24.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/3

Ordfører:

Seamus BOLAND

1.1.

EØSU anerkender, at Kommissionen har gjort det til en prioritet at forenkle gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik gennemgribende, og at den allerede har foreslået og fortsat vil foreslå en forenkling af nogle af Kommissionens retsakter, hvilket vil gøre EU-lovgivningen lettere at forstå og gennemføre i praksis.

1.2.

EØSU mener, at øget gennemsigtighed og retssikkerhed og mindskelse af unødvendig administration og de dermed forbundne udgifter for landbrugere, andre støttemodtagere, producentorganisationer og nationale administrationer er en nødvendig del af forenklingsprocessen.

1.3.

Forenklinger af systemet bør gennemføres så hurtigt som muligt og vil give især landbrugere mulighed for lempelse af reglerne. Det er vigtigt, at forenklingerne ledsages af informations- og uddannelsesbaseret støtte.

1.4.

EØSU anerkender Kommissionens indsats for at forenkle gennemførelsen af den nye fælles landbrugspolitik under hensyntagen til meddelelserne fra og beslutningerne truffet af medlemsstaterne. Med den nuværende tilgang kan den fælles landbrugspolitik vanskeligt gennemgå en betydelig forenkling for landbrugerne uden at sætte den grundighed, hvormed kravene opfyldes, over styr. Omvendt er disse krav ikke altid sammenhængende og begrundede set ud fra den betragtning, at de skal munde ud i egentlige offentlige goder og miljømæssige fordele.

1.5.

Inspektioner og eventuelle bøder bør stå i et rimeligt forhold til det beløb, som støttemodtageren har modtaget, samt til årsagerne til manglende opfyldelse af kravene og viljen til at træffe korrigerende foranstaltninger. Klare tilfælde af bevidst svig skal behandles via de normale procedurer. EØSU anbefaler, at man mindsker de uforholdsmæssigt store støttereduktioner selv for mindre overtrædelser.

1.6.

Ved anvendelse af grønne foranstaltninger skal der tages højde for uventede faktorer såsom vejrforhold, tørke og andre lignende begivenheder, som gør det umuligt at gennemføre foranstaltningerne.

1.7.

Når Domstolen træffer afgørelse om spørgsmål som f.eks. varige græsarealer, er det vigtigt, at bestemmelserne vedrørende efterlevelse af dommen udformes på en måde, der minimerer og ikke øger antallet af forskrifter.

1.8.

Den nuværende lovgivningsproces (Rådets forordning ledsaget af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter) er meget kompleks og vanskelig for borgerne at sætte sig ind i. Derfor bør der gennemføres en undersøgelse af, hvordan dette system kan forenkles.

1.9.

Efter indførelsen af en standardsatsordning i forbindelse med direkte betalinger bør det komplekse system af betalingsrettigheder tages op til fornyet overvejelse.

1.10.

Et græsareal i omdrift bør opretholde status som agerjord, uanset hvor længe det anvendes som græsareal.

1.11.

Den nuværende definition af en »aktiv landbruger« må ikke stille landbrugere ugunstigt og bør være baseret på den kendsgerning, at støtteberettiget jord udnyttes landbrugsmæssigt af landbrugeren.

1.12.

EØSU er enig i, at forenklingen af den fælles landbrugspolitik er et ambitiøst projekt, navnlig fordi landbrugspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter i sagens natur er komplekse. Forenkling skal være forenelig med brede politiske mål såsom:

1.13.

Medlemsstaterne bør sikre, at metodologien bag indsatsen mod fejlrater sikrer en fair gennemførelse.

1.14.

Foranstaltninger, der kan lette unge landmænds adgang til ordningen for unge landbrugere, bør undersøges og indføres med omgående virkning. Unge menneskers adgang til landbruget bør støttes.

1.15.

EØSU anbefaler, at der indføres en regel om begrænsning af øget bureaukrati. For eksempel kunne der vedtages en regel, som giver mulighed for at ophæve en eksisterende forordning, når der foreligger forslag om en ny.

2.1.

Budgettet for den fælles landbrugspolitik, der beløber sig til 408 mia. EUR for perioden 2014-2020, udgør 38 % af hele EU-budgettet. Den første søjle på 313 mia. EUR udgør 77 % af alle udgifter til den fælles landbrugspolitik. De direkte betalinger på 294 mia. EUR udgør 94 % af den første søjle.

2.2.

Denne udtalelse tager andre udtalelser fra EØSU til efterretning (1).

2.3.

Den sidste store reform af den fælles landbrugspolitik, der blev gennemført i 2013, blev vedtaget gennem den fælles beslutningsprocedure. Det betyder, at Europa-Parlamentet deltog som lovgiver på lige fod med landbrugsministrene, som var forøget fra 15 til 28 siden den foregående store reform i 2003.

2.4.

Det bemærkes, at Kommissionen under en tidligere reform af den fælles landbrugspolitik fremlagde et forslag til forordning om direkte betalinger, hvor vurderingen viste en stigning i den administrative byrde på 15-20 %. Samtidig blev der foretaget nedskæringer i budgettet.

2.5.

Der er allerede i de foregående år blevet indført en række ændringer, hvor der ikke altid blev skelnet klart mellem forenkling og afvikling af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik. Som eksempler kan nævnes:

2.6.

Ifølge GD AGRI er andelen af midler pr. udviklingsprioritet for landdistrikter som følger:

3.1.

Denne sonderende udtalelse er en opfølgning på kommissær Phil Hogans besøg på EØSU's plenarforsamling i juli 2015, hvor han udtalte, at hans hovedprioritet var at opnå en større forenkling af den fælles landbrugspolitik, og den efterfølgende skrivelse fra Frans Timmermans, første næstformand i Kommissionen, som opfordrede EØSU til at fremlægge en sonderende udtalelse om forenkling af den fælles landbrugspolitik.

3.2.

Det er kommissærens opfattelse, at en forenkling vil sikre, at den fælles landbrugspolitiks øgede kompleksitet og den større administrative byrde, den har påført landbrugerne, andre støttemodtagere og forvaltningsmyndighederne, vil blive lettet, uden at man taber de primære mål af syne.

3.3.

Kommissionen er ved at færdiggøre vurderingen af alle bidrag på grundlag af tre grundlæggende principper, nemlig at tiltagene:

3.4.

Det er klart, at ingen forenklingsproces må true beskæftigelsen i landbrugssektoren.

3.5.

Med søjlen udvikling af landdistrikterne udfylder den fælles landbrugspolitik en vigtig funktion med hensyn til social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og økonomisk udvikling. EØSU bifalder udtrykkeligt prioriteterne i artikel 5, stk. 6, litra a)-c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (2): jobskabelse, fremme af lokaludvikling og forbedring af adgangen til, brugen af og kvaliteten af informations- og kommunikationsteknologi. En forenkling af den fælles landbrugspolitik bør derfor sikre, at de tilgængelige fondsmidler stilles til rådighed enkelt og uden bureaukratiske hindringer.

3.6.

Kommissionen har indledt en proces, der omfatter en omfattende screening af al eksisterende lovgivning med henblik på at identificere områder, hvor der kan gennemføres tilpasninger og forbedringer. Den har allerede modtaget bidrag fra medlemsstater, medlemmer af Europa-Parlamentet og landbrugsorganisationer i hele EU. Det bør bemærkes, at disse forslag indtil videre omfatter mere end 1 500 sider. På baggrund af den undersøgte dokumentation kan det konkluderes, at forslagene kan opdeles i to brede kategorier:

3.7.

EØSU noterer sig prioriteringslisten over forenklingsforanstaltninger, som Rådet (landbrug) og formandskabet har udarbejdet. Denne liste kunne danne grundlag for Kommissionens forslag.

3.8.

Kommissionen gør det klart, at den enkelte medlemsstat har betydelig frihed til at vælge sin egen metode til forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, og at forenkling kan opnås ved en fornuftig fortolkning. Medlemsstaterne bør dog søge at forbedre forenklingsprocessen ved at udveksle bedste praksis.

4.1.

Det er almindeligt anerkendt, at forenkling er påkrævet, således at gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik aldrig bliver mere kompleks end nødvendigt.

4.2.

Kommissionen agter at fremsætte forslag om miljøfokusområder på en bestemt landbrugsbedrift, tilstødende miljøfokusområder, kompensation for miljøfokusområder i tilfælde af forkert indberetning og markidentifikationssystemet.

4.3.

Kommissionen agter at gennemgå mulighederne for forenkling af direkte betalinger (især for grøn omlægning), udvikling af landdistrikterne, ordningen for frugt og grøntsager og kvalitetspolitik.

4.4.

Kommissionen fremlægger også en pakke, der dækker aspekter af de direkte betalinger såsom unge landbrugere, koblet støtte og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IACS). Disse ændringer bør om muligt gælde fra ansøgningsåret 2016 eller senest fra ansøgningsåret 2017.

4.5.

Reglerne for varige græsarealer skaber problemer for klassificeringen af henholdsvis græsarealer i omdrift som agerjord og varige græsarealer. Det bør være muligt at opretholde status som græsarealer i omdrift (udlagt som agerjord), selv om landbrugerne beslutter at benytte denne jord kontinuerligt som græsarealer i fem år eller mere. Dette vil forhindre landbrugere i at ompløje deres jord blot for at undgå, at den bliver til permanente græsarealer. De berørte jordarealer vil således kunne anvendes miljøvenligt som græsarealer i længere tid.

4.6.

Hvad angår markedsforanstaltninger arbejder Kommissionen for en ambitiøs forenklingsdagsorden i forbindelse med udarbejdelsen af de nye delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter med henblik på at bringe Kommissionens regler i overensstemmelse med Rådets nye forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Målet er ikke blot at reducere antallet og kompleksiteten af disse regler drastisk, men også at sikre en reel forenkling for både landbrugere og andre erhvervsdrivende.

4.7.

Kommissionen har for nylig foretaget to rettidige ændringer af de nuværende regler ved at vedtage:

4.8.

Kommissionen agter at fremlægge en række forslag om ændringer, der kan foretages i henhold til de nuværende retningslinjer. Som eksempler kan nævnes:

5.1.

Den grønne omlægning af direkte betalinger er nu et afgørende element i reformerne af den fælles landbrugspolitik. Selv om landbrugerne er ved at lære at tilpasse sig til disse ændringer, er de stadig bange for, at specifikke foranstaltninger ikke er tilstrækkeligt fleksible til at håndtere uventede forhold forårsaget af vejret eller svingninger i markedsprisen.

5.2.

Det giver sig selv, at uanmeldte inspektioner vil finde sted. Men disse inspektioner betragtes i bedste fald som en væsentlig ulempe og kan i værste fald udgøre en stor psykisk belastning for landbrugerne. Af hensyn til retfærdigheden bør der gives et rimeligt varsel til landbrugeren, inden inspektionen finder sted.

5.3.

Da der vil blive pålagt usædvanligt store bøder for manglende overholdelse, frygter landmændene, at de ikke får opbakning, navnlig i form af passende information. I dette tilfælde må medlemsstaterne give passende oplysninger til de landbrugere, der er mest berørt af forandringerne, med særlig fokus på landbrugere, der er ringere stillet i social og økonomisk henseende.

5.4.

Med hensyn til definitionen af en »aktiv landbruger« er den gældende lovgivningsmæssige ramme ikke tilfredsstillende og vil kræve yderligere kompleks administration. Derfor er der risiko for, at landbrugere, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, vil blive udelukket, og omvendt kan dem, der ikke beskæftiger sig med landbrugsproduktion, være omfattet.

5.5.

Landbrugerne forsøger stadig at komme overens med den grønne omlægning, som for øjeblikket er i sit første år, og de tre landbrugsmetoder, den indebærer. Diversificering af afgrøder, bevarelse af varige græsarealer og afsættelse af 5 % af arealet til miljøfokusområder er de tre aspekter af reformen, som landbrugerne skal opfylde for at være støtteberettiget.

5.6.

Det er uacceptabelt, at landbrugere ofte drages til ansvar for fejl begået af officielle instanser. Især landbrugere med lav indkomst, som er afhængige af denne indtægtskilde, befinder sig i en situation, hvor deres eksistensgrundlag er truet.

5.7.

»Sanktionernes forholdsmæssighed« er et tilbagevendende tema for de fleste europæiske brancheorganisationer.

5.8.

Landbrugere med mindre end 15 ha landbrugsareal, eller som modtager betalinger på mindre end 10 000 EUR, mener, at overholdelsen bør være baseret på lempelig inspektion, og at yderligere inspektioner kun bør gennemføres, hvis der er foreløbige beviser for alvorlig manglende overholdelse.

5.9.

Der må findes en løsning på de spørgsmål vedrørende varige græsarealer, som blev rejst ved Domstolens beslutning i 2014. Den sag fremhævede mange problematiske tilfælde af bræmmer (agerjord), græsarealer med agerjord, udtagne landbrugsarealer og landbrugsarealer underlagt landbrugsmiljøforanstaltninger, hvor landbrugerne mente, at der var en risiko for, at arealerne formelt blev erklæret varige græsarealer på grund af femårsdefinitionen.

5.10.

Hvor landbrugsorganisationer ser et behov for forenkling, fleksibilitet og proportionalitet, ser miljøgrupper reelle risici. Set ud fra EØSU's synspunkt skyldes dette, at det ikke er lykkedes at forlige målene for miljøforbedring med målene for fødevareproduktion på familiebedrifter.

5.11.

Hvad angår de horisontale bestemmelser, kunne der anvendes en mere proportionel og risikobaseret tilgang for kontrollernes intensitet under hensyntagen til den risiko og de beløb, det drejer sig om, omkostningseffektiviteten og de forskellige mål og resultater, man ønsker at opnå.

5.12.

Man bør undgå dobbelt kontrol. I tilfælde af manglende overholdelse, navnlig mindre overtrædelser, bør betalingsnedsættelserne og de administrative sanktioner stå i forhold til overtrædelsen. Endvidere kan følgende anføres:

5.13.

Der bør være fokus på skridt, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed, såsom forbedring af vejledninger, ydelse af teknisk bistand og fremme af samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem forvaltninger.

5.14.

Unge landmænd har svært ved at få adgang til ordningen for unge landbrugere. Unødige barrierer, der hindrer adgangen, afskrækker formentlig unge fra at blive landmænd og må derfor afvikles. Unge menneskers adgang til landbruget bør støttes.

5.15.

Eventuelle ændringer til den nuværende retlige ramme skal vedtages i tilstrækkelig god tid til, at landbrugerne kan planlægge såningen på passende vis. Mere specifikt bør ændringer vedrørende ansøgningerne for 2017 offentliggøres i sommeren 2016.