2.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/1

—

gør i lyset af de igangværende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme gældende, at samhørighedspolitikken må tilføres midler, der anvendes effektivt, og et solidt budget, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at genoverveje budgetstramningerne og som et minimum fastholde finansieringen på det nuværende niveau;

—

giver sin fulde opbakning til REGI-udvalgets forhandlere i trilogen, og henleder navnlig opmærksomheden på nogle vigtige punkter, hvor udvalget er enigt med Europa-Parlamentet: "overgangsregioner", balancen mellem Europa 2020-strategiens og traktatens mål, reel inddragelse af de lokale og regionale myndigheder samt afvisningen af makroøkonomiske betingelser og en resultatreserve, som det følgelig håber stadig vil være at finde i den endelige pakke;

—

henstiller, at princippet om forvaltning på flere niveauer bringes i fuld anvendelse, og at lokale og regionale myndigheder inddrages tættere i udformningen af fremtidige partnerskabsaftaler og operationelle programmer. Det bakker op om Kommissionens forslag om at udarbejde en europæisk adfærdskodeks for partnerskaber og beklager derfor dybt, at Rådet afviser et sådant redskab, og anmoder modvillige medlemsstater om at overveje deres holdning, da det sender et negativt signal om deres indstilling til samarbejde med legitime partnere;

—

mener, at der skal være øget demokratisk kontrol, og at Rådet bør drøfte adskillige finansielle spørgsmål - såsom metoden for fordeling af midler på nationalt og regionalt niveau, lofter, sikkerhedsnet osv. - under forhandlingerne om lovpakken om samhørighedspolitikken og ikke i forbindelse med FFR, så Europa-Parlamentet kan inddrages rigtigt i disse drøftelser, og Regionsudvalget høres;

—

beklager endnu en gang, at BNP/BNI (og i mindre grad antallet af arbejdsløse) er de eneste kriterier for, hvor mange strukturfondsmidler en region får tildelt, og understreger, at der bør anvendes supplerende indikatorer for bedre at kunne vurdere sociale og miljørelaterede behov og problemer.

Ordfører

Marek WOŹNIAK (PL/PPE), Marskal i Wielkopolskie-regionen

1.

vedtager en politisk resolution om de igangværende interinstitutionelle forhandlinger om lovpakken vedrørende samhørighedspolitikken efter 2013. Den tager udgangspunkt i udvalgets tidligere synspunkter formuleret i perioden februar til juli 2012 og er en reaktion på Europa-Parlamentets og Rådets seneste drøftelser og holdninger;

2.

opfordrer i lyset af de igangværende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme (FFR) indtrængende til, at samhørighedspolitikken ses som en investeringspolitik med midler, der anvendes effektivt, og et solidt budget, der ikke må skæres i, hvis vi ønsker at stimulere vækst og beskæftigelse, øge konkurrenceevnen og bekæmpe regionale skævheder i og mellem EU's regioner, navnlig i krisetider. På grund af samhørighedspolitikkens afgørende betydning for håndteringen af den økonomiske krise og Europa 2020-strategiens udfordringer bør den ikke skæres ned med 19 mia. EUR (i forhold til Kommissionens forslag), samtidig med at man fastholder eller endda forhøjer budgettet for andre EU-politikker, hvilket foreslås i udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. november 2012;

3.

er yderst tilfreds med de mandater, Europa-Parlamentets REGI-udvalg vedtog den 11.-12. juli 2012, som i det store og hele svarer til de lokale og regionale myndigheders ønsker, som formuleret og vedtaget i Regionsudvalgets udtalelser. Det beklager dog, at vigtige punkter vedrørende forslaget til ESF-forordning ikke er medtaget i EMPL-udvalgets udkast til betænkning af 5. juli 2012;

4.

værdsætter den positive udvikling i retning mod forenkling, som Kommissionen lægger op til i forslaget til lovpakke, og bifalder bestemmelserne i de nyligt vedtagne finansielle regler for EU's almindelige budget om bl.a. brug af faste satser, engangsbeløb og kortere betalingsfrister. Det mener, at medlemsstaterne må være endnu mere ambitiøse med hensyn til at forenkle adgangen til EU-midler, EU- og nationale offentlige indkøbsprocedurer, indberetnings- og kontrolordninger;

5.

giver sin fulde opbakning til REGI-udvalgets forhandlere i trilogen, og henleder navnlig opmærksomheden på følgende punkter, hvor Europa-Parlamentet og Regionsudvalget er enige, og som forhåbentlig stadig vil være at finde i den endelige pakke:

6.

understreger, at lovpakken må vedtages så hurtigt som muligt efter, at den flerårige finansielle ramme (FFR) er blevet vedtaget; minder om, at EU står midt i en meget alvorlig økonomisk og social krise, der gør det endnu mere presserende, at gennemførelsen af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer påbegyndes i 2014, da det kun er på den måde, der kan ydes den EU-støtte, der er altafgørende for investeringer og strukturreformer i medlemsstaterne, regioner og byer;

7.

gør opmærksom på, at drøftelserne om forslaget til EGTS-forordning skal holdes adskilt fra den overordnede lovpakke for samhørighedspolitikken, og fremhæver det vigtige i, at denne specifikke forordning, som ikke har nogen særlig indvirkning på EU-budgettet, vedtages med det samme uden at afvente vedtagelsen af hele lovpakken. Dermed vil forordningen kunne træde i kraft hurtigst muligt og på ny sætte gang i udviklingen af nye EGTS-projekter inden for en sikker retlig ramme.

8.

betoner, at de lokale og regionale myndigheder fuldt ud er klar over, at det er nødvendigt at forbedre samhørighedspolitikkens resultater ved hjælp af bedre programplanlægning og anvendelse af strukturfondene, navnlig som situationen er nu med økonomisk krise og finansielle stramninger;

9.

mener, at en flerårig finansiel ramme med et mindre budget end det, Kommissionen har foreslået, er uacceptabel, da den vil føre til en svækkelse af økonomien og konkurrenceevnen i Den Europæiske Union og generelt af det indre marked på et tidspunkt, hvor der er behov for forstærkning. Det efterlyser derfor som i Regionsudvalgets resolution om de igangværende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme (1) et troværdigt flerårigt EU-budget som et instrument for investeringer, der kommer alle medlemsstater og regioner i EU til gode, og som, hvad angår forpligtelsesbevillingernes andel af BNI, er af mindst samme størrelse, som budgettet for den indeværende programmeringsperiode 2007-2013;

10.

finder imidlertid det cypriotiske formandskabs forslag af 29. oktober 2012 om at skære i budgettet til samhørighedspolitikken efter 2013 uacceptabelt. Det opfordrer derfor medlemsstaterne til at genoverveje budgetstramningerne og som et minimum fastholde finansieringen på det nuværende niveau;

11.

understreger behovet for at holde fast i en stærk og ambitiøs samhørighedspolitik på EU-niveau af hensyn til traktatens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed og den fælles forpligtelse til at opfylde Europa 2020-målene. En nedskæring på mere end 10 mia. EUR som foreslået af rådsformandskabet vil udvide kløften mellem de mindst udviklede og de mere udviklede regioner og områder, og forskellene i indkomst mellem borgerne vil blive større;

12.

pointerer, at færre midler til samhørighedspolitikken vil have negative konsekvenser for udviklingen af det indre marked og de lokale og regionale myndigheders muligheder for at investere i områder, der er vigtige for Europas fremtid, bl.a. forskning, innovation, uddannelse, støtte til SMV'er, grøn økonomi og infrastruktur, som er vigtige for den fremtidige jobskabelse. Det mener, at budgetnedskæringer i denne periode med økonomisk og social krise vil bringe de langsigtede investeringer i fare og dermed også Europas fremtidige bæredygtige vækst og rolle i verden.

13.

gør opmærksom på, at alle de retsakter, som regulerer samhørighedspolitikken, for første gang nogensinde vil blive vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure i overensstemmelse med Lissabontraktatens bestemmelser, hvorved medlemsstaterne og Europa-Parlamentet ligestilles;

14.

mener derfor, at der er adskillige finansielle spørgsmål - såsom metoden for fordeling af midler på nationalt og regionalt niveau, lofter, sikkerhedsnet osv., som Rådet bør drøfte under forhandlingerne om lovpakken om samhørighedspolitikken og ikke i forbindelse med FFR. Som anført i udtalelsen om "Den nye flerårige finansielle ramme efter 2013" (2) finder udvalget det stærkt kritisabelt, at ovennævnte spørgsmål er inkluderet i Rådets forhandlingsramme, og mener, at de som områder, der henhører under den fælles beslutningsprocedure, bør drøftes i Rådet for Almindelige Anliggender. Europa-Parlamentet bør desuden inddrages i disse drøftelser på lige fod med Rådet, og Regionsudvalget bør høres for at sikre effektiv demokratisk kontrol. Regionsudvalget minder om, at det forbeholder sig retten til at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol, hvis Kommissionen ikke fremlægger et lovgivningsforslag, som det får lejlighed til at udtale sig om;

15.

beklager endnu en gang, at BNP/BNI (og i mindre grad antallet af arbejdsløse) er de eneste kriterier for, hvor mange strukturfondsmidler en region får tildelt. Udvalget bifalder derfor forslaget om at øge vægtningen af antallet af arbejdsløse i mindre udviklede regioner og overgangsregioner, hvilket fremgår af udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. november 2012, med henblik på at skabe balance i forhold til vægtningen af BNP i fordelingsmetoden og i højere grad at tage højde for samhørighedspolitikkens sociale dimension. Udvalget foreslår samtidig, at fordelingen af strukturfondsmidlerne i medlemsstaterne sker under hensyntagen til andre supplerende indikatorer såsom den demografiske forsørgerkvote;

16.

gør gældende, som anført tidligere (3), at der bør anvendes supplerende indikatorer for bedre at kunne vurdere sociale og miljørelaterede behov og problemer (som tilgængelighed af offentlige tjenester, sundhed, indkomst pr. indbygger, mobilitet og et rent miljø). I metoden for tildeling af midler kunne det medregnes, hvordan disse indikatorer fordeler sig på subnationalt niveau (GINI-indikator) med henblik på en bedre vurdering af, på hvilke områder den territoriale samhørighed skal forbedres;

17.

mener, at udviklingen i BNP pr. indbygger i referenceperioden (baseret på de EU-tal, der er til rådighed for de tre foregående år) bør integreres i den fremtidige metode til fordeling af midler, således at der kan tages hensyn til de regionale udviklingstendenser. En mere fleksibel tilgang ville gøre det muligt også at yde støtte til regioner i økonomisk tilbagegang;

18.

beder om, at "alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art" tilføjes listen over kriterier for medlemsstaternes tildeling af midler; navnlig gør det opmærksom på, at demografiske kriterier som befolkningsspredning, affolkning af visse egne af regioner og befolkningens aldring har meget stor indflydelse på den økonomiske udvikling og udgifterne til de offentlige tjenester. Det roser Europa-Parlamentet for at have støttet udvalget på dette punkt og anmoder Rådet om at lægge sig op ad parlamentets holdning;

19.

gentager følgende principper, uanset hvilken metode der vælges:

20.

er af den holdning, at additionalitetsprincippet er et afgørende princip for samhørighedspolitikkens effektivitet, og at alle bestræbelserne i forbindelse med den europæiske regionalpolitik kan vise sig at være til ingen nytte uden dette;

21.

er særligt bekymret over, at rådsformandskabet fastholder perioden 2007-2009 som reference for sin analyse, der danner grundlag for forslaget om støtte til regionerne. I en krisetid som den nuværende forvrænges virkeligheden af, at man beregner regionernes velstand ud fra den nævnte periode, da man således tager udgangspunkt i år med økonomisk vækst, hvilket navnlig går ud over regioner, hvor krisen har haft størst indvirkning. Derfor glæder Regionsudvalget sig over indførelsen af en bestemmelse om revision i 2016, selv om det desuden foreslår en særlig støtte i tillæg til sikkerhedsnettet, som yder kompensation til de regioner, som på grund af et fald i deres relative velstand som følge af krisen har et ugunstigt udgangspunkt i forhold til de øvrige regioner i deres kategori;

22.

støtter det loft, der foreslås i forhandlingsrammen for FFR af 18. september 2012 (2,5 %), hvor der tages hensyn til, at EU12-medlemsstaterne skal indhente et efterslæb, og at nogle medlemsstater har haft vanskeligt ved at absorbere støtten i den indeværende programmeringsperiode. Udvalget afviser derfor den nedskæring, der foreslås i udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. november 2012 (2,35 %). Dog ser det gerne, for så vidt angår medlemsstater, der tiltrådte Unionen før 2013, og hvis gennemsnitlige realvækst i BNP i 2008-2010 var lavere end – 1 %, at der fastlægges et loft, der sikrer, at forpligtelsesniveauet kan forblive det samme som i den indeværende periode 2007-2013;

23.

støtter Kommissionens forslag om et "sikkerhedsnet" svarende til mindst to tredjedele af den nuværende støtte til regioner, som ikke længere vil være omfattet af konvergensmålet, og beklager derfor de seneste forslag fra Det Europæiske Råds formandskab om, at "sikkerhedsnettet" skal være lavere end dette niveau;

24.

glæder sig over, at "den bymæssige præmie" for nyligt er blevet slettet fra rådsformandskabets dokumenter vedrørende forhandlingsrammen for FFR. Byer med mere end 250 000 indbyggere ville have fået tildelt 4 EUR pr. indbygger, og præmien ville have givet de mest urbaniserede regioner en økonomisk fordel, uanset at der stadig er store forskelle i udvikling mellem landdistrikter og byområder;

25.

støtter fuldt ud Kommissionens forslag om at forhøje bevillingen til det europæiske territoriale samarbejde (ETS) til 11,8 mia. EUR fra de 8,7 mia. i den indeværende programmeringsperiode. Det minder om, at det territoriale samarbejde tilfører den europæiske integration og den territoriale samhørighed en merværdi, idet landegrænsernes negative indvirkning minimeres, politikken bliver mere effektiv, livskvaliteten forbedres, kapacitetsopbygningen styrkes, og tilliden og den gensidige forståelse øges, og udvalget beklager derfor, at beløbet foreslås nedsat med 3 mia. i udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. november 2012, samt at man igen har indført grænsen på 150 kilometer for grænseoverskridende samarbejde for søgrænser. Dog bifalder udvalget, at udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner er i tråd med Regionsudvalgets anmodning om og Europa-Parlamentets holdning til behovet for at øge samfinansieringssatsen til 85 % for ETS-programmer.

26.

gentager sin store modstand mod makroøkonomiske betingelser særligt mod nogen form for suspendering eller tilbagekaldelse af FSR-midler på grund af sanktioner knyttet til stabilitets- og vækstpagten, da man risikerer, at det går hårdt ud over regionale og lokale myndigheder, som ikke er ansvarlige for medlemsstaternes manglende opfyldelse af disse betingelser;

27.

glæder sig over Europa-Parlamentets støtte i dette spørgsmål og håber, at det i trilogen vil lykkes parlamentets forhandlere at overbevise medlemsstaterne om, at alle foranstaltninger vedrørende makroøkonomiske betingelser skal fjernes fra forordningen om fælles bestemmelser;

28.

gentager sin støtte til en delvis sammenkædning af FSR-fondene og den nye økonomiske styring i EU i form af en mulighed for at ændre partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer på grundlag af landespecifikke henstillinger udsendt i løbet af det europæiske semester, men afviser kategorisk tanken om at suspendere en del af eller alle betalingerne;

29.

gentager, at det afviser, at regioner med de bedste resultater skal kunne belønnes med midler fra "resultatreserven", da en sådan ordning kunne få politikerne til at fastlægge meget beskedne, let opnåelige mål for at få adgang til yderligere midler og kunne fremme udviklingen af mindre ambitiøse projekter og lægge en dæmper på innovationen. Det er derfor enigt med Europa-Parlamentet og håber, at Rådet vil ændre mening på dette punkt. Udvalget minder om sit forslag om en "fleksibilitetsreserve" bestående af midlerne fra den automatiske frigørelse til finansiering af forsøgsinitiativer, som kunne blive det kompromis, de to medlovgivere bliver enige om;

30.

bakker fuldt ud op om den resultatorienterede tilgang, der kræves i den nye ramme, og dermed den betydning, der tillægges måling af resultater. Dog mener udvalget, at der er behov for en fleksibel lovgivning, der gør det muligt at se resultaterne i forhold til de enkelte regioners særlige økonomiske situation. Desuden gentager det sin modstand mod enhver form for økonomiske sanktioner i forbindelse med præstationsrammen.

31.

henstiller, at princippet om forvaltning på flere niveauer bringes i fuld anvendelse, og at lokale og regionale myndigheder inddrages tættere i det forberedende arbejde, forhandlingerne og gennemførelsen af samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode;

32.

bifalder Europa-Parlamentets forslag om at ligestille lokale og regionale myndigheder med de nationale regeringer i forbindelse med udarbejdelsen af partnerskabsaftaler og operationelle programmer under nøje overholdelse af nærhedsprincippet;

33.

forventer, at de lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt ud i udformningen af partnerskabsaftalerne for at imødekomme behovet for en bottom-up, integreret tilgang til de regionale udviklingsstrategier. Det opfordrer medlemsstaterne til at påbegynde den strategiske planlægning af samhørighedspolitikken, så de er klar til at gå i gang med at planlægge programmer under FSR-fondene den 1. januar 2014, og anmoder i den henseende Kommissionen om at holde nøje øje med udarbejdelsen af disse aftaler for at sikre mod, at programplanlægningen bliver styret ovenfra og sektorbaseret;

34.

bakker derfor op om Kommissionens forslag om for første gang at udarbejde en europæisk adfærdskodeks for partnerskaber, og det beklager dybt, at Rådet afviser et sådant redskab, der har som sigte at forbedre kvaliteten af partnerskaber i alle medlemsstater, og anmoder modvillige medlemsstater om at overveje deres holdning til adfærdskodeksen, da det sender et negativt signal om deres indstilling til samarbejde med legitime partnere.

35.

giver igen sin klare opbakning til den nye kategori af "overgangsregioner" og støtter Europa-Parlamentet i de igangværende interinstitutionelle forhandlinger. Det opfordrer rådsformandskabet til at stå fast på sin holdning på dette punkt, indtil forhandlingerne er afsluttet, da målet om territorial samhørighed til dels opfyldes med denne nye kategori, idet alle regioner tilbydes en mere fair støtte;

36.

bifalder Europa-Parlamentets forslag om at etablere endnu et sikkerhedsnet på fire femtedele af midlerne i perioden 2007-2013 for østater bestående af kun én region, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden i 2013, og for regionerne i den yderste periferi, som efter 2013 ikke længere vil tilhøre kategorien af mindst udviklede regioner;

37.

minder om behovene og problemerne i regionerne i den yderste periferi og de tyndt befolkede områder og anmoder om, at de bevilges tilstrækkelige og forholdsmæssige budgetmidler, så de kan opfylde målet om økonomisk, social og territorial samhørighed og blive bedre integreret i det indre marked. Udvalget bifalder derfor den øgede støtteintensitet for regionerne i den yderste periferi (fra 20 til 30 euro pr. indbygger) som foreslået i udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. november 2012;

38.

indskærper, at territorial samhørighed er blevet føjet til målene om økonomisk og social samhørighed i medfør af Lissabontraktaten, og undrer sig over, at hverken dette territoriale aspekt eller regioner i gang med en industriel omstillingsproces, øer, og de tyndt befolkede områder, bjergregioner og regioner i den yderste periferi omtales i EMPL-udvalgets betænkning om forslaget til ESF-forordning.

39.

hilser det velkomment, at der med kompromisforslagene vedtaget i Europa-Parlamentet og Rådet anlægges en mere fleksibel tilgang til den tematiske koncentration i Europa 2020-strategien. Det minder om traktatens vigtigste politiske mål (økonomisk, social og territorial samhørighed) og behovet for at tage større hensyn til nationale og regionale forskelle og problemer, hvilket begge lovgivere har støttet;

40.

bifalder, at de tematiske målsætninger og investeringsprioriteterne er blevet udvidet i Europa- Parlamentets mandattekster vedrørende forslagene til EFRU-forordning og ETS-forordning samt i de kompromisforslag, som rådsformandskabet har vedtaget vedrørende den "tematiske koncentration", men fremhæver ikke desto mindre vigtigheden af at fastholde mest mulig opmærksomhed på spørgsmål vedrørende udviklingen af kulturarv og turisme. Udvalget beklager imidlertid, at EMPL-udvalgets betænkning om ESF – modsat Regionsudvalgets forslag - ikke indeholder forslag om nedsættelse af de procentsatser for koncentrationen, som Kommissionen har foreslået;

41.

glæder sig navnlig over Europa-Parlamentets holdning vedrørende udvidelsen af området ikt for alle til at omfatte grundlæggende ikt-infrastruktur, men beklager, at Rådet har forholdt sig tavs om dette spørgsmål. Det anmoder derfor medlemsstaterne om at overveje deres holdning hertil, da mange fjerntliggende landdistrikter selv i de mere udviklede regioner stadig ikke har ikt-højhastighedsnet;

42.

glæder sig over, at Rådet har fjernet den tematiske koncentration, som Kommissionen havde pålagt de særlige bevillinger til regionerne i den yderste periferi i EFRU-forordningen, og håber, at Europa-Parlamentet ændrer sit forhandlingsmandat på dette punkt og følger Rådets holdning med henblik på de nuværende interinstitutionelle forhandlinger.

43.

understreger endnu en gang, at de lokale og regionale myndigheder er og må forblive vigtige partnere i planlægningen og gennemførelsen af ESF's operationelle programmer, og er derfor uenig i betragtningen i EMPL-udvalgets betænkning om, at medlemsstaterne bør forblive de "vigtigste formidlere" af alle ESF's politikker i betragtning af betydningen af de nationale beskæftigelsespolitikker;

44.

gentager sin anmodning om, at der i ESF-forordningen ligesom i artikel 10 i forslaget til EFRU-forordning henvises til områder med naturbetingede og demografiske handicap og til regionerne i den yderste periferi, og fremhæver behovet for, at det territoriale samarbejde under ESF udvides til også at omfatte grænseoverskridende, interregionalt og tværnationalt samarbejde;

45.

ærgrer sig over de besparelser på budgettet til fødevarebistand til de socialt dårligst stillede (2,1 mia. i stedet for 2,5 mia. EUR), som foreslås i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 22.-23. november, og opfordrer til, at programmet holdes skarpt adskilt fra ESF og til, at der overføres tilstrækkelige midler fra udgiftsområde 2 i FFR (den fælles landbrugspolitik).

46.

bifalder og støtter det cypriotiske formandskabs forslag om at etablere et formelt "Råd for samhørighedspolitik"bestående af ministre med ansvar for samhørighedspolitikken. Regionsudvalget har længe slået til lyd for et sådant formelt møde, da det ville øge synligheden og sikre en løbende politisk debat om samhørighedspolitikken. Det ønsker at deltage aktivt i de politiske drøftelser i et formelt råd, da det vil have betydning for de lokale og regionale myndigheders interesser i EU, som er direkte berørt af og inddraget i gennemførelsen af samhørighedspolitikken i praksis;

47.

beklager, at man stadig pålægger nationale eller regionale myndigheder, der har status af forvaltningsmyndighed, en byrde i form af præfinansiering i forbindelse med investeringer. Dette udgør en finansiel byrde, der er vanskelig at løfte på nuværende tidspunkt, hvor de finansielle markeder er begrænsede. Ved at sværge til princippet om præfinansiering i forbindelse med investeringer spilder Den Europæiske Union en unik mulighed for at tilføre finansielle midler direkte til en økonomisk fremdrift og strukturelle ændringer, hvilket giver større fremførte beløb, således at finansieringen kan tilføres på det nødvendige niveau, hvis opstarten baseres på inddrivelse af forskud.

48.

er i forbindelse med reglerne for forvaltning og kontrol ikke enig i måden, hvorpå man håndterer moms, da dens støtteberettigelse som operationel omkostning er begrænset til meget få tilfælde, hvilket i de fleste regioner vil gøre det umuligt at påregne den som støtteberettiget udgift. Dette medfører i praksis en egentlig reduktion af fondenes samfinansieringssats på op til 23 %;

49.

går ind for opretholdelse af N+3-reglen i programmeringsperioden 2014-2020;

50.

går ind for, at moms skal være støtteberettiget for alle kategorier af udgifter, når modtageren ikke kan trække denne afgift fra.