This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62008TN0096
Case T-96/08: Action brought on 22 February 2008 — Global Digital Disc v Commission
Sag T-96/08: Sag anlagt den 22. februar 2008 — Global Digital Disc mod Kommissionen
Sag T-96/08: Sag anlagt den 22. februar 2008 — Global Digital Disc mod Kommissionen
EUT C 107 af 26.4.2008, p. 37–37
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
26.4.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/37 |
Sag anlagt den 22. februar 2008 — Global Digital Disc mod Kommissionen
(Sag T-96/08)
(2008/C 107/62)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Global Digital Disc GmbH & Co. KG (Dresden, Tyskland) (ved Rechtsanwalt E. Stein)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
— |
Kommissionens beslutning af 7. december 2007, COMP/C-3/38.803 — Global Digital Disc (GDD)/Philips, annulleres. |
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning af 7. december 2007 i sag COMP/C-3/38.803 — Global Digital Disc (GDD)/Philips. Ved denne beslutning meddelte Kommissionen i medfør af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 773/2004 (1) afslag på sagsøgerens klage over forskellige tilsidesættelser af artikel 82 EF, som den virksomhed, der var genstand for klagen, ifølge sagsøgeren havde foretaget i forbindelse med dens praksis vedrørende meddelelse af licenser på området for CD-R.
Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren for det første gældende, at Kommissionen har tilsidesat begrundelsespligten. Endvidere har Kommissionen tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar. Endelig gøres det gældende, at Kommissionen har foretaget en urigtig bedømmelse i forbindelse med dens argumenter for, at det under de i klagesagen foreliggende omstændigheder ikke kunne lægges til grund, at der forelå en fællesskabsinteresse.
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7.4.2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 123, s. 18).