Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CN0192

Sag C-192/11: Sag anlagt den 20. april 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

EUT C 211 af 16.7.2011, p. 13–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/13


Sag anlagt den 20. april 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-192/11)

2011/C 211/24

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Petrova og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, artikel 5 samt artikel 9, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (1), da den ikke beskytter alle vilde fuglearter, der har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, og hvis beskyttelse er fastsat i dette direktiv, og da betingelserne for at indføre undtagelser til det i direktivet fastsatte forbud ikke er blevet korrekt fastlagt.

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Republikken Polen har ikke gennemført artikel 1 i direktiv 2009/147 korrekt, eftersom den ikke har omfattet de vilde fuglearter, der har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, i beskyttelsen. I henhold til nationale bestemmelser er det alene de fuglearter, der er registreret på polsk område, og som er anført på listen i bilag I og II til Rozporządzenie Ministra Środowiska z dnia 28 września 2004 r. w sprawie gatunków dziko występujących zwierząt objętych ochroną (miljøministerens bekendtgørelse af 28. september 2004 om beskyttede vildtlevende dyrearter) (2), der er omfattet af beskyttelsen.

Republikken Polen har ligeledes ikke gennemført artikel 5 i direktiv 2009/147 korrekt, idet den foranstaltning, der forbyder opbevaring af tomme æggeskaller og besiddelse af fugle af arter, som det er forbudt at jage og indfange, kun finder anvendelse på de fuglearter, der er registreret på polsk område.

Desuden har Republikken Polen foretaget en ukorrekt gennemførelse af artikel 9, stk. 1, i direktiv 2009/147, hvilket begrundes således: Republikken Polen har for det første i Ustawa z 16 kwietnia 2004 r. o ochronie przyrody (lov af 16. april 2004 om naturbeskyttelse) (3) gjort det muligt at indføre undtagelser af andre grunde end dem, der nævnes i artiklen, for det andet overskrider bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven rækkevidden af betingelsen i direktivets artikel 9, stk. 1, litra a), tredje led, angående forebyggelse af omfattende skader på afgrøder, besætninger, skove, fiskeri — og vandområder, for det tredje indfører miljøministerens bekendtgørelse om beskyttede vildtlevende dyrearter en undtagelse, som ikke er anført i direktivets artikel 9, stk. 1, og som vedrører tiltag ved den rationelle drift af et landbrug, et skovbrug eller et fiskeri, for det fjerde indfører nævnte bekendtgørelse en generel undtagelse, som ikke er forenelig med direktivets artikel 9, stk. 1, og som vedrører skarv (Phalacrocorax carbo) og gråhejre (Ardea cinerea), der forekommer i fiskedamsområder udlagt som opdrætsområde.

Endelig har Republikken Polen ikke gennemført artikel 9, stk. 2, i direktiv 2009/147 korrekt, hvilket begrundes således: For det første har den ikke i national lovgivning indført en kontrolforpligtelse med hensyn til de fastsatte undtagelser, for det andet fastlægges risikovilkårene ikke i national lovgivning for så vidt angår nævnte undtagelser, for det tredje har den ikke fastsat anvendelsesvilkår for den generelle undtagelse i henhold til direktivets artikel 9, stk. 2, med hensyn til skarv (Phalacrocorax carbo) og gråhejre (Ardea cinerea), der forekommer i fiskedamsområder udlagt som opdrætsområder, og som er anført i bilag II til miljøministerens forordning om beskyttede vildtlevende dyrearter.


(1)  EUT L 20, s. 7.

(2)  Dz.U. 2004, Nr. 220, Poz. 2237.

(3)  Dz.U. 2004, Nr. 92, Poz. 880, med senere ændringer.


Top
  翻译: