9.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/90

1.

EØSU understreger ligesom Kommissionen og Europa-Parlamentet, at EU kun kan komme til at fungere bedre, hvis der på europæisk niveau findes partier og politiske fonde, som er mere kendte og nyder større anerkendelse, er mere repræsentative samt tættere på borgerne.

2.

EØSU støtter oprettelsen af en harmoniseret juridisk statut for politiske partier og europæiske politiske fonde samt en revision af kontrollen med deres funktion, så man kan indføre forbedringer i deres interne demokratiske funktion, deres effektivitet, synlighed og transparens samt på det regnskabsmæssige plan.

3.

Dermed lægger EØSU navnlig vægt på, at de politiske partier og fonde, der omfattes af denne statut, også tilslutter sig formålene med den europæiske konstruktion samt de vigtige underliggende værdier, således som de er nedfældet i de europæiske traktater og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.1

Med hensyn den europæiske konstruktions målsætninger er EØSU af den opfattelse, at de berørte partier og fonde bør være fortalere for mere fred, samarbejde mellem stater og folk, fremme af økonomiske og sociale fremskridt og borgernes velfærd samt en demokratisk udøvelse af ytringsfriheden.

3.2

Vedrørende efterlevelsen af de grundlæggende værdier, der er sikret på europæisk plan, understreger EØSU, at det er nødvendigt at overholde de værdier, der er forankret i de europæiske traktater, navnlig præamblen til traktaten om Den Europæiske Union, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der navnlig i artikel 21 knæsætter forbuddet mod forskelsbehandling, uanset hvad den udspringer af. Princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, der er nedfældet i chartrets artikel 23, bør desuden omsættes i praksis i alle ledende instanser i de europæiske politiske partier og fonde.

3.3

EØSU anbefaler, at de grundlæggende principper som nævnt ovenfor valideres gennem en erklæring fra de politiske partier og fonde, der ønsker at blive omfattet af en europæisk juridisk statut. Det er op til Europa-Parlamentet og navnlig Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, at overvåge og rapportere tilfælde af overtrædelse af de grundlæggende rettigheder og principper, der er nedfældet i EU-traktaterne.

3.4

EØSU minder endvidere om den nøglerolle, som Den Europæiske Unions Domstol vil spille for overvågningen af efterlevelsen af disse principper, gennem muligheden for sagsanlæg via hasteproceduren.

4.

EØSU understreger ligeledes behovet for ikke blot at støtte de europæiske politiske partier og fonde, der allerede er på plads, men også støtte og opmuntre til udviklingen af nye partier og nye fonde på dette niveau, som opfylder kriterierne for drift, overholdelse af værdisæt og repræsentativitet.

4.1

Med hensyn til den yderligere betingelse for at være berettiget til støtte, nemlig at partiet skal have en folkevalgt i Europa-Parlamentet, er dette næppe relevant, navnlig fordi afstemningsprocedurerne og dermed succeskriterierne, altid varierer meget mellem medlemsstaterne.

4.2

EØSU foreslår derfor at holde fast ved referencer såsom repræsentativitet, som er mere tilbøjelige til ikke at skabe vilkårlig forskelsbehandling. Udvalget foreslår i denne henseende at lade sig inspirere af de kriterier, der er fastlagt for de europæiske borgerinitiativer og foreslår at indføre som betingelse, at partiet ved det seneste valg til Europa-Parlamentet opnåede mindst én million stemmer fra mindst syv forskellige lande.

4.3

De europæiske partiers og fondes finansiering, budgetter og donationer skal være transparente og offentlige. Borgerne har ret til at blive informeret om finansieringsmåder og om de udgifter, der afholdes af partierne og fondene. Eventuelle sanktioner og/eller indstilling af finansiering skal offentliggøres i pressen.

5.

EØSU agter ligeledes i forbindelse med behandlingen af nærværende forslag til forordning kraftigt at minde om den forskelsbehandling, der fortsat findes og endda tenderer til at blive værre mellem på den ene side de politiske europæiske partier og fonde og på den anden side sammenslutninger og fonde, der forfølger mål af almen interesse på europæisk plan (vedrørende økonomi, faglige sammenslutninger, sociale, humanitære, kulturelle, miljømæssige, sportslige mål osv.).

5.1

EU-traktaten, også kaldet »Lissabontraktaten«, knæsætter i artikel 11 deltagelsesdemokratiet og dermed betydningen af de sammenslutninger og fonde, der fører debatten i EU's offentlige rum. EØSU understreger, at disse europæiske netværk har fået endnu større betydning og til tider ligefrem dominerende stilling i en tid med internet for alle. I kraft af deres funktion som nye led i deltagelsesdemokratiet spiller netværkene allerede en betydelig og stadig større rolle for informationen i de offentlige debatter og i den europæiske opinionsdannelse. De beriger og kompletterer derved strukturerne på nyttig vis i den repræsentative demokratiske politik. Denne merværdi er særlig indlysende på europæisk plan, for så vidt som deltagelsesdemokratiets mange forgreninger helt naturligt går på tværs af grænserne.

5.2

I betragtning af den kløft, der pga. krisen er ved at opstå mellem borgere, ledere og de europæiske politikere, advarer EØSU således Kommissionen mod de negative og uønskede konsekvenser af en uhensigtsmæssig tilgang, der udelukkende fokuserer på europæiske politiske »foreningers« specifikke og uafhængige rettigheder uden at indrømme tilsvarende rettigheder over for andre europæiske foreninger. EØSU vil især gerne minde om, at selve konsolideringen af et politisk Europa fortsat hænger uløseligt sammen med et borgernes og civilsamfundets Europa, der støtter sig til sammenslutninger og organisationer, der råder over passende, effektive og fælles retsinstrumenter på dette niveau.

5.3

EØSU kritiserer endnu en gang, at Kommissionen for flere år siden besluttede, at tilbagetrække projektet om en statut for den europæiske forening på grund af påståede vanskeligheder med at etablere en politisk aftale i Rådet; en begrundelse, der efter EØSU's opfattelse i en sådan sag hverken forekommer acceptabel eller materielt verificerbar.

5.4

EØSU minder ligeledes om sin bekymring over de evindelige hindringer for konsolideringen af virksomheder med europæisk statut, uanset hvorvidt det skyldes, at den eksisterende statut ikke er attraktiv, hvilket tyder på en fuldstændig fejlslagen proces, eller konstante forsinkelser og blokeringer mod en forenklet statut, der er åben over for en betragtelig række virksomheder i alle størrelser.

6.

EØSU minder blandt andet om sin støtte til forslaget om en statut for den europæiske almennyttige fond, hvilket udvalget også gav udtryk for i sin udtalelse af 18. september 2012 (1), og lægger vægt på, at man er nødt til at undgå enhver forskelsbehandling i forbindelse med de europæiske politiske fonde.

7.

Udvalget tilslutter sig således en harmoniseret, juridisk statut for europæiske politiske partier og fonde, men ser dog gerne i betragtning af ovenstående iagttagelser og i henhold til EU's princip om ikke-diskrimination, at Kommissionen snart forelægger en tilsvarende forordning om en europæisk statut for og finansiering af europæiske politiske sammenslutninger med andre formål end politiske, og at arbejdet med at vedtage forordningen om en statut for den europæiske almennyttige fond kommer til at gå hurtigt.