This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62009CN0137
Case C-137/09: Reference for a preliminary ruling from the Raad van State (Netherlands) lodged on 15 April 2009 — M.M. Josemans and the Burgemeester of Maastricht v Rechtbank Maastricht
Sag C-137/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 15. april 2009 — 1. M. Josemans og 2. Burgemeester van Maastricht
Sag C-137/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 15. april 2009 — 1. M. Josemans og 2. Burgemeester van Maastricht
EUT C 141 af 20.6.2009, p. 32–33
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
20.6.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 141/32 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 15. april 2009 — 1. M. Josemans og 2. Burgemeester van Maastricht
(Sag C-137/09)
2009/C 141/57
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøgere |
: |
|
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Falder en ordning som den i hovedsagen omhandlede om ikke-hjemmehørendes adgang til coffeeshops helt eller delvist ind under EF-traktatens anvendelsesområde, navnlig under den frie bevægelighed for varer og/eller tjenesteydelser eller under forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 12 EF, sammenholdt med artikel 18 EF? |
2) |
Såfremt EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for varer og/eller tjenesteydelser er anvendelige, er forbuddet mod adgang til coffeeshops for ikke-hjemmehørende, således som det er fastsat i APV’s artikel 2.3.1.3e, stk. 1, sammenholdt med borgmesterens dekret af 13. juli 2006, da et egnet og forholdsmæssigt middel til at trænge narkoturismen og de dermed forbundne belastninger tilbage? |
3) |
Er det forbud mod forskelsbehandling af Unionens borgere på grundlag af nationalitet, der er opstillet i artikel 12 EF, sammenholdt med artikel 18 EF, anvendeligt på ordningen om ikke-hjemmehørendes adgang til coffeeshops, hvis og for så vidt EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser ikke er anvendelige? |
4) |
I bekræftende fald: Er den indirekte sondring mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende begrundet, og er forbuddet mod adgang til coffeeshops for ikke-hjemmehørende et egnet og forholdsmæssigt middel til at trænge narkoturismen og den dermed forbundne belastning tilbage? |