14.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 268/8

Ordfører:

Anna Maria DARMANIN

1.1.

Øer har unikke karakteristika, der giver særlige udfordringer, men som også kan ses som en mulighed, såfremt der træffes foranstaltninger til fordel for intelligent og bæredygtig udvikling, der kan give øer konkurrencemæssige fordele takket være bæredygtig vækst og bedre job.

1.2.

Der bør i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af politikker for intelligent og bæredygtig udvikling tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende på øer, navnlig hvad angår disses sårbarhed over for virkningerne af klimaforandringer. Tilpasningsforanstaltninger til klimaforandringer bør derfor i passende grad indarbejdes i politikker og initiativer for således at sikre, at øer opbygger og styrker deres modstandsdygtighed over for klimaforandringer inden for alle områder af deres økonomier.

1.3.

Intelligente politikker for intelligente øer ville skulle omfatte en såkaldt »ø-test«, hvor alle EU-politikker ville blive testet med hensyn til, hvilken virkning de ville få på øer, og om de tager behørigt hensyn til ø-dimensionen. EØSU opfordrer Kommissionen til at gennemføre »ø-test« i alle generaldirektorater.

1.4.

EØSU anbefaler en hel række intelligente foranstaltninger, der skal fremme intelligente øer, og som alle er beskrevet og forklaret i detaljer i nedenstående punkter 4 til 11. De vedrører:

1.4.1.

Det giver sig selv, at disse anbefalinger i første omgang og i overensstemmelse med de forskellige kompetencer og ansvarsområder — hvad enten disse er delt eller ej — bør gennemføres af myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt eller EU-niveau. Der opfordres her på det kraftigste til samarbejde mellem niveauerne.

2.1.

I denne udtalelse skal der ved begrebet »øer« forstås øer som defineret af FN, men på den ene side begrænset til øer, som udgør en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og på den anden side udvidet til at omfatte små og mellemstore øer, der i sig selv også er stater og medlemmer af EØS. Dette gælder især for Malta, Cypern og Island.

2.2.

Med udtrykket »intelligente øer« henviser EØSU specifikt til et ø-område, der skaber bæredygtig udvikling af den lokale økonomi og høj livskvalitet, og som udmærker sig inden for flere vigtige bæredygtighedsområder som f.eks. økonomi, mobilitet, energi, miljø, IKT, vand, uddannelse og menneskelig kapital samt forvaltning.

3.1.

De europæiske øer er undertiden ringere stillet sammenlignet med det europæiske fastland som følge af deres isolerede og perifere beliggenhed. Geografiske forhold kan dog give såvel enestående fordele som ulemper, og på nuværende tidspunkt har øerne tillige et enormt potentiale for at skabe vækst og udvikling, ikke bare hos dem selv, men også i EU som helhed. Netop derfor slår EØSU til lyd for intelligente politikker og udviklingsinitiativer på europæisk, nationalt og regionalt niveau, der ligeledes tager højde for øers særlige karakteristika. Ansvaret for intelligente politikker på øer bør imidlertid deles mellem alle de ovennævnte niveauer og ikke udelukkende påhvile et bestemt niveau. I lyset af dette delte ansvar, men ikke udelukkende på grund af det, opfordrer EØSU til, at der nedsættes en ekspertgruppe om øer, som skal føre tilsyn med politikker og deres anvendelighed og virkning på øer. EØSU anbefaler desuden, at der etableres en åben platform for øer, der skal fungere som et forum for koordinering af tiltag mellem øer, for så vidt angår målene for intelligente øer.

3.2.

Øernes særlige karakteristika afføder ofte visse specifikke samfundsmæssige kendetegn som f.eks. affolkning, eftersom folk flytter til fastlandet som følge af, hvad der kan betragtes som bedre muligheder, transportproblemer og til tider marginalisering. Nogle øer har dog formået at vende disse ulemper til fordele ved at udvikle nicher og udskille sig.

3.3.

I betragtning af øers specifikke karakteristika anbefaler EØSU, at der indarbejdes en »ø-test« i EU's politikudformning, dvs. at alle politikker bliver testet med hensyn til, hvilken virkning de ville få på øer, og at der tages behørigt hensyn til ø-dimensionen. EØSU opfordrer Kommissionen til at gennemføre »ø-test« i alle generaldirektorater.

4.1.

Internettet forventes klart at blive et vækstområde i Europa, og EU's mål for 2020 går bl.a. ud på at sikre, at alle europæere får adgang til bredbånd senest i 2020, og at 50 % af befolkningen foretager sine køb online inden 2015.

4.2.

For så vidt angår målet om at sikre bred internetdækning inden 2020, er der problemer med infrastrukturen, og nogle områder, herunder nogle øer, halter bagefter. Som tingene står, har en række øer, især de mere fjerntliggende, i øjeblikket en begrænset internettilslutning, og befolkningen på disse øer har ringe internetadgang.

4.3.

Selv om et af Europa 2020-målene gik ud på at sikre, at hele Europa ville få internetdækning inden 2013, er dette mål endnu ikke blevet nået på nogle øer, hvilket primært skyldes problemer med infrastrukturen.

4.4.

Digital kapacitet er en af de måder, hvorpå øer kan mindske den geografiske begrænsning, der følger af isolering, ikke alene gennem de muligheder, som e-handelen indeholder for iværksætteri, beskæftigelse og SMV’er, men også ved at give befolkningen mulighed for at høste større fordele af det indre marked.

4.5.

EØSU opfordrer i den henseende til, at der træffes specifikke tiltag på både europæisk og nationalt plan med henblik på at:

5.1.

Europa har opstillet energimål for 2020, 2030 og 2050 for således at blive mere bæredygtig og begrænse brugen af fossile brændstoffer med det sigte at kunne dække sit energibehov. Nogle af EU's øer er ikke alene afhængige af fossile brændstoffer til dækning af hele deres energibehov, men også af specifikke begrænsede søtransportmetoder for at få leveret disse.

5.2.

Det er derfor så meget desto vigtigere, at øer får et mere bæredygtigt energiforbrug. Øer har i sagens natur oplagte muligheder for at få mest muligt ud af hav-, vind- og solenergi.

5.3.

Flere succeshistorier vidner om, at øerne har potentiale til på bæredygtig vis at blive selvforsynende med energi. For eksempel har Samsø ud for det centrale Danmarks kyst været landets »ø for vedvarende energi« siden 1997. Takket være 11 landbaserede vindmøller har øen formået at blive selvforsynende med vedvarende energi på 10 år. I 2014 blev El Hierro, en af de kanariske øer, ligeledes fuldstændig selvforsynende med vedvarende energi ved at anvende vindturbiner og vandkraft.

5.4.

Europas øer kunne drage stor fordel af vedvarende energi. Ud over at mindske øernes CO2-fodaftryk skaber sektoren vækst og beskæftigelse, ikke alene inden for selve sektoren, men også udenfor som i tilfældet med Samsø, der er blevet en turistattraktion takket være sine bestræbelser for på bæredygtig vis at blive selvforsynende.

5.5.

EØSU opfordrer derfor til handling på både europæisk og nationalt plan inden for følgende områder:

I forbindelse med sådanne tiltag bør der tages hensyn til de specifikke betingelser, der er fremherskende på øerne i de forskellige have/oceaner.

6.1.

Transport er et særligt vanskeligt problemområde for øboere, eftersom de er omsluttet af hav og derfor er stærkt afhængige af færger og luftfartsselskaber. Når det gælder import og eksport af varer, er øer også stærkt afhængige af søtransport. Netop af denne grund modtager færgefarten normalt statsstøtte og tilskud for delvis at reducere nogle af øboernes udgifter til søtransport. Mange transportvirksomheder anvender fortsat brændstof af lav kvalitet, hvilket udgør en trussel for de ansatte inden for søtransporten, den lokale befolkning og turisterne.

6.2.

Selv om bytrafikken er afhængig af en udbredt anvendelse af motorkøretøjer, tages der i stigende grad mere bæredygtige metoder til bytransport i brug, hvilket f.eks. er tilfældet med anvendelsen af lavemissionskøretøjer på De Lipariske Øer. Øer er mere egnede til at indføre eller udbrede anvendelsen af hybrid- og elbiler.

6.3.

EØSU anbefaler, at der træffes følgende foranstaltninger:

7.1.

Der har i de seneste år været større opmærksomhed på den blå økonomi og dens potentiale. Maritime anliggender har stor betydning for øerne, der er omsluttet af hav.

7.2.

Øer kan drage særlige fordele af gennemførelsen af havpolitiske foranstaltninger på EU-niveau.

7.3.

EØSU gentager sine tidligere opfordringer til udtalelser om betydningen af EU’s øer for søfartstraditioner og søfartsekspertise. EU's øer har en komparativ fordel som leverandører af søfolk, der er i besiddelse af flere generationers søfartsekspertise, som ikke må gå tabt. På trods af den akutte arbejdsløshed på fastlandet lider EU's søfartssektor under en notorisk mangel på søfolk fra EU, der ville kunne ansættes som officerer i EU's flåde.

7.4.

EØSU anbefaler, at der træffes følgende foranstaltninger:

8.1.

De europæiske øer har udviklet sig i forskelligt tempo; nogle befinder sig stadig i den såkaldte MIRAB-fase (Migration, Remittance, Aid, Bureaucracy) (Bertram and Watters, 1985), mens andre befinder sig i den såkaldte SITE-fase (Small Island Tourist Economies) (McElroy, 2006), og andre igen langt om længe er nået til den såkaldte PROFIT-fase (People, Resources, Overseas, Finance, Transportation) (Baldacchino, 2006).

8.2.

Som et glimrende eksempel på god praksis på øer i PROFIT-fasen kan nævnes:

8.3.

Øer er mere konkurrencedygtige, når de kan skabe sig og udmærke sig på nichemarkeder.

8.4.

EØSU anbefaler derfor følgende:

9.1.

Øer forbindes ofte med turisme (jf. SITE-modellen), og turisme er ganske vist en vigtig erhvervssektor for øerne, men den bør ikke ses som den eneste eller vigtigste erhvervssektor. Der bør tages behørigt hensyn til industrien som helhed.

9.2.

Nicheturisme giver øer en klar konkurrencefordel i forhold til mere tilgængelige områder på det europæiske fastland. Den bør dog ikke nødvendigvis være ensbetydende med dyrere turisme. I den sammenhæng har øers tilgængelighed afgørende betydning for sikringen af tilgængelighed i finansiel, fysisk og transportmæssig henseende under hensyntagen til kravene om miljøbeskyttelse.

9.3.

EØSU anbefaler derfor følgende:

10.1.

Øer står over for nogenlunde de samme udfordringer, for så vidt angår vandforvaltningen, herunder især vandknaphed, forringelse af vandkvaliteten, uhensigtsmæssig vandforvaltningspraksis som f.eks. overforbrug af ressourcer samt øget efterspørgsel som følge af turisme.

10.2.

På vulkanøer tilføjes vandforvaltningen yderligere en dimension, der normalt ikke medtages i politikkerne for vand, nemlig anvendelsen af vandressourcer til sundhedsmæssige formål.

10.3.

EØSU anbefaler derfor, at der i vandforvaltningspolitikkerne lægges særlig vægt på øers specifikke karakteristika, eftersom deres krav ofte vedrører

11.1.

Uddannelse betragtes ofte som en vigtig faktor for forbedring af levestandarden. Dette gælder så meget desto mere for øer. Mens de videregående uddannelsesinstitutioner på øer ofte udmærker sig inden for specifikke områder, hvilket ligeledes afspejler nichetilgangen, bør også de almene videregående uddannelser være tilgængelige for øboerne.

11.2.

Til dette formål bør den digitale verdens potentiale udforskes yderligere for derved at sikre, at læring og uddannelse er lige så tilgængelige for øboerne, som de er for den del af befolkningen, der bor på det europæiske fastland. Et godt eksempel på den digitale verdens potentiale er Kykladerne, hvor telekonferencer i vid udstrækning anvendes til uddannelsesformål.

11.3.

Øer plages i højere grad af affolkning som følge af udflytninger, hvorfor livslang læring kan og bør være en af de politikker og praksisser, der anvendes med henblik på at bevare en arbejdsstyrke, der ikke alene er særdeles beskæftigelsesegnet, men også ønsker at blive på øen.

11.4.

EØSU anbefaler derfor, at politiske tiltag: