This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013IP0382
European Parliament recommendation of 12 September 2013 to the Council, the Commission and the European External Action Service on EU Policy towards Belarus (2013/2036(INI))
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 12. september 2013 om EU's politik over for Hviderusland (2013/2036(INI))
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 12. september 2013 om EU's politik over for Hviderusland (2013/2036(INI))
EUT C 93 af 9.3.2016, p. 186–195
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
9.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 93/186 |
P7_TA(2013)0382
EU's politik over for Hviderusland
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 12. september 2013 om EU's politik over for Hviderusland (2013/2036(INI))
(2016/C 093/30)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2012 om situationen i Hviderusland efter parlamentsvalget den 23. september 2012 (1), |
— |
der henviser til sin beslutning af 29. marts 2012 om situationen i Hviderusland (2), |
— |
der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om Hviderusland (3), |
— |
der henviser til sin beslutning af 20. januar 2011 om situationen i Hviderusland (4), |
— |
der henviser til sin beslutning af 12. september 2012 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (5), |
— |
der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik (6), |
— |
der henviser til resolution af 1. juni 2013 fra konferencen for den nationale platform i civilsamfundsforummet under det østlige partnerskab, |
— |
der henviser til sin beslutning af 7. april 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik — den østlige dimension (7), |
— |
der henviser til Prag-erklæringen fra topmødet om det østlige partnerskab i 2009, |
— |
der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) den 15. oktober 2012 og til Rådets forordning (EU) nr. 1014/2012 af 6. november 2012 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (8), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 97, |
— |
der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A7-0261/2013), |
A. |
der henviser til, at der siden 1994 ikke er blevet afholdt frie og retfærdige valg i Hviderusland efter en valglov, der er i overensstemmelse med internationale standarder; |
B. |
der henviser til, at princippet om magtens deling i realiteten blev ophævet med forfatningsreformen i 1996, og at den politiske opposition efterfølgende ikke har været repræsenteret i de politiske institutioner og ikke har kunnet deltage i formuleringen og gennemførelsen af landets politiske retning; |
C. |
der henviser til, at menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i samme periode systematisk og massivt er blevet overtrådt, hvilket især gælder ytringsfriheden og forenings- og forsamlingsfriheden; |
D. |
der henviser til, at Det Europæiske Råd i 1997 suspenderede ratifikationen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen og stillede den midlertidige handelsaftale i bero, og at forbindelserne mellem EU og Hviderusland derfor fortsat er reguleret under handels- og samarbejdsaftalen fra 1989; |
E. |
der henviser til, at forbindelserne EU-Hviderusland i perioden 2008-2010 var inde i en positiv udvikling, hvor Hviderusland viste vilje til at udvikle konstruktive forbindelser med EU, og der sporedes en vis bevægelse i retning af bedre forhold for civilsamfundet, oppositionen og den frie presse; der henviser til, at de brutale overgreb efter præsidentvalget i 2010 og skærpelsen af den undertrykkende politik, f.eks. arrestationen af præsidentkandidater efterfulgt af massearrestationer, politisk motiverede retssager mod repræsentanter for oppositionen og omfattende undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere og uafhængige medier, imidlertid førte til en betydelig forringelse af disse forbindelser; |
F. |
der henviser til, at de hviderussiske myndigheder har afvist opfordringer fra EU om at efterleve de internationalt anerkendte demokratiske standarder og følger en selvisolerende politik, som den påtvinger den hviderussiske befolkning; |
G. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke anerkender det hviderussiske parlament, og at der i det seneste årti kun er en officiel delegation fra Parlamentet, der har besøgt Hviderusland, hvilket var i 2010; |
H. |
der henviser til, at 70 % af den hviderussiske befolkning ønsker forandringer i landet; der henviser til, at dele af befolkningen mener, at væsentlige forandringer i første omgang vil føre til forringelser af levestandarden (9); |
I. |
der henviser til, at der ville være større sandsynlighed for demokratiske ændringer, hvis reformvenlige dele af den nuværende regerende elite var engageret i reformer, men at de overordnede katalysatorer bør komme fra civilsamfundsorganisationer og private virksomheder; |
J. |
der henviser til, at indledning af en løbende politisk dialog med de hviderussiske myndigheder på de ovennævnte betingelser bør resultere i, at civilsamfundet og oppositionen inddrages i en dialog med mange forskellige parter, og i gennemførelsen af reformer; |
K. |
der henviser til, at topmødet i Vilnius om det østlige partnerskab kan blive endnu en vigtig mulighed for at skabe en betinget og gradvis forbedring af forbindelserne mellem EU og Hviderusland, forudsat at alle politiske fanger frigives og bliver politisk rehabiliteret; |
L. |
der henviser til, at EU som en konsekvens heraf har revideret og udvidet sine restriktive foranstaltninger (som i øjeblikket gælder 242 personer og 30 virksomheder), mens de hviderussiske myndigheder fortsætter med at nægte visse politikere, embedsmænd, herunder repræsentanter for internationale organisationer, journalister og civilsamfundsrepræsentanter adgang til landet; |
M. |
der henviser til, at yderligere bestræbelser efter en samlet strategi og handlingsplan kunne gavne opnåelsen af den politiske oppositions mål; der henviser til, at konkrete foranstaltninger såsom fælles lister til lokalvalgene i 2014, udarbejdelsen af et fælles politisk program og opstilling af én fælles kandidat til præsidentvalget i 2015 er positive tiltag i denne henseende; |
N. |
der henviser til, at den europæiske dialog om modernisering med det hviderussiske samfund, der blev indledt i 2012, har haft en positiv indvirkning på indledningen af en konstruktiv debat i det hviderussiske samfund om nødvendige reformer i landet og bevidstgørelse om EU; der henviser til, at der imidlertid er behov for yderligere udvikling af indhold, formål, strategi, passende finansiering og forvaltningsstruktur i forbindelse med denne dialog samt for en bedre koordinering af den med østlige partnerskabsinitiativer; |
O. |
der henviser til, at den nationale platform for civilsamfundsforummet under det østlige partnerskab er en vigtig og pålidelig partner og en for EU unik kommunikationskanal til den hviderussiske befolkning; |
P. |
der henviser til, at der stadig er politiske fanger i Hviderusland (10), heriblandt menneskerettighedsforkæmperen Ales Bialatski, der er indstillet til Sakharov-prisen, og som er blevet udsat for alvorlig psykologisk og fysisk tortur, herunder dødstrusler, ubegrundede overflytninger, utilstrækkelig lægehjælp og afslag på besøg af pårørende; der henviser til, at de vigtigste betingelser for en normalisering af forbindelserne mellem EU og Hviderusland fortsat er, at alle politiske fanger frigives og opnår politisk rehabilitering, samt at Hviderusland gør fremskridt med at efterleve sine internationale forpligtelser og respektere de grundlæggende menneskerettigheder, retsstatsprincippet og de demokratiske frihedsrettigheder; |
Q. |
der henviser til, at nedgangen i de politisk motiverede arrestationer (fra 868 i 2011 til 235 i 2012 ifølge menneskerettighedsorganisationen Viasna) kan tilskrives en atmosfære præget af undertrykkelse og intimidering; |
R. |
der henviser til, at de seneste restriktive lovændringer har ført til yderligere undertrykkelse af civilsamfundet, herunder af menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige medier og forsvarsadvokater; der henviser til, at situationen generelt med hensyn til menneskerettigheder og grundlæggende friheder er under al kritik og fortsat giver anledning til stor bekymring som fremhævet i 2013 af FN's særlige rapportør for Hviderusland; der henviser til, at de hviderussiske myndigheders ligegyldighed over for det internationale samfunds appeller bidrager til en yderligere forværring af forbindelserne med EU og til Hvideruslands stigende selvvalgte isolation; |
S. |
der henviser til, at de hviderussiske myndigheder i 2012 indførte lovændringer, der giver KGB omfattende beføjelser til frit at anvende tvangsmidler; der henviser til, at sikkerhedstjenesterne ifølge den nye lov uden begrænsninger kan trænge ind i boliger og tilbageholde og anholde både hviderussiske borgere og diplomater og repræsentanter for internationale institutioner, der er beskyttet af immunitet; der henviser til, at loven ligeledes indeholder en bestemmelse, der fritager KGB-agenter for ethvert juridisk ansvar for skader, de er skyld i; der henviser til, at de hviderussiske specialstyrker har fået omfattende beføjelser til at opløse demonstrationer; |
T. |
der henviser til, at der i slutningen af 2011 blev foretaget ændringer i loven om »massemøder«, hvorefter afholdelse af masseprotester kan medføre strafansvar for forstyrrelse af den offentlig orden; der henviser til, at arrangører af massedemonstrationer er forpligtet til at give myndighederne oplysninger om deres finansieringskilder; |
U. |
der henviser til, at det i 2011 blev gjort strafbart at modtage udenlandske tilskud, og at definitionen af forræderi blev udvidet, hvorved myndighederne fik mulighed for at strafforfølge organisationer og enkeltpersoner, der modtager finansiel støtte fra udlandet, eller som deltager i arrangementer på internationalt plan; |
V. |
der henviser til, at det hviderussiske justitsministerium i 2012 afviste at registrere 19 ngo'er og to politiske partier, og at medlemmer af ikke-registrerede organisationer kontinuerligt intimideres, chikaneres og forfølges i Hviderusland; |
W. |
der henviser til, at Hviderusland er det eneste europæiske land, der anvender dødsstraf; der henviser til, at datoerne for henrettelserne ikke kendes af de pårørende og offentligheden, at den henrettedes lig ikke overdrages de pårørende med henblik på begravelse, og at begravelsesstedet heller ikke meddeles; |
X. |
der henviser til, at to personer i 2012 blev henrettet, til trods for at afviklingen af retssagerne ikke opfyldte kravene til en retfærdig rettergang; der henviser til, at der i 2012 efter en lang periode ikke blev bekendtgjort nogen nye dødsdomme, hvorimod der i 2013 på ny er afsagt sådanne domme; |
Y. |
der henviser til, at situationen i Hviderusland viser manglende tillid til retsvæsenet på grund af dets utilstrækkelige uafhængighed og politisk motiverede afgørelser; |
Z. |
der henviser til, at Hviderusland er det eneste land i det østlige partnerskab, der endnu ikke har oprettet en national menneskerettighedsinstitution; |
AA. |
der henviser til, at censur er et alvorligt politisk problem i Hviderusland; |
AB. |
der henviser til, at Hviderusland ifølge det af Journalister uden Grænser udarbejdede indeks »World Press Freedom Index« er rykket op fra en plads som nr. 168 og nu rangerer som nr. 157 ud af 179 lande, men at Hviderusland fortsat ligger lavest blandt landene i det østlige partnerskab (Aserbajdsjan (nr. 156), Ukraine (nr. 126), Georgien (nr. 100), Armenien (nr. 74), Moldova (nr. 55)); |
AC. |
der henviser til, at adgangen til uafhængige tv- og radiokanaler samt trykte medier på nuværende tidspunkt er begrænset, og at de statslige medier dominerer nyhedsadgangen; |
AD. |
der henviser til, at situationen med hensyn til mediefrihed i Hviderusland er uacceptabel, navnlig på grund af chikaner mod journalister, der forbydes udrejse, restriktive love for tv-radio-virksomhed og internetfrihed samt selektive retsafgørelser over for uafhængige journalister, som det fremgår af tre straffesager, der blev indledt i sommeren 2012; |
AE. |
der henviser til, at mindst 15 aktivister og journalister i 2012 fik forbud mod at rejse ud af Hviderusland på grundlag af usande påstande; |
AF. |
der henviser til, at over halvdelen af de hviderussiske borgere har internetadgang; der henviser til, at de elektroniske medier giver nye muligheder for en bredere adgang til uafhængige medier, selv om nogle oppositionelle websteder er blevet blokeret i statslige institutioner og uddannelsesinstitutioner; |
AG. |
der henviser til, at Hviderusland ifølge FN's seneste indeks for menneskelig udvikling 2012 rangerer som nr. 50 sammenlignet med Rusland (nr. 55) og landene i det østlige partnerskab (Georgien (nr. 72), Ukraine (nr. 78), Aserbajdsjan (nr. 82), Armenien (nr. 87), Moldova (nr. 113)); |
AH. |
der henviser til, at en af de vigtigste årsager til en vis social stabilitet i landet har været socialsikringsordningen, som borgerne nyder godt af, og som får dem til til gengæld at vælge at være politisk inaktive; der henviser til, at 65 % af hviderusserne modtager forskellige former for statsstøtte såsom pensioner, studiestipendier, arbejdsløshedsunderstøttelse mv.; |
AI. |
der henviser til, at en lav arbejdsløshed kan opnås kunstigt gennem støtte til statsejede virksomheder, som genererer omkring 70 % af BNP og beskæftiger 50 % af arbejdsstyrken; |
AJ. |
der henviser til, at den hviderussiske regering forsøger at tiltrække udenlandske investeringer — Hviderusland har en kvalificeret arbejdsstyrke, et privatiseringsprogram, seks økonomiske frizoner og en højteknologipark — men at systematisk statslig indgriben dog er åbenbar i den private sektor; |
AK. |
