Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62005CA0291

Sag C-291/05: Domstolens dom (Store Afdeling) af 11. december 2007 — Minister voor Vreemdelingenzaken en Integratie mod R.N.G. Eind (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State, Nederlandene) (Fri bevægelighed for personer — arbejdstagere — opholdsret for et familiemedlem, der er statsborger i et tredjeland — arbejdstagerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvori han er statsborger — oprindelsesmedlemsstatens forpligtelse til at give opholdstilladelse til familiemedlemmet — spørgsmålet, om der gælder en sådan forpligtelse i tilfælde, hvor arbejdstageren ikke udfører reelt og faktisk arbejde)

EUT C 51 af 23.2.2008, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/8


Domstolens dom (Store Afdeling) af 11. december 2007 — Minister voor Vreemdelingenzaken en Integratie mod R.N.G. Eind (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State, Nederlandene)

(Sag C-291/05) (1)

(Fri bevægelighed for personer - arbejdstagere - opholdsret for et familiemedlem, der er statsborger i et tredjeland - arbejdstagerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvori han er statsborger - oprindelsesmedlemsstatens forpligtelse til at give opholdstilladelse til familiemedlemmet - spørgsmålet, om der gælder en sådan forpligtelse i tilfælde, hvor arbejdstageren ikke udfører reelt og faktisk arbejde)

(2008/C 51/14)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister voor Vreemdelingenzaken en Integratie

Sagsøgt: R.N.G. Eind

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Nederlandse Raad van State — fortolkning af artikel 10 i Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968, s. 467) og Rådets direktiv 90/364/EØF af 28. juni 1990 om opholdsret (EFT L 1800, s. 26) — fortolkning af artikel 18 EF — opholdsret for et familiemedlem, der er statsborger i et tredjeland — spørgsmålet, om der består en sådan ret, når arbejdstageren ikke har reelt og faktisk arbejde — arbejdstagerens tilbagevenden til sin hjemstat — ingen opholdsret i denne stat for familiemedlemmet

Konklusion

1)

I en situation, hvor en fællesskabsarbejdstager vender tilbage til den medlemsstat, hvori han er statsborger, pålægger fællesskabsretten ikke myndighederne i denne stat at give en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til denne arbejdstager, en ret til indrejse og ophold, alene af den grund, at den pågældende tredjelandsstatsborger i den værtsmedlemsstat, hvor arbejdstageren havde lønnet beskæftigelse, havde en gyldig opholdstilladelse, der var udstedt i henhold til artikel 10 i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 2434/92 af 27. juli 1992.

2)

En tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en arbejdstager, der vender tilbage til den medlemsstat, hvori han er statsborger, efter at have udført lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstat, har i medfør af artikel 10, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1612/68, som ændret ved forordning nr. 2434/92 af 27. juli 1992, hvilken bestemmelse finder analog anvendelse, ret til ophold i den medlemsstat, hvori arbejdstageren er statsborger, selv om denne sidstnævnte ikke udfører reelt og faktisk arbejde dér. Den omstændighed, at en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en fællesskabsstatsborger, ikke før den pågældende tog ophold i den værtsmedlemsstat, hvor arbejdstageren havde lønnet beskæftigelse, havde opholdsret i medfør af national ret i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er statsborger, er irrelevant for bedømmelsen af denne statsborgers ret til at opholde sig i denne sidstnævnte stat.


(1)  EUT C 296 af 26.11.2005.


Top
  翻译: