lade nogle oplysninger udgå.

Ændringsforslag 37

Artikel 49, nyt stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Evaluering i programmeringsperioden

1. Forvaltningsmyndigheden udarbejder en evalueringsplan for hvert program, og den forelægges i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

2. Medlemsstaterne sikrer, at der er passende evalueringskapacitet til rådighed.

3. I programmeringsperioden foretager forvaltningsmyndighederne evalueringer, herunder evalueringer for at vurdere effektiviteten og virkningerne, for hvert program på grundlag af evalueringsplanen. Mindst én gang i løbet af programmeringsperioden skal en evaluering vurdere, hvordan støtten fra FSR-fondene har bidraget til målene for hver prioritet. Alle evalueringer gennemgås af overvågningsudvalget og sendes til Kommissionen.

4. Kommissionen kan på eget initiativ foretage evalueringer af programmer.

Evaluering i programmeringsperioden

1. Forvaltningsmyndigheden udarbejder en evalueringsplan for hvert program, og den forelægges i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

2. Medlemsstaterne sikrer, at der er passende evalueringskapacitet til rådighed.

4. Kommissionen kan på eget initiativ foretage evalueringer af programmer.

Baggrund

For at være mere resultatorienteret er det på sin plads, at de oplysninger, der fremskaffes ved de løbende evalueringer, reelt bliver brugt til at forbedre programmernes effektivitet.

Ændringsforslag 38

Artikel 54, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Indtægtsskabende operationer

1. Nettoindtægter, som vil blive genereret efter fuldførelsen af en operation i en specifik referenceperiode, bestemmes på forhånd ved en af de følgende metoder:

a)	anvendelse af en fast procenttakst for indtægter ved den pågældende type operation

b)	beregning af nettoindtægterne fra operationen i løbende priser under hensyntagen til anvendelsen af forureneren betaler-princippet og eventuelt rimelighedsbetragtninger i tilknytning til den pågældende medlemsstats relative velstand.

De støtteberettigede udgifter til den operation, der skal samfinansieres, må ikke overstige investeringsudgiften til operationen i løbende priser minus nettoindtægterne i løbende priser bestemt i henhold til en af disse metoder.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende definitionen af den faste takst som omhandlet i litra a).

Kommissionen vedtager metoden omhandlet i litra b) ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3.

Indtægtsskabende operationer

1. Nettoindtægter, som vil blive genereret efter fuldførelsen af en operation i en specifik referenceperiode, bestemmes på forhånd ved en af de følgende metoder:

a)	anvendelse af en fast procenttakst for indtægter ved den pågældende type operation

b)	beregning af nettoindtægterne fra operationen i løbende priser under hensyntagen til anvendelsen af forureneren betaler-princippet og eventuelt rimelighedsbetragtninger i tilknytning til den pågældende medlemsstats relative velstand.

edrørende definitionen af den faste takst som omhandlet i litra a)

Kommissionen vedtager metoden omhandlet i litra b) ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3.

Baggrund

Det anses for ønskeligt at genindføre de regler, der var gældende for perioden 2000-2006, og som fastsatte anvendelsen af en specifik (reduceret) og unik interventionssats for indtægtsskabende projekter for ikke at demotivere projektlederne.

Ændringsforslag 39

Artikel 55

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Støtteberettigelse

1. Udgifters støtteberettigelse bestemmes på grundlag af nationale regler, medmindre der er fastsat specifikke regler i eller på grundlag af denne forordning eller de fondsspecifikke regler.

[…]

6. Nettoindtægter, der er genereret direkte ved gennemførelsen af en operation, og som der ikke er taget hensyn til i forbindelse med godkendelse af operationen, fratrækkes operationens støtteberettigede udgifter i den endelige betalingsanmodning, som forelægges af støttemodtageren. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på finansielle instrumenter og priser.

Støtteberettigelse

1. Udgifters støtteberettigelse bestemmes på grundlag af nationale regler, medmindre der er fastsat specifikke regler i eller på grundlag af denne forordning eller de fondsspecifikke regler.

[…]

Baggrund

For ikke at besværliggøre verificeringerne under gennemførelsen af operationerne anses det for nødvendigt at lade stk. 6 udgå. Der bør indsættes et nyt stk. 9, for det territoriale samarbejde fortjener en særlig ordning, da anvendelse eller ensretning af forskellige nationale regler ville udgøre en alt for stor administrativ byrde i forbindelse med gennemførelsen af projekter.

Ændringsforslag 40

Artikel 59, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Særlige regler for støtteberettigelse i forbindelse med tilskud

3. Følgende udgifter er ikke berettigede til støtte fra FSR-fondene:

a)	renter af gæld

køb af jord, der ikke er bebygget, og jord, der er bebygget, for et beløb, der overstiger 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende operation. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan en højere procentandel tillades i forbindelse med operationer, der vedrører miljøbevaring

moms. Momsbeløb er dog støtteberettigede, når de ikke kan blive tilbagebetalt i henhold til national momslovgivning og er betalt af andre støttemodtagere end ikke-afgiftspligtige person, som defineret i artikel 13, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2006/112/EF, forudsat at de pågældende momsbeløb ikke er afholdt i forbindelse med levering af infrastruktur.

Særlige regler for støtteberettigelse i forbindelse med tilskud

3. Følgende udgifter er ikke berettigede til støtte fra FSR-fondene:

a)	renter af gæld

moms.

Baggrund

Regionsudvalget mener, at kun moms, der kan blive tilbagebetalt, ikke er berettiget til støtte fra FSR-fondene. Hvis moms, som ikke kan blive tilbagebetalt, betragtes som en ikke-støtteberettiget udgift i alle projekter, der gennemføres af offentlige institutioner, vil den nationale medfinansiering blive betydeligt øget, og de regionale og lokale muligheder for at gennemføre projekter kan lide skade. Udvalget mener desuden, at bestemmelsen om, at momsbeløb ikke er støtteberettigede, når de er afholdt i forbindelse med levering af infrastruktur til støttemodtagere, indebærer en forskelsbehandling i forhold til andre operationer.

Ændringsforslag 41

Artikel 64

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Godkendelse og samordning

[…]

3. Godkendelse baseres på en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, som vurderer, om organet opfylder godkendelseskriterierne. Det uafhængige revisionsorgan udfører sit arbejde i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder.

[…]

5. Medlemsstaten kan udpege et koordineringsorgan, der har til opgave at have kontakt med og give oplysninger til Kommissionen, fremme en harmoniseret anvendelse af EU-bestemmelserne, udarbejde en sammenfattende rapport med en oversigt på nationalt plan over alle forvaltningserklæringer og revisionserklæringer og samordne gennemførelsen af korrigerende foranstaltninger vedrørende mangler af fælles karakter.

Godkendelse og samordning

[…]

Baggrund

Regionsudvalget ønsker at undgå en mangedobling af organer og personer, som ville gøre forvaltnings- og kontrolsystemet endnu mere uigennemskueligt.

Ændringsforslag 42

Artikel 67

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Fælles regler for betalinger

1. Kommissionens betalinger af FSR-fondsbidraget til hvert enkelt program foretages i overensstemmelse med budgetbevillingerne, forudsat at der er midler til rådighed. Hver betaling opføres under den tidligst indgåede budgetforpligtelse for den pågældende fond.

2. Betalingerne tager form af forfinansiering, mellemliggende betalinger og betaling af den årlige saldo, hvis det er relevant, og den endelige saldo.

3. Hvad angår støtteformer i henhold til artikel 57, stk. 1, litra b), c) og d), betragtes beløb udbetalt til støttemodtageren som støtteberettigede udgifter.

Fælles regler for betalinger

2. Betalingerne tager form af forfinansiering, mellemliggende betalinger og betaling af den endelige saldo.

3. Hvad angår støtteformer i henhold til artikel 57, stk. 1, litra b), c) og d), betragtes beløb udbetalt til støttemodtageren som støtteberettigede udgifter.

Baggrund

Regionsudvalget er ikke enigt i henvisningen til den »årlige saldo«, da der dermed indføres et princip om årlig regnskabsafslutning (årsafslutning). Udvalget mener, at den foreslåede årlige regnskabsafslutning i virkeligheden er en årsafslutning, som vil indebære mere administration, indføre obligatorisk finansiel korrektion af uoverensstemmelser, som Kommissionen og/eller Revisionsretten har opdaget, og mindske den fleksibilitet, der findes i indeværende periode 2007-2013 med hensyn til at afgive erklæring om og erstatte »overbogførte« udgifter.

Ændringsforslag 43

Artikel 75, stk. 1, litra a)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Fremlæggelse af oplysninger

1. Senest den 1. februar i året efter afslutningen af et regnskabsår forelægger medlemsstaten Kommissionen følgende dokumenter og oplysninger i overensstemmelse med [artikel 56] i finansforordningen:

a)	de attesterede årsregnskaber fra de relevante organer godkendt i henhold til artikel 64

Fremlæggelse af oplysninger

a)	de attesterede årsregnskaber fra de relevante organer godkendt i henhold til artikel 64

Baggrund

Det ville være hensigtsmæssigt, at regnskabsafslutningen forblev en valgmulighed for attesteringsmyndigheden, ligesom det er tilfældet for den nuværende programmeringsperiode. Tidsrammen fastlagt i artikel 75 er ikke nem at overholde, da den er for stram.

Ændringsforslag 44

Artikel 82, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Investeringer i vækst og beskæftigelse

[…]

2. Midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse fordeles blandt følgende tre kategorier af NUTS 2-regioner:

a)	mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

b)	overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 90 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

c)	mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 90 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27.

De tre kategorier af regioner afgrænses på grundlag af, hvordan deres BNP pr. indbygger, målt i købekraftspariteter og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2006-2008, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP i EU-27 i samme referenceperiode.

Investeringer i vækst og beskæftigelse

[…]

2. Midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse fordeles blandt følgende tre kategorier af NUTS 2-regioner:

a)	mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

b)	overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 90 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

c)	mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 90 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27.

De tre kategorier af regioner afgrænses på grundlag af, hvordan deres BNP pr. indbygger, målt i købekraftspariteter og beregnet på grundlag af EU-tal for , relaterer sig til det gennemsnitlige BNP i EU-27 i samme referenceperiode.

Baggrund

Præcisering af, at det er de nyeste tal, der bør bruges til at vurdere, om en region er berettiget til støtte, og ikke tal fra 2006-2008, som er fra før krisen.

Ændringsforslag 45

Artikel 83, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Samlede midler

2. Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat, jf. dog stk. 3 i nærværende artikel og artikel 84, stk. 7.

Samlede midler

2. Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat , jf. dog stk. 3 i nærværende artikel og artikel 84, stk. 7.

Baggrund

Regionsudvalget ønsker at sikre, at Kommissionen fordeler de ressourcer, der tildeles territoriale samarbejdsprogrammer, pr. samarbejdsområde og ikke ud fra en fordeling i nationale puljer.

Ændringsforslag 46

Artikel 84

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Midler til investeringer i vækst og beskæftigelse og til europæisk territorialt samarbejde

2. Følgende kriterier anvendes til fordeling mellem medlemsstaterne:

a)	støtteberettiget befolkning, regional velstand, national velstand og arbejdsløshedsprocent for de mindre udviklede regioner og overgangsregionerne

b)	støtteberettiget befolkning, regional velstand, arbejdsløshedsprocent, beskæftigelsesfrekvens, uddannelsesniveau og befolkningstæthed for mere udviklede regioner

c)	befolkning, national velstand og areal for Samhørighedsfonden.

3. Mindst 25 % af strukturfondsmidlerne til de mindre udviklede regioner, 40 % til overgangsregionerne og 52 % for mere udviklede regioner i hver medlemsstat tildeles ESF. Støtten til en medlemsstat via [instrumentet for fødevarer til socialt dårligt stillede] anses i denne bestemmelse for at udgøre en andel af de strukturfondsmidler, der tildeles ESF.

[…]

5. Støtten fra strukturfondene til [fødevarer til socialt dårligt stillede] under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse udgør 2 500 000 000 EUR.

Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de beløb, der skal overføres fra hver medlemsstats strukturfondstildeling for hele perioden i hver medlemsstat. De enkelte medlemsstaters strukturfondstildeling reduceres tilsvarende.

De årlige bevillinger svarende til støtten fra strukturfondene, der er omhandlet i første afsnit, opføres på de relevante budgetposter for [instrumentet for fødevarer til socialt dårligt stillede] fra og med regnskabsåret 2014.

6. 5 % af midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse udgør resultatreserven, som fordeles i overensstemmelse med artikel 19.

[…]

8. Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde udgør 3,48 % af de samlede midler, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra fondene i perioden 2014-2020 (dvs. i alt 11 700 000 004 EUR).

Midler til investeringer i vækst og beskæftigelse og til europæisk territorialt samarbejde

2. Følgende kriterier anvendes til fordeling mellem medlemsstaterne:

a)	støtteberettiget befolkning, regional velstand, national velstand og arbejdsløshedsprocent for de mindre udviklede regioner og overgangsregionerne

b)	støtteberettiget befolkning, regional velstand, arbejdsløshedsprocent, beskæftigelsesfrekvens, uddannelsesniveau, befolkningstæthed for mere udviklede regioner

c)	befolkning, national velstand og areal for Samhørighedsfonden.

3. Mindst 2 % af strukturfondsmidlerne til de mindre udviklede regioner, % til overgangsregionerne og % for mere udviklede regioner i hver medlemsstat tildeles ESF. Støtten til en medlemsstat via [instrumentet for fødevarer til socialt dårligt stillede] anses i denne bestemmelse for at udgøre en andel af de strukturfondsmidler, der tildeles ESF.

[…]

5. Støtten til [fødevarer til socialt dårligt stillede] udgør 2 500 000 000 EUR.

Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de beløb, der skal overføres fra .

[…]

8. Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde udgør 3,48 % af de samlede midler, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra fondene i perioden 20142020 (dvs. i alt 11 700 000 004 EUR).

Baggrund

Der bør ved tildelingen af støtte til medlemsstaterne ud over de traditionelle kriterier tages hensyn til områder med alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art som anført i artikel 174 i TEUF. Andre demografiske kriterier bør også tages i betragtning, f.eks. stor befolkningsspredning, affolkning af nogle områder i en region, især landdistrikter og grænseområder, og befolkningens aldring, som kan have store konsekvenser for den økonomiske udvikling og udgifterne til offentlige tjenesteydelser.

Desuden mener udvalget, at den foreslåede minimumsandel af strukturfondsbidraget, der skal tildeles ESF, er for stor. Derfor anmoder det om en nedsættelse af denne andel for hver type region. Udvalget anser det nemlig for vigtigt at give regionerne mulighed for at investere i sektorer med mange beskæftigede, og som skaber arbejdspladser, samtidig med at der sættes høje mål for finansieringen på det beskæftigelsesmæssige og sociale område.

Strukturfondsforordningen kan danne et nyt retsgrundlag for EU-programmet for fødevarehjælp til socialt dårligt stillede, men den kan i finansiel henseende på ingen måde træde i stedet for dette program (fødevarehjælp), hvis mål henhører under den fælles landbrugspolitik.

Endelig ønsker Regionsudvalget at sikre, at Kommissionen fordeler de ressourcer, der tildeles territoriale samarbejdsprogrammer, pr. samarbejdsområde.

Ændringsforslag 47

Artikel 86, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Additionalitet

4. Verificering af, om det niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, som er blevet bibeholdt i perioden, må kun finde sted i de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner mindst omfatter 15 % af den samlede befolkning.

I de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner mindst omfatter 70 % af befolkningen, foretages verificeringen på nationalt plan.

I de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner omfatter mere end 15 % og mindre end 70 % af befolkningen, foretages verificeringen på nationalt og regionalt plan. Med henblik herpå skal medlemsstaterne give Kommissionen oplysninger om udgifterne i de mindre udviklede regioner og overgangsregionerne på hvert trin i verificeringsprocessen.

Additionalitet

I de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner omfatter mere end % og mindre end 70 % af befolkningen, foretages verificeringen på nationalt og regionalt plan. Med henblik herpå skal medlemsstaterne give Kommissionen oplysninger om udgifterne i de mindre udviklede regioner og overgangsregionerne på hvert trin i verificeringsprocessen.

Baggrund

Det forekommer unødvendigt og overflødigt at lade verificeringen afhænge af den omfattede befolkning, eftersom det er medlemsstaterne, der har kompetence til at fastsætte bestemmelserne vedrørende overholdelsen af dette princip. Regionsudvalget støtter, at der skal foretages verificering af additionalitetsprincippet i medlemsstater, hvor kun en lille andel af befolkningen bor i overgangsregioner og/eller mindre udviklede regioner. For at overholde proportionalitetsprincippet og lette administrationen bør tærskelværdien hæves til 20 %.

