10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/119

Ordfører:

Thomas McDONOGH

1.1.

EØSU ser positivt på Kommissionens handlingsplan, der indeholder en gennemgang af direktiverne om telekommunikation og e-databeskyttelse, for så vidt angår »over the top«-onlinekommunikationstjenester, kortlægning af platformes frivillige foranstaltninger og i givet fald udarbejdelse af en vejledning, indsamling af oplysninger om B2B-praksisser, finansiering af projekter om åbne data og endelig en strategi til at fremme og støtte oprettelsen af konkurrencedygtige EU-baserede platforme.

1.2.

EØSU understreger, at mange onlineplatforme spiller en vigtig rolle i deleøkonomien, og gentager sine tidligere konklusioner vedrørende denne, navnlig forbrugerbeskyttelse, arbejdstagere og selvstændige.

1.3.

EØSU udtrykker dog bekymring med hensyn til, om den hurtige udvikling på de digitale markeder vil kunne imødekommes af en tilsvarende hurtig udarbejdelse af EU-forordninger og -strategier, for ikke at nævne omsætning i medlemsstaterne. EØSU ser gerne, at man undersøger, hvordan koordineringen mellem de forskellige parter i Kommissionen og medlemsstaterne vil kunne styrkes, og hvilke typer mekanismer, der ville være gavnlige.

1.4.

EØSU understreger nødvendigheden af at imødegå faren for fragmentering og anlægge en sammenhængende tilgang på EU-plan. Ellers vil forskellige nationale regler skabe usikkerhed, gøre det vanskeligere for nystartede virksomheder at ekspandere og måske begrænse udbuddet af digitale tjenester. Det er så meget desto mere presserende, fordi nogle medlemsstater allerede er i gang med eller overvejer at træffe særlige foranstaltninger til imødegåelse af urimelig handelspraksis med fare for fragmentering af det digitale indre marked.

1.5.

Meddelelsen indeholder ikke specifikke forslag, og der gives kun ganske få konkrete løsningsforslag. Mens enkelte løsningsforslag beskrives i detaljer, gives der stadig ikke noget svar på de allervigtigste spørgsmål om, hvorvidt platforme skader deres leverandører på visse markeder.

1.6.

Udbredelsen af onlineplatforme er i høj grad kommet leverandører og forbrugere samt økonomien og almenvellet som helhed til gode. Ikke desto mindre vil der dukke problemer op, og EØSU anbefaler derfor en mere tilbundsgående undersøgelse af de største ulemper i forhold til erhvervslivet og forbrugerne og af, i hvilken grad disse problemer er fælles for alle onlineplatforme, er sektorspecifikke eller kun gælder for individuelle virksomheder. EØSU opfordrer endvidere til et tværsektorielt samarbejde og overvågning af onlineplatformenes udvikling for at håndtere problemer, som opstår hen ad vejen.

1.7.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at undersøge, hvordan man vil kunne gøre det lettere at flytte og overføre data mellem forskellige onlineplatforme og cloudcomputingtjenester både for virksomheder og private brugere.

1.8.

EØSU opfordrer til iværksættelse af programmer, som skal bevidstgøre og øge de digitale færdigheder hos borgere i alle aldre og påpeger, at de yngste og de ældste er de mest sårbare. EØSU ser gerne, at der indføres systematisk undervisning heri som en europæisk standard.

1.9.

Udvalget opfordrer Kommissionen til at undersøge, om der er behov for, at platformene udarbejder et brugervenligt resumé, så det kommer til at fremgå tydeligt, når der finder en personaliseret prisfastsættelse sted, og på hvilket grundlag platformene rangerer resultater, og så det bliver muligt ubetinget og på en administrativt enkel måde at udøve retten til at blive glemt på.

1.10.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen samarbejder med onlineplatformene om indførelsen af en adfærdskodeks til bekæmpelse af hadefulde udtalelser og indhold, der er skadeligt for mindreårige, på internettet. Udvalget mener dog, at der ligeledes bør indføres en form for sanktioner for personer, som undlader at fjerne denne type indhold, efter at de er blevet opmærksomme på det.

1.11.

Udvalget er skuffet over, at Kommissionen endnu en gang har overset onlineplatformenes sociale dimension. EØSU understreger, at der er behov for at definere platformenes sociale ansvar over for deres ansatte mere nøjagtigt, det være sig for regelmæssigt beskæftiget arbejdskraft eller for arbejdskraft ansat under nye beskæftigelsesformer. Man bør være særligt opmærksom på sidstnævnte, og der bør i lyset af de udfordringer, som onlineplatforme har bragt med sig i deleøkonomien, sikres rimelige arbejdsforhold, tilstrækkelig social sikring, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, uddannelse, ret til kollektive overenskomstforhandlinger samt fagforeningsrettigheder (1) for samtlige ansatte i platformene.

1.12.

I modsætning til Kommissionens vurdering af, at de eksisterende juridiske rammer overordnet set er tilstrækkelige, slår udvalget til lyd for, at der udarbejdes en EU-ramme for »crowd working« med henblik på at forebygge underminering eller omgåelse af mindsteløn samt bestemmelser om arbejdstid og social sikring.

1.13.

EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge de skattemæssige aspekter af onlineplatformes aktiviteter med henblik på at komme praksisser, som er i modstrid med lige vilkår, til livs.

2.1.

Kommissionen søger gennem sin nylige meddelelse og arbejdsdokumentet og mere generelt gennem sin strategi for et digitalt indre marked at fremme innovation og en effektiv konkurrence blandt onlineplatforme, samtidig med at forbrugernes rettigheder og privatliv beskyttes.

2.2.

I meddelelsen skitseres de vigtigste emner, som blev fremhævet i vurderingen af onlineplatforme, og Kommissionen fastlægger sin tilgang til at støtte deres videre udvikling.

2.3.

I meddelelsen foreslås der ikke et overordnet sæt af nye EU-bestemmelser om platforme.

2.4.

Kommissionen foreslår udelukkende, at der indføres lovgivningsmæssige foranstaltninger for klart identificerede problemer vedrørende en bestemt type onlineplatforme eller en bestemt type aktiviteter i onlineplatforme frem for forebyggende bestemmelser, som vil kunne hæmme innovation.

2.5.

Kommissionen erkender, at onlineplatforme antager forskellige former og størrelser og konstant udvikler sig, og der er derfor ikke enighed om én enkel definition af onlineplatforme.

2.6.

Efter Kommissionens opfattelse ville det være uhensigtsmæssigt at anlægge en »one-size-fits-all«-tilgang til regulering af platforme for at imødekomme de forskellige udfordringer, som de forskellige typer af onlineplatforme indebærer.

2.7.

Kommissionen anerkender, at de eksisterende lovgivningsmæssige rammer i store træk er tilstrækkelige til at regulere platformene, selv om dette retsgrundlag ikke hører under én enkelt tilsynsmyndigheds jurisdiktion.

2.8.

Meddelelsen indeholder en køreplan samt principper for fremtidig intervention:

2.9.

Kommissionen søger at ensrette reglerne for hele telekommunikationssektoren, eventuelt gennem en deregulering og specifikke regler for udbydere af »over the top«-tjenester.

2.10.

Kommissionen vil overveje at udvide e-databeskyttelsesdirektivet til at omfatte onlinekommunikationstjenester.

2.11.

Kommissionen foreslår inden for rammerne af et nyt direktiv om audiovisuelle medietjenester, at videodelingsplatforme skal pålægges nye forpligtelser med hensyn til håndtering af skadeligt indhold.

2.12.

Kommissionen vil evaluere ansvarsordningen for onlineformidlere, herunder:

2.13.

Kommissionen vil yderligere fremme (og regelmæssigt vurdere effektiviteten af) onlineplatformes koordinerede EU-dækkende selvregulerende tiltag, for så vidt angår bekæmpelse af ulovligt indhold online.

2.14.

Onlineplatforme vil blive opfordret til at bekæmpe falske og vildledende anmeldelser.

2.15.

Kommissionen vil opstille principper og retningslinjer for interoperabilitet for e-ID i 2017.

2.16.

Kommissionens nylige forslag til ophavsretsregler skal føre til en mere retfærdig fordeling af den værdi, der skabes ved onlinedistribution af ophavsretsbeskyttet indhold gennem onlineplatforme, der giver adgang til et sådant indhold.

2.17.

Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde behandles sammen med denne meddelelse for at fremme en mere effektiv håndhævelse af EU's forbrugerlovgivning i en grænseoverskridende kontekst.

2.18.

Kommissionen har gennemgået retningslinjerne for direktivet om urimelig handelspraksis, der skal vedtages sammen med denne meddelelse. Den vil desuden vurdere eventuelle yderligere behov for at ajourføre de eksisterende bestemmelser om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med platforme som led i den lovgivningsmæssige kvalitetskontrol af EU's forbruger- og markedsføringslovgivning i 2017.

2.19.

Kommissionen vil foretage en målrettet indsamling af oplysninger om business-to-business-praksisser med hensyn til onlineplatforme for i foråret 2017 at »afgøre, hvorvidt der er behov for en ekstra EU-indsats«.

2.20.

Kommissionen vil undersøge de potentielle hindringer for et indre EU-marked for data, der kan opstå som følge af retlig usikkerhed med hensyn til ejendomsret og anvendeligheden af eller adgangen til data, og — som led i initiativet om frie datastrømme, der er planlagt til slutningen af 2016 — overveje, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at gøre det lettere at skifte leverandør og overføre data mellem forskellige platforme.

3.1.

En dynamisk digital økonomi er en forudsætning, hvis EU skal kunne bryde den årlige BNP-vækstbarriere på 1,5 % i løbet af det næste årti (se rapport fra World Economic Forum's Global Agenda Council on Europe).

3.2.

Onlineplatforme er blevet nogle af de mest værdifulde og indflydelsesrige virksomheder i verden, og de vil komme til at spille en stadig større rolle i den globale økonomi.

3.3.

EU tegner sig for kun 4 % af onlineplatformenes samlede markedsværdi (2).

3.4.

De omkring 50 større europæiske e-handelsoperatører er underlagt 28 forskellige nationale lovrammer, mens de seks største operatører på det amerikanske marked og de tre giganter på det kinesiske marked er omfattet af ét enkelt regelsæt (3).

3.5.

Problemer i forbindelse med onlineplatforme har tvunget medlemsstaterne til at handle og øget fragmenteringen.

3.6.

En harmonisering af aftaleretten og forbrugerbeskyttelsen har afgørende betydning for bæredygtig udvikling og styrkelse af onlineplatformene.

3.7.

EØSU slår derfor til lyd for, at der satses på at fremlægge lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer inden udgangen af 2016 med henblik på at skabe et fuldt integreret digitalt indre marked. 2016 og 2017 vil afgøre, om det lykkes EU at udarbejde en digital køreplan til støtte for konkurrenceevnen og væksten, eller om det ender med at falde hen i digital middelmådighed.

3.8.

Kommissionen udpeger i sin meddelelse en række områder, hvor den er opmærksom på, at der findes problemer, men hvor den ikke har et tilstrækkeligt videngrundlag til at afgøre, hvilke skridt — om nogen — der bør tages. Der er især tale om B2B-relaterede problemer. Kommissionen foreslår at fortsætte sine undersøgelser i yderligere seks måneder, før den træffer en beslutning i foråret 2017.

3.9.

Udvalget ser frem til endnu en vigtig debat, når Kommissionen fremlægger resultaterne af sine undersøgelser på dette område i begyndelsen af det nye år.

3.10.

En overdreven eller for stram regulering vil undergrave onlineplatformenes positive bidrag til EU's digitale økonomi, og lovgivningsændringer bør ikke ske på bekostning af forbruger- og arbejdstagerbeskyttelsen.

3.11.

Lige vilkår for sammenlignelige digitale tjenester i et digitalt indre marked må ikke få en negativ indvirkning på skatteindtægter og ej heller fremme en yderligere udhuling af selskabsskattegrundlaget ved at tillade virksomheder at betale skat i én jurisdiktion, selv om værdien skabes i en anden. Beskatning af overskud skal ske dér, hvor den pågældende økonomiske aktivitet finder sted.

4.1.

Kommissionen beskriver platforme som værende generelt to- eller flersidede markeder, hvor brugerne bringes sammen af en platformoperatør med det formål at muliggøre interaktion.

4.2.

Kommissionens egen liste, der omfatter såvel sociale medier og søgemaskiner som betalingssystemer og annonceringsplatforme, udelader dog traditionelle platforme, som nu opererer online, men indeholder til gengæld visse digitale platforme, der ikke er flersidede.

4.3.

Endvidere udelader Kommissionen i sin egen liste det voksende antal platforme, hvor der tilbydes arbejde. Kommissionen formår således ikke at tage fat på disse platformes specifikke problemer, navnlig vedrørende arbejdsforhold og social sikring. For at sikre, at arbejdstagerrettigheder og arbejdsstandarder ikke bliver omgået, og at overholdelsen af disse standarder bliver garanteret, efterlyser EØSU lovgivningsforslag om arbejdstagerrettigheder og beskyttelse af online-/platformsbeskæftigede, især hvis de arbejder under nye beskæftigelsesformer (4). Arbejdere, der er beskæftigede på onlineplatforme, bør defineres som arbejdstagere, idet der forudsættes et ansættelsesforhold, og de bør garanteres ret til ligebehandling i forhold til regulær beskæftigelse samt effektiv håndhævelse af disse bestemmelser (som eksempel nævnes AppJobber, Applause, Clickworker, content.de, Crowd Guru, Designenlassen.de, Freelancer, greatcontent, Jovoto, Local Motors, Microworkers, MyLittleJob, Streetspotr, Testbirds, testlO, Textbroker, Twago, Upwork og 99designs).

4.4.

Der er store pionerfordele at hente, og de platforme, der formår at udnytte netværkseffekter, kan være svære at konkurrere med og blive en uomgængelig forretningspartner for virksomheder.

4.5.

Platformen til onlinetvistbilæggelse bør benyttes til alternativ tvistbilæggelse mellem virksomheder, men først bør der sørges for effektiv gennemførelse af ordningen for onlinetvistbilæggelse mellem virksomheder og forbrugere.

4.6.

Frygten for kommercielle gengældelsesaktioner fra de onlineplatforme, de er afhængige af, kan afskrække potentielle klagere fra at gå til konkurrencemyndighederne. EØSU anbefaler nye foranstaltninger til beskyttelse af klagere på disse markeder.

4.7.

Webstedsejere og de internetudbydere, der giver dem adgang, opererer ofte uden for Europa eller skjuler deres identitet. Påbud til internetudbydere om at spærre retskrænkende indhold, som oprindeligt blev udviklet med sigte på internetudbydere, der hoster piratkopieret indhold, kan være et værdifuldt redskab for rettighedsindehavere. Påbud om spærring for adgang til websteder kan bruges og er blevet brugt for at beskytte mærker og kunder mod onlinesalg af varemærkeforfalskede varer.

4.8.

Det forhold, at det amerikanske marked for risikovillig kapital er stærkere end det europæiske, udgør endnu et incitament for fremspirende virksomheder til at flytte til USA.

4.9.

Overtagelse af virksomheder med lav omsætning er ikke omfattet af de nuværende anmeldelseskrav, heller ikke i de tilfælde, hvor den overtagede virksomhed besidder handelsmæssigt værdifulde data eller har et betydeligt markedspotentiale. Den eksisterende fusionskontrolordning kunne ændres ved at supplere de hidtidige tærskler, der beregnes på grundlag af omsætningen, med yderligere anmeldelseskrav, der tager udgangspunkt i transaktionsvolumen.

4.10.

Konkurrencemyndighederne kunne udnytte de foreløbige foranstaltninger og tidsfrister bedre til at sætte skub i håndhævelsesaktiviteterne på markeder i hastig udvikling.

4.11.

Onlineplatforme kræver ofte diverse oplysninger fra deres brugere, som ikke er direkte relevante for platformenes indhold, og de kræver, at brugerne accepterer vilkår og betingelser, de ikke ville have accepteret under normale omstændigheder, men som de er nødt til at acceptere for at kunne bruge platformstjenesten.

4.12.

Personoplysninger er klingende mønt på vore dages digitale marked, men mange forbrugere synes ikke at være klar over, at de for at få adgang til mange tilsyneladende gratis tjenester betaler med deres personlige data, som derefter kan sælges eller deles med tredjeparter. Hertil kommer, at uagtet alle eksisterende og planlagte forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger står brug af internettet og beskyttelse af privatlivets fred teknisk set i et modsætningsforhold, da der altid er mulighed for, at dygtige specialister kan få adgang til så godt som alle data. Det er derfor nødvendigt, at borgere i alle aldre — hvoriblandt de yngste og de ældste er de mest sårbare — også gøres opmærksomme på disse farer.