Sag anlagt den 29. september 2008 — IMRO mod Kommissionen

(Sag T-415/08)

(2008/C 313/72)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Irish Music Rights Organisation Ltd (The) — Eagras um Chearta Cheolta IMRO (Dublin, Irland) (ved lawyer M. Favart og solicitor D. Collins)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sit søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig udg. af 16. juli 2008 (sag COMP/C2/38.698 — CISAC) om en procedure i henhold til artikel 81 EF og artikel 53 EØS. Nærmere bestemt har sagsøgeren bestridt Kommissionens konklusioner i den anfægtede beslutnings artikel 3, hvori det fastslås, at de territoriale afgrænsninger i de gensidige repræsentationsbemyndigelser, der blev overdraget fra et forvaltningsselskab til et andet, udgør en samordnet praksis i strid med artikel 81 EF og artikel 53 EØS.

Sagsøgeren har gjort to anbringender gældende til støtte for sine påstande.

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen anlagde et urigtigt skøn, tilsidesatte artikel 81 EF samt tilsidesatte sin begrundelsespligt i henhold til artikel 253 EF ved at fastslå, at den parallelle territoriale afgrænsning i de aftaler om gensidig repræsentation, som sagsøgeren og de øvrige CISAC-medlemmer indgik, er et resultat af samordnet praksis. Sagsøgeren har gjort gældende, at de beviser, som Kommissionen har fremlagt, er utilstrækkelige til at godtgøre, at den parallelle adfærd ikke er resultat af normale konkurrencemæssige forhold, men udgør en sådan praksis. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at tilstedeværelsen af afgrænsningsklausulen i alle dens gensidige aftaler kan begrundes i medlemmernes interesse heri.

For det andet og subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at i modsætning til den anfægtede beslutnings konklusioner er den territoriale afgrænsning, som blev foretaget af CISAC-selskaberne i deres aftaler om gensidige repræsentation, ikke konkurrencebegrænsende i henhold til artikel 81, stk. 1 EF, idet den vedrører en form for konkurrence, der ikke nyder beskyttelse. Såfremt den påståede samordnede praksis imidlertid skulle blive anset for at begrænse konkurrencen, har sagsøgeren gjort gældende, at den ikke kan anses for ulovlig eller at tilsidesætte artikel 81, stk. 1 EF, da den er nødvendig og står i et rimeligt forhold til det lovlige mål at beskytte de rettigheder, der indehaves af selskabernes medlemmer og ophavsmænd.