Ændringsforslag 48

Artikel 87, stk. 2, litra c) og h)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Indhold i og vedtagelse af operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

2. Et operationelt program indeholder:

[…]

bidraget til den integrerede tilgang for territorial udvikling, der er fastsat i partnerskabsaftalen, herunder

i)	de mekanismer, der sikrer koordinering mellem fondene, ELFUL, EHFF og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter samt EIB

ii)	hvis det er relevant, en planlagt integreret tilgang vedrørende den territoriale udvikling i byområder, landdistrikter, kystområder og fiskeriområder og områder med særlige territoriale karakteristika, navnlig ordninger for gennemførelse af artikel 28 og 29

iii)

listen over byer, hvor integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling vil blive gennemført, den vejledende årlige tildeling af EFRU-støtte til disse aktioner, herunder midlerne uddelegeret til byer med henblik på forvaltning i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. [EFRU] og den vejledende årlige tildeling af ESF-støtte til integrerede aktioner

iv)	identifikation af de områder, hvor der skal gennemføres lokaludvikling styret af lokalsamfundet

v)	ordningerne for interregionale og tværnationale foranstaltninger med støttemodtagere beliggende i mindst én anden medlemsstat

vi)	hvis det er relevant, de planlagte interventioners bidrag til makroregionale strategier og havområdestrategier

bidraget til den integrerede tilgang, der er fastlagt i partnerskabsaftalen, til at imødekomme de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest berørte af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for forskelsbehandling eller udstødelse med særligt fokus på marginaliserede befolkningsgrupper, herunder den vejledende finansielle tildeling

[…]

gennemførelsesbestemmelserne for det operationelle program, herunder:

i)	identifikation af godkendelsesorganet, forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden og, hvis det er relevant, revisionsmyndigheden

ii)	identifikation af det organ, hvortil betalinger foretages af Kommissionen.

Indhold i og vedtagelse af operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

2. Et operationelt program indeholder:

[…]

bidraget til den integrerede tilgang for territorial udvikling, der er fastsat i partnerskabsaftalen, herunder

i)	de mekanismer, der sikrer koordinering mellem fondene, ELFUL, EHFF og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter samt EIB

ii)	hvis det er relevant, en planlagt integreret tilgang vedrørende den territoriale udvikling i byområder, landdistrikter, kystområder og fiskeriområder og områder med særlige territoriale karakteristika, navnlig ordninger for gennemførelse af artikel 28 og 29

iii)

liste over byer, hvor integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling vil blive gennemført ; den vejledende årlige tildeling af EFRU-støtte til disse aktioner, herunder midlerne uddelegeret til byer med henblik på forvaltning i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. [EFRU] og den vejledende årlige tildeling af ESF-støtte til integrerede aktioner

iv)	identifikation af de områder, hvor der skal gennemføres lokaludvikling styret af lokalsamfundet

v)	ordningerne for interregionale og tværnationale foranstaltninger med støttemodtagere beliggende i mindst én anden medlemsstat

vi)	hvis det er relevant, de planlagte interventioners bidrag til makroregionale strategier og havområdestrategier

[…]

)

gennemførelsesbestemmelserne for det operationelle program, herunder:

i)	identifikation af forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden og, hvis det er relevant, revisionsmyndigheden

ii)	identifikation af det organ, hvortil betalinger foretages af Kommissionen.

Baggrund

Kommissionens forslag om at identificere et fast antal byer er for restriktivt. Det foreslås derfor, at listen gøres vejledende. Listen kan eventuelt fastlægges i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder.

Det foreslås at placere litra d) under litra c) med nummereringen viii), således at beskrivelsen af den integrerede tilgang bliver udtømmende. I overensstemmelse med ændringsforslaget til artikel 64, stk. 3, foreslås det at slette henvisningen til det eksterne godkendelsesorgan.

Ændringsforslag 49

Artikel 91, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Oplysninger, der skal forelægges Kommissionen

2. Store projekter, der forelægges for Kommissionen med henblik på godkendelse, skal være indeholdt i listen over store projekter i et operationelt program. Listen skal tages op til revision af medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden to år efter vedtagelsen af et operationelt program og kan efter anmodning fra medlemsstaten justeres efter proceduren artikel 26, stk. 2, navnlig for at medtage store projekter med forventet fuldendelse inden udgangen af 2022.

Oplysninger, der skal forelægges Kommissionen

2. Store projekter, der forelægges for Kommissionen med henblik på godkendelse, skal være indeholdt i listen over store projekter i et operationelt program. store projekter inden udgangen af 2022.

Baggrund

Regionsudvalget ønsker, at de store projekter, der forelægges i programmeringsperioden, kan starte uden at vente på Kommissionens godkendelse, sådan som det foreslås i forbindelse med den igangværende programmering. Udvalget anmoder om, at udgifterne kan angives før selve godkendelsen fra Kommissionens side for ikke at forhale igangsættelsen af operationerne.

Ændringsforslag 50

Artikel 93, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. En fælles handlingsplan er en operation, der fastlægges og forvaltes i forhold til de output og resultater, den skal realisere. Den omfatter en gruppe af projekter, der ikke omfatter levering af infrastruktur, og som gennemføres under støttemodtagerens ansvar som led i et ellerflere operationelle programmer. Output og resultater af en fælles handlingsplan skal være aftalt mellem medlemsstaten og Kommissionen og skal bidrage til særlige mål under de operationelle programmer og danne grundlag for støtte fra fondene. Resultater skal henvise til den fælles handlingsplans direkte virkninger. Støttemodtageren skal være et offentligretligt organ. Fælles handlingsplaner betragtes ikke som store projekter.

1. En fælles handlingsplan er en operation, der fastlægges og forvaltes i forhold til de output og resultater, den skal realisere. Den omfatter en gruppe af projekter, som gennemføres under støttemodtagerens ansvar som led i et ellerflere operationelle programmer. Output og resultater af en fælles handlingsplan skal være aftalt mellem medlemsstaten og Kommissionen og skal bidrage til særlige mål under de operationelle programmer og danne grundlag for støtte fra fondene. Resultater skal henvise til den fælles handlingsplans direkte virkninger. Støttemodtageren skal være et offentligretligt organ. Fælles handlingsplaner betragtes ikke som store projekter.

Baggrund

Udvalget påpeger, at den fælles handlingsplan især letter gennemførelsen af ESF, når der er tale om præcise og velafgrænsede operationer, men beklager dog, at det er blevet vanskeligt for EFRU at benytte denne mekanisme på grund af udelukkelsen af infrastrukturprojekter.

Ændringsforslag 51

Artikel 93, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Anvendelsesområde

2. Den offentlige støtte, der tildeles til en fælles handlingsplan, skal udgøre mindst 10 000 000 EUR, dog højst 20 % af den offentlige støtte til det eller de operationelle programmer, hvis dette beløb er mindre end 10 mio. EUR.

Anvendelsesområde

2. Den offentlige støtte, der tildeles til en fælles handlingsplan, skal udgøre mindst 000000 EUR, dog højst % af den offentlige støtte til det eller de operationelle programmer, hvis dette beløb er mindre end 10 mio. EUR.

Baggrund

Et lavere loft betragtes af mange som værende bedre til at sikre, at instrumentet er afpasset efter den kritiske masse, der findes. Det bemærkes dog, at dette er det juridiske mindstebeløb, og at det loft, der aftales under forhandlingerne i medlemsstaterne, i mange tilfælde vil være langt højere.

Ændringsforslag 52

Artikel 102, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Indberetning af finansielle data

1. Senest den 31. januar, den 30. april, den 31. juli og den 31. oktober fremsender forvaltningsmyndigheden følgende elektronisk til Kommissionen pr. operationelt program og pr. prioriteret felt:

a)	de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til operationer og antallet af operationer, der er udvalgt til støtte

b)	de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til kontrakter eller andre retlige forpligtelser, der er indgået af støttemodtagerne i forbindelse med gennemførelsen af operationer, der er udvalgt til støtte

c)	de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har anmeldt til forvaltningsmyndigheden.

Indberetning af finansielle data

1. Senest den 31. januar den 31. juli fremsender forvaltningsmyndigheden følgende elektronisk til Kommissionen pr. operationelt program og pr. prioriteret felt:

a)	de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til operationer og antallet af operationer, der er udvalgt til støtte

b)	de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til kontrakter eller andre retlige forpligtelser, der er indgået støttemodtagerne

c)	de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har anmeldt til forvaltningsmyndigheden.

Baggrund

Udvalget ønsker at forenkle fremsendelsen af finansielle data ved at skære den ned fra 4 til 2 gange om året. Det samme gælder fremsendelsen af data om de operationer, der er udvalgt til støtte. Dette omfatter kun de samlede støtteberettigede omkostninger, de støtteberettigede offentlige udgifter, kontrakter og andre retlige forpligtelser, der er indgået mellem forvaltningsmyndighed og støttemodtager.

Ændringsforslag 53

Artikel 105

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Information og pr

1. Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne er ansvarlige for:

a)	at sikre oprettelse af et enkelt websted eller en enkelt webportal, som giver oplysninger om og adgang til alle operationelle programmer i den pågældende medlemsstat

b)	at oplyse potentielle støttemodtagere om finansieringsmulighederne under operationelle programmer

c)	over for EU-borgerne at offentliggøre oplysninger om samhørighedspolitikkens og fondenes rolle og resultater gennem informations- og kommunikationsforanstaltninger om resultaterne og virkningerne af partnerskabsaftaler, operationelle programmer og operationer.

2. Medlemsstaterne skal for at sikre gennemsigtighed i støtten fra fondene føre en liste over operationer opdelt pr. operationelt program og pr. fond i csv- eller xml-format, som skal være tilgængelige via webstedet eller webportalen og omfatte en liste over og kort beskrivelse af alle operationelle programmer i den pågældende medlemsstat.

Listen over operationer skal ajourføres mindst hver tredje måned.

Det minimum af oplysninger, listen over operationer skal indeholde, er fastsat i bilag V.

Information og pr

1. Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne er ansvarlige for:

a)	at sikre oprettelse af et enkelt websted eller en enkelt webportal, som giver oplysninger om og adgang til alle operationelle programmer i den pågældende medlemsstat

b)	at oplyse potentielle støttemodtagere om finansieringsmulighederne under operationelle programmer

c)	over for EU-borgerne at offentliggøre oplysninger om samhørighedspolitikkens og fondenes rolle og resultater gennem informations- og kommunikationsforanstaltninger om resultaterne og virkningerne af partnerskabsaftaler, operationelle programmer og operationer.

3. Medlemsstaterne skal for at sikre gennemsigtighed i støtten fra fondene føre en liste over operationer opdelt pr. operationelt program og pr. fond i csv- eller xml-format, som skal være tilgængelige via webstedet eller webportalen og omfatte en liste over og kort beskrivelse af alle operationelle programmer i den pågældende medlemsstat.

Listen over operationer skal ajourføres mindst hver måned.

Det minimum af oplysninger, listen over operationer skal indeholde, er fastsat i bilag V.

Baggrund

Forordningerne bør muliggøre fælles oplysningstiltag mellem Kommissionen og Regionsudvalget for at støtte lokale og regionale myndigheder i arbejdet med at forklare, hvordan samhørighedspolitikken fungerer i faserne før, under og efter gennemførelsen af tiltagene. Regionsudvalget bør have mulighed for at støtte de lokale og regionale myndigheders indsats som samhørighedsstøttemodtagere, der skal levere resultater i praksis. Regionsudvalget bør også være i stand til at forklare borgerne, hvordan strukturfondsmidlerne er blevet anvendt, og EU's rolle i processen.

Udvalget ønsker derudover at forenkle gennemførelsen af informations- og pr-foranstaltninger, og det må derfor være tilstrækkeligt at ajourføre listen over operationer to gange om året.

Ændringsforslag 54

Artikel 110, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Fastlæggelse af medfinansieringssatser

3. Medfinansieringssatsen for hvert prioriteret felt for operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse må højst udgøre:

a)	85 % for Samhørighedsfonden

b)	85 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger i perioden 2007-2009 var under 85 % af gennemsnittet i EU-27 i den samme periode, og for regionerne i den yderste periferi

c)	80 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater ikke omhandlet i litra b), som pr. 1. januar 2014 er støtteberettigede i henhold til Samhørighedsfondens overgangsordning

d)	75 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater ikke omhandlet i litra b) og c) og for alle regioner, hvis BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af EU-25-gennemsnittet i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er vokset til over 75 % af EU-27-gennemsnittet

e)	60 % for overgangsregionerne bortset fra dem, der er omhandlet i litra d)

f)	50 % i mere udviklede regioner bortset fra dem, der er omhandlet i litra d).

Medfinansieringssatsen for hvert prioriteret felt for operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde må højst udgøre 75 %.

Fastlæggelse af medfinansieringssatser

3. Medfinansieringssatsen for hvert prioriteret felt for operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse må højst udgøre:

a)	85 % for Samhørighedsfonden

b)	85 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger i perioden 2007-2009 var under 85 % af gennemsnittet i EU-27 i den samme periode, og for regionerne i den yderste periferi

c)	80 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater ikke omhandlet i litra b), som pr. 1. januar 2014 er støtteberettigede i henhold til Samhørighedsfondens overgangsordning

d)	75 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater ikke omhandlet i litra b) og c) og for alle regioner, hvis BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af EU-25-gennemsnittet i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er vokset til over 75 % af EU-27-gennemsnittet

e)	60 % for overgangsregionerne bortset fra dem, der er omhandlet i litra d)

f)	50 % i mere udviklede regioner bortset fra dem, der er omhandlet i litra d).

Medfinansieringssatsen for for operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde må højst udgøre %.

Baggrund

Den foreslåede medfinansieringssats på 75 % for de operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde er lavere end satsen for de mindre udviklede regioner inden for rammerne af målet »investeringer i vækst og beskæftigelse«. Denne lavere finansieringssats gør disse programmer for europæisk territorialt samarbejde uinteressante i disse mindre udviklede regioner. Regionsudvalget er derfor ikke enigt i denne lavere medfinansieringssats på 75 % for de europæiske programmer for territorialt samarbejde. Udvalget mener ikke, at en sådan forskel er berettiget, og opfordrer til, at der for de to mål fastsættes den samme medfinansieringssats på 85 %. For at bevare et samarbejde af høj kvalitet er det nødvendigt at fastholde de gældende betingelser, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, artikel 53, stk. 3 og 4:

»3. For operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde, hvor mindst én deltager er blandt de medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger i perioden 2001-2003 var under 85 % af gennemsnittet i EU-25 i den samme periode, må bidraget fra EFRU ikke overstige 85 % af de samlede støtteberettigede udgifter. For alle andre operationelle programmer må bidraget fra EFRU ikke overstige 75 % af de støtteberettigede udgifter, der medfinansieres af EFRU.

4. Fondenes bidrag til prioriteter er ikke omfattet af lofterne i bilag III, punkt 3. De fastsættes dog sådan, at maksimumsbeløbet fra fonden og maksimumssatsen for bidrag fra den enkelte fond, som fastsat for det operationelle program, kan overholdes.«

Samtidig mener udvalget ikke, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte maksimumssatsen for hver enkel prioritet. Denne foranstaltning gør det således ikke muligt at differentiere omfanget af medfinansiering for de enkelte prioriteter, så modtagerne tilskyndes til at gennemføre specifikke strategiske prioriteter.

Ændringsforslag 55

Artikel 111, nr. 4)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Graduering af medfinansieringssatserne

4) dækningen af områder med alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art defineret som følger:

a)	ømedlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, og andre øer, dog ikke øer, hvor en medlemsstats hovedstad er beliggende, eller som har en fast forbindelse til fastlandet

b)	bjergområder som defineret i medlemsstatens nationale lovgivning

c)	tyndt befolkede områder (under 50 indbyggere pr. kvadratkilometer) og meget tyndt befolkede områder (under 8 indbyggere pr. kvadratkilometer).

Graduering af medfinansieringssatserne

4) dækningen af områder med alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art defineret som følger:

a)	ømedlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, og andre øer, dog ikke øer, hvor en medlemsstats hovedstad er beliggende, eller som har en fast forbindelse til fastlandet

b)	bjergområder som defineret i medlemsstatens nationale lovgivning

c)	tyndt befolkede områder (under 50 indbyggere pr. kvadratkilometer) og meget tyndt befolkede områder (under 8 indbyggere pr. kvadratkilometer).

Ændringsforslag 56

Artikel 112, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Medlemsstaternes ansvarsområder

2. Medlemsstaterne forebygger, afslører og korrigerer uregelmæssigheder og inddriver uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle morarenter. De giver Kommissionen meddelelse om sådanne uregelmæssigheder og holder den underrettet om udviklingen med hensyn til administrative og retlige skridt i den forbindelse.

Medlemsstaternes ansvarsområder

2. Medlemsstaterne forebygge, afsløre og korrigere uregelmæssigheder og inddriver uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle morarenter. De giver Kommissionen meddelelse om sådanne uregelmæssigheder og holder den underrettet om udviklingen med hensyn til administrative og retlige skridt i den forbindelse.

Baggrund

Præciseringen af Kommissionens tekst accepteres, men det anses ikke for nødvendigt at begrænse indførelsen af elektroniske dataudvekslingssystemer til offentlige støttemodtagere alene.

Ændringsforslag 57

Artikel 113

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Udpegelse af myndigheder

[…]

5. Forudsat at princippet om adskillelse af funktionerne er overholdt, kan forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis en sådan findes, og revisionsmyndigheden, for så vidt angår målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, være en del af samme offentlige myndighed eller organ. For operationelle programmer, for hvilke den samlede støtte fra fondene overstiger 250 000 000 EUR, må revisionsmyndigheden dog ikke være en del af samme offentlige myndighed eller organ som forvaltningsmyndigheden.

[…]

7. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan overdrage forvaltningen af en del af et operationelt program til et bemyndiget organ ved en skriftlig aftale mellem det bemyndigede organ og medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden (i det følgende benævnt »globaltilskud«). Det bemyndigede organ giver garantier for sin solvens og sin kompetence på det pågældende område samt med hensyn til administrativ og finansiel forvaltning.

Udpegelse af myndigheder

[…]

Baggrund

Regionsudvalget foretrækker, at man bevarer det nuværende system, hvor revisionsmyndigheden godt må være en del af den samme offentlige myndighed eller organ som forvaltningsmyndigheden, selv ved programmer, der overstiger 250 mio. EUR.

Desuden mener udvalget, at man ikke bør kræve de nævnte garantier, når det bemyndigede organ er en offentligretlig juridisk person.

Ændringsforslag 58

Artikel 114, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Forvaltningsmyndighedens funktioner

Hvad angår det operationelle programs programforvaltning skal forvaltningsmyndigheden:

a)	støtte arbejdet i overvågningsudvalget og forsyne det med de oplysninger, det kræver for at udføre sine opgaver, specielt data om fremskridt med hensyn til at nå målene i det operationelle program, finansielle data og data vedrørende indikatorer og delmål

b)	udarbejde og efter overvågningsudvalgets godkendelse forelægge Kommissionen årsrapporter og de endelige rapporter om gennemførelsen

c)	give de bemyndigede organer og støttemodtagerne adgang til oplysninger, som er relevante for henholdsvis udførelsen af deres opgaver og gennemførelsen af operationer

d)	etablere et system til registrering og lagring i edb-form af data om hver enkelt operation, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificering og revision, herunder data om individuelle deltagere i operationer, hvis det er relevant

e)	sikre, at de data, der er nævnt i litra d), indsamles, indlæses og lagres i systemet, og at data vedrørende indikatorer opdeles efter køn som krævet i bilag I til ESF-forordningen.

Forvaltningsmyndighedens funktioner

Hvad angår det operationelle programs programforvaltning skal forvaltningsmyndigheden:

a)	støtte arbejdet i overvågningsudvalget og forsyne det med de oplysninger, det kræver for at udføre sine opgaver, specielt data om fremskridt med hensyn til at nå målene i det operationelle program, finansielle data og data vedrørende indikatorer og delmål

b)	udarbejde og efter overvågningsudvalgets godkendelse forelægge Kommissionen årsrapporter og de endelige rapporter om gennemførelsen

c)	give de bemyndigede organer og støttemodtagerne adgang til oplysninger, som er relevante for henholdsvis udførelsen af deres opgaver og gennemførelsen af operationer

d)	etablere et system til registrering og lagring i edb-form af data om hver enkelt operation, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificering og revision,

e)	sikre, at de data, der er nævnt i litra d), indsamles, indlæses og lagres i systemet, og at data vedrørende indikatorer opdeles efter køn som krævet i bilag I til ESF-forordningen.

Baggrund

Det anses for vigtigt at kunne opbevare data om operationerne, som kan være nyttige i forskellige sammenhænge, f.eks. tvister.

Ændringsforslag 59

Artikel 117

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Godkendelse og tilbagetrækning af godkendelse af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden

1. Godkendelsesorganet vedtager en formel beslutning om at godkende forvaltningsmyndigheder og attesteringsmyndigheder, der opfylder de godkendelseskriterier, som er blevet fastlagt af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142.

2. Den formelle beslutning omhandlet i stk. 1 skal være baseret på en rapport og en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, der vurderer forvaltnings- og kontrolsystemet, herunder den rolle, de bemyndigede organer har i den forbindelse, og dets overensstemmelse med artikel 62, 63, 114 og 115. Godkendelsesorganet tager hensyn til, om forvaltnings- og kontrolsystemerne for det operationelle program er de samme som i den foregående programmeringsperiode, samt til dokumentation for, at de fungerer effektivt.

3. Medlemsstaten indsender den formelle beslutning, der er omhandlet i stk. 1, til Kommissionen senest seks måneder efter vedtagelsen af afgørelsen om vedtagelse af det operationelle program.

4. Når den samlede støtte fra fondene til et operationelt program overstiger 250 000 000 EUR, kan Kommissionen inden to måneder efter modtagelsen af den formelle beslutning, der er omhandlet i stk. 1, anmode om rapporten og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan og beskrivelsen af forvaltnings- og kontrolsystemet. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger inden to måneder efter modtagelsen af disse dokumenter. Når Kommissionen beslutter, om der skal anmodes om disse dokumenter, skal den tage i betragtning, om forvaltnings- og kontrolsystemerne for det operationelle program er de samme som i den foregående programmeringsperiode, om forvaltningsmyndigheden også udfører godkendelsesmyndighedens funktioner og eventuel dokumentation for, at de fungerer effektivt.

Baggrund

Forslagsstillerne afviser akkreditering af forvaltnings- og kontrolmyndigheder. Medlemsstaternes gennemførelse af samhørighedspolitikken sker i overensstemmelse med EU's nærhedsprincip. Godkendelse af statslige myndigheder ved andre statslige myndigheder har ikke nogen hjemmel i forvaltningsretten i en række af medlemsstaterne og er et indgreb i medlemsstaternes forvaltningsmæssige suverænitet.

Ændringsforslag 60

Artikel 118, nyt stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Samarbejde med revisionsmyndigheder

Baggrund

Regionsudvalget foreslår at genindføre den tidligere artikel 74, stk. 1, fra programmeringsperioden 2007-2013 for at indføre forenklinger mht. kontrollens proportionalitet.

Ændringsforslag 61

Artikel 121, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Betalingsanmodninger

1. Betalingsanmodninger omfatter for hvert prioriteret felt:

a)	de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab

b)	den samlede offentlige støtte anvendt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab

c)	den modsvarende støtteberettigede offentlige støtte, som er udbetalt til støttemodtageren, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab.

Betalingsanmodninger

1. Betalingsanmodninger omfatter for hvert prioriteret felt:

a)	de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab

b)	den samlede offentlige støtte anvendt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab

Baggrund

Regionsudvalget mener ikke, at data vedrørende den offentlige støtte, som er udbetalt til støttemodtageren, skal medtages i de betalingsanmodninger, der indgives til Kommissionen. Udvalget foreslår altså en forenkling af disse oplysninger.

Ændringsforslag 62

Artikel 124, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Betaling af forfinansiering

1. Det første forfinansieringsbeløb betales i rater på følgende måde:

a)	i 2014: 2 % af støtten fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program

b)	i 2015: 1 % af støtten fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program

c)	i 2016: 1 % af støtten fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program

Hvis et operationelt program vedtages i 2015 eller senere, udbetales raterne i det år, der følger efter vedtagelsen.

Betaling af forfinansiering

1. Det første forfinansieringsbeløb betales i rater på følgende måde:

a)	i 2014: 2 % af støtten fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program

b)	i 2015: % af støtten fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program

c)	i 2016: % af støtten fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program

Hvis et operationelt program vedtages i 2015 eller senere, udbetales raterne i det år, der følger efter vedtagelsen.

Baggrund

Udvalget bifalder forslaget om, at forvaltningsmyndigheden skal betale støttemodtagerne, før tilbagebetalingen til Kommissionen forfalder. En sådan bestemmelse kræver dog større fleksibilitet i forfinansieringen, for at forvaltningsmyndigheden kan råde over tilstrækkelige midler til at udbetale forfinansieringsbeløbene til støttemodtagerne. Udvalget anmoder i denne forbindelse om en forhøjelse af de beløb, som Kommissionen foreslår, og som yderligere vil kunne afbøde de vanskeligheder, som nogle medlemsstater har i disse krisetider i deres egenskab af offentlig kontrahent.

Ændringsforslag 63

Artikel 128, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Årsregnskabernes indhold

1. Det attesterede årsregnskab for hvert operationelt program dækker regnskabsåret og omfatter for hvert prioriteret felt:

de samlede støtteberettigede udgifter, der er opført i attesteringsmyndighedens regnskab som beløb, støttemodtagerne har betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, og den modsvarende støtteberettigede offentlige støtte, som er betalt, og det samlede beløb for den offentlige støtte, der er afholdt under gennemførelsen af operationer

b)	de beløb, som er trukket tilbage eller inddrevet i regnskabsåret, og de beløb, der skal inddrives ved udgangen af regnskabsåret, de inddrivelser, der foretaget i henhold til artikel 61, og de uinddrivelige beløb

c)	en liste over operationer, der er fuldført i regnskabsåret, og som blev støttet af EFRU og Samhørighedsfonden

d)	en afstemning mellem de udgifter, der er angivet i henhold til litra a), og de udgifter, der er anmeldt for samme regnskabsår i betalingsanmodninger, ledsaget af en redegørelse for eventuelle divergenser.

Årsregnskabernes indhold

1. Det attesterede årsregnskab for hvert operationelt program dækker regnskabsåret og omfatter for hvert prioriteret felt:

b)	de beløb, som er trukket tilbage eller inddrevet i regnskabsåret, og de beløb, der skal inddrives ved udgangen af regnskabsåret, de inddrivelser, der foretaget i henhold til artikel 61, og de uinddrivelige beløb

c)	en liste over operationer, der er fuldført i regnskabsåret, og som blev støttet af EFRU og Samhørighedsfonden

d)	en afstemning mellem de udgifter, der er angivet i henhold til litra a), og de udgifter, der er anmeldt for samme regnskabsår i betalingsanmodninger, ledsaget af en redegørelse for eventuelle divergenser.

Baggrund

Ændringsforslag 64

Artikel 134

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Suspension af betalinger

1. Alle eller en del af de mellemliggende betalinger vedrørende prioriterede felter eller operationelle programmer kan suspenderes af Kommissionen, hvis:

a)	der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for det operationelle program og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt

b)	udgifterne i en udgiftsoversigt er behæftet med en uregelmæssighed med alvorlige finansielle konsekvenser, der ikke er korrigeret

c)	medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at rette op på den situation, der gav anledning til en afbrydelse i henhold til artikel 74

d)	der er en alvorlig mangel i kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet eller i dataene om fælles og specifikke indikatorer

e)	medlemsstaten har undladt at gennemføre foranstaltningerne i det operationelle program vedrørende opfyldelsen af en forhåndsbetingelse

f)	en resultatgennemgang dokumenterer, at et prioriteret felt ikke har realiseret de delmål, der er fastsat i resultatrammen

g)	medlemsstaten ikke reagerer eller ikke svarer på tilfredsstillende vis, jf. artikel 20, stk. 5

h)	et af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, stk. 6, litra a)-e), finder anvendelse.

2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter beslutte at suspendere alle eller en del af de mellemliggende betalinger efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3. Kommissionen bringer suspensionen af alle eller en del af de mellemliggende betalinger til ophør, når medlemsstaten har truffet de nødvendige foranstaltninger, som gør det muligt at ophæve suspensionen.

Suspension af betalinger

1. Alle eller en del af de mellemliggende betalinger vedrørende prioriterede felter eller operationelle programmer kan suspenderes af Kommissionen, hvis:

a)	der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for det operationelle program og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt

b)	udgifterne i en udgiftsoversigt er behæftet med en uregelmæssighed med alvorlige finansielle konsekvenser, der ikke er korrigeret

c)	medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at rette op på den situation, der gav anledning til en afbrydelse i henhold til artikel 74

d)	der er en alvorlig mangel i kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet

Baggrund

Regionsudvalget støtter princippet om, at alle eller en del af de mellemliggende betalinger kan suspenderes af Kommissionen udelukkende i alvorlige tilfælde af manglende gennemførelse af forvaltnings- og kontrolsystemet.

Ændringsforslag 65

Artikel 140, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Proportional kontrol af operationelle programmer

1. Operationer, for hvilke de samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger 100 000 EUR, må ikke underkastes mere end én revision af enten revisionsmyndigheden eller Kommissionen før afslutningen af alle udgifter i henhold til artikel 131. Andre operationer må ikke underkastes mere end én revision pr. regnskabsår af revisionsmyndigheden og Kommissionen forud for afslutningen af alle udgifter i henhold til artikel 131. Disse bestemmelser tilsidesætter ikke stk. 4.

Proportional kontrol af operationelle programmer

1. Operationer, for hvilke de samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger EUR, må ikke underkastes mere end én revision før afslutningen af alle udgifter i henhold til artikel 131. Andre operationer må ikke underkastes mere end én revision pr. regnskabsår forud for afslutningen af alle udgifter i henhold til artikel 131. Disse bestemmelser tilsidesætter ikke stk. 4.

Baggrund

For at sikre en reelt proportional kontrol af operationelle programmer foreslår udvalget, at operationer, for hvilke de samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger 250 000 EUR, ikke må underkastes mere end én revision.

Ændringsforslag 66

BILAG IV

Konditionalitet – Forhåndsbetingelser

Tematiske forhåndsbetingelser punkt 1, 2, 3, 6, 7, 8, 9, 10, 11

Tematiske mål

Forhåndsbetingelse

Opfyldelseskriterier

1.	Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation (FoU-målet) (jf. artikel 9, nr. 1))

1.1.

Forskning og innovation: Der foreligger en national og/eller regional for intelligent specialisering på linje med det nationale reformprogram for at tiltrække private investeringer i forskning og innovation, som er i overensstemmelse med kendetegnene for velfungerende nationale og regionale forsknings- og innovationssystemer (3).

—

Der foreligger en national eller regional forskning og innovation for intelligent specialisering, som

—	er baseret på en SWOT-analyse om at koncentrere ressourcerne om en begrænset række forsknings- og innovationsprioriteter,

—	skitserer foranstaltninger til at stimulere private FTU-investeringer

—	indeholder et overvågnings- og revisionssystem.

—	Medlemsstaten har vedtaget en ramme for tilgængelige budgetmidler til forskning og innovation.

—

2.	Bedre adgang til og brug og kvalitet af informations- og kommunikationsteknologi ( bredbåndsmålet ) (jf. artikel 9, nr. 2))

2.1.

Digital vækst: Den nationale eller regionale innovation for intelligent specialisering indeholder et eksplicit kapitel om digital vækst for at fremme efterspørgslen efter billige og interoperable ikt-baserede private og offentlige tjenester af god kvalitet og øge borgernes, herunder sårbare gruppers, virksomhedernes og de offentlige forvaltningers anvendelse heraf også til grænseoverskridende initiativer.

—

Der er et kapitel i den nationale eller regionale innovation for intelligent specialisering, som indeholder:

—	budgetlægning og prioritering af foranstaltninger gennem en SWOT-analyse udført i overensstemmelse med resultattavlen i en digital dagsorden for Europa (4)

—	der skal være gennemført en analyse om afbalancering af støtte til udbud af og efterspørgsel efter informations- og kommunikationsteknologier (ikt)

—

—	vurdering af behovene for at styrke opbygning af ikt-kapacitet.

2.2.

Næste generation af accessinfrastruktur (NGA): Der foreligger nationale NGA-planer, som tager hensyn til regionale foranstaltninger med henblik på at nå EU's accessmål for højhastighedsinternet (5) i overensstemmelse med EU's konkurrence- og statsstøttebestemmelser og sikre sårbare grupper tilgængelige tjenester.

—

Der foreligger en national NGA-plan, som indeholder

—	en plan for infrastrukturinvesteringer gennem efterspørgselsaggregering og en kortlægning af infrastruktur og tjenester, der regelmæssigt ajourføres

—	bæredygtige investeringsmodeller, der styrker konkurrencen og giver adgang til åbne, billige og fremtidssikrede infrastrukturer og tjenester af høj kvalitet

—	foranstaltninger til fremme af privat investering.

3.	Fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne (jf. artikel 9, nr. 3))

3.1.	Der er gennemført specifikke foranstaltninger med henblik på en effektiv implementering af Small Business Act (SBA) og status herfor af 23. februar 2011 (6), bl.a. princippet »Tænk småt først«.

—

De specifikke foranstaltninger omfatter:

—	en overvågningsmekanisme for at sikre implementeringen af SBA, herunder et organ med ansvar for at koordinere SMV-spørgsmål på tværs af administrative niveauer (en »SMV-repræsentant«)

—	foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at etablere en virksomhed, til tre arbejdsdage og en omkostning på 100 EUR

—	foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at få licenser og tilladelser til at iværksætte og udføre virksomhedens specifikke aktivitet, til tre måneder.

—	en mekanisme til systematisk at bedømme konsekvenserne af en lovgivning for SMV'er.

3.2.	Gennemførelse i national lovgivning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (7).

—	Gennemførelse af det pågældende direktiv i overensstemmelse med artikel 12 i direktivet (senest den 16. marts 2013).

6.	Beskyttelse af miljøet og fremme en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne (jf. artikel 9, nr. 6))

6.1.

Vandsektoren: Der foreligger a) en vandprissætningspolitik, som sikrer passende incitamenter for brugerne til at udnytte vandressourcerne effektivt og b) et passende bidrag fra de forskellige vandanvendelsessektorer til dækning af omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (8).

—	Medlemsstaten har sørget for bidrag fra de forskellige vandanvendelsessektorer til dækning af omkostningerne i forbindelse med den enkelte sektors forsyningspligtydelser i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2000/60/EF.

—	Vedtagelse af en vandområdeplan for det vandområdedistrikt, hvor der skal foretages investeringer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (9).

6.2.	Affaldssektoren: Gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (10), især udvikling af affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med direktivet og affaldshierarkiet.

—	Medlemsstaten har aflagt rapport til Kommissionen om sine fremskridt mod målene i artikel 11 i direktiv 2008/98/EF, årsagerne til, at målene evt. ikke er nået, og planlagte foranstaltninger for at nå målene.

—	Medlemsstaten har sikret, at dens kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 1, 4, 13 og 16 i direktiv 2008/98/EF udarbejder en eller flere affaldshåndteringsplaner i henhold til direktivets artikel 28.

—	Senest den 12. december 2013 har medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 1 og 4 i direktiv 2008/98/EF udarbejdet programmer for affaldsforebyggelse, jf. direktivets artikel 29.

—	Medlemsstaten har truffet de nødvendige foranstaltninger til at nå 2020-målet om genbrug og genanvendelse i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2008/98/EF.

