Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CA0102

Sag C-102/07: Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. april 2008 — adidas AG og adidas Benelux BV mod Marca Mode CV, C&A Nederland, H&M Hennes & Mauritz Netherlands BV og Vendex KBB Nederland BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (EF-varemærker — artikel 5, stk. 1, litra b), artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 89/104/EØF — friholdelsesbehov — figurmærker med tre striber — motiv med to striber, som konkurrenter bruger som dekoration — klagepunkt vedrørende det forhold, at varemærket skades og udvandes)

EUT C 128 af 24.5.2008, p. 13–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 128/13


Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. april 2008 — adidas AG og adidas Benelux BV mod Marca Mode CV, C&A Nederland, H&M Hennes & Mauritz Netherlands BV og Vendex KBB Nederland BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-102/07) (1)

(EF-varemærker - artikel 5, stk. 1, litra b), artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 89/104/EØF - friholdelsesbehov - figurmærker med tre striber - motiv med to striber, som konkurrenter bruger som dekoration - klagepunkt vedrørende det forhold, at varemærket skades og udvandes)

(2008/C 128/21)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: adidas AG og adidas Benelux BV

Sagsøgte: Marca Mode CV, C&A Nederland, H&M Hennes & Mauritz Netherlands BV og Vendex KBB Nederland BV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) — fortolkning af artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1) — udelukkelse fra registrering eller ugyldighed — manglende fornødent særpræg — erhvervelse ved brug — den almene interesse i, at rådigheden over tegn, som af den relevante del af offentligheden anses for tegn, der skal udsmykke varen, men ikke give den særpræg, ikke utilbørligt begrænses

Konklusion

Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at der ikke ved vurderingen af omfanget af en varemærkeindehavers eneret kan tages hensyn til friholdelsesbehovet, undtagen i det omfang begrænsningen af varemærkets virkninger som defineret i samme direktivs artikel 6, stk. 1, litra b), finder anvendelse.


(1)  EUT C 82 af 14.4.2007.


Top
  翻译: