14.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 230/66

Ordfører:

Denis MEYNENT

1.1.

EØSU tager Kommissionens statusopgørelse over, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af REFIT-programmet, til efterretning. Det glæder sig over, at Kommissionen ønsker at forbedre processen og instrumenterne. Det minder principielt om sine tidligere udtalelser (1).

1.2.

EØSU går ind for en mindskelse af byrderne på de små, mellemstore og mikrovirksomheder (SMV-test) og borgerne, når det er muligt mere enkelt at realisere målet og meningen med de reguleringer, der er indført. EØSU minder dog om, at en god offentlig forvaltning har behov for relevante og centrale oplysninger og data for at gennemføre, overvåge og evaluere politikkerne.

1.3.

EØSU minder om, at »Tænk småt først«-princippet ikke sigter på og ikke må sigte på at fritage mikroenheder og SMV fra at være omfattet af lovgivningen. Det drejer sig snarere om ved udformningen af lovgivningen at tage hensyn til det forhold, at den også kommer til at gælde for små strukturer, uden at dette får konsekvenser for realiseringen af målet med lovgivningen.

1.3.1.

EØSU understreger, at anvendelsen af dette princip ikke må kollidere med de samfundsmæssige hensyn, som navnlig forudsætter, at borgere, arbejdstagere og forbrugere er beskyttet mod de risici, de udsættes for.

1.4.

EØSU er stærkt foruroliget over, at der er konstateret huller i analyserne af de sociale eller miljømæssige virkninger og den måde, høringerne er blevet behandlet på. Det beder Kommissionen om at være mere åben og begrunde, hvorfor en given bestemmelse eller et givet forslag til bestemmelse underkastes en konsekvensanalyse eller ej og/eller en ex post-analyse.

1.5.

EØSU beder Kommissionen om at sikre en integreret og afbalanceret analyse af henholdsvis de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. Det vurderer, at Kommissionens tilsigtede mål kun kan nås, hvis der tages højde for alle disse aspekter samt samtlige interessenters holdninger.

1.6.

Efter EØSU's opfattelse dispenserer intelligent regulering ikke fra at overholde lovgivningen om beskyttelse af borgere, forbrugere og arbejdstagere, standarderne for ligestilling mellem kvinder og mænd og miljøstandarderne og må ikke kunne hindre forbedringer.

1.7.

EØSU mener, at intelligent lovgivning skal respektere den traktatfæstede sociale dimension af det indre marked, navnlig i forbindelse med implementeringen af aftaler forhandlet inden for rammerne af den europæiske sociale dialog.

1.8.

EØSU beder Kommissionen om at tage større hensyn til de synspunkter, der er kommet frem under høringerne, og begrunde, hvorledes den har taget hensyn til dem eller ej. Mere generelt foreslår EØSU Kommissionen at strukturere høringerne bedre, navnlig på et institutionelt og repræsentativt grundlag ved at trække på de allerede eksisterende repræsentative rådgivende organers eller deres pendanters ressourcer, såvel på europæisk plan som i medlemsstaterne og regionerne.

1.9.

EØSU agter at imødekomme den generelle appel fra Kommissionen om samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det er rede til at gå mere aktivt ind i programmet, uden at dette er til hinder for andre former for social dialog i Europa.

1.10.

EØSU kan tilslutte sig gennemførelsen af de ex post-analyser, som Kommissionen foreslår, hvis de gennemføres efter en vis tid. I modsat fald vil REFIT føre til ustabilitet og permanent juridisk usikkerhed for borgere og virksomheder.

1.11.

Det mener, at Kommissionen nu råder over den nødvendige ekspertise internt til at kunne forbedre processen. EØSU vil kun tilslutte sig Kommissionens forslag om at oprette en ny højtstående gruppe, der skal bistå med det fremtidige arbejde, hvis den tilfører en reel merværdi.

2.1.

Kommissionen minder i direkte forlængelse af sine tidligere REFIT-meddelelser (2) i relation til meddelelserne om »Bedre lovgivning« (3) og intelligent regulering om, at EU-reguleringen spiller en vigtig rolle for væksten og jobskabelsen.

2.2.

Den understreger, at dette har skabt en lang række forventninger, både hos virksomhederne (fair konkurrence og fremme af konkurrenceevnen) og hos borgerne (beskyttelse af deres interesser, navnlig inden for sundhed og sikkerhed, miljøkvalitet og retten til privatlivets fred).

2.3.

Udfordringen består i at bevare enkeltheden i denne lovgivning. Man bør ikke gå videre end det, der er strengt nødvendigt for at nå de strategiske mål, og undgå overlappende lag af lovgivning.

3.1.

EØSU støtter de overordnede mål i REFIT-programmet, som Kommissionen har udarbejdet, og henviser navnlig til sine udtalelser (4) om programmet om bedre lovgivning og om intelligent lovgivning, herunder også svarene på de små og mellemstore virksomheders behov.

3.2.

EØSU er positivt indstillet over for mindskelsen af bureaukratiet og byrderne på virksomhederne (det være sig små og mellemstore virksomheder eller mikrovirksomheder) og borgerne. Kommissionen bør fokusere på kvalitet i stedet for kvantitet og prioritere mindskelsen af de administrative byrder, der opfattes som omkostninger for virksomhederne og som hindringer for deres konkurrenceevne samt for innovation og jobskabelse. Det giver sig selv, at dette skal ske under hensyntagen til målet og meningen med de indførte krav.

3.3.

Enhver form for overlapning mellem oplysningskrav bør undgås, men det er af hensyn til god forvaltning nødvendigt med relevante og centrale oplysninger og data for at gennemføre, overvåge og evaluere politikkerne.

3.4.

EØSU er enig med Kommissionen i, at behovet for sikkerhed og retlig forudsigelighed ikke taler for kortsigtede løsninger. Det mener, at en revision af lovgivningen skal være velovervejet og være fremtidssikret for at garantere forudsigelighed, retssikkerhed og gennemsigtighed.

3.5.

EØSU minder om, at intelligent regulering ikke giver dispensation fra at overholde reguleringen om beskyttelse af borgere, forbrugere og arbejdstagere (»hverken underminere arbejdstagernes rettigheder eller mindske deres grundlæggende beskyttelse, især hvad angår sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen« (5)), standarder om ligestilling mellem kvinder og mænd eller miljøstandarderne. Denne intelligente regulering skal muliggøre forandringer og forbedringer.

3.6.

I den henseende glæder EØSU sig over, at Kommissionen minder om, at der med REFIT-programmet ikke vil blive sat spørgsmålstegn ved de eksisterende strategiske mål, og at det ikke vil indvirke negativt på borgernes, forbrugernes, arbejdstagernes sundhed og sikkerhed eller miljøet. EØSU understreger dog, at det ikke drejer sig om udelukkende at undgå at skade borgernes sundhed, men at sørge for at handle i samfundets interesse og sikre borgerne en passende beskyttelse mod alle de risici, de er udsat for, hvad enten disse er sundhedsrelaterede eller ej. Lignende overvejelser blev formuleret på Det Europæiske Råds møde den 26.—27. juni 2014 og på Europa-Parlamentets plenarforsamling den 4. februar 2014 (6).

3.7.

EØSU finder, at intelligent lovgivning skal respektere det indre markeds traktatfæstede sociale dimension, navnlig i forbindelse med implementeringen af de aftaler, der er forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af den europæiske sociale dialog.

3.8.

EØSU mener, at REFIT bør være et mål, som EU, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter deler, hvilket Kommissionen også ønsker. Det er afgørende at skabe tillid og sørge for, at der ikke står nogen misforståelser tilbage angående programmets mål. Visse af de bebudede eller indførte foranstaltninger (7) har skabt mistillid hos visse af aktørerne og borgerne.

3.9.

EØSU vurderer, at de mål, Kommissionen sigter på, kun kan nås, hvis der tages højde for alle disse aspekter samt samtlige interessenters holdninger.

4.1.

EØSU tager Kommissionens statusopgørelse over, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af REFIT-programmet, til efterretning. Det glæder sig især over, at Kommissionen ønsker at forbedre instrumenterne, navnlig ved at afholde en høring om gennemførelsen af konsekvensanalyserne og om selve høringsprocessen. Det er væsentligt, at disse horisontale elementer i programmet ikke kan udsættes for kritik.

4.2.

Kombinationen af ex post-analyser og konsekvensanalyser må ikke føre til, at de demokratisk vedtagne regler ikke reelt gennemføres. EØSU kan tilslutte sig gennemførelsen af de ex post-analyser, som Kommissionen foreslår, hvis de gennemføres efter en vis tid. En ex post-analyse giver kun mening, hvis der er gået et vist antal år efter fristen for gennemførelse af en bestemmelse i national ret og ex post-analysen af den. I modsat fald vil REFIT føre til ustabilitet og permanent juridisk usikkerhed for borgere og virksomheder.

4.3.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen flere gange understreger behovet for at inddrage arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og SMV. Det konstaterer, at dette hidtil mere har været en principerklæring end en struktureret praksis, der har til formål at drøfte og tage højde for de fremsatte forslag.

4.3.1.

EØSU mener ligeledes, at det er absolut nødvendigt via de bedst egnede kanaler at inddrage og høre de repræsentative civilsamfundsstrukturer, fagforeningerne og de små og mellemstore virksomheder.

4.4.1.

Rapporterne (8) fra 2012 og 2013 fra Udvalget for Konsekvensanalyse afslører lakunerne i processen, og hvad der er gjort for at forbedre den.

Følgende punkter fremhæves:

4.4.2.

I rapporten fra 2013 påpegede Udvalget for Konsekvensanalyse den betydelige mindskelse i antallet af udtalelser om virkningerne for SMV og mikrovirksomheder. Det forklarer Udvalget med, at Kommissionen tager større hensyn til dem, navnlig hvad angår omfanget af omvendt bevisbyrde gældende for mikrovirksomheder. Udvalget for Konsekvensanalyse understreger, at antallet af analyser, der omhandler effekten på konkurrenceevnen, er steget betragteligt i forhold til 2012 (+ 30 %). Den manglende gennemsigtighed vedrørende udtalelser og kritik fremkommet under høringerne kritiseres atter, og det samme gælder behovet for at forklare, hvorledes der er taget hensyn til de tilkendegivne holdninger.

4.4.3.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen og Udvalget for Konsekvensanalyse ønsker at forbedre kvaliteten i processen. Det påpeger, at det ser ud til, at der tages mere hensyn til konsekvensanalyserne af SMV og mikrovirksomheder end tidligere, hvilket stemmer overens med dets tidligere udtalelser om Small Business Act, »Tænk småt først«-princippet og SMV-testen. EØSU understreger, at der bør arbejdes videre i den retning. Det minder om, at »Tænk småt først«-princippet ikke sigter på og ikke må sigte på at fritage mikroenheder og SMV fra at været omfattet af lovgivningen. Det drejer sig snarere om ved udformningen af lovgivningen at tage hensyn til det forhold, at den også kommer til at gælde for små strukturer, uden at det får konsekvenser for realiseringen af sigtet med lovgivningen. EØSU understreger, at disse principper ikke må bruges til at begrunde, at en regulerings anvendelsesområde kun bestemmes af virksomhedens størrelse eller kolliderer med de samfundsmæssige hensyn, som navnlig forudsætter, at borgere, arbejdstagere og forbrugere er beskyttet mod de risici, de udsættes for.

4.4.4.

EØSU er i øvrigt stærkt betænkeligt ved visse af de ovenfor konstaterede forhold. Det har noteret sig, at der ved siden af konsekvensanalyserne på det økonomiske, sociale og miljømæssige område tales om en række andre aspekter (9), skønt Udvalget for Konsekvensanalyse mener, at kvaliteten af analyserne om de sociale og miljømæssige aspekter undertiden lader noget tilbage at ønske. EØSU vil derfor gerne sikre sig, at Kommissionen har midler til at gennemføre samtlige disse analyser på én gang, og at dette ikke sker til skade for kvalitet, balance, mål, måleredskaber og de parametre, den har bebudet.

4.4.5.

Endelig fremgår begrundelsen for, at visse projekter eller forslag ikke underkastes konsekvensanalyser, navnlig på økofinområdet (two pack, six pack), ikke klart og giver hos visse aktører næring til den opfattelse, at processen mere er fokuseret på de økonomiske aspekter (og konkurrenceaspekter) end på de to andre søjler. Som Kommissionen understreger, bør målet med forenklingen bæres og deles af alle og bero på solide og troværdige analyser.

4.4.6.

EØSU opfordrer således Kommissionen til:

4.4.7.

EØSU beklager, at meddelelsen fra Kommissionen ikke eksplicit nævner udvalgets rolle som rådgivende organ for civilsamfundet, som afgiver udtalelser om vigtige aspekter af EU-lovgivningen. Det agter at imødekomme den appel om samarbejde mere generelt, som Kommissionen har sendt til arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, og er derfor rede til at samarbejde mere aktivt om at forbedre processen via høring eller ved at bidrage med ekspertise.

4.5.1.

Kommissionen understreger, hvor væsentligt det er at høre aktørerne i processen, men den tager ikke altid hensyn til resultaterne af høringerne. Derudover bidrager antallet af svar i de åbne høringer iværksat af Kommissionen, spørgsmålet om respondenternes repræsentativitet og dermed svarenes undertiden mindre repræsentative karakter til en forringelse af kvaliteten i processen. EØSU opkaster spørgsmålet, om det stigende antal høringer og midlerne, tiden og den indsats, der kræves for at kunne afgive et informeret svar, ikke forklarer disse forhold. Desuden kan den måde, som spørgsmålene stilles på, undertiden forekomme ledende, hvilket kan rejse tvivl om processens objektivitet og neutralitet.

4.5.2.

»Høringer« er grundlaget for evidensbaserede kvalitetslovgivningsforslag. En tidlig og passende høring af virksomhederne, især SMV'erne og deres repræsentanter, kan gøre det muligt at træffe beslutninger, der beror på en analyse af fakta og på erfaringer og synspunkter hos de aktører, som reglerne er møntet på og som skal medvirke i gennemførelsen af dem. Det samme gælder de forskellige repræsentative borgerorganisationer (arbejdstagere, bistandsklienter, forbrugere osv.).

4.5.3.

EØSU beder om, at der gives topprioritet til arbejdsmarkedets parter og de berørte repræsentative organisationer. Direkte og individuelle høringer af SMV'erne og forbrugerne har vist sig at være ineffektive, vilkårlige og ikke repræsentative. De berørte organisationer skal derudover have en reel mulighed for at deltage i forberedelsen af høringerne og spørgeskemaerne.

4.5.4.

EØSU spørger derfor, om ikke det er bedre at strukturere denne høring bedre på et mere interinstitutionelt og repræsentativt grundlag ved at trække på de allerede eksisterende rådgivende repræsentative organers ressourcer og eventuelt ved at oprette andre, hvis dette er hensigtsmæssigt.

4.5.5.

EØSU foreslår også, at høringerne skal tage udgangspunkt i de eksisterende repræsentative organer såvel på EU-niveau som i medlemsstaterne. Det minder om, at i fraværet af sådanne er der andre høringsstrukturer, der kan træde i stedet.

4.5.6.

EØSU anbefaler, at der trækkes på de europæiske arbejdsgiver- og virksomhedssammenslutningers, fagforeningers og ngo'ers ekspertise og potentiale, og at de tillige får tildelt opgaven af gennemføre de nødvendige rundspørger og undersøgelser, i stedet for at der udelukkende benyttes private konsulenter.

4.5.7.

EØSU er under alle omstændigheder rede til tage sig ansvar på sig i den forbindelse, uden at dette er til hinder for andre måder at praktisere social dialog på i Europa.

5.1.

EØSU mener, at REFIT-programmet bør være ambitiøst, men også enkelt, klart og transparent.

5.2.

Dette, at der sættes mange navne på dagsordener og programmer (Bedre lovgivning, Smart regulering, Tænk småt først osv.), har skabt en vis forvirring.

5.3.

De mange instanser, der indgår i processen, høringskæden og behandlingen af forslagene er til skade for gennemsigtigheden i hele processen.

5.4.

EØSU vil, ligeledes hvad angår effektivitet og gennemsigtighed og i lyset af de eksisterende mekanismer, herunder også i Europa-Parlamentet, kun tilslutte sig Kommissionens forslag om at oprette en ny højtstående gruppe, der skal bistå med det fremtidige arbejde, hvis dette tilfører en reel merværdi. Det mener, at Kommissionen har erhvervet den nødvendige interne ekspertise til at kunne forbedre processen.

5.5.

EØSU noterer sig, at Kommissionen mener, at konsekvensanalyserne skal finde sted efter hver etape i lovgivningsprocessen, herunder også i forbindelse med ændringsforslag fremsat af medlovgiverne. I et system, hvor der er to medlovgivere, og hvor det er reglen, at der søges kompromis, forekommer det ikke nyttigt, at en af dem har det sidste ord hvad angår konsekvensanalyse (risiko for at udhule bestemmelserne i den traktatfæstede beslutningsproces).

5.6.

EØSU minder i øvrigt om, at målsætningen med REFIT-programmet ligeledes er knyttet til den faktiske anvendelse af EU-retten. Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse foreskriver også, at det skal undersøges, om en reel anvendelse af retten ikke i visse tilfælde kunne løse det påtalte problem.

5.7.

EØSU bifalder Kommissionens indsats for at følge og kontrollere den reelle gennemførelse af direktiverne i medlemsstaterne. Det understreger, hvad der blev konstateret i den 30. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (10). Det hedder i rapporten, at forsinkelser og overtrædelser især findes inden for miljø-, transport- og skatteområdet. EØSU er betænkelig ved, at problemerne i 2012 mest og i faldende hyppighed ses inden for transport-, sundheds-, forbruger-, miljøområdet, det indre marked og tjenesteydelser.

5.8.

EØSU mener, at vilkårlige fritagelser på alle områder åbner døren for, at medlemsstaterne lovgiver efter forgodtbefindende på nationalt plan, hvorved de bidrager til at øge lovgivningens kompleksitet og den juridiske usikkerhed på det indre marked. EØSU minder om, at det i tidligere udtalelser i relevante tilfælde har bedt om, at man mere systematisk bruger forordninger som retsakter, som ud over bedre retssikkerhed til dels ville løse dette problem.

5.9.

EØSU minder om sine tidligere udtalelser om »overregulering« og intelligent regulering, hvori det efterlyser en bedre kvalitet i de vedtagne retsakter. Det finder det nødvendigt med en yderligere indsats i den retning til gavn for en konkret realisering af de mål, som Den Europæiske Union forfølger.

5.10.

EØSU minder ligeledes om, at selvregulering og/eller medregulering i visse tilfælde kan være en effektiv eller supplerende forbyggende fremgangsmåde, som er nyttig i lovgivningsarbejdet, hvis de er passende udformet som led i en samlet lovramme, som er tydelig, godt udformet og forankret i principperne om gennemsigtighed, uafhængighed, effektivitet og ansvarlighed m.fl.