Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CB0090

Sag C-90/08 P: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 5. marts 2009 — K & L Ruppert Stiftung & Co. Handels-KG mod 1. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og 2. Natália Cristina Lopes de Almeida Cunha, Cláudia Couto Simões og Marly Lima Jatobá (Appel — EF-varemærker — ansøgning om registrering af EF-figurmærket CORPO LIVRE — indsigelse fra indehaveren af de ældre nationale og internationale ordmærker LIVRE — for sent fremlagt bevis for, at der var gjort brug af de ældre varemærker — indsigelsen ikke taget til følge)

EUT C 141 af 20.6.2009, p. 21–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/21


Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 5. marts 2009 — K & L Ruppert Stiftung & Co. Handels-KG mod 1. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og 2. Natália Cristina Lopes de Almeida Cunha, Cláudia Couto Simões og Marly Lima Jatobá

(Sag C-90/08 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - ansøgning om registrering af EF-figurmærket CORPO LIVRE - indsigelse fra indehaveren af de ældre nationale og internationale ordmærker LIVRE - for sent fremlagt bevis for, at der var gjort brug af de ældre varemærker - indsigelsen ikke taget til følge)

2009/C 141/37

Processprog: tysk

Parter

Appellant: K & L Ruppert Stiftung & Co. Handels-KG (ved Rechtsanwältin D. Spohn)

De andre parter i appelsagen: 1. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og 2. Natália Cristina Lopes de Almeida Cunha, Cláudia Couto Simões og Marly Lima Jatobá

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. december 2007 i sag T-86/05, K & L Ruppert Stiftung mod KHIM — Lopes de Almeida Cunha, Couto Simões og Lima Jatobá, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag indledt af indehaveren af de nationale og internationale ordmærker »LIVRE« for varer i klasse 25, hvori der var nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. december 2004 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne ikke tog den af varemærkeindehaveren rejste indsigelse mod registreringen af EF-figurmærket »CORPO LIVRE« for varer i klasse 18 og 25 til følge — indsigelsessag — indsigelsen forkastet som følge af for sent fremlagt bevis for, at der var gjort brug af de ældre varemærker

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

K & L Ruppert Stiftung & Co. Handels-KG betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 142 af 7.6.2008.


Top
  翻译: