15.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 12/23

Ordfører:

Joost van Iersel

Medordfører:

Hannes Leo

1.1

I lyset af det tætte samspil mellem tjenesteydelser og produktion og indvirkningen heraf på bæredygtig vækst og beskæftigelse i Europa, opfordrer EØSU Kommissionen til i sin kommende mandatperiode at give erhvervstjenester en plads på listen over prioriterede områder. Dette er ekstra vigtigt i lyset af indførelsen af en ny produktionsmodel, der af nogle betegnes som »den fjerde industrielle revolution«.

1.2

Der er behov for konkrete EU-initiativer på alle områder, der er relateret til den digitale revolution og den heraf affødte forandring af økonomien og samfundet. En første forudsætning er, at de offentlige myndigheder og samfundet som helhed bevidstgøres om denne udvikling.

1.3

Erhvervstjenester bør indgå i en aktiv industripolitik, og der bør tages hensyn til dem i midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien i 2015. EØSU konstaterer, at Kommissionen og Rådet hidtil har undervurderet betydningen af disse tjenester.

1.4

Halvdelen af Kommissionens generaldirektorater er på den ene eller anden måde involveret i tjenester, men der savnes en systematisk, for slet ikke at tale om en strategisk, tilgang. Der er hverken nogen klar politik eller synlig talsmand for området. Det var endvidere meget skuffende og kortsigtet, at Rådet reducerede budgettet for Connecting Europe-faciliteten i den flerårige finansielle ramme fra de 9 mia. EUR, som Kommissionen havde foreslået, til 1,2 mia. EUR.

1.5

EU må nu afgøre, om det vil føre an på området ved at bidrage til ny bæredygtig vækst og nye arbejdspladser eller overlade det til andre.

1.6

EØSU ser derfor positivt på Kommissionens initiativ sidste år til at indlede en grundlæggende debat herom i en gruppe på højt plan vedrørende erhvervstjenester (1). EØSU understreger, at det er vigtigt, at dette i nærmeste fremtid følges op af:

1.7

Hurtigt voksende erhvervstjenester spiller allerede en fremtrædende rolle inden for fremstillingsindustrien. En bred og stadig voksende vifte af virksomheder — både produktions- og servicevirksomheder — beskæftiger sig nu med udformning og levering af nye generationer af erhvervstjenester. På grund af ny teknologi bliver erhvervstjenester stadig mere relevante for fremstillingsindustrien.

1.8

Hertil kommer, at tingenes internet og serviceydelsernes internet i øjeblikket betegnes som den fjerde industrielle revolution i Europa, en ny tids frembrud efter automatiseringen.

1.9

Dette kvantespring er resultatet af et vertikalt og horisontalt samarbejde mellem maskine og internet, maskine og menneske og maskine og maskine langs værdikæden i realtid. Automatiseringsøer forbindes indbyrdes i utallige net og variationer. Software og net vil forbinde intelligente produkter, digitale tjenester og kunder til fremtidens nye innovative 'produkter'.

1.10

Denne udvikling er genstand for en bred debat. Pioner på dette område er det tyske projekt Industri 4.0, som tager behørigt hensyn til både erhvervstjenester og til den bredere økonomiske sammenhæng, som gennemgår en grundlæggende forandringsproces. Sammen med lignende initiativer skulle det kunne udgøre en byggesten i dagsordenen for industrien og et bredt spektrum af offentlige og private interessenter. Pionerer på de digitale markeder har tidligere opnået betydelige konkurrencefordele.

1.11

På globalt plan forudses der lignende strategiske initiativer i USA, Kina og Sydkorea. Pentagon planlægger et investeringsprogram. Datagiganter som Google, Amazon, Apple og Yahoo har en naturlig fordel på markedet.

1.12

Den menneskelige faktor er afgørende. Nye værdikæder og forretningsmodeller skaber nye alliancer og indbyrdes forbindelser mellem virksomheder, hvilket har en kolossal indvirkning på arbejdets tilrettelæggelse. Hertil kommer, at der forventes betydelige omstillinger på arbejdsmarkedet. I industrien, især inden for erhvervsservicesektoren, opstår der som følge af den hastige udvikling af den digitale teknologi hele tiden nye former for arbejdstilrettelæggelse, ansættelsesordninger og krav om ajourføring af færdigheder. Disse omstillinger må nøje overvåges. Skræddersyede politikker, som skal baseres på velfinansieret forskning, skal sætte fokus på at afbøde negative virkninger og fremme positive aspekter.

1.13

I mange erhvervsservicesektorer er der ikke i øjeblikket nogen social dialogkultur, hvilket kan udhule beskæftigelseskvaliteten i disse sektorer. Der er behov for en solid ramme for social dialog og for aktiv deltagelse — også med tanke på innovative uddannelsesfaciliteter — på virksomhedsniveau samt på sektorielt, nationalt og EU-niveau, som tager højde for den ofte kraftige omstrukturering, der finder sted inden for en erhvervsservicesektor, der er kendetegnet ved hastig udvikling.

1.14

Anerkendelse af kvalifikationer og færdigheder på tværs af grænser og på EU-plan vil styrke arbejdskraftens mobilitet og viden. Dette vil også udvide og styrke de europæiske muligheder for dette områdes meget store antal små virksomheder og mikrovirksomheder.

1.15

EØSU er stort set enig i henstillingerne fra 2013 fra EU's gruppe på højt niveau og de fem arbejdsgrupper. I betragtning af erhvervstjenesternes kolossale betydning for opfyldelsen af målet om, at fremstillingsindustrien i 2020 skal tegne sig for 20 % af BNP, og i lyset af udsigten til den fjerde industrielle revolution er det nødvendigt med en europæisk dagsorden eller køreplan for erhvervstjenester. EØSU mener, at en sådan dagsorden bør omfatte følgende:

2.1

I modne økonomier står tjenesteydelsessektoren for over 70 % af det økonomiske resultat og beskæftigelsen. Tjenesteydelsernes andel af økonomien og deres kompleksitet stiger overalt i verden.

2.2

Erhvervstjenester er en vigtig vækstfaktor. Ifølge Kommissionen var deres gennemsnitlige vækstrate på 2,38 % mellem 1999 og 2009 sammenlignet med et gennemsnit på 1,1 % for alle sektorer i EU under ét. I samme periode steg beskæftigelsen i denne sektor med 3,54 %, mens tallet for alle sektorer i EU's økonomi under ét kun var på 0,77 %.

2.3

Væksten i servicesektorens (den tertiære sektor) andel af de samlede økonomiske aktiviteter i EU overgår væksten inden for fremstillingsindustrien. Denne fase efterfølges af væksten i de informations- og vidensbaserede tjenesteydelser (den kvartære sektor).

2.4

Tjenesteydelser er en generisk betegnelse. Det omfatter en bred vifte af økonomiske og sociale aktiviteter fra den nederste til den øverste del af arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen stiger inden for højt- og lavtkvalificerede job, mens arbejdsstyrken i serviceerhverv, der kræver kvalifikationer på mellemniveau, er dalende, hvilket lægger pres på middelklassen.

2.5

I samspillet mellem tjenesteydelser og industri handler det fortrinsvis om følgende relevante tjenester:

2.6

Der er sket en betydelig vækst i erhvervstjenesterne siden 1970'erne. Sektorens omsætning er i dag på 2 billioner EUR, og den beskæftiger 24 millioner personer. Millioner af virksomheder, hovedsagelig små virksomheder og mikrovirksomheder, er involveret, for ikke at nævne de interne servicebaserede afdelinger i større virksomheder. Erhvervstjenester udgør 11,7 % af EU's økonomi.

2.7

Uden fællesnævner tegner der sig et meget varieret billede. Sektoren har en kolossal indvirkning på alle samfundslag og -relationer. Erhvervstjenesterne er en vigtig drivkraft bag forandring og giver impuls til revidering af forretningsmodeller. De fremmer en løbende reorganisering af offentlige og private virksomheder og af offentlige organer.

2.8

I de seneste årtier har automatisering og IKT været stærke drivkræfter (2). Endvidere har udviklingen inden for de enkelte servicesektorer ofte en tværgående virkning på andre sektorer.

2.9

De traditionelle grænser mellem produktion og tjenesteydelser er ved at blive udvisket. Udviklingen af fremstillingsindustrien kan ikke længere betragtes særskilt fra servicesektoren, som det førhen var tilfældet. I denne forbindelse bør EU's mål om at øge fremstillingsindustriens andel af EU's BNP til 20 % omdefineres, så der tages højde for erhvervstjenesternes merværdi. Det ville være mere passende at tale om en produktionscentreret værdikæde (3).

2.10

Globalt set klarer Europa sig i det store og hele godt, selv om der er områder, hvor den europæiske industri er i vanskeligheder. En produktionsstigning og dynamisk indførelse af nye teknologier kan have en positiv virkning, når det gælder udflytning. På den anden side konstateres der en følsomhed i befolkningen over for fornyelse og en skjult modstand mod innovation. Denne tendens fortjener særlig opmærksomhed.

3.1

Erhvervstjenesterne befinder sig i en meget dynamisk fase. Som følge af den internetdrevne revolutionerende udvikling har tjenesteydelser en stigende indvirkning på produktionslinjerne og på erhvervslivets overordnede resultater. Produktionslinjerne styres nu af software. Arbejdskraftens rolle i produktionssammenhæng bliver mindre.

3.2

Dette strider imod den konventionelle teori og tyder på, at fremstillingsindustrien og erhvervstjenester i stigende grad er vævet sammen. Følgelig er der ofte kun en kunstig skelnen mellem de to. I vore dage gør virksomheder brug af input og fremstiller produkter og tjenesteydelser med komponenter fra både fremstillings- og servicesektoren. Dette samspil er en tovejsproces.

3.3

Denne konklusion kan også drages på baggrund af ændringer i virksomhedslandskabet. Tjenesteydelser har hovedsagelig en understøttende funktion, men er samtidig en central drivkraft bag fragmenteringen af værdikæder. Dette fører bl.a. til opsplitning af større virksomheder, som ændres fra at være temmelig statiske til at tage udgangspunkt i dynamiske kombinerede samspil mellem mere eller mindre uafhængige — eller i det mindste identificerbare — dele inden for samme virksomhed eller uden for (outsourcing). Som fleksible og smidige bindeled støtter servicesektoren disse processer.

3.4

Fragmenteringen af værdikæden gør det endvidere betydeligt vanskeligere at skelne mellem sektorerne, da grænserne udviskes. Der danner sig et helt nyt billede, f.eks. af Google som bilproducent, eftersom 35 % af investeringerne i en bil er i software. Denne andel kommer endog helt op på 50 % inden for ingeniørvirksomhed og fremstilling af avancerede maskiner.

3.5

På trods af at tjenesteydelsernes indvirkning på den samlede økonomi og på beskæftigelsen er almindelig kendt, foreligger der overraskende nok stadig ingen dybtgående analyser på EU-plan, hvilket bl.a. skyldes følgende:

3.6

Traditionelle statistiske indikatorer, der skelner skarpt mellem produktion og tjenesteydelser, er derfor ude af stand til at afspejle værdikædernes komplekse struktur. Inden for rammerne af et input/output-perspektiv bør det bl.a. påvises, hvilke serviceerhverv der leverer i hvilke mængder til fremstillingsindustrien og omvendt. Dette kræver i første omgang, at der udvikles et nyt sæt statistiske indikatorer.

3.7

Der bør sikres mere præcis og detaljeret statistik, som danner et bedre grundlag for politiske debatter om, hvad der sker, og hvilke instrumenter der kan forbedre produktionen.

3.8

Statistik kan også bidrage til at centrere debatten om bl.a. at fjerne hindringer for den grænseoverskridende handel og mobilitet, som skyldes nationale bestemmelser, overregulering og særlige nationale rettigheder, der tildeles erhverv inden for servicesektoren, f.eks. vedrørende kvalifikationer. Harmoniseringen af den grænseoverskridende anerkendelse af faglige kvalifikationer bør lette mobiliteten på tværs af grænserne inden for de regulerede erhverv, hvilket samtidig er af særlig interesse for små virksomheder og mikrovirksomheder.

3.9

Samlede EU-tal vil fremhæve betydelige forskelle mellem europæiske lande. En stærk servicesektor bidrager til en stærk økonomi. Infrastruktur, især bredbåndsnet, er af stor betydning. Infrastrukturen bør være behørigt beskyttet både af databeskyttelseshensyn og for at sikre kontinuitet i tjenesterne. En række medlemsstater er nødt til at yde en betydelig indsats for at indhente det forsømte på dette område.

3.10

Produktionslinjerne er mere koncentrerede end før. Europæiske markeders og nye vækstmarkeders indbyrdes forbundethed har skabt komplekse økonomiske netværk og vidennetværk med servicesektoren som en vigtig drivkraft. Udflytninger vil blive mindre effektive, da industrien vil være afhængig af mere specialiserede og videnintensive tjenesteydelser af høj kvalitet.

3.11

Europa har stadig en komparativ fordel i produktionen af sådanne tjenesteydelser af høj kvalitet, først og fremmest på grund af sin højtkvalificerede arbejdsstyrke og det høje niveau inden for F&U. Europa bør imidlertid ikke falde for fristelsen til at hvile på laurbærrene. Komparative fordele skal opretholdes på en proaktiv måde. Dette kræver navnlig politikker, som fremmer fortsat høje investeringer i F&U, og en yderligere forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer.

3.12

Samspillet mellem leverandørerne af tjenesteydelser og deres kunder er af afgørende betydning. Erhvervstjenester fremmer kundens produktion — produkter og/eller hjælpeværktøjer. Positive udviklingstendenser er resultatet af effektivt samarbejde mellem efterspørgsels- og udbudssiden, hvor der tilstræbes nye »strukturer«. Forskellige visioner og »sprog« kobles sammen med henblik på at finde nye løsninger. I denne proces kommer kreative og skræddersyede løsninger fra en række forskellige fagområder.

Manglen på mellemstore virksomheder er bemærkelsesværdig. Når der ses bort fra store og vigtige serviceleverandører som f.eks. SAP, er Europa svagere repræsenteret i segmentet af store tjenesteudbydere end USA. Inden for visse højteknologiske sektorer er Europa praktisk taget fraværende sammenlignet med USA. At Google, Apple, Amazon og Microsoft mestrer spillet, hvor »vinderen tager alt«, viser f.eks. det beklagelige i, at Europa ikke stiller med nogen spillere på dette felt.

3.13

For så vidt angår eventuelle problemer, som tjenesteydelsesdirektivet giver anledning til, må der i forbindelse med fuldførelsen af det indre marked for erhvervstjenester vises en vilje til at gribe de muligheder, der er for vækst og jobskabelse, og samtidig afværge de mulige negative konsekvenser af liberaliseringen af markedet for tjenesteydelser såsom social dumping og løndumping.

3.14

I 2011 henledte Kommissionen især opmærksomheden på behovet for en bedømmelse af de videnintensive erhvervstjenesters rolle. Det kan generelt konkluderes, at tjenesteydelser, især videnintensive erhvervstjenester, spiller en vigtig og stigende rolle som input i produktionsprocessen. Faktisk er det ikke muligt at adskille de to, da fremstillingsindustriens produktion i stigende grad afhænger af kvaliteten af sådanne tjenester.

3.15

Forskningsverdenen og universiteterne er også i høj grad involveret i innovative tjenester og i samspillet med industrien. En hel del universiteter danner rammen om etablering af lovende nye erhvervstjenester. Dette bidrager til sammenføring af videnskab, innovative løsninger og erhvervslivet. Hertil kommer yderligere positive virkninger, da bedre tjenesteydelser bidrager til at øge værdikæden i industrisektorer, hvor et land allerede besidder teknologisk kapacitet og har en komparativ fordel (4). Herved øges fremstillingsindustriens betydning i den internationale handel væsentligt.

3.16

På grund af tjenesteydelsernes betydning taler man om »tjenesteficering af fremstillingsindustrien«. Symbiosen mellem fremstillingsindustrien og erhvervstjenesterne ændrer ofte virksomhedernes fokus eller endog hele aktivitetsområder. Nye tjenesteydelser muliggør ændrede markedsføringskoncepter, da fokus ikke længere er på salg af produkter, men på (de enkelte) kunders behov. Et andet eksempel er, at fremstillingsindustrien nu i stigende grad er afhængig af udformningen og leveringen af erhvervstjenester som den mest rentable del af deres aktiviteter.

3.17

I lyset heraf er et mål, der går ud på, at fremstillingsindustriens andel af Europas BNP skal op på 20 % i 2020, ikke specifikt nok. Målet bør snarere være at opfylde behovet for at skabe gunstige betingelser for at fremme industrielle processer, hvor symbiosen mellem fremstillingsindustrien og erhvervstjenesterne sikrer moderne produkter i kraft af avancerede produktionsprocesser og produktivitet.

3.18

Den nye bølge af IKT-applikationer er en selvkørende proces: tjenesteydelser skaber nye tjenesteydelser, hvorfor deres betydning for økonomien som helhed stiger eksponentielt. De fremmer produktiviteten og har en tværgående stimulerende virkning på alle dele af økonomien, hvilket fører til nye kombinationer. De sætter endvidere yderligere skub i globaliseringen.

3.19

Et andet fænomen er, at flere og flere produkter markedsføres sammen med tjenesteydelser, der er forbundet med eller endda inkorporeret i dem, hvilket igen fører til nye alliancer og kombinationer.

4.1

Erhvervstjenesterne dækker et bredere spektrum, og deres virkning bliver meget større, når de forbindes med den fjerde industrielle revolution, som omfatter mere end erhvervstjenesterne alene (5). Denne revolution følger efter tre æraer: mekanisering, elektricitet og IT. Det handler nu om indførelse af serviceydelsernes internet og tingenes internet.

4.2

Som led i denne proces er der inden for erhvervslivet og forskningsverdenen iværksat en række forskellige initiativer med henblik på at justere produktionsprocessen og udvikle nye produkter. De offentlige myndigheder har støttet nogle af initiativerne. Et banebrydende initiativ er en køreplan vedrørende den fjerde industrielle revolution, som blev lanceret af den tyske regering i 2012 (6).

4.3

Parallelt hermed er der igangsat andre lignende initiativer, herunder:

4.4

Fremtidens intelligente fabrik er en særdeles sofistikeret og kompleks størrelse, som er forankret i finjusterede netværk takket være højtudviklede softwareapplikationer og -systemer. Denne udvikling vil føre til gradvis individualisering — både for kunder og ansatte — når det gælder levering og udnyttelse af intelligente og skræddersyede produkter og komponenter.

4.5

Heri ligger et enormt potentiale for erhvervslivet og for økonomien som helhed. Øjeblikkelig imødekommelse af kundernes ønsker, fleksibilitet, optimal beslutningstagning, effektiv udnyttelse af råmaterialer og den potentielle merværdi i nye tjenesteydelser må fremmes. Denne udvikling kunne også tænkes at gå i spænd med demografiske tendenser i Europa, gavne balancen mellem arbejde og privatliv og samtidig styrke konkurrenceevnen i et højindkomstmiljø.

4.6

I alle industrisektorer vil horisontal og vertikal integration samt ende-til-ende digital integration af ingeniørkunst gennem hele værdikæden blive overvejet. Åben adgang og innovation vil fremme et intensivt netværkssamarbejde.

4.7

For at undgå at miste terræn til konkurrenter fra tredjelande er der etableret fælles platforme for standardisering af produkter og tjenesteydelser omfattende alle relevante komponenter i værdikæden.

4.8

Både store og små virksomheder er involveret. Udsigterne for SMV'er er positive. Det vil være meget lettere for dem end hidtil at gøre brug af tjenesteydelser og softwaresystemer. Der vil blive skabt nye muligheder for regionsbaserede SMV'er, som også lettere kan blive integreret i internationaliseringsprocesser. SMV'er vil under alle omstændigheder drage nytte af tværfaglig viden- og teknologioverførsel.

4.9

Som nævnt ovenfor vil der inden for alle kategorier være langt tættere forbindelser mellem kunder og leverandører.

4.10

Eksisterende it-baserede teknologier må tilpasses fremstillingsindustriens specifikke krav og fortsat videreudvikles. Der er behov for forsknings-, teknologi- og uddannelsesinitiativer med henblik på at udvikle metoder for modellering af automatiseringsteknik og for systemoptimering.

4.11

Det er nødvendigt med en infrastruktur for økonomien, som omfatter en passende udbygning af infrastrukturen for bredbåndsinternet samt passende uddannelsesfaciliteter. I den forbindelse understreger EØSU endnu en gang, at der ud over sunde finanspolitikker er behov for et vækstinitiativ (7). EU's medlemsstater bør nyde godt af den igangværende genopretning af økonomien og benytte lejligheden til hurtigst muligt at styrke investeringerne i den nødvendige infrastruktur i Industri 4.0-tidsalderen.

4.12

Industri 4.0 vil give Europa en enestående chance for at forfølge forskellige mål med en enkelt infrastrukturinvestering. En udsættelse vil underminere EU's konkurrenceevne. En sådan investering bør derfor vurderes positivt som led i de landespecifikke henstillinger i det europæiske halvår.

4.13

Den tyske køreplan tager behørigt hensyn til de sociale aspekter af denne nye udvikling. Det er ikke kun virksomhedernes ledelse og personale, der er involveret, men hele samfundet. Der er tale om radikale forandringer i interaktionen mellem menneske og teknologi og mellem menneske og miljø. Teknologiske fornyelser må ses i deres sociokulturelle kontekst, da kulturelle og sociale forandringer også i sig selv er en vigtig drivkraft bag innovation.

4.14

Banebrydende er også decentrale tilgange til ledelse og forvaltning samt det forhold, at de ansatte har ansvaret for at træffe egne beslutninger. Dette indebærer grundlæggende ændringer.

4.15

På nationalt og EU-niveau bør der organiseres platforme, seminarer og arbejdsgrupper, som inddrager virksomheder, arbejdsmarkedets parter, forskningsverdenen og de offentlige myndigheder. Sådanne platforme og arbejdsgrupper er vigtige for at kunne fastlægge visioner og strategier for håndtering af omstillingsprocessen med henblik på at kunne udnytte muligheder og undgå faldgruber. Gruppen på højt niveau (se nedenfor) er et eksempel på en vellykket dialog mellem interessenter.

4.16

Den nye verden af digitale erhverv og tjenesteydelser vil have brug for en sikker og pålidelig platform for digital udveksling med klare markedsrettigheder og beskyttelse af rettigheder (8). Lige så vigtig i denne moderne hybridverden er en kommunikations- og samarbejdsplatform.

5.1

Digitaliseringen og det forhold, at samfundet er servicedrevet, har meget betydelige konsekvenser for arbejdsmarkedet og for samfundet som helhed.

5.2

Det er betænkeligt, at denne totale forandring af økonomien med alle dens følgevirkninger for samfundet og arbejdsmarkedet stadig ikke har været genstand for en tilstrækkelig analyse og for en bredere debat, der omfatter andet end erhvervslivet og forskersamfundet.

5.3

Der er derfor mange grunde til, at denne overgang til helt nye perspektiver i økonomien nødvendigvis må debatteres i brede politiske og samfundsmæssige kredse både på nationalt plan og på EU-plan. Denne proces berører mange borgere i regioner og byer i deres hverdag, både når det gælder beskæftigelse og arbejdsløshed. Den vil derfor påvirke de valg, folk træffer vedrørende deres egen fremtid. De sociale og kulturelle aspekter herved bør fremhæves, og der bør tages behørigt hensyn til dem.

5.4

Forskning i de hurtige forandringer på arbejdsmarkedet, som må kortlægges nøjagtigt som grundlag for fremtidens uddannelse, bør prioriteres under indsatsområdet »industrielt lederskab« i Horisont 2020.

5.5

Mange sårbare job er i farezonen, og hvis processen ikke håndteres korrekt, kan den få sociale og politiske konsekvenser. EU og medlemsstaterne er derfor nødt til at sørge for politiske og lovgivningsmæssige rammer, der ud over at give adgang til ny nødvendig teknologi også sikrer opfyldelse af målet om at forbedre leve- og arbejdsvilkårene og undgå en polarisering mellem lav- og højindkomstgrupper.

5.6

Sammenlignes udviklingen i de forskellige lande, tegner der sig et skævt billede. Traditionelle programmer må revideres og læseplanerne må tilpasses. Der dukker nye virksomheder op. Forholdet mellem uddannelsessektoren og erhvervslivet er under forandring. Dette sker for at kunne holde trit med de industrielle ændringer. Arbejdstagerne må være parate til at lære andre og generelt mere specialiserede færdigheder, og de må sættes i stand til at tilpasse sig hurtige forandringer i efterspørgslen efter kvalifikationer.

5.7

Denne udvikling betyder absolut ikke, at der ensidigt fokuseres på tekniske kvalifikationer. Intellektuelle og sociale færdigheder er fortsat lige så vigtige. Disse færdigheder er nødvendige for at følge med udviklingen i samfundet og for at kunne imødekomme det behov for social innovation, der går hånd i hånd med de grundlæggende forandringer i økonomien.

5.8

I dette overordnede perspektiv må der sikres sociale dialoger på virksomheds-, sektor-, nationalt og EU-niveau med henblik på at drøfte udviklingen, rammevilkårene i EU og i medlemsstaterne samt metoder til at forberede arbejdsstyrken ordentligt.

6.1

På EU-plan og i udformningen af EU-politikkerne har virkningen af udvidelsen af erhvervstjenester i for lang tid været overset. Det forventede kvantespring gør det så meget mere nødvendigt, at der gøres noget ved denne situation. Rapporten fra 2013 fra gruppen på højt plan vedrørende erhvervstjenester hilser EØSU derfor i høj grad velkommen som et første skridt.

6.2

Kommissionen er ganske vist involveret i processer, der er forbundet med de generelle virkninger af erhvervstjenester, især via den digitale dagsorden og via forsknings- og innovationsprojekter, men der mangler et overordnet billede.

6.3

Erhvervstjenester fortjener en fremtrædende placering i en fremtidsorienteret industripolitik. Rapporten fra gruppen på højt plan skulle bane vejen for, at der kan tegnes et samlet billede af udviklingen, og for, at det kan fastlægges, hvilke skridt der ville være hensigtsmæssige i EU.

6.4

Gruppen på højt plan identificerer en lang række erhvervstjenester. Disse spænder fra liberale tjenesteydelser over tekniske tjenester til driftsstøttetjenester.

6.5

Der peges navnlig på, at der hidtil er taget for lidt hensyn til erhvervstjenester i Kommissionens udformning af nye politikker og i de politiske diskussioner i Rådet (konkurrenceevne).

6.6

Ud over gruppen på højt niveau har fem arbejdsgrupper afgivet rapporter om: (i) det indre marked, (ii) innovation, (iii) kvalifikationer, (iv) standarder og (v) handel. Rapporterne indeholder et stort antal analytiske iagttagelser og detaljerede kommentarer til den igangværende proces inden for de behandlede områder og til, hvilke strategier der efterlyses i EU's politikker og foranstaltninger.

6.7

Mange af rapporternes iagttagelser og forslag understreger behovet for, at EU foretager dybtgående analyser og samtidig yder forbedret og målrettet politisk vejledning til SMV'er, hvilket EØSU i lighed med mange eksperter har anbefalet i årevis. Mikrovirksomheders og små virksomheders fremtrædende rolle og den eksponentielle stigning i deres antal i den nuværende industricyklus understreger endnu en gang det presserende behov for bedre lovgivning, forbedrede vilkår for innovationspartnerskaber og for, at der lægges særlig vægt på adgang til finansiering.

6.8

Analysen viser, at den fortsatte fragmentering af det indre marked for varer ud over de traditionelle barrierer for servicesektoren og hindringerne for fremstillingsindustrien også har yderligere skadelige virkninger for den grænseoverskridende udvikling og stimuleringen af erhvervstjenesterne. EU har stadig lang vej at gå, før det har skabt et velfungerende stort indre marked for tjenesteydelser.

6.9

De mange forslag til at skabe et bedre klima for erhvervstjenester viser, at disse tjenester har en helt central betydning for forbindelsen mellem fremstillingsindustrien og servicesektoren og dermed for perspektivet om en stærkere europæisk fremstillingsindustri.

6.10

EØSU mener derfor, at det arbejde, der foregår i gruppen på højt niveau og i arbejdsgrupperne, er et meget nyttigt udgangspunkt for Kommissionen til at gennemføre en mere detaljeret analyse og udarbejde konkrete forslag.