der henviser til, at de hviderussiske myndigheder indtil nu har givet udtryk for deres geopolitiske interesse i en yderligere økonomisk integration med Rusland med etablering af en eurasisk toldunion og økonomisk union; der samtidig henviser til, at langt størstedelen af alle direkte udenlandske investeringer i Hviderusland i de senere år har russisk oprindelse; der henviser til, at omkring 700 000 hviderussere ifølge eksperter i de seneste årtier er udvandret til Rusland, primært Moskva og Sankt Petersborg; |
AL. |
der henviser til, at der ses signaler både i EU og Hviderusland, der peger på en genoptagelse af forhandlingerne om Hvideruslands tiltrædelse af WTO, hvilket navnlig skal ses i sammenhæng med Ruslands tiltrædelse af WTO; |
AM. |
der henviser til, at de seneste meningsmålinger, der er foretaget under EU's Neighbourhood Barometer-projekt, viser, at over 50 % af den hviderussiske befolkning mener, at EU bør spille en større rolle i økonomisk udvikling, handel og regionalt samarbejde med Hviderusland; |
AN. |
der henviser til, at det moderniseringsprogram, som de hviderussiske myndigheder for nylig har forelagt, ifølge eksperter mest af alt er rettet imod at opgradere den grundlæggende industrielle infrastruktur, selv om der er behov for mere omfattende økonomiske reformer og et gennemsigtigt erhvervsklima i landet samt mindre statslig kontrol i alle erhvervssektorer; |
AO. |
der henviser til, at Hviderusland ifølge det af Transparency International udarbejdede indeks over opfattelsen af korruption for 2012 rangerer som nr. 123 ud af 176 lande og territorier sammenholdt med Ukraine (nr. 144), Aserbajdsjan (nr. 139), Rusland (nr. 133), Armenien (nr. 105), Moldova (nr. 94) og Georgien (nr. 51); |
AP. |
der henviser til, at Hviderusland for nylig tiltrådte Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption, Greco, og blev medlem af Greta, mekanismen til bekæmpelsen af menneskehandel; |
AQ. |
der henviser til, at Hviderusland er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, men at der i lyset af den politiske situation endnu ikke er udarbejdet en handlingsplan; |
AR. |
der henviser til, at støtten til Hviderusland på nuværende tidspunkt ydes under landestrategidokument 2007-2013; |
AS. |
der henviser til, at der i de finansielle overslag 2007-2013 blev afsat 33,4 mio. EUR til grænseoverskridende samarbejdsprojekter mellem Hviderusland og dets nabolande under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), og at der på nuværende tidspunkt er ca. 60 kommuner, der deltager i 50 fælles grænseoverskridende samarbejdsprojekter med Letland, Litauen og Hviderusland; |
AT. |
der henviser til, at der på nuværende tidspunkt kun er 20 hviderussiske eksperter, som deltager i de forskellige ENPI-projekter, sammenholdt med 120 i 2008; |
AU. |
der henviser til, at de hviderussiske myndigheder deltager aktivt i ekspertmøder inden for rammerne af den multilaterale del af det østlige partnerskab, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende samarbejdsprojekter; |
AV. |
der henviser til, at 58 byer og kommuner i Polen, 47 i Litauen og 30 i Letland har et frugtbart samarbejde med deres partnerbyer og -kommuner i Hviderusland, og at euroregionen »Nemunas-Neman-Niemen«, der forener Litauen, Polen og Kaliningrad-regionen med Hviderusland om gennemførelsen af fælles projekter, kan betragtes som et eksempel på god praksis; |
AW. |
der henviser til, at hviderussiske borgere har opnået det største antal Schengen-visa pr. indbygger i verden i de seneste år; de henviser til, at de imidlertid skal afsætte mange flere penge og i mange tilfælde også mere tid og flere kræfter på at få et udstedet et visum end borgerne i andre lande i det østlige partnerskab og i Rusland; |
1. |
henstiller til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen (HR/VP), EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, medlemsstaterne og Rådet, at de bør:
Om politisk dialog
Om økonomisk og energimæssigt samarbejde
Om grænseforvaltning
Om civilsamfund og mellemmenneskelige forbindelser
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne henstilling til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen (HR/VP), EU-Udenrigstjenesten, Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0410.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0112.
(3) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 162.
(4) EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 57.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0334.
(6) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 26.
(7) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 105.
(8) EUT L 307 af 7.11.2012, s. 1.
(9) Data fra Independent Institute of Socio-economic Studies, april 2013.
(10) Listen over politiske fanger omfatter også Mikalai Statkevich, Pavel Seviarynets, Eduard Lobau, Mikalay Antukhovich, Mikalay Dziadok og Ihar Alienevich.