24.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 436/2

—

der henviser til artikel 232 og 341 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til protokol nr. 6, som er vedføjet traktaterne, om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner og for visse af Unionens organer, kontorer, agenturer og tjenester,

—

der henviser til artikel 10, 14 og 48 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—

der henviser til sin erklærede holdning om disse spørgsmål, navnlig i sin henstilling fra den 21. juni 1958 (1), sin beslutning af 7. juli 1981 om hjemstedet for Det europæiske Fællesskabs institutioner, særlig for Europa-Parlamentet (2), sine henstillinger til Den Mellemstatslige Konference af 13. april 2000 (3), sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa (4), sin beslutning af 10. maj 2012 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, Sektion I — Europa-Parlamentet (5), sin beslutning af 16. februar 2012 om retningslinjerne for 2013-budgetproceduren, Sektion I — Europa-Parlamentet, Sektion II — Rådet, Sektion IV — Domstolen, Sektion V — Revisionsretten, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektion VII — Regionsudvalget, Sektion VIII — Den Europæiske Ombudsmand, Sektion IX — Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (6), sin beslutning af 29. marts 2012 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2013 (7) og sin beslutning af 4. juli 2012 om mandat for trepartsmødet om budgetforslaget for 2013 (8),

—

der henviser til forespørgsler til skriftlig besvarelse E-000181-2007, E-006174-2009, E-006258-2009, E-002934-2012, E-002935-2012, E-004134-2012 og E-004135-2012 til Kommissionen og Rådet,

—

der henviser til generalsekretærens beretninger fra september 2002 og august 2013 vedrørende udgifterne ved at opretholde tre arbejdssteder,

—

der henviser til den beretning om Parlamentets budget for 2012, som en fælles arbejdsgruppe under Præsidiet og Budgetudvalget har fremlagt,

—

der henviser til sine beretninger om virksomheden for 1993-1999, 1999-2004, 2004-2009 og 2009-2011,

—

der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, navnlig sag C-230/81 (9), C-345/95 (10) og forenede sager C-237/11 og C-238/11 (11),

—

der henviser til andragende 630/2006 fra Kampagnen for et fælles hjemsted, som blev støttet af over 1 mio. EU-borgere,

—

der henviser til afstemningen på plenarmødet den 23. oktober 2012, hvor et flertal (78 %) af medlemmerne af Europa-Parlamentet opfordrede medlemsstaterne til at revidere deres holdning til spørgsmålet om Strasbourg som Parlamentets officielle hjemsted;

—

der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 3, artikel 29, 41, 48, 74a, 201 og artikel 202, stk. 4,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget for Andragender (A7-0350/2013),

A.

der henviser til, at det fastslås i artikel 341 i TEUF, at hjemstederne for Unionens institutioner fastlægges ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer;

B.

der henviser til, at medlemsstaterne har gjort dette i protokol nr. 6, der er vedføjet traktaterne, og hvori det bestemmes, at Bruxelles er hjemsted for Kommissionen, Rådet (idet møderne finder sted i Luxembourg i april, juni og oktober), Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, at Luxembourg er hjemsted for Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank, at Frankfurt er hjemsted for Den Europæiske Centralbank, og at Haag er hjemsted for Den Europæiske Politienhed;

C.

der henviser til, at medlemsstaternes beslutning om disse hjemsteder er resultatet af en bredere aftale, der tager hensyn til Den Europæiske Unions og dens institutioners historiske udvikling såvel som betragtninger i forbindelse med den geografiske spredning;

D.

der henviser til, at Parlamentet som den eneste institution, der vælges direkte af de europæiske borgere og er ansvarlig over for disse, spiller en ganske særlig og enestående rolle, og da dets rolle har undergået de mest omfattende ændringer blandt alle institutionerne, vil denne betænkning hovedsageligt fokusere på spørgsmålet om Parlamentets hjemsted og dets arbejdsordninger;

E.

der henviser til, at det i protokol nr. 6 til traktaterne er fastsat, at Parlamentet har hjemsted i Strasbourg, hvor tolv månedlige plenarmøderækker, herunder også budgetmøderækken, afholdes, at yderligere plenarmøderækker afholdes i Bruxelles, at Parlamentets udvalg holder deres møder i Bruxelles, og at Parlamentets Generalsekretariat og dets tjenester fortsat er placeret i Luxembourg;

F.

der henviser til, at det i artikel 10 og 14 i TEU er fastsat, at EU er et repræsentativt demokrati, hvor EU-borgerne repræsenteres direkte i Parlamentet, og hvor Parlamentet som medlovgiver er på lige fod med Rådet;

G.

der henviser til, at Parlamentet i medfør af artikel 232 i TEUF kan vedtage sin forretningsorden, hvorefter det kan fastsætte plenarforsamlingernes varighed, i overensstemmelse med traktaterne og EU-Domstolens praksis;

H.

der henviser til, at Domstolen har fastslået, at hjemstedets placering ikke må hæmme et velfungerende Parlament; der henviser til, at Domstolen desuden har fastslået, at der er ulemper og omkostninger forbundet med at have flere arbejdssteder, men at enhver ændring af hjemstedet eller arbejdsstederne kræver en traktatændring og dermed medlemsstaternes samtykke;

I.

der henviser til, at Parlamentet har undergået en fuldstændig forandring, fra at være et rådgivende organ med 78 udstationerede medlemmer, der — mest af praktiske årsager — delte faciliteter med Europarådets Parlamentariske Forsamling i Strasbourg, til et fuldgyldigt, direkte valgt Parlament med 766 medlemmer, som i dag er medlovgiver på lige fod med Rådet;

J.

der henviser til, at stigningen i Parlamentets lovgivningsarbejde illustreres af stigningen i antallet af fælles beslutningsprocedurer (i dag almindelige lovgivningsprocedurer) fra 165 i 1993-1999 til 454 i 2004-2009 og til et endnu større antal i indeværende valgperiode;

K.

der henviser til, at Parlamentets ændrede rolle også afspejles i stigningen i antallet af interinstitutionelle møder på 150 %, fra 16 000 til anslået 40 000 mellem 2009 og 2013, og i de vedvarende forhandlinger og trepartsmøder med Kommissionen, Rådet og de enkelte medlemsstater, der nu er en del af lovgivningsprocessen, og som har ført til en kraftig stigning i antallet af aftaler ved førstebehandlingen, fra 28 % i 1999-2004 til 72 % i 2004-2009;

L.

der henviser til, at strukturen af Parlamentets mødekalender blev fastlagt (under topmødet i Edinburgh i 1992) før alle de ændringer af dets rolle, der følger af vedtagelsen af Maastrichttraktaten, Amsterdamtraktaten, Nicetraktaten og Lissabontraktaten;

M.

der henviser til, at Rådet og Det Europæiske Råd allerede har koncentreret deres arbejde i Bruxelles, hvor alle Det Europæiske Råds møder — der tidligere blev afholdt i det land, der varetog formandskabet — nu udelukkende afholdes;

N.

der henviser til, at den geografiske afstand mellem de medlovgivende organers officielle hjemsteder — 435 km — isolerer Parlamentet ikke blot fra Rådet og Kommissionen, men også fra andre interessenter såsom ngo'er, civilsamfundsorganisationer og medlemsstaternes repræsentationer og fra et af verdens største internationale journalistsamfund;

O.

der henviser til, at de årlige ekstraomkostninger ved Parlamentets geografiske spredning er anslået til at ligge mellem 156 mio. EUR og 204 mio. EUR (12), svarende til ca. 10 % af Parlamentets årlige budget, samtidig med at miljøpåvirkningen også er betydelig, idet CO2-emissionerne i forbindelse med rejserne mellem de tre arbejdssteder anslås til mellem 11 000 (13) og 19 000 t (14);

P.

der henviser til, at Europa-Parlamentets nuværende arbejdsvilkår ligeledes medfører ekstraomkostninger og rejseomkostninger for andre EU-institutioner, navnlig Kommissionen og Rådet, medlemsstaternes repræsentationer, journalister og repræsentanter fra civilsamfundet;

Q.

der henviser til, at 78 % af alle tjenesterejser foretaget af Parlamentets vedtægtsomfattede personale (i gennemsnit 3 172 hver måned) er en direkte følge af Parlamentets geografiske spredning; der henviser til, at Parlamentets bygninger i Strasbourg i dag kun anvendes 42 dage om året (og henstår ubrugte i 89 % af tiden), men stadig skal opvarmes, bemandes og vedligeholdes hele året;

R.

der henviser til, at udgifterne ved Parlamentets geografiske spredning udgør et vigtigt område for mulige besparelser, navnlig under de nuværende økonomiske forhold;

S.

der henviser til, at Parlamentet siden forslaget i 1958 om, at Parlamentets hjemsted skulle placeres i nærheden af Rådet og Kommissionen, via talrige rapporter, erklæringer og udtalelser gentagne gange har udtrykt ønske om en mere praktisk og effektiv arbejdsordning;

T.

der henviser til, at borgere i EU — bl.a. de over 1 mio. borgere, der støttede et andragende om et enkelt hjemsted — gentagne gange har givet udtryk for deres utilfredshed med de nuværende ordninger;

U.

der henviser til, at bestemmelserne om selvbestemmelsesretten med hensyn til et parlaments interne organisation er et af de spørgsmål, der i høj grad hører ind under det parlamentariske styre;

V.

der henviser til, at andre vigtige problemer ud over dem, der allerede er blevet rejst her, som har direkte forbindelse med Europa-Parlamentets plads i rangfølgen og dets funktion inden for Den Europæiske Unions institutionelle struktur, endnu ikke er blevet løst på en overbevisende måde; dette gælder spørgsmål om valgret, reglerne om et område med forbud mod demonstrationer, spørgsmål om immunitet og spørgsmål om medlemmernes statut; der henviser til, at håndteringen heraf enten hører ind under Parlamentets organisatoriske selvstyre inden for rammerne af en generel beslutningskompetence eller i det mindste hører ind under den almindelige lovgivningsprocedure baseret på fælles beslutningstagning;

1.

mener, at Europa-Parlamentet som EU-borgernes eneste direkte repræsentative organ bør tildeles beføjelsen til at fastsætte sine egne arbejdsordninger, herunder retten til at beslutte, hvor og hvornår det afholder sine møder;

2.

tilslutter sig princippet om, at Europa-Parlamentet ville være mere effektivt, omkostningseffektivt og miljøvenligt, hvis det var placeret på ét enkelt arbejdssted; bemærker, at den fortsatte månedlige flytning mellem Bruxelles og Strasbourg blandt EU-borgerne er blevet et symbolsk negativt spørgsmål, der skader Den Europæiske Unions omdømme, navnlig i tider, hvor finanskrisen har medført alvorlige og smertelige udgiftsnedskæringer i medlemsstaterne;

3.

mener, at der er legitimt at indlede en debat om Parlamentets ret til at fastsætte sine egne arbejdsordninger, herunder retten til at beslutte, hvor og hvornår det afholder sine møder;

4.

forpligter sig derfor til at indlede en almindelig traktatrevisionsprocedure, jf. artikel 48 i TEU, med henblik på at foreslå de nødvendige ændringer af artikel 341 i TEUF og protokol nr. 6, således at Parlamentet kan træffe afgørelse om placeringen af hjemstedet og sin interne organisation;

5.

beslutter ikke at fremsætte nogen henstillinger vedrørende de øvrige EU-institutioners hjemsteder;

6.

understreger, at der skal foretages en vurdering af de finansielle og økonomiske følger af en ændring af hjemstedet eller arbejdsstederne, og at der skal findes et rimeligt kompromis, der sikrer, at Parlamentets nuværende bygninger fortsat kan anvendes;

7.

anerkender, at der i forbindelse med en kommende afgørelse fra Parlamentets side om dets arbejdsordninger skal afsættes tilstrækkelig tid til drøftelser og overvejelser og åbnes mulighed for en hensigtsmæssig overgangsordning;

8.

beder Revisionsretten, eller et lignende uafhængigt organ, om tilvejebringe en omfattende analyse af de mulige besparelser på EU's budget, hvis Parlamentet kun havde et hjemsted; beder om, at denne analyse omfatter de budgetmæssige aspekter og andre omkostninger, såsom besparelser gennem mindre tabt arbejdstid og større effektivitet;

9.

opfordrer Præsidiet til at anmode Eurobarometer eller en anden lignende professionel rundspørgetjeneste om senest den 1. januar 2014 at foretage en undersøgelse om EU-borgernes syn på udsigten til en opretholdelse af Parlamentets tre arbejdssteder med særlig henvisning til de finansielle, miljømæssige og effektivitetsmæssige omkostninger ved denne ordning;

10.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Råd og medlemsstaternes stats- og regeringschefer og parlamenter.