7.	Fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer (jf. artikel 9, nr. 7))

7.1.	Veje:assende prioritering af investeringerne i det transeuropæiske transportinfrastrukturbasisnet (TEN-T), i det primære net (andre investeringer end i basis-TEN-T) og i sekundære forbindelsesmuligheder (bl.a. offentlig transport på regionalt og lokalt plan).

—

—	prioritering af investeringer i TEN-T-basisnettet, det primære net og sekundære forbindelsesmuligheder. Prioriteringen skal tage hensyn til investeringernes bidrag til mobilitet, bæredygtighed, nedbringelse af drivhusgasemissioner og bidraget til et fælles europæisk transportområde

—	en realistisk reserve af færdigudarbejdede projekter (inkl. tidsplan, budgetramme)

—	en strategisk miljøvurdering, der opfylder lovkravene til transportplanen

—	foranstaltninger til at styrke bemyndigede organers og støttemodtageres kapacitet til at gennemføre reserven af færdigudarbejdede projekter.

7.2.

Jernbaner:assende prioritering af investeringerne i det transeuropæiske transportinfrastrukturbasisnet (TEN-T), i det primære net (andre investeringer end i basis-TEN-T) og i sekundære forbindelsesmuligheder for jernbanesystemet i overensstemmelse med deres bidrag til mobilitet, bæredygtighed og netværkseffekter på nationalt og europæisk plan. Investeringerne dækker mobile aktiver og interoperabilitet samt kapacitetsopbygning.

—

apitel om jernbaneudvikling, som indeholder:

—	en realistisk reserve af færdigudarbejdede projekter (inkl. tidsplan, budgetramme)

—	en strategisk miljøvurdering, der opfylder lovkravene til transportplanen

—	foranstaltninger til at styrke bemyndigede organers og støttemodtageres kapacitet til at gennemføre reserven af færdigudarbejdede projekter.

8.	Fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet (beskæftigelsesmålet) (jf. artikel 9, nr. 8))

8.1.

Adgang til beskæftigelse for jobsøgende og personer uden for arbejdsstyrken, herunder lokale beskæftigelsesinitiativer, samt støtte til arbejdstagernes mobilitet: Der udformes og gennemføres aktive arbejdsmarkedspolitikker i overensstemmelse med beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (11) vedrørende forbedring af forudsætningerne for jobskabelse.

—

Arbejdsformidlingstjenesterne har kapacitet til og sørger rent faktisk for:

—	individualiserede tjenester og aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger på et tidligt stadium, der er åbne for alle arbejdssøgende

—

—	gennemsigtig og systematisk information om nye ledige job.

—	Arbejdsformidlingerne har oprettet netværk med arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner.

8.2.

Selvstændig erhvervsvirksomhed, iværksætteri og virksomhedsetablering: Der foreligger en samlet og rummelig strategi for integrerende etableringsstøtte i overensstemmelse med Small Business Act (12) og i sammenhæng med beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (13) vedrørende forbedring af forudsætningerne for jobskabelse.

—

Der er fastlagt en samlet strategi, der skal omfatte:

—	foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at etablere en virksomhed, til tre arbejdsdage og en omkostning på 100 EUR

—	foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at få licenser og tilladelser til at iværksætte og udføre virksomhedens specifikke aktivitet, til tre måneder

—	aktioner, der forbinder passende virksomhedsudviklingstjenester og finansielle tjenester (adgang til kapital), herunder opsøgende arbejde blandt dårligt stillede grupper og områder.

8.3.

Modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutioner, bl.a. tiltag til at styrke arbejdskraftens tværnationale bevægelighed (14) :

—	Arbejdsmarkedsinstitutioner moderniseres og styrkes i overensstemmelse med beskæftigelsesretningslinjerne

—	Til grund for reformer af arbejdsmarkedsinstitutionerne skal der ligge en klar strategi og en forudgående vurdering, der medtager kønsdimensionen.

—

Tiltag til at reformere arbejdsformidlingerne med det formål at give dem kapacitet til at levere (15):

—	individualiserede tjenester og aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger på et tidligt stadium, der er åbne for alle arbejdssøgende

—

—	gennemsigtig og systematisk information om nye jobmuligheder på EU-niveau.

—	Reformen af arbejdsformidlingerne skal omfatte oprettelse af netværk med arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner.

8.4.	Aktiv og sund aldring: Aktive aldringspolitikker udformes og gennemføres i overensstemmelse med beskæftigelsesretningslinjerne (16).

—	Tiltag til at løfte udfordringerne med en aktiv og sund aldring (17):

—	Relevante interessenter inddrages i udformning og gennemførelse af aktive aldringspolitikker.

—

8.5.	Tilpasning af arbejdstagere, virksomheder og iværksættere til forandring: Der foreligger politikker, som sigter mod at fremme foregribelse og god forvaltning af forandring og omstrukturering på alle relevante niveauer (nationalt, regionalt, lokalt og i de enkelte brancher) (18).

—	Der er etableret effektive instrumenter til at støtte arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder i udviklingen af proaktive foranstaltninger med henblik på forandring og omstrukturering.

9.	Investeringer i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring ( uddannelsesmålet ) (jf. artikel 9, nr. 10))

9.1.	Skolefrafald: Der foreligger en helhedsstrategi for at mindske skolefrafaldet i overensstemmelse med Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald (19).

—

Der er etableret et system til indsamling og analyse af data og information om skolefrafald på nationalt, regionalt og lokalt plan, som:

—	giver et tilstrækkeligt evidensgrundlag til at udvikle målrettede politikker

—	benyttes systematisk til at overvåge udviklingen på det enkelte niveau.

—

Der er etableret en strategi for skolefrafald, som:

—	er evidensbaseret

—	forebyggelse, intervention og kompensation

—	indeholder målsætninger, der er i overensstemmelse med Rådets henstilling om politikker, som skal mindske skolefrafald

—	går på tværs af sektorer og involverer og koordinerer alle politikområder og interessenter, der er relevante for bekæmpelse af skolefrafald.

9.2.

Videregående uddannelse: Der foreligger nationale og regionale for at øge antallet af personer, der får en videregående uddannelse, samt kvalitet og effektivitet i de videregående uddannelser i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 10. maj 2006 om virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation (20).

—

Der foreligger en national eller regional for videregående uddannelse, som omfatter:

—

foranstaltninger til at øge deltagelse og gennemførelse, der:

—	forbedrer vejledningen af mulige studerende

—	øger deltagelsen i videregående uddannelse blandt lavindkomstgrupper og andre underrepræsenterede grupper

—	øger deltagelsen af voksne studerende

—	(om nødvendigt) mindsker frafaldsprocenten/forbedrer gennemførelsesprocenten

—

foranstaltninger til forbedring af kvaliteten, der:

—	fremmer nyskabende indhold og udvikling af læseplaner

—	fremmer høje kvalitetsstandarder i undervisningen

—

foranstaltninger til at øge beskæftigelsesevne og iværksætterånd, der:

—	fremmer udviklingen af »tværfaglige kvalifikationer«, bl.a. iværksætteri, i alle videregående uddannelsesplaner

—	mindsker kønsforskelle med hensyn til akademiske og erhvervsuddannelsesmæssige valg og tilskynder studerende til at vælge karrierer i sektorer, hvor de er underrepræsenteret, med henblik på at mindske kønsopsplitningen på arbejdsmarkedet

—	sikrer kvalificeret undervisning under anvendelse af forskningsbaseret viden og udvikling i erhvervspraksis.

9.3.	Livslang læring: Der foreligger en national og/eller regional politisk ramme for livslang læring i overensstemmelse med EU's politiske retningslinjer (21).

—

Der er etableret en national eller regional politisk ramme for livslang læring, som indeholder:

—	foranstaltninger til støtte for gennemførelse af livslang læring (LLL) og opgradering af kvalifikationer inddragelse af og partnerskab med interessenter, bl.a. arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsforeninger

—	foranstaltninger til effektiv etablering af kvalifikationsudvikling for unge i erhvervsuddannelse, voksne, kvinder, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, lavtuddannede og ældre arbejdstagere samt andre dårligt stillede grupper

—

foranstaltninger til at udvide adgangen til LLL, bl.a. via effektiv gennemførelse af instrumenter til sikring af større gennemsigtighed (den europæiske referenceramme for kvalifikationer, nationale referencerammer for kvalifikationer, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse) og udvikling og integration af livslange læringstjenester (almen uddannelse og erhvervsuddannelse, vejledning, validering)

—	foranstaltninger til at forbedre relevansen af almen uddannelse og erhvervsuddannelse og sikre tilpasning heraf til identificerede målgruppers behov.

10.	Fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom ( fattigdomsmålet ) (jf. artikel 9, nr. 9))

10.1.

Aktiv inklusion

Integration af marginaliserede befolkningsgrupper som f.eks. romaerne:

—	Der foreligger og gennemføres en strategi for fattigdomsbekæmpelse

—

Der foreligger en strategi for fattigdomsbekæmpelse, som:

—	er evidensbaseret. Det kræver et system til indsamling og analyse af data og information, som giver tilstrækkelig dokumentation til at udvikle politikker til fattigdomsbekæmpelse. Dette system anvendes til at overvåge udviklingen

—	er i overensstemmelse med det nationale mål for fattigdom og social udstødelse (som defineret i det nationale reformprogram), der omfatter udvidelse af beskæftigelsesmulighederne for dårligt stillede grupper

—

—	påviser, at arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter er inddraget i udformningen af den aktive inklusion

—

—	omfatter en klar redegørelse for foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe segregation på alle områder.

—	Der er etableret en national strategi for romaer i overensstemmelse med EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (23).

—

Der er etableret en inklusionsstrategi for romaer, som

—	indeholder realistiske mål for romaernes integration for at mindske kløften mellem dem og resten af befolkningen. Målene bør som minimum vedrøre EU's fire mål for romaernes integration vedrørende adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og bolig

—	hænger sammen med de nationale reformprogrammer

—	udpeger dårligt stillede eller segregerede kvarterer, hvor samfundene har de ringeste kår, ved hjælp af de til rådighed værende samfundsøkonomiske og territoriale indikatorer (dvs. lavt uddannelsesniveau, langvarig arbejdsløshed osv.)

—

—	omfatter effektive overvågningsmetoder til at vurdere virkningen af integrationstiltagene og en revisionsmekanisme til at justere strategien med

—	er udformet, gennemføres og overvåges i tæt samarbejde og i løbende dialog med romasamfundene og de regionale og lokale myndigheder

—

—	Der er etableret støtte til, at relevante interessenter kan få adgang til fondene.

—	Relevante interessenter får støtte til at indsende projektansøgninger og gennemføre og forvalte udvalgte projekter.

10.2.

Sundhed: Der foreligger en national eller regional sundhedsstrategi , der sikrer adgang til økonomisk bæredygtige sundhedsydelser af høj kvalitet.

—

Der foreligger en national eller regional sundhedsstrategi, som:

—	indeholder koordinerede foranstaltninger til at forbedre adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet

—	indeholder foranstaltninger til at stimulere effektiviteten i sundhedssektoren, bl.a. gennem anvendelse af effektive og nyskabende teknologier, serviceydelsesmodeller og infrastruktur

—	indeholder et overvågnings- og revisionssystem.

—	Medlemsstaten eller regionen har vedtaget en ramme for tilgængelige budgetmidler til sundhedspleje.

11.	Styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektiv offentlig forvaltning (jf. artikel 9, nr. 11))

Medlemsstaternes administrative effektivitet:

—	Der foreligger en strategi for styrkelse af medlemsstatens administrative effektivitet, bl.a. reform af den offentlige forvaltning (24).

—

Der er etableret en strategi for styrkelse af medlemsstaternes administrative effektivitet, og den er ved at blive gennemført (25). Strategien omfatter:

—	en analyse og strategisk planlægning af juridiske, organisatoriske og/eller proceduremæssige reformtiltag

—	udvikling af forvaltningssystemer af høj kvalitet

—	integrerede tiltag til forenkling og rationalisering af administrative procedurer

—	udvikling og gennemførelse af hr-strategier og -politikker, der dækker kompetenceopbygning og midler

—	udvikling af færdigheder på alle niveauer

—	udvikling af overvågnings- og evalueringsprocedurer og -instrumenter.

Konditionalitet – Forhåndsbetingelser

Tematiske forhåndsbetingelser punkt 2, 5

Område

Forhåndsbetingelse

Opfyldelseskriterier

2.	Ligestilling mellem kønnene

Der foreligger en strategi til fremme af ligestilling mellem kønnene og en mekanisme, som sikrer en effektiv gennemførelse heraf.

—

Effektiv gennemførelse og anvendelse af en strategi til fremme af ligestillingen sikres gennem:

—	et system til indsamling og analyse af data og indikatorer opdelt på køn med henblik på udvikling af evidensbaserede kønspolitikker

—	en plan og forudgående kriterier for integration af ligestillingsmål

—	gennemførelsesmekanismer, bl.a. inddragelse af et ligestillingsorgan og den relevante ekspertise til at udarbejde, overvåge og evaluere interventionerne.

5.	Statsstøtte

Der foreligger en mekanisme, som sikrer effektiv gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen om statsstøtte.

—

Effektiv gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen om statsstøtte sikres gennem:

—	institutionelle ordninger til gennemførelse, anvendelse og overvågning af EU-lovgivningen om statsstøtte

—

—	foranstaltninger til at styrke den administrative kapacitet til gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen om statsstøtte.

Baggrund

De fremlagte ændringsforslag har til formål at tynde ud i teksten, da Kommissionens forslag fremstår for tungt og detaljeret, især hvad angår afsnittet om opfyldelseskriterier.

Bruxelles, den 3. maj 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget

(1) Regionsudvalgets udtalelse »En vurdering af fremskridt hinsides BNP« (CdR 163/2010 fin).

(2) Jf. de overordnede mål for Europa 2020.

(3) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Europa 2020-flagskibsinitiativet »Innovation i EU« (COM(2010) 546 final af 6.10.2010). Forpligtelse 24 og 25 og bilag I »Selvevalueringsværktøj: Kendetegn ved velfungerende nationale og regionale forsknings- og innovationssystemer«. Konklusionerne om innovation fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): Conclusions on Innovation Union for Europe (dok. 17165/10 af 26.11.2010).

(4) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En digital dagsorden for Europa (COM(2010) 245 final/2 af 26.8.2010). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Digital Agenda Scoreboard (SEC(2011) 708 af 31.5.2011). Konklusionerne fra samlingen i Rådet (transport, telekommunikation og energi) om den digitale dagsorden for Europa (dok. 10130/10 af 26.5.2010).

(5) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En digital dagsorden for Europa (COM(2010) 245 final/2 af 26.8.2010). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Digital Agenda Scoreboard (SEC(2011) 708 af 31.5.2011).

(6) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Tænk småt først« - En »Small Business Act« for Europa (COM(2008) 394 final af 23.6.2008). Konklusionerne om innovation fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): »Tænk småt først« - En »Small Business Act« for Europa (dok. 16788/08 af 1.12.2008). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Status vedrørende »Small Business Act« for Europa (COM(2011) 78 final af 23.2.2011), konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): Conclusions on the Review of the »Small Business Act« for Europe (dok. 10975/11 af 30.5.2011).

(7) EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1.

(8) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

(9) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

(10) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

(11) Rådets henstilling 2010/410/EU af 13. juli 2010 (EUT L 191 af 23.7.2010, s. 28).

(12) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Tænk småt først« - En »Small Business Act« for Europa (COM(2008) 394 final af 23.6.2008). Konklusionerne om innovation fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): »Tænk småt først« - En »Small Business Act« for Europa (dok. 16788/08 af 1.12.2008). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Status vedrørende »Small Business Act« for Europa (COM(2011) 78 af 23.2.2011), konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): Conclusions on the Review of the »Small Business Act« for Europe (dok. 10975/11 af 30.5.2011).

(13) Rådets henstilling 2010/410/EU af 13. juli 2010 (EUT L 191 af 23.7.2010, s. 28).

(14) Hvis der foreligger en landespecifik henstilling fra Rådet, som er direkte knyttet til denne konditionalitetsbestemmelse, vil der ved vurderingen af, om den er opfyldt, blive taget hensyn til vurderingen af de fremskridt, der er gjort med at opfylde Rådets landespecifikke henstilling.

(15) Frister for resultater vedrørende alle de her anførte elementer kan være i løbet af programgennemførelsesperioden.

(16) Hvis der foreligger en landespecifik henstilling fra Rådet, som er direkte knyttet til denne konditionalitetsbestemmelse, vil der ved vurderingen af, om den er opfyldt, blive taget hensyn til vurderingen af de fremskridt, der er gjort med at opfylde Rådets landespecifikke henstilling.

(17) Frister for at nå resultater vedrørende alle de anførte elementer i dette afsnit kan fastsættes i løbet af programgennemførelsesperioden.

(18) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, “Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen (COM(2009) 257 final af 29. juni 2011).

(19) EUT C 191 af 1.7.2011, s. 1.

(20) (COM(2006) 208 final) [vil blive erstattet af den kommende meddelelse inden udgangen af september 2011].

(21) Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (2009/C 119/02).

(22) Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11).

(23) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011) 173 final).

(24) Hvis der foreligger en landespecifik henstilling fra Rådet, som er direkte knyttet til denne konditionalitetsbestemmelse, vil der ved vurderingen af, om den er opfyldt, blive taget hensyn til vurderingen af de fremskridt, der er gjort med at opfylde Rådets landespecifikke henstilling.

(25) Frister for at nå resultater vedrørende alle de anførte elementer i dette afsnit kan fastsættes i løbet af programgennemførelsesperioden.

Top

Choose the experimental features you want to try