4.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/12

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Europæiske teknologiplatforme (ETP) og industrielle ændringer« (initiativudtalelse)

2012/C 299/03

Ordfører: Josef ZBOŘIL

Medordfører: Enrico GIBELLIERI

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 19. januar 2012 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

"Europæiske teknologiplatforme (ETP) og industrielle ændringer"

(initiativudtalelse).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Rådgivende Kommissionen for Industrielle Ændringer (CCMI), som vedtog sin udtalelse den 11. juni 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 482. plenarforsamling den 11.-12. juli 2012, mødet den 11. juli 2012, følgende udtalelse med 138 stemmer for, 2 imod og 1 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   EØSU er klar over, at foregribelse af industrielle ændringer er en vanskelig, men ikke desto mindre nødvendig fremsynsanalyse baseret på en række forskellige faktorer, som påvirker ændringerne. En af de primære drivkræfter for ændringer er forskning og innovation (F&I), og ETP'er er her toneangivende.

1.2   EØSU opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte de eksisterende ETP'ers aktiviteter og forbedre udvekslingen imellem dem og med de relevante EU-institutioner.

1.3   ETP'erne findes i industrisektorer, som indtager en vigtig position i værdikæden: Mange innovationer er afhængige af grundlæggende processer (fremstilling, forarbejdningsindustrier, skovbrug og robotteknologi) og grundmaterialer (kemikalier, stål osv.). Proces- og materialeinnovation virker derfor som katalysator for innovationen i Europa.

1.4   EØSU anerkender, at ETP'erne allerede beskæftiger sig med udfordringer i vores samfund. De dækker et område, som har stor betydning for samfundet målt på vækst og job med høj merværditilvækst, og kan finde svarene på vigtige politiske spørgsmål (f.eks. bioøkonomi, råstoffer og ressourceeffektivitet).

1.5   ETP'erne er klare og konkrete eksempler på en bottom-up-tilgang til den europæiske forsknings- og innovationspolitik, hvor industrien og andre vigtige interessenter inddrages i alle etaper af innovationsprocessen. Samme tilgang er nødvendig i Horisont 2020.

1.6   EØSU efterlyser en mere effektiv gennemførelse af Kommissionens arbejde med at forenkle lovgivningen (herunder når det gælder deltagelse i EU-projekter), en større indsats for at nedbringe fragmenteringen og konkurrencen mellem institutionernes initiativer, bedre koordinering af politikker og større synlighed for ETP'erne i institutionerne fremover, så de kan blive mere effektive.

1.6.1   Efter EØSU's opfattelse er ETP'er nøglen til at styrke EU's "industripolitik". Industrien, en af grundpillerne i EU's økonomi, yder et stort input og betydelig støtte til ETP'erne. ETP'erne er industristyrede, hvilket sikrer, at deres initiativer er relevante for industrien. ETP'erne yder ikke blot input vedrørende teknologi- og forskningsbehovet, men også vedrørende teknologioverførsel.

1.6.2   Fagforeninger og relevante interessenter bør i højere grad inddrages i et permanent samarbejde i de eksisterende ETP'er, nationale teknologiplatforme (NTP'er) og regionale teknologiplatforme (RTP'er) (ESTEP, PLATEA og andre), så sociale og samfundsmæssige problemstillinger kan medtænkes, hvilket vil øge virkningerne af de respektive strategiske forskningsdagsordener.

1.6.3   Vanskelighederne for SMV'ernes deltagelse bør løses ved hjælp af konstant benchmarking med de mest succesrige eksempler, som det har været tilfældet i fællesforetagendet for brændselsceller og brint.

1.7   De tilknyttede nationale og regionale platforme afspejler ETP-strukturen på medlemsstatsniveau. Koordineringen og harmoniseringen af europæiske, nationale og regionale F&I-programmer bør forbedres gennem et tættere samarbejde med ETP'erne.

1.8   ETP'er kan i høj grad bidrage til gennemførelsen af EU-politikker. Der er fastlagt specifikke prioriteter for at give innovationen i den offentlige og private sektor en saltvandsindsprøjtning: ressource- og energieffektivitet i forarbejdningsindustrien (SPIRE), OPP i biobaserede industrier (bioindustrier for vækst), europæiske innovationspartnerskaber vedrørende vand, råstoffer, intelligente byer (fælles med SET-planen) og EMIRI (initiativet om industriforskning i energikilder). Det europæiske samfund vil på sigt kunne mærke fordelene ved dette udbyggede samarbejde på tværs af sektorer og koordineringen inden for rammerne af ETP'er.

1.9   EØSU opfordrer EU-institutionerne til at arbejde på at forbedre det internationale samarbejde for at tiltrække den allernyeste internationale ekspertise med henblik på anvendelse og kommercialisering i EU.

1.10   Udbygget adgang til strukturfondsmidler til intelligent specialisering for NTP'er bør fremmes og gøres nemmere på nationalt og regionalt plan.

1.11   ETP'ernes rolle som formidler af løsninger nødvendiggjort af de samfundsmæssige ændringer vil blive mere synlig, nu hvor der i tillæg til forskning satses på innovation. Dette er en af nøglerne til at opretholde velfærden og velværen i Europa.

1.12   EØSU bifalder ETP'ernes rolle som forbindelsesled til innovationsværktøjer på efterspørgselssiden, hvilket supplerer F&I-arbejdet og fremskynder udnyttelsen på markedet. ETP'er er også meget vigtige for ibrugtagningen af forsknings- og innovationsresultaterne. Udvalget opfordrer til, at koordinerede støtteaktioner i højere grad bruges til at få gang i samarbejde i værdikæden.

1.13   Fremstillingsprocesser og F&I-aktiviteterne knyttet til fremstilling tiltrækker ikke længere borgerne og slet ikke de unge, hvilket bl.a. skyldes udflytningen af fremstillingsaktiviteter til lande uden for Europa, som i en negativ spiral fører til yderligere udflytninger. EØSU forventer, at ETP'erne vil kunne være med til at skabe større opmærksomhed om betydningen af forskellige industrielle fremstillingsprocesser.

1.14   ETP'erne kan blive ramt af tilbagegangen for industrien i EU, som er ved at miste sin førerposition på verdensplan. Risikovilligheden og iværksætterkulturen er langt mindre end i andre dele af verden.

1.15   Personorienteret uddannelse, læring og videre- og efteruddannelse bør bibeholdes og styrkes som strategiske elementer i ETP'ernes arkitektur. Der bør derfor etableres permanente, tætte forbindelser til de relevante europæiske udvalg for social sektordialog og med Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO)).

1.16   ETP'er kan endvidere have betydelig indflydelse på sociale og samfundsmæssige problemstillinger, især omlægningen af offentlige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, så de tilpasses behovene i de europæiske industri- og fremstillingssektorer. Der bør satses stort på efteruddannelse og omskoling, så arbejdstagerne bliver i stand til at arbejde med de nye fremstillingsteknologier og produkter, der er resultatet af forsknings- og innovationsaktiviteterne. Kun kvalificerede fastansatte arbejdstagere vil have kompetencerne til at anvende de nye avancerede teknologier.

2.   ETP'ernes etablering og historie

2.1   I marts 2003 anså Rådet for Den Europæiske Union det for nødvendigt at styrke det europæiske forskningsrum ved at etablere ETP'er, som bringer teknologisk knowhow, industri, lovgivere og finansielle institutioner sammen.

2.2   ETP'erne blev etableret som industristyrede interessentfora med det sigte at fastlægge mål for forskning og teknologi på lang og mellemlang sigt og udvikle køreplaner. Hensigten var at skabe større synergieffekter mellem forskellige aktører inden for forskningen og fastlægge prioriteter for en række teknologiske områder for at opnå vækst, konkurrencedygtighed og bæredygtighed i EU.

2.3   Udviklingen af ETP'er støttedes af Kommissionen, som smidiggjorde processen. I dag fungerer Kommissionen som observatør og har givet tilsagn om en struktureret dialog om forskningsprioriteter. Kommissionen er hverken ejer eller forvalter af ETP'erne – de er uafhængige organisationer. Kommissionens CORDIS-hjemmeside, ETP-nyhedsbrevet og de jævnlige seminarer for ETP-ledere fremmer kommunikationen mellem aktørerne.

2.4   Nogle ETP'er er løse netværk, som mødes på årlige møder, mens andre har en juridisk struktur og opkræver medlemsgebyr. Alle ETP'er har bragt interessenter sammen, er nået til enighed om en fælles vision og har udarbejdet en strategisk forskningsdagsorden. ETP'er udvikles i en dialog mellem forskere i industrien og offentlige institutioner og repræsentanter for de nationale regeringer. De bidrager også til at skabe konsensus og til at sikre bedre samordning af investeringer.

2.5   Af ETP'erne udspringer der effektive OPP'er, hvilket i høj grad bidrager til udviklingen af det europæiske forskningsrum af viden for vækst. Denne type af OPP'er kan finde løsninger på de teknologiske udfordringer, som kan blive nøglen til bæredygtig udvikling, bedre levering af offentlige tjenester og omstrukturering af traditionelle industrisektorer.

3.   ETP'er og industrielle ændringer

3.1   Industrielle ændringer (1) er en løbende proces, som påvirkes af flere forskellige faktorer såsom markedsudviklingen, organisatoriske, sociale, samfundsmæssige og strukturelle ændringer og teknisk innovation inden for produktionsprocesser og produkter.

3.2   Også innovation er en løbende proces og en af de faktorer, der har størst indflydelse på industrielle ændringer, idet nye videnskabelige resultater hele tiden overføres til den egentlige produktionskæde. Innovation er desuden det væsentligste parameter for EU's produktions- og servicesektorers konkurrencedygtighed på verdensplan.

3.3   Med hensyn til innovationsprocessen skal det nøje overvejes, hvordan de knappe finansielle ressourcer anvendes i Europa. ETP'er er allerede effektive redskaber og kunne være en helt konkret løsning på innovations- og udviklingsspørgsmålene i industripolitikken.

3.4   Det er først og fremmest innovation, der bestemmer karakteren af de industrielle ændringer, og hvad de reelt indebærer, og stadig oftere er det ETP'er, der er de egentlige fysiske fora, hvor innovationen opstår. ETP'er fokuserer på praktiske industrielle anvendelser, som påvirker produktionsprocessen, produkter, arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsvilkår.

3.5   EU-institutionerne anbefaler ligelig deltagelse af alle interesserede parter i ETP'erne. Især ville det være ønskeligt, hvis EU-institutionerne på enhver praktisk mulig måde støttede SMV'er eller økonomiske forskningspartnere, som har etableret sig som virksomhed, f.eks. som et videnkooperativ, så det bliver muligt for disse meget populære europæiske virksomheder at deltage aktivt i platformene. Omkostningerne forbundet med platformene er en hindring for SMV'er og universiteter, der ønsker at deltage i forskningsarbejdet.

3.6   ETP'er er organer etableret på frivillig basis og åbne for alle interesserede parter med en rækkevidde og betydning i EU, som gør, at det er vigtigt at anerkende deres rolle som effektive instrumenter for gennemførelsen af EU's politik.

3.7   Omstillingen til mere bæredygtige produktions- og serviceaktiviteter i EU og gennemførelsen af Europa 2020-strategien vil i vid udstrækning afhænge af den reelle innovation, ETP'er vil kunne frembringe i det næste årti.

3.8   Reel og konkret innovation og industrielle ændringer er mulige, hvis innovative processer/produkter og de kvalifikationer og den arbejdstilrettelæggelse, der er nødvendig for den fulde integrering i produktions- og serviceaktiviteterne, planlægges parallelt.

3.9   Nogle ETP'er arbejder på en måde, hvor der tages hensyn til de sociale aspekter af innovationsprocessen helt fra starten, og har i deres strategiske forskningsdagsordener indarbejdet aktiviteter knyttet til det fremtidige behov for menneskelige ressourcer, ofte i et tæt samarbejde med de respektive EU-sektordialogudvalg, som de også udveksler information med.

3.10   EØSU's CCMI har med sin sammensætning og stærke bånd til de vigtigste sektorer i EU anlagt en bottom-up, ubureaukratisk tilgang til at analysere situationen i de forskellige industrier og fremsætte anbefalinger til de øvrige EU-institutioner og medlemsstaterne. Målet er at bidrage til gennemførelsen af EU's industripolitik og de ønskede industrielle ændringer.

4.   ETP'ernes betydning for forskning og innovation (F&I)

Kommissionen har udviklet og iværksat en række initiativer for at styrke ETP'erne og tiltag i industrien og for at gennemføre teknologibaserede politikker.

4.1   Et mindre antal ETP'er anvender fælles teknologiinitiativer (FTI) til at gennemføre de strategiske forskningsdagsordener. Målene for nogle få ETP'er har et sådant omfang og rækkevidde, at de almindelige instrumenter under rammeprogrammerne for forskning og innovation ikke egner sig. I stedet er der til en effektiv gennemførelse brug for en særlig mekanisme, som garanterer det nødvendige lederskab og den koordination, der skal til for at nå forskningsmålene. For at opfylde disse behov er modellen med FTI blevet udviklet.

4.2   Den tidligere kommissær for videnskab og forskning mødtes i marts 2009 med højtstående repræsentanter for industrien for at gennemgå fremskridtene og drøfte prioriteterne for gennemførelsen af de nye forskningsinstrumenter, "OPP'er". Disse prioriteter og instrumenter er blevet benyttet til at gennemføre initiativerne om fremtidens fabrikker, energieffektive bygninger og grønne biler i EU's økonomiske genopretningsplan, der blev vedtaget i november 2008.

4.3   De tre OPP'er er slagkraftige redskaber, der kan give en saltvandsindsprøjtning til forskningsaktiviteterne i tre store industrisektorer (biler, byggeri og fremstilling), som er blevet særlig hårdt ramt af den økonomiske krise, og hvor innovation kan yde et væsentligt bidrag til, at økonomien bliver grønnere og mere bæredygtig.

4.4   EU's SET-plan, som blev vedtaget i 2008, er et første skridt i udviklingen af en energiteknologipolitik for EU. Den er et værktøj, der skal understøtte EU's energipolitiske beslutninger med det mål at

—	fremskynde videnudvikling, teknologioverførsel og -anvendelse

—	fastholde EU's førerstilling inden for kulstoffattige energiteknologier

—	fremme forskning i energiomdannelsesteknologier til opnåelse af 2020-målene for energi og klimaændringer

—	bidrage til omstillingen til en lavemissionsøkonomi i hele verden senest i 2050.

Gennemførelsen af SET-planen blev indledt med lanceringen af de europæiske industrielle initiativer (EII), som samler industri, forskning, medlemsstaterne og Kommissionen i OPP'er, hvor risikoen deles. Parallelt hermed har den europæiske energiforskningsalliance siden 2008 arbejdet på at afstemme de enkelte forskningsinstitutioners F&U-aktiviteter med behovene i henhold til SET-planens prioriteter og på at etablere et fælles rammeprogram på EU-niveau.

4.5   EU's lead market-initiativ (LMI) støtter aktioner, der skal gøre det nemmere at bringe nye produkter og tjenester ud på markedet i seks vigtige sektorer. Kommissionen, medlemsstaterne og industrien arbejder sammen om at gennemføre handlingsplanerne. De politiske instrumenter beskæftiger sig med regulering, offentlige indkøb, standardisering og støtteaktiviteter. LMI omfatter følgende markeder: e-sundhed, beskyttende tekstiler, bæredygtigt byggeri, genbrug, biobaserede produkter og vedvarende energi.

5.   ETP'er: resultater af SWOT-analysen

5.1   Med tanke på det antal ETP'er, der findes i dag, er det klart, at deres resultater hidtil har været forskellige, og at de vil være forskellige fremover. Udvalget har derfor foretaget en foreløbig analyse, hvor det har søgt at identificere de væsentligste generelle parametre for topkvalitet (styrker og muligheder) og – endnu vigtigere – de største hindringer (svagheder og trusler).

5.2   Styrker

—	ETP'erne samler alle interessenter: forskningscentre og universiteter, industri (store virksomheder og SMV'er), producenter af anlæg, ikke-kommercielle og kommercielle organisationer, sammenslutninger, offentlige myndigheder og fagforeninger.

—	I platformen er "rollefordelingen" og hierarkiet i sektoren klar. Interessenterne har en fælles vision, køreplan og plan for gennemførelsen.

—

ETP'erne får betydeligt input og støtte fra industrien, en af grundpillerne i EU's økonomi. ETP'erne er industristyrede, hvorved det sikres, at deres initiativer er relevante for industrien. ETP'erne yder ikke blot input vedrørende teknologi- og forskningsbehov, men også vedrørende teknologioverførsel.

—	ETP'erne har en enkel og effektiv ledelsesstruktur og er fleksible, de mobiliserer "kræfter" og forener ressourcer.

—

ETP'erne findes i industrisektorer, som indtager en vigtig position i værdikæden: Mange innovationer er afhængige af grundlæggende processer (f.eks. fremstilling, forarbejdningsindustrier, skovbrug og robotteknologi) og grundmaterialer (kemikalier og stål). Proces- og materialeinnovation virker derfor som katalysator for innovationen i EU.

—	ETP'erne beskæftiger sig allerede med udfordringer i vores samfund. De dækker et område, som har stor betydning for samfundet målt på vækst og job med høj merværditilvækst, og kan finde svarene på vigtige politiske spørgsmål (f.eks. bioøkonomi, råstoffer og ressourceeffektivitet).

—	Nogle ETP'er har etableret nationale og regionale teknologiplatforme i alle EU-lande.

—	Uddannelse er en strategisk komponent i platformene.

—	Der findes allerede en række gennemførelsesredskaber (f.eks. OPP'er, klynger osv.), som har deres udspring i de eksisterende ETP'er.

5.3   Svagheder

—	ETP'erne bør tænke strategisk og ikke udvikle sig til en snæver lobbygruppe og miste fokus. Der kan forekomme dobbeltarbejde, og ETP'ernes aktiviteter kan være alt for spredte.

—	I nogle tilfælde dominerer de store virksomheder ETP'erne.

—

Det er ikke let at anerkende og tilskrive endelige anvendelser og innovationer til ETP'erne: — ETP'erne er stadig ikke særlig synlige, hverken i den offentlige eller private sektor. — Ngo'er er ikke interesserede i at deltage. — Spejlingsgrupper i medlemsstaterne (NTP'er og RTP'er) har generelt ikke været en succes.

—	Der må gøres mere for at skabe et tværsektorielt perspektiv og harmonisere interessenternes interesser og den måde, de samarbejder på.

—	ETP'erne bør forbedre deres kommunikation og formidlingen af resultater.

5.4   Muligheder

—

ETP'er er nøglen til at styrke EU's "industripolitik". De relaterede NTP'er og RTP'er afspejler ETP-strukturen i medlemsstaterne og forbedrer koordineringen og effektiviteten af platformen. Koordineringen og harmoniseringen af europæiske, nationale og regionale F&I-programmer bør blive bedre i samarbejde med ETP'erne.

—	ETP'ernes rolle som formidler af løsninger nødvendiggjort af de samfundsmæssige udfordringer vil blive mere synlig med den styrkede strategi, hvor der i tillæg til forskning satses på innovation.

—

Der er fastlagt specifikke prioriteter for at give innovationen i den offentlige og private sektor en saltvandsindsprøjtning: ressource- og energieffektivitet i forarbejdningsindustrien (SPIRE), OPP i biobaserede industrier, europæiske innovationspartnerskaber vedrørende vand, råstoffer, intelligente byer (fælles med SET-planen og EMIRI).

—

ETP'er beder Kommissionen om i højere grad at anvende koordinerede støtteaktioner til at få gang i samarbejdet i værdikæden og forbedre forenklingsbestræbelserne. Forbedring af det internationale samarbejde og tiltrækning af den bedste internationale knowhow til kommercialisering og udnyttelse i EU kunne tilføre arbejdet i ETP'erne et betydeligt løft.

—	ETP'erne bør sammenkæde innovationsværktøjer på efterspørgselssiden og supplere forskning for at fremskynde markedsudbredelsen.

—	ETP'erne kunne skabe større opmærksomhed om forskellige industrielle fremstillingsprocessers betydning for den fortsatte velfærd og velvære i Europa.

—	Personorienteret uddannelse, læring og videre- og efteruddannelse bør bibeholdes inden for ETP-strukturen.

5.5   Trusler

—	ETP'er anfører, at de ikke har nok finansielle ressourcer til at drive platformene.

—	ETP'erne kan blive ramt af tilbagegangen for industrien i EU, som er ved at miste sin internationale førerposition. De mærker konsekvenserne af en generelt lav risikovillighed i EU og manglende anerkendelse af iværksættervirksomhed sammenlignet med andre dele af verden.

—

Mere effektiv gennemførelse af Kommissionens arbejde med at forenkle lovgivningen (herunder når det gælder deltagelse i EU-projekter), optrappet indsats for at nedbringe fragmenteringen og konkurrencen mellem institutionernes initiativer, bedre koordinerede politikker og større synlighed i institutionerne fremover kunne gøre ETP'erne mere effektive.

—	Fremstillingsprocesser og F&I-aktiviteterne knyttet til fremstilling tiltrækker ikke længere borgerne og slet ikke de unge, hvilket bl.a. skyldes udflytningen af fremstillingsaktiviteter til lande uden for Europa.

6.   Samarbejde mellem ETP'er og mellem ETP'er og Kommissionen

ETP'er har aktivt deltaget i gennemførelsen af EU's 7. rammeprogram for F&I. ETP'erne leverer nu information og forslag til det igangværende arbejde med at udarbejde Horisont 2020 og tilpasse det de reelle behov i det europæiske samfund, især behovene i fremstillings- og servicesektorerne.

6.1   Horisont 2020

6.1.1   Horisont 2020 er instrumentet til gennemførelse af Innovation i EU, et af Europa 2020-flagskibsinitiativerne, som har til formål at sikre Europas globale konkurrenceevne. Programmet, som løber fra 2014 til 2020 med et budget på 80 mia. EUR, indgår i bestræbelserne på at skabe ny vækst og nye job i Europa. Horisont 2020 vil:

—	styrke EU's position inden for forskning

—	styrke industriens førerposition inden for innovation. I den forbindelse vil der blive investeret massivt i nøgleteknologier, og SMV'er vil få bedre adgang til kapital og støtte

—	medvirke til at finde løsninger på de spørgsmål, som optager alle europæere, herunder klimaforandringer og udvikling af bæredygtig transport og mobilitet.

6.1.2   Horisont 2020 skal tackle samfundsmæssige udfordringer ved at medvirke til at bygge bro mellem forskning og markedet. Denne markedsstyrede tilgang indebærer etablering af partnerskaber med den private sektor og medlemsstaterne.

6.1.3   Horisont 2020 vil blive ledsaget af andre foranstaltninger, der muliggør udviklingen af det europæiske forskningsrum senest i 2014. Formålet med disse foranstaltninger er at nedbryde barrierer og etablere et ægte indre marked for viden og F&I.

6.2   Europa 2020

6.2.1   Europa 2020 er EU's strategi for vækst i det næste årti. EU skal blive en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi. Disse tre gensidigt forstærkende prioriteter bør medvirke til at skabe høj beskæftigelse, høj produktivitet og stor social samhørighed i EU og medlemsstaterne.

6.2.2   Helt konkret har EU sat sig fem ambitiøse målsætninger vedrørende beskæftigelse, innovation, uddannelse, social inklusion og klima/energi, som skal være opfyldt i 2020. Hver enkelt medlemsstat har fastlagt egne nationale mål for hvert af disse områder. Strategien understøttes af konkrete aktioner på EU-niveau og i medlemsstaterne.

6.3   ETP'ernes fremtidige rolle

6.3.1   Det er forventningen, at ETP'erne fremover vil spille samme rolle som hidtil. I tillæg vil de eventuelt kunne understøtte gennemførelsen af Kommissionens instrumenter, hvoraf nogle allerede er blevet afprøvet inden for rammerne af det 7. rammeprogram. Kommissionen forventes at anvende flere (men dog et begrænset antal) gennemførelsesinstrumenter under Horisont 2020, bl.a. OPP'er og fælles teknologiinitiativer (FTI).

6.3.2   Industrien og interessenter generelt er stærkt interesserede i at understøtte gennemførelsen af ovennævnte instrumenter. Af eksempler herpå kan nævnes: offentlig-private partnerskaber i biobaserede industrier (bioindustrier for vækst), bæredygtige fremstillingsindustrier ved hjælp af ressource- og energieffektivitet (SPIRE), initiativet om industriel forskning i energikilder (EMIRI) og forskning i fremtidige infrastrukturnet i Europa (reFINE).

---

(1)  EØSU's udtalelse om "Industrielle ændringer: den aktuelle situation og fremtidsudsigter – en generel strategi", EUT C 010 af 14.1.2004, s. 105-113